Afprøvning af vaccinen SUVAXYN M. hyo til forebyggelse af almindelig lungesyge

Almindelig lungesyge

Almindelig lungesyge forårsaget af Mycoplasma hyopneumonia er almindeligt forekommende i den danske svinebestand. Alle besætninger undtagen SPF-besætninger formodes at være smittede.

Den høje frekvens af reinfektioner i SPF-besætninger med mycoplasma-lungesyge (ca. 80 pct. af samtlige reinfektioner) førte i 1982 til oprettelse af MS-systemet parallelt til SPF-systemet.

Der gennemføres i øjeblikket forsøg med at sanere besætninger for mycoplasme-lungesyge ved at medicinere intensivt i en periode efter, at alle dyr under 10 måneder er fjernet fra besætningerne. Resultaterne af disse forsøg foreligger endnu ikke, men de foreløbige resultater virker lovende. Den hidtil eneste veldokumenterede metode til at udrydde infektionen fra en besætning er total sanering til SPF.

Almindelig lungesyge ses især i slagtesvinestalden. Klinisk giver infektionen ikke de store problemer, medmindre sygdommen kompliceres af andre luftvejsinfektioner, for eksempel Pasteurella multocida. Der er ingen tvivl om, at infektionen påvirker produktionsøkonomien negativt. Amerikanske undersøgelser har således vist, at grisenes daglige tilvækst reduceres med 40 gram pr. dag for hver 10 pct. lungevæv, der er forandret som følge af almindelig lungesyge. Nye danske undersøgelser viser ligeledes, at mycoplasma lungesyge giver nedsat tilvækst samt disponerer for andre luftvejsinfektioner.

Ifølge producenten af SUVAXYN M. hyo, vil vaccination give en øget daglig tilvækst på 25-50 gram, og en reduktion af lungelæsioner på mere end 60 pct. Prisen for 2 vaccinedoser af Suvaxyn M. hyo er i Danmark mellem 8,60 kr. og 9,40 kr. plus moms.

Det var afprøvningens formål at måle effekten af vaccinen i slagtesvinebesætninger med lungesygeproblemer. Effekten er målt som vaccinens virkning på daglig tilvækst, sygelighed under opvæksten og på forekomsten af lungebetændelse ved slagtning. Det var tillige formålet at afprøve to forskellige vaccinationsprocedurer.

Forsøgsplan

Afprøvningen er gennemført i 7 besætninger, nemlig 2 SPF-sobesætninger, der leverede smågrise til 2 MS-slagtesvinebesætninger, samt i 3 konventionelle besætninger med både smågrise- og slagtesvineproduktion.

I hver besætning har afprøvningen omfattet 3 forsøgsgrupper:

1. En kontrolgruppe
2. En vaccinegruppe 1
3. En vaccinegruppe 2

Forsøgsgrupperne blev dannet ved fordeling af grisene fra hvert kuld på alle tre forsøgsgrupper en uge efter fødslen, hvor forsøgsdyrene blev mærket individuelt, så de kunne følges indtil slagtning. Forsøget blev gennemført som et blindforsøg, idet det ikke ud fra nummereringen var muligt at afgøre, hvilken forsøgsgruppe den enkelte gris tilhørte.

Forsøgsgrisene blev ikke fysisk adskilt efter forsøgsgruppe, men gik blandede i stierne i hele forsøgsperioden. På slagteriet blev foretaget udvidet sygdomskontrol på alle lungesæt. Fra hver besætning indgår omkring 100 grise som kontrol, 100 grise i vaccinegruppe 1 og 100 grise i vaccinegruppe 2, i alt ca. 1.500 dyr.

Grisene i kontrolgruppen blev ikke vaccineret. Dyrene i vaccinegruppe 1 blev vaccineret i 1 uges alderen og igen 2 uger senere. Dyrene i vaccinegruppe 2 blev vaccineret ved fravænning og igen 2 uger senere. Ved vaccinationen blev 2 ml vaccine injiceret IM i højre side af nakken.

Daglig tilvækst

I tabel 1 er vist den daglige tilvækst (Tv1) i de tre forsøgsgrupper i alle 5 besætninger. Beregningen gælder perioden fra fravænning til slagtning. Ligeledes viser tabel 1 den daglige tilvækst i slagtesvinestalden (Tv2) for 3 af besætningerne. For de sidste 2 besætninger var det ikke muligt at beregne tilvæksten særskilt for perioden i slagtesvinestalden.

Effekten af at vaccinere SPF-smågrise kan naturligvis først forventes efter, at grisene er flyttet til en MS-slagtesvinestald. Som gennemsnit for alle fem besætninger blev den daglige tilvækst øget med ca. 10 g ved tidlig vaccination og med ca. 25 g ved den lidt senere vaccination.

Lungebetændelse ved slagtning

Resultatet af den udvidede sygdomskontrol på lungerne efter slagtning fremgår af tabel 2. Frekvensen (Frk) angiver procentdel af grisene i hver forsøgsgruppe med mycoplasme-lungebetændelse ved slagtning, mens Score (Sco) angiver den gennemsnitlige udbredelse af lungebetændelsen hos de grise, der havde mycoplasmelungesyge.

For alle besætninger gælder det, at der er fundet en markant lavere frekvens af lunger med mycoplasmelungesyge hos vaccinerede grise end hos ikke vaccinerede. Som gennemsnit for alle besætninger er der tale om en halvering af frekvensen.

Vaccinationstidspunktet har ikke haft indflydelse på frekvensen af lungeforandringer ved slagtning.

Udbredelsen af lungebetændelsen (scoren) i angrebne lunger var tydeligt mindre hos vaccinerede end hos ikke vaccinerede grise. Der ses størst reduktion i scoren hos grisene fra de konventionelle besætninger.

Økonomisk betydning

Den økonomiske gevinst ved at vaccinere mod almindelig lungesyge opnås gennem en forbedret daglig tilvækst, og dermed et lavere foderforbrug og en bedre staldudnyttelse, samt ved en reduceret dødelighed og reduceret medicineringsfrekvens. Det var dog ikke i denne undersøgelse muligt at påvise signifikante forskelle i dødeligheden og frekvensen af medicinsk behandling mellem de forskellige forsøgsgrupper.

Forudsætningerne anvendt i den økonomiske opgørelse er følgende:

1. En forøgelse af den daglige tilvækst på 50 gram giver en økonomisk gevinst på 10 kr. pr. produceret slagtesvin, som følge af en bedre staldudnyttelse. Det er dog en forudsætning, at man har nok grise til rådighed, således at man reelt kan producere flere grise pr. stiplads.
2. Foderforbruget reduceres med 0,1 FEs/kg tilvækst når den daglige tilvækst øges med 30 gram. Foderforbruget er som nævnt ikke målt direkte i denne undersøgelse, men antagelsen begrundes med, at der ikke blev ændret på foderstyrken.
3. For hver producent dødeligheden blandt slagtesvin nedsættes, øges fortjenesten med 5 kr. pr. gris.

De ovennævnte forudsætninger er hentet fra økonomiske nøgletal fra Landsudvalget for Svin, november 1992. For vaccinerede grise er det beregnede forøgede dækningsbidrag vist i tabel 3. Udgiften til vaccine er ikke medtaget i beregningen af dækningsbidrag.

Ved afprøvning af vaccinen SUVAXYN M. hyo i 5 besætninger med lungesygeproblemer er der i alle besætninger opnået en moderat forbedret daglig tilvækst og en markant reduceret hyppighed af lungebetændelse ved slagtning hos vaccinerede grise i forhold til uvaccinerede grise. Ved sammenligning af besætningerne ses, at proceduren med sen vaccination i alle tilfælde gav bedre resultater end den tidlige vaccination. Desuden ses, at effekten af vaccination ikke er lige stor i alle besætninger. Det kan antages, at det afhængig af den enkelte besætnings driftsform og sygdomsproblemer vil være muligt at bestemme det optimale tidspunkt at foretage vaccinationen.

Den økonomiske analyse viser, at vaccination mod almindelig lungesyge kan forbedre dækningsbidraget for slagtesvin. Det må sluttelig pointeres, at en klinisk afprøvning ikke afspejler det virkelige liv, idet man under praktiske forhold vil vaccinere alle grise i en besætning. Derved opnås på kort sigt, at grisene beskyttes mod besætningens nuværende smittepres. Et vaccinationsprogram vil på længere sigt medføre, at det totale smittepres i besætningen reduceres. Derfor kan man forvente en større effekt end den her viste, hvis man gennemfører et vaccinationsprogram, der omfatter samtlige grise.