Valsning af foder til svin

En række undersøgelser tyder på, at fint formalet foder er den væsentligste årsag til udvikling af mavesår. Valset foder er mere strukturrigt og derfor én af metoderne til forebyggelse af mavesår. I praksis er det vanskeligt at skelne mellem mavesår og tarmblødninger. I begge tilfælde kan der ved obduktion findes store mængder blod i tarmkanalen. Årsagsforholdene er dog væsentligt forskellige, idet kun sår i mavesækkens spiserørsdel kan henledes til mangel på struktur i foderet.

I det følgende vurderes, hvilke konsekvenser brug af valset foder har for produktionsresultaterne. Det beskrives, hvilke praktiske problemer der kan være ved brug af valset foder. Dette sker på grundlag af en interviewundersøgelse blandt svineproducenter, som i længere tid har anvendt valset foder.

Mavesår

Mavesår hos slagtesvin forekommer næsten altid omkring spiserørsindmundingen i mavens hvide og kirtelløse del. Der er flere sværhedsgrader af mavesår. Første stadie er forhorninger af slimhinden omkring spiserørsindmundingen. Grise med lette slimhindeforandringer er ikke synligt påvirkede, og tilvæksten er normal. Forhorninger i mavesækkens slimhinde kan kun opdages ved undersøgelse af maven efter slagtning.

Senere kan der dannes åbne sår i forhorningerne. I lette tilfælde ses ingen symptomer. I nogle tilfælde af dybtgående sår kan der observeres blod i gødningen og/eller sortfarvet gødning. Grisene er blege og alment svækkede. Der er stor risiko for, at sådanne grise dør af forblødning.

På et hvilket som helst trin i udviklingen kan der ske en heling med ardannelse. Ved heling af et dybtgående sår kan spiserørsmundingen indsnævres eller næsten helt tillukkes. Ved næsten total tillukning kan kun vand passere, hvorefter dyret langsomt afmagres og til sidst dør af sult. Sådanne grise kan bruge meget tid ved drikkeniplerne.

Problemets omfang

Det er vanskeligt at vurdere, hvor udbredt slimhindeforandringer er blandt danske slagte-svin, idet mavesækkene ikke undersøges på slagteriet. I en undersøgelse af maverne hos slagtesvin i en almindelig produktionsbesætning blev der fundet mavesår eller ar i knap 6 pct. af maverne. I 72 pct. af maverne var der slimhindeforandringer. Disse tal stemmer godt overens med tal fra mere kontrollerede forsøg.

De fleste mavesår opstår uden forudgående symptomer, og mavesår er meget vanskelig at behandle. Det mest effektive er derfor at forebygge.

Effekten af valset foder på udviklingen af mavesår

Erfaring fra praksis viser, at brug af valset foder er et effektivt middel til forebyggelse af mavesår. Dette er undersøgt ved Statens Husdyrbrugsforsøg, hvor valset foder blev sammenlignet med melfoder (3 mm sold). Effekten af halmstrøelse blev ligeledes undersøgt. Grisene blev fodret efter ædelyst.

De foreløbige resultater af undersøgelsen fremgår af tabel 1. I stier uden halm havde 69 pct. af de melfodrede grise middelsvære forhorninger i mavens kirtelløse del mod 13 pct. med ubetydelige forhorninger hos grise, der fik valset foder. Mavernes sundhedstilstand er således væsentligt bedre ved fodring med valset foder end ved fodring med fint formalet melfoder, specielt hvor der ikke anvendes halmstrøelse.

Indvirkning på produktionsresultaterne

Som det fremgår af tabel 2 var både foderoptagelse, daglig tilvækst og foderudnyttelse stort set ens for de to grupper af dyr. Grisene har tilsyneladende lige så meget appetit på det valsede foder som på melfoderet. Ligeledes synes der ikke at være så stor forskel på fordøjeligheden af de to produkter, at det påvirker vækst og foderudnyttelse.

