Farestier med bøjler

Frekvensen af fysiske beskadigelser på søer og pattegrise samt arbejdet i stien og med inventaret er de områder, der påvirkes mest af inventarets udformning. Det er derfor nødvendigt af hensyn til dyrenes og mandskabets velbefindende, at farestiinventaret udvikles således, at forholdene bliver optimale.

I tidligere afprøvninger (Meddelelse nr. 166 og nr. 188 fra Den rullende Afprøvning) har farebøjler været afprøvet i kassestier med stiskillevægge af et bestemt fabrikat og dermed ikke altid samme fabrikat som farebøjlen. Da det i nogle tilfælde har givet problemer ved indretningen af stierne, er denne undersøgelse tilrettelagt således, at skillevægge, opstander, krybbe, pattegrisehule og farebøjle er af samme fabrikat. Det giver desuden mulighed for at vurdere funktionen og eventuelt holdbarheden af disse inventartyper.

Det var undersøgelsens formål at opnå kendskab til markedets udbud af inventar til farestier med hensyn til arbejdsforhold, funktion samt eventuelle fysiske beskadigelser på søer og pattegrise.

Den fortsatte udvikling af inventar til farestier bringer til stadighed nye typer af farebøjler på markedet, som i varierende omfang tilgodeser såvel dyrenes som personalets velfærd og vilkår.

På grund af EF-direktivets (91/630/EØF) vedtagelse blev det besluttet, at der ikke skulle startes afprøvning i flere besætninger end den, der var under opstart på det pågældende tidspunkt. Afprøvningen blev således kun gennemført i én besætning, og resultatet af undersøgelsen bringes som "Erfaringer fra Den rullende Afprøvning".

Undersøgelsen blev gennemført i én sobesætning. Produktionsforholdene fremgår af tabel 1.

Følgende fabrikater af farestier og -bøjler indgik i undersøgelsen:

•   Egebjerg, farebøjle model 2000
•   Fremtiden, farebøjle model "bunden so"
•   Jyden, farebøjle model V.R.
•   Seem, farebøjle model S.86
•   Voervadsbro, farebøjle model 8.

De pågældende firmaer leverede farestierne komplette mht. opstander, krybbe, pattegrisehule, farebøjle og stiskillevægge.

Inventar og bøjler blev monteret af de respektive firmaer. Tekniske data og beskrivelse af produkterne findes i Appendiks. Inventarets udformning gjorde det nødvendigt at foretage opstøbninger under krybben og langs stisiderne i alle de undersøgte farestier. Da der ikke forelå anvisninger fra firmaerne om, hvordan disse opstøbninger skulle udformes, blev alle opstøbninger udformet ens. Opstøbningen blev udformet som en skrå kant langs stisiden fra stiens forvæg og til begyndelsen af spaltegulvet. Under krybben blev kun hjørnerne støbt op, så pattegrisene ikke kunne komme til at svine i disse.

I undersøgelsen blev der foretaget registreringer af kuldresultater. Registreringerne blev vægtet lavere end i tidligere undersøgelser, da der i de seneste afprøvninger (Medd. nr. 166 og 188 fra Den rullende Afprøvning) ikke er set nogen sikker forskel mellem de forskellige fabrikater af farebøjler.

Søerne blev hver 14. dag systematisk efterset med hensyn til fysiske beskadigelser. Vurderingen blev gennemført på følgende grundlag:

• Sår/trykninger på ben blev registreret, når soen havde et eller flere blødende sår eller fortykkelser på benene.
• Sår/trykninger på biklovene blev registreret, når soen havde et eller flere blødende sår eller fortykkelser på biklovene.
• Sår/trykninger på ryggen blev registreret, når soen havde et eller flere blødende sår eller fortykkelser på ryggen.
• Beskadigede patter blev registreret, når soen havde en eller flere patteskader, hvor der var risiko for, at patten blev ubrugelig.

Der blev foretaget funktionsmæssige bedømmelser af farestiinventar og bøjler to gange i afprøvningsperioden. Bedømmelsen blev foretaget i samarbejde med besætningsejeren.

Følgende forhold blev bedømt:

• Justering og justeringsmuligheder
• Inventarets arbejdsvenlighed
• Soens pladsforhold (liggende)
• Soens mulighed for at rejse og lægge sig
• Pattegrisenes adgang til og plads ved yveret
• Farebøjlens finish
• Krybbens udformning.

Ovennævnte punkter var yderligere opdelt i 5-6 underpunkter, som dannede grundlag for den endelige funktionsbedømmelse.

Produktionsresultaterne fra undersøgelsen er vist i tabel 2. Undersøgelsen viste ingen sikre forskelle mellem farestifabrikaterne med hensyn til produktionsresultater.

Fysiske beskadigelser

Frekvensen af fysiske beskadigelser på søerne i relation til farestifabrikatet er vist i tabel 3. Sår og trykninger på ben og biklove samt beskadigede pattevorter skyldes for en stor dels vedkommende gulvets beskaffenhed i kombination med bøjlens udformning. Den store frekvens af sår og trykninger på biklovene var forårsaget af fladjernsristenes ru overflade og skarpe kanter - gulvet var nyt og dermed ikke slidt til.

Sår og trykninger på søernes ryg skyldes udelukkende farebøjlens udformning. Med hensyn til sår og trykninger på ryggen havde søer, der var opstaldet i farestier fra Jyden, signifikant færre skader end søer opstaldet i farebøjler fra Fremtiden og Voervadsbro. I farestierne fra Fremtiden og Voervadsbro havde hver 4. so sår eller trykninger på ryggen. Det skyldtes dels en uheldig udformning af farebøjlens fingre, dels at justeringsanordningen var udformet således, at bøjlen kun vanskeligt kunne justeres eller manglede justeringsmuligheder.

Funktionsmæssig bedømmelse

De samlede resultater fra den funktionsmæssige bedømmelse er vist i tabel 4, mens der er en mere detaljeret bedømmelse i Appendiks. Kravene til inventaret er tidligere beskrevet i Meddelelse nr. 188.

Justering af farebøjler

En stor del af sår og trykninger på søernes ryg må tilskrives inventarets udformning og manglende justeringsmuligheder, men mange trykninger vil kunne undgås, hvis farebøjlen justeres i løbet af diegivningsperioden.

Ansvaret for, at justeringen foretages, ligger hos svineproducenten, men firmaerne har et medansvar, da de bør give retningslinier for, hvordan bøjlen skal justeres, når inventaret overdrages til svineproducenten.

Hvis ikke andet foreligger, kan følgende retningslinier anbefales:

• Bøjlen skal justeres ind i forbindelse med faringen således, at den størst mulige støtte opnås uden at genere soen.
• 3-5 dage efter faring justeres bøjlen ud, så soen og pattegrisene får lidt bedre plads.
• Ca. 14 dage efter faring bør justeringsanordningen, afhængig af soens størrelse, stå i yderste stilling.

Opstøbning i farestien

Opstøbningen forhindrer bl.a. træk, der får pattegrisene til at svine på den faste del af gulvet, og at der ved rengøring spules skidt frem og tilbage mellem stierne.

I forbindelse med etableringen af afprøvningsfaciliteterne viste det sig, at ingen af de involverede firmaer kunne give en anvisning på, hvordan opstøbningen skulle udformes. Undersøgelsen viste, at følgende udformninger kan anvendes:

• Opstøbning langs skillevæggen formes som en hulkel fra stiens forvæg til starten på spaltegulvet.
• Opstøbning under soens krybbe bør udformes således, at den skråner op og væk fra soen og formes som en halvcirkel mellem opstanderens ben.

Pattegrisehulen

Pattegrisehulen skal være helt tæt og afskærmet fra krybben således, at gulvet i hulen forbliver tørt og rent.

Hulen skal være så stor, at alle grisene kan ligge i den på én gang, uden at de behøver at ligge oven på hinanden. Da der med en øget produktivitet fravænnes flere og større pattegrise, betyder det, at hulen bør have et areal på 0,5-0,6 m², når grisene fravænnes ved 4 ugers alderen. Arealet på pattegrisehulerne i de afprøvede farestier er anført i Appendiks.

Kun pattegrisehulen fra Egebjerg levede op til anbefalingen på min. 0,5 m². De øvrige firmaers huler var væsentligt mindre.

Soens pladsforhold

Afstanden fra farestiens skillevæg til opstanderen, hvor farebøjlen er gjort fast, bør være min. 15 cm. Årsagen er, at der ellers vil være for lidt plads ved diegivningen, når soen ligger med ryggen mod pattegrisehulen.

Finish

Før inventaret tages i brug, bør det gennemgås for eventuelle svejse- og galvaniseringsgrater samt andre skarpe kanter på inventaret. Forsømmes denne rutine af fabrikant eller svineproducent, går det ud over dyrene og staldpersonalet, der over nogle måneder slider disse skarpheder af med ridser og sår til følge.

Arbejdsforhold

Stiens baglåge skal være let at betjene, og låsen/håndtaget bør være udformet således, at den kan åbnes med én hånd. Dette var tilfældet i stierne fra Egebjerg, Fremtiden, Jyden og Seem.

Egebjerg, model 2000

Beskrivelse

Farebøjlen er fremstillet i pulverlakerede stålrør og udformet med vipbare rør og fingre på det nederste vandrette rør. Bøjlens bredde kan justeres ved hjælp af et justeringsbeslag med huller. Krybben er fremstillet i rustfrit stål. Stiskillevæggene og overdækningen til pattegrisehulen er fremstillet i plastplade.

Farebøjlens længde, m:                           1,52
Bredde ved opstander, m:                        0,54
Højde (gulv - øverste rør), m:                   0,67
Pattegrisehulens udvendige areal, m²:       0,54

Vurdering

Farebøjlen var let at justere og kunne, med 7x7 justeringsmuligheder, justeres optimalt til store og små søer. På grund af den lave bøjle var det let at behandle soen samt indfange pattegrisene. Soen såvel som pattegrisene havde gode pladsforhold, når bøjlen blev justeret optimalt. Den pulverlakerede bøjle var lettere at vaske end de øvrige bøjler med galvaniserede rør.

Krybben var let at rengøre og forholdsvis let for soen at holde ren. Pattegrisehulen var stor og kunne rumme grisene indtil fravænning. Stiskillevæggene var lette at vaske. Stiens baglåge kunne let betjenes med én hånd, men låsen var af en sådan udformning, at pattegrisene kunne lukke baglågen op.

Fremtiden, model "bunden so"

Beskrivelse

Farebøjlen er fremstillet i galvaniserede stålrør og udformet med vipbare rør og fingre på det nederste vandrette rør. Bøjlens bredde kan justeres ved hjælp af en trinløs konuslås. Krybben er fremstillet i plast. Stiskillevæggene og overdækningen til pattegrisehulen er fremstillet i plastplade.

Farebøjlens længde, m:                           1,43
Bredde ved opstander, m:                        0,55
Højde (gulv - øverste rør), m:                   0,72
Pattegrisehulens udvendige areal, m²:       0,45

Vurdering

Farebøjlens trinløse justeringsanordning fungerede ikke tilfredsstillende, da der skulle anvendes værktøj for at spænde konuslåsen så hårdt, at bøjlens sider ikke blev skubbet fra hinanden, når soen lænede sig op ad inventaret. På grund af den lave bøjle var det let at behandle soen samt indfange pattegrisene. Soen såvel som pattegrisene havde gode pladsforhold, når bøjlen blev justeret optimalt.

Krybben var let at rengøre, og det var forholdsvis let for soen at holde den ren.

Pattegrisehulen var lille, men grisene ville gerne benytte den. Stiskillevæggene var lette at vaske. Stiens baglåge kunne let betjenes med én hånd, men håndtaget knækkede for let af.

Ændring

Justeringsanordningens konuslås er ændret.

Jyden, model V.R.

Beskrivelse

Farebøjlen er fremstillet i galvaniserede stålrør og er udformet med vipbare rør og fingre på det nederste, vandrette rør. Bøllen justeres i bredden ved hjælp af et justeringsbeslag med huller. Krybben er fