Aktive hangrise

I forbindelse med opstart af hangriseproduktion observerer producenterne ofte øget aktivitet blandt slagtesvinene. I nogle tilfælde hævdes det at give øget frekvens af benskader.

I Hangrisedatabasen 1991 blev producenterne i STEFF-HOULBERGs og SYDs områder blandt andet spurgt om, hvorvidt de havde konstateret øget aktivitet fx i form af, at hangrisene rider på hinanden eller på sogrisene. Der blev endvidere spurgt om, hvorvidt hangrisene slås ved sammenblanding af restgrise fra forskellige stier.

Disse to spørgsmål er et udtryk for produktionsmæssige ulemper forbundet med hangriseproduktion. Fra producenter og rådgivere er spørgsmålet rejst, om den øgede aktivitet kan påvirke produktiviteten og frasorteringsprocenten, og dermed være en indikator for, om økonomien i hangriseproduktion i disse besætninger, derved er dårligere end gennemsnittet.

Indflydelsen af hangrisenes aktivitetsniveau på produktivitet og frasorteringsprocent, er undersøgt i Hangrisedatabasen 1991, som omfattede ca. 700 besætninger fra STEFF-HOULBERG Slagteriernes og Slagteriregion SYDs områder. Besætningsoplysningerne omfatter ca. 70 spørgsmål. To af spørgsmålene giver et indtryk af, hvorvidt hangriseproducenter har konstateret en øget aktivitet blandt slagtesvinene efter overgang til hangriseproduktion. De to spørgsmål er følgende:

1. Er hangrisene meget aktive og rider på hinanden eller på sogrisene?
2. Slås hangrisene ved sammenblanding, når restgrise sammensættes fra forskellige stier?

Disse to spørgsmål er sat i relation til besætningsoplysninger, bl.a. om hangrisene er kønsvis opstaldet, fodringssystem, fodringsstrategi samt gulvtype.

I tabel 1. er det undersøgt, hvilken indflydelse kønsvis opdeling har haft på hangrisenes aktivitetsniveau og frasorteringsprocent.

Procenttallene i tabellen fortæller, hvor stor andel af leverandørerne, der har svaret Ja til spørgsmålene om henholdsvis aktivitet og slagsmål. Som det ses af tabel 1 havde kønsopdelingen af slagtesvinene ikke nogen nævneværdig sammenhæng med om hangrisene var meget aktive, eller om de slås ved sammenblanding af restgrise. Det ses endvidere, at der ikke var nogen sammenhæng mellem kønsvis opstaldning og frasorteringsprocenten.

I tabel 2 er det undersøgt, hvilken indflydelse hangrisenes aktivitetsniveau har haft på frasorteringsprocenten, foderforbruget og daglig tilvækst.

Som det ses af tabel 2, var frasorteringsprocenten lidt højere i besætninger med øget aktivitetsniveau ved tørfodring. I besætninger med vådfodring var der ingen forskel i frasorteringsprocenten.

Foderforbruget og daglig tilvækst var stort set ens i besætninger med øget aktivitet blandt slagtesvinene, i sammenligning med besætninger, hvor der ikke var øget aktivitet ved overgang til hangriseproduktion. Det skal understreges, at svarene beror på en subjektiv vurdering af aktivitetsniveauet, og kan være påvirket af, hvor lang tid den pågældende besætning har haft hangriseproduktion på det tidspunkt, hvor spørgsmålet er blevet besvaret.

I Appendixet er sammenhæng mellem hangrisenes aktivitetsniveau undersøgt i relation til besætningens fodringssystem, foderstrategi og gulvtype. Undersøgelsen viser, at der ikke er nogen klare sammenhænge mellem hangrisenes aktivitetsniveau og staldindretningen. Det er således ikke umiddelbart muligt at finde årsagen til, at der er konstateret øget aktivitet blandt slagtesvinene efter overgang til hangriseproduktion. Det er således ikke muligt at give anvisninger på, hvorledes aktivitetsniveauet kan reduceres. Det er derfor op til den enkelte producent at registrere, hvorvidt den øgede aktivitet medfører produktionsmæssige ulemper i form af fx øgede benskader eller øget dødelighed blandt slagtesvinene.

I den udenlandske litteratur, der har været gennemgået i relation til hangriseproduktion, har der været modstridende resultater af effekten af kønsvis opdeling i relation til produktivitet og hangriselugt. I de udenlandske forsøg har den kønsvise opdeling kun bestået i opdeling i stier og ikke opdeling i forskellige stalde eller sektioner til hvert køn. En kønsvis opdeling af slagtesvinene kan derfor muligvis, i nogle besætninger, have en effekt på produktivitet og hangriselugt. Effekten afhænger formentlig af at kønnene går i hver sin stald eller sektion. Hvis grisene har kontakt gennem stiskillerum, vil adskillelsen sandsynligvis ikke have nogen effekt.

Registreringer af knogle- og ledlidelser på slagteriet viste, at 9,1 promille af hangrise og 4,4 promille af sogrise havde knogle- og ledlidelser. Galtgrisene lå på niveau med sogrisene. Disse tal antyder, at den øgede aktivitet hos hangrisene også resulterer i flere benskader og -lidelser.