Brug af valset foder i vådfodringsanlæg er også undersøgt. Foderet blev blandet med vand i forholdet 1:2,5 og sat i støb i et vådfodringsanlæg til næste fodring. Den daglige tilvækst var 16 g lavere og foderforbruget 0,10 FEs pr. kg tilvækst højere på valset end på hammermølle formalet byg, men forskellen var ikke statistisk sikker.

Andre undersøgelser af produktionsresultaterne ved brug af valset foder viser både positive og negative effekter. De dårlige resultater kan skyldes, at nogle kerner passerer hele gennem valsen. Disse vil også passere hele gennem grisen. Dette er specielt et problem, når vandindholdet i kornet er højt, fordi kernerne kun trykkes flade, mens skallen ikke brydes. Det er således vigtigt at være opmærksom på, om valsen er korrekt indstillet.

Praktiske erfaringer med valsning af foder

10 svineproducenter, der selv har valset korn i længere tid, har oplyst følgende om deres erfaringer. De fleste svineproducenter har anvendt korn fra gastæt silo.

Vandindhold

De fleste mener, at et vandindhold på 15-20 pct. giver det bedste resultat. Hvis kornet er for tørt, vil det smuldre. Dette sker ved den videre transport og blanding.

En svineproducent har erfaret, at for byg må vandindholdet ikke komme under 11 pct., og for hvede ikke under 15 pct. Ved et vandindhold på over 25 pct. øges risikoen for kagedannelse på valserne. Dette kan for rug allerede ske ved et vandindhold på 17-18 pct.

Et højt vandindhold kan give brodannelse og tømningsproblemer i siloen. Dette kan afhjælpes ved at foretage valsningen dagligt.

Råvarer

Det anbefales at frasortere de store partikler og urenheder med stenfælde inden valsning. Sten slider på valserne, og giver vanskeligheder med opstart.

Flere anbefaler at valse alle råvarerne. Der er ingen problemer med soja og diverse foderstoffer. Dog kan store piller, kager, mm. give stop, hvis de ikke bliver forknust.

Nogle svineproducenter anvendte efter overgang til valsning, hvede som eneste kornart. De var tilfredse med dette i modsætning til tidligere, hvor hveden som eneste kornart indgik i en færdigfoderblanding eller blev hammermølleformalet (3,5-4,5 mm sold) med diarréproblemer til følge.

Generelt blev det oplyst, at grisene foretrak det grove valsede foder, frem for fint formalet eller pelleteret foder.

Gødning

Gødningen er mere knoldet og tør, og enkelte svineproducenter mener, at den flyder dårligere i gylleanlægget, end den gjorde tidligere. Nogle finder skaller i gødningen, enkelte finder hele kerner.

Vådfoder

Vand/foderforhold ligger ofte på 3:1 til 2,5:1, hvilket ikke giver problemer. Nogle svineproducenter sætter foderet i støb i kortere perioder (½-1 time).

Det er muligt at genkende valset materiale i foderblandingen. Der er ikke problemer i rørene med foder, der opsuger væsken, og problemer med afblanding omtales heller ikke.

Tørfoder

Fra tidligere undersøgelser med tørfodringsanlæg er det erfaret, at en uens struktur i fodersammensætningen kan medføre afblanding. Især har blandingen af valset og pelleteret foder givet variationer. Derfor bør piller valses på lige fod med andre råvarer.

Opbygning og vedligehold

Det er vigtigt at igangsætte valserne uden foder i systemet. Ligeledes skal fodertilførslen stoppes inden valserne stopper.

Ved transporten fra råvaresilo til valsen skal der anvendes separat snegl for hver råvare.

Det betyder, at et anlæg med et større antal råvarer (f.eks. 10) bliver dyrere end et anlæg med hammermølle. For at opnå den maksimale ydelse med valsen til de forskellige råvarer, bør transporthastigheden kunne reguleres. Dette udføres med frekvensregulerede snegle.

Transporten fra valsen skal udføres med snegl, eller et sugetransportsystem. Det ekstra tilbehør vil alt efter størrelse og fabrikat betyde en merudgift. Denne merudgift fremgår af prissammenligningen i det efterfølgende eksempel.

Generelt har vedligeholdelsesomkostningerne været minimale. Der er valser, der har behandlet 6-8.000 ton foder uden anden vedligeholdelse end en jævnslibning af kanterne. Valserne slides hovedsageligt på midten, og valsens yderkanter bør derfor slibes ned med en vinkelsliber.

Afhængig af modellen, dens størrelse og om der er træk med samme eller to kileremme på hver sin valse, skal kileremmene skiftes. I et enkelt tilfælde, hvor der var træk på begge valser med samme kilerem, skulle remmen skiftes cirka hver anden måned. Som helhed betragtet var driftsikkerheden meget høj.

Valseafstanden bør justeres efter behov, flere nævner 1 gang årligt. Hvis råvarerne er meget store, fx roepiller og disse ikke er knust, skal valseafstanden kunne øges. Hvis tilskudsfoderet er for melet, kan der ved valser med enkelttræk være et problem med at få den anden valse til at køre med rundt, fordi denne ikke har separat træk.

Støv og støj

Ved fugtigt korn fandtes ingen støv. Niveauet er lavt under alle omstændigheder. Ved at anvende et sugesystem fra valsen til videre transport, er der ingen støvproblemer.

Støjforholdet er noget afhængig af råvaren. Valsning af pelleteret foder og specielt melasserede roepiller kan øge støjniveauet, men det betragtes ikke som generende.

Der gives generelt udtryk for, at larmen ikke er så generende som ved en hammermølle. Støjen kan reduceres med en isolering omkring kassen, som valserne er anbragt i.

Valsetyper

Den traditionelle valse er forsynet med glatte valser, og den findes ofte kun med træk på den ene valse. Valsernes diameter varierer fra ca. 10 cm til ca. 40 cm. Valserne bliver trukket af en motor, via en kæde eller kileremme.

Nyere modeller af valser kan være udført med forskellige riflinger i overfladen. Disse typer har ofte et separat træk på hver valse, og valserne arbejder med forskellige hastigheder. Herved opnås der en dobbelt effekt. Foruden at valse foderet bliver partiklerne revet fra hinanden, og foderet får en grovere og mindre pladeagtig struktur.

Betegnelsen for disse typer er "river" eller "roller mill". Disse typer er især velegnet til at behandle større korn/frø som ærter og majs.

Ydelse

Kapaciteten på valser er fra ca. 300 kg til ca. 2.000 kg i timen, afhængig af motorstørrelse, diameter, foderstoffer og tørstofindhold.

Energiforbrug

Ved et tørstofindhold på ca. 85 pct. vil energiforbruget til valsning af 100 kg kornvarer være ca. 0,3-0,4 kWh. Dette er ca. 1/3 af energiforbruget til en hammermølle med 4-4½ mm sold og inkl. suge/tryk blæser.

Totaløkonomi

Totaløkonomien kan bedst beskrives ved at sammenligne et anlæg, hvor funktionerne ved transport og formalingskapacitet er de samme. I den nedenstående tabel er anvendt de nuværende dagspriser.

I begge eksempler er anlæggene dimensioneret til behandling af ca. 900 ton årligt (150 søer med slagtesvineproduktion), ekskl. siloer og montage. Der regnes med 6 råvarer, samt et fedtanlæg på 8 m³.

Meromkostningerne ved at valse foderet er små - ca. 15 øre pr. 100 kg. Der skal foretages yderligere undersøgelser af, om dyrene udnytter foderet dårligere, samt om svineproducenterne kan opnå tilsvarende struktur, ved f.eks. at anvende større sold i hammermøllen.

Igangværende undersøgelser forventes at kunne besvare disse spørgsmål.

Flyvehavre

Lovgivningen i tilknytning til flyvehavre kræver, at malefinheden er mindst 70 pct., det vil sige at 70 pct. af foderpartiklerne skal være under 1,0 mm. Dette opnås ikke med valser (eller hammermøller med 3,5-4 mm huller i solde og derover).

I tilknytning til gyllekontrakter skal man være opmærksom på dette forhold.