MoorComfort-drægtighedsboksen - hvor soen kan vende sig

Firmaet MoorMan's i USA har udviklet en drægtighedsboks, hvor de bageste to trediedele af bokssiderne er svingbare. Drægtighedsboksene kaldes MoorComfort-bokse og er karakteriseret ved, at de giver søerne mulighed for at vende sig. Søerne får derved større bevægelsesfrihed og social kontakt med nabosøerne, uden at systemet er mere pladskrævende end traditionelle drægtighedsbokse. Desuden er fordelene ved individuel opstaldning stadigvæk bevaret. Søernes forbedrede pladsforhold og bevægelsesmuligheder øger, ifølge firmaet, dyrenes velfærd.

Efter offentliggørelsen i USA blev boksen patenteret af DSI-Langkjær, som samtidig foretog nogle få ændringer med hensyn til materialevalg og udformning. Boksen markedsføres nu i den fornyede udgave i store dele af Europa.

Formålet med undersøgelsen var at afklare, om disse bokse var et realistisk alternativ til de kendte staldsystemer med individuel opstaldning, og om disse bokse i givet fald stiller særlige krav til staldindretningen. Disse forhold var søgt belyst gennem registrering af produktionsresultater, arbejdsforhold samt dyrenes adfærds- og sundhedsforhold.

Undersøgelsen af MoorComfort-boksen bestod af to dele. I forundersøgelsen blev den originale amerikanske udgave af drægtighedsboksen installeret i 5 produktionsbesætninger. MoorComfort-boksen blev installeret i stedet for traditionelle drægtighedsbokse, dvs. at der var fast gulv i de forreste 90-100 cm, mens resten var betonspaltegulv. Der blev installeret 10-17 bokse i hver besætning.

Besætningerne blev fulgt i ca. et halvt år, og der blev fokuseret på følgende forhold: Søernes adfærd og pladsforhold, fysiske beskadigelser på søerne, svineri i krybbe og på spaltegulv, arbejdsforhold m.v. Disse forhold blev belyst dels ved videooptagelser dels ved observationer og indsamling af driftlederens erfaringer i forbindelse med besøg i besætningerne.

Videooptagelserne omfattede 4 tilfældigt udvalgte søer, der blev filmet ad 3 gange: I begyndelsen, i midten og i slutningen af drægtighedsperioden. Optagelserne forløb over perioder på 48 timer.

I den anden del af undersøgelsen blev MoorComfort-bokse fra DSI-Langkjær sammenlignet med drægtighedsbåse, hvor søerne var opbundet med bindsler. Denne del af undersøgelsen blev gennemført i en SPF-besætning med ca. 450 årssøer. Der blev fodret med vådfoder i drægtigheds- og farestalden. Søerne i besætningen blev delt i to grupper således, at søer, der én gang havde stået i MoorComfort-boksen, vedblev med dette i de efterfølgende drægtighedsperioder. Drægtighedstalden bestod af ca. 170 drægtighedsbåse med delvist spaltegulv og 117 MoorComfort-bokse med fuldspaltegulv. I de 84 farestier var der både farebøjler og -bokse samt stier med delvist spaltegulv og fuldspaltegulv. Søerne fra de to forsøgsgrupper blev i farestalden fordelt således, at en eventuel effekt fra opstaldningen i farestalden blev elimineret.

Den afprøvede MoorComfort-boks var blandt andet på grund af forundersøgelsen ændret på flere punkter. Dels var den fremstillet i rør, dvs. der ikke var så mange skarpe kanter på inventaret. Dels var en stor del af rørene over soen blevet fjernet, hvilket gør stalden mere arbejdsvenlig. På grund af erfaringerne med svineri i lejet ved delvist spaltegulv var boksen i denne del af undersøgelsen installeret på fuldspaltegulv.

Forundersøgelsen

Resultatet fra den første del af undersøgelsen er sammenfattet som fordele og ulemper ved MoorComfort-drægtighedsboksen.

Fordele

• Større bevægelsesfrihed for soen
• Tydeligere brunsttegn ved omløbninger
• Pladsbesparende (smallere gange)

Ulemper

• Svineri på den faste del af gulvet ved delvist spaltegulv
• Besværligt arbejde ved:
• • vaccinering
  • drægtighedskontrol
  • rengøring
• Støj fra låger og kæder

Søerne lærte hurtigt at benytte sig af muligheden for at kunne vende sig. Den større bevægelsesfrihed, sammenlignet med traditionelle drægtighedsbokse, gav søerne mulighed for at vende sig om og se, hvad der foregik i stalden. Denne mulighed benyttede alle søer sig af, især hvis krybben var placeret direkte op ad en væg. De svingbare sider gjorde det imidlertid også muligt for store, dominerende søer at stjæle næsten al pladsen fra nabosøerne. Var en gylt placeret mellem to store søer, kunne den til tider have så indskrænket plads, at den dårligt nok kunne lægge sig ned.

I flere af besætningerne var det erfaringen, at eventuelle omløbere var lettere at opdage, hvilket formentlig skyldes, at søerne viser tydeligere brunsttegn. Årsagen kunne også være, at eventuelle omløbere viste tydeligere brunsttegn, hvis der gik en orne bag boksen, som soen derved havde lettere ved at "snakke" med. I drægtighedsstalde med bøjler eller alm. bokse, hvor søerne står med hovedet op mod en væg, eller en tilsvarende række søer, er det ikke muligt at få den tilsvarende trynekontakt mellem so og orne.

MoorComfort-boksen giver muligheden for en, omend begrænset, pladsbesparelse, da boksrækkerne kan placeres tættere og dermed gøre inspektionsgangen smallere (fx 80 cm). Det skyldes, at søerne vender "rigtigt", når de skal forlade boksen, og derfor ikke behøver plads til at vende sig på inspektionsgangen.

I samtlige besætninger var der beskidt og fugtigt i den del af boksen, hvor der var fast gulv. Dette skyldes, at der ikke var noget i boksens udformning, der ansporede søerne til kun at gøde og urinere, når de stod med hovedet op mod krybben. Resultatet blev, at det var helt tilfældigt, hvor i boksarealet soen afsatte gødning og urin. Af hensyn til hygiejnen bør gulvet derfor udformes som fuldspaltegulv.

Det blev observeret, at søerne gik så langt frem, som inventaret tillod, før de afsatte gødning og urin, hvilket betød, at det kun var begrænsede mængder gødning m.v., der faldt i krybben. Der var mellem besætningerne en variation på den mængde gødning, der blev observeret i krybben. Mængden af observeret gødning var størst ved tørfodring, da der ikke så let skete en opblanding med foderet som ved vådfodring. En klap over krybben hindrede gødning og urin til krybben. Denne løsning kan imidlertid ikke anbefales, da det hindrer tilsynet af krybben med hensyn til foderrester, om en given so har ædt op mv.

Boksene var udformet med 6 jernstænger hen over soen, hvilket får bokssystemet til at fremstå som bure. Det meget inventar hen over soen gjorde systemet mindre arbejdsvenligt. Særligt vaccinering, drægtighedskontrol og rengøring besværliggøres af jernstængerne over soen. Arbejdsrutiner som vaccinering kan dog lettes væsentligt, hvis der strøes lidt foder eller halm i boksene, således at søerne vender med hovedet mod inspektionsgangen.

De svingbare låger og kæderne, der er forbundet med disse, gav anledning til en del støj, der kunne være generende ved længere tids ophold i stalden.

Der forekom fysiske beskadigelser på søernes ryg og tryne på grund af skarpe kanter på inventaret. Beskadigelserne aftog, efterhånden som søerne lærte at bevæge sig rundt i boksen.

Den sammenlignende undersøgelse

Undersøgelsen viste, som det fremgår af tabel 2, ingen sikker forskel i kuldresultaterne mellem de to grupper. Hvad angår antallet af fødte grise ialt (levendefødte og dødfødte) og dermed implantationen af fostrene samt bevarelsen af disse, er denne opstaldning således ikke hverken en fordel eller en ulempe. Søerne vænner sig hurtigt til denne opstaldningsform og er tilsyneladende ikke udsat for stress, der ville kunne reducere antallet af implanterede fostre i børen.

Der var en tendens til flere søer med farefeber, når søerne havde været opstaldet i MoorComfort-boksen. Dette kan skyldes, at søerne udsættes for en stresspåvirkning, når de flyttes fra en opstaldningsform, hvor de har en rimelig bevægelsesfrihed, til et sted, hvor bevægelsesfriheden er begrænset.

Foderforbruget blev ikke registreret i afprøvningsperioden, men det var nødvendigt at øge foderrationen med 5-10 pct. til søerne i MoorComfort-boksene, for at de kunne forblive i et tilsvarende huld som søerne i båsene. Det forøgede foderforbrug kan næppe forklares ved, at søerne har større bevægelsesfrihed, men skyldes snarere, at søerne var opstaldet på fuldspaltegulv, hvilket kan betyde et større forbrug af energi til vedligeholdelse/varmeproduktion.

I begyndelsen af afprøvningen blev der registreret en del sår og rifter på søernes bagpart. Disse skader skyldtes bolte og beslag, der holdt boksen fast i gulvet. Da beslagene blev vendt, og den overskydende del af boltene blev skåret af og slebet runde, forsvandt disse skader, og frekvensen af skader var ikke større end i kontrolgruppen.

Videooptagelserne viste, at søerne hurtigt lærte at vende sig, men at der var stor forskel mellem søernes aktivitet. Ved indsættelse straks efter løbning formåede én so at vende sig 208 gange i løbet af de to første døgn. Generelt var søernes aktivitet med hensyn til at vende sig størst i begyndelsen og slutningen af drægtighedsperioden, hvor søerne vendte sig 20-30 gange i døgnet. Registreringerne viste, at søerne helst vil ligge med hovedet ud mod inspektionsgangen for at følge med i aktiviteterne i den øvrige del af stalden.

Omkostningerne til etablering af MoorComfort-boksen er større end til etablering af almindelige drægtighedsbokse og -båse. Det skyldes nødvendigheden af at etablere fuldspaltegulv, og at MoorComfort-boksen er dyrere at anskaffe end almindelige bokse eller båse.

Der må stilles store spørgsmålstegn ved denne boks' fordele med hensyn til forbedret velfærd for søerne. Den større bevægelighed vil for nogle søers vedkommende være svær at få øje på. I forbindelse med, at søerne ligger ned, vil de have muligheden for at presse den svingbare låge ind mod nabosoen, der derved vil få sin plads reduceret væsentligt. Den større bevægelighed gør det også muligt for dominerende søer at kue underlegne nabosøer ved at bide ud efter eller svinge lågen op i hovedet på nabosoen. Denne del af søernes adfærd må tages i betragtning, når fordelen af den større bevægelighed vurderes.

MoorComfort-boksen kan ikke anbefales i den nuværende udformning på grund af større etableringsomkostninger, nødvendigheden af fuldspaltegulv samt dårlige arbejdsforhold i forbindelse med drægtighedstest, vaccination, rengøring mv.

Ønskes der staldsystemer, der giver søerne større bevægelsesfrihed, bør staldsystemer med gruppefodring, elektronisk sofodring eller lignende opstaldningsformer overvejes.