Hangriseproduktion ved forskellig belægningsgrad

Belægningsgradens indflydelse på skatoltal, frasorteringsprocent og produktionsresultater blev undersøgt i en besætning. I alt 1.945 hangrise, fordelt på fire grupper, indgik i undersøgelsen. Undersøgelsen blev gennemført med tørfodrede hangrise i stier indrettet med fuldspaltegulv. Følgende nettoareal blev sammenlignet: 0,64 m²/gris kontra 0,51 m²/gris samt 0,72 m²/gris kontra 0,54 m²/gris.

Frasorteringsprocenten var meget lav i besætningen. Der blev ikke fundet forskelle i skatoltal og frasorteringsprocent mellem grise, der gik i stier med lav henholdsvis høj belægning.

Der blev registreret en signifikant lavere daglig tilvækst på 35 g for grise i stier med 0,51 m²/gris kontra 0,64 m²/gris. Ligeledes var der en signifikant lavere daglig tilvækst på 42 g for grise i stier med 0,54 m²/gris kontra 0,72 m²/gris.

Den daglige foderoptagelse var ca. 0,1 FEs lavere for grise i stier med 0,51 m²/gris kontra 0,64 m²/gris. Ligeledes var den daglige foderoptagelse ca. 0,1 FEs lavere for grise i stier med 0,54 m²/gris kontra 0,72 m²/gris. Der blev ikke fundet forskel i foderforbrug pr. kg tilvækst samt kødprocent mellem grise i stier med lav henholdsvis høj belægningsgrad.

Konklusion:

Belægningsgraden havde i denne besætning ingen indflydelse på hangriselugt. Kun den daglige tilvækst blev negativt påvirket ved en høj belægningsgrad.

Baggrund

Opstaldningsforhold kan have indflydelse på skatoltal og frasorteringsprocent blandt hangrise. Et forhold, der kunne forventes at have betydning, er belægningsgraden i stierne, idet en høj belægningsgrad vil være en belastning for dyrene. Belægningsgraden må ligeledes forventes at påvirke produktionsresultater som foderforbrug, daglig tilvækst mv.

Formålet med undersøgelsen var derfor at belyse belægningsgradens effekt på skatoltal, frasorteringsprocent og produktionsresultater.

Materiale og metode

Undersøgelsen blev gennemført i en besætning. Besætningen havde konventionel sundhedsstatus. Der indgik to stalde med i alt 5 sektioner i undersøgelsen, alle med fuldspaltegulv.

Stald I var delt i tre sektioner med identisk stiindretning. Stierne havde et nettoareal på 9,7 m² og var forsynet med simple foderautomater.

Stald II var delt i to sektioner med identisk stiindretning. Stierne havde et nettoareal på 6,5 m² og var forsynet med enkeltdyrsautomater.

Stiindretning mv. for de to stalde fremgår af tabel 1.

Tabel 1. Stiindretning mv.
Stald	I		II
Antal sektioner	3		2
	Kontrol	Forsøg	Kontrol	Forsøg
Gulv	fuldspaltegulv	fuldspaltegulv	fuldspaltegulv	fuldspaltegulv
Nettoareal pr. gris	0,64 m²	0,51 m²	0,72 m²	0,54 m²
Grise/sti v. inds.	15	19	9	12
Foderautomat	simpel automat	simpel automat	enkeltdyrsautomat	enkeltdyrsautomat
Grise pr. ædeplads	5	6-7	9	12
Gris/drikkeventil	7-8	9-10	4-5	6
Ventilation	undertryk	undertryk	undertryk	undertryk

I samtlige sektioner gik udelukkende hangrise. Der gennemførtes holddrift i alle sektioner. I forbindelse med levering tømtes stierne over tre uger. Restgrise blev taget ud af forsøget og overført til bufferstald.

Alle grise, der indgik i undersøgelsen, blev fodret efter ædelyst med pelleteret foder, som havde et energiindhold på 1,10 FEs pr. kg.

I undersøgelsesperioden blev der foretaget registrering af produktionsresultater i besætningen. Skatoltal og frasorteringsprocent registreredes på slagteri. Alle registrerede resultater blev opgjort for stald I og stald II separat.

Resultater og diskussion

Produktionsresultater og skatolmålinger fremgår af tabel 2. Skatoltal og frasorteringsprocent var meget lav for samtlige grise i undersøgelsen. Der blev ikke fundet nogen forskel i skatoltal mellem grupper med lav henholdsvis høj belægningsgrad og forskelligt fodringsprincip.

Resultatet bekræfter erfaringer, der har vist, at det sjældent er muligt at fremprovokere en højere frasortering i besætninger, hvor udgangspunktet er et lavt skatolniveau.

I de staldsektioner, hvor undersøgelsen fandt sted, må staldindretning og staldmiljøet betegnes som relativt godt med henblik på hangriseproduktion. Ikke mindst fuldspaltegulvet og god ventilation må tilskrives en betydning. Der kunne således ikke umiddelbart konstateres en større tilsvining af grise i stier med høj belægning end i stier med lav belægning.

Tabel 2. Produktionsresultater for de enkelte grupper
Stald	I		II
	Kontrol	Forsøg	Kontrol	Forsøg
Antal hangrise	592	702	292	359
Antal hold	7	7	6	6
Nettoareal pr. gris	0,64 m²	0,51 m²	0,72 m²	0,54 m²
Inds.vægt., kg	40,8	40,8	41,7	41,0
Dagl. tilv., g*	724^a	689^b	746^a	704^b
FEs pr. dag*	2,18	2,09	2,17	2,06
FEs/kg tilv.*	3,02	3,03	2,91	2,94
Kødpct.	61,9	61,9	61,5	61,8
Frasort.pct.	1,2	0,9	1,0	1,1
Skatoltal	0,09	0,08	0,07	0,07
* Tallene er korrigeret for vægt ved indsættelse. a,b: Signifikant forskellige (P <0,05).

Resultater fra nærværende undersøgelse kan derfor ikke umiddelbart overføres til hangriseproduktion i stier med fast gulv, idet fast gulv ofte medfører større tilsvining af grisene. Forsøg udført af Statens Husdyrbrugsforsøg har vist, at grisenes tilsviningsgrad er afgørende for skatoltallet.

Resultaterne viser, at det er muligt at producere hangrise med en endog meget lav frasorteringsprocent i besætninger med tørfodring ad libitum. Belægningsgraden havde i denne besætning ingen indflydelse på hangriselugt. Kun den daglige tilvækst blev negativt påvirket ved en høj belægningsgrad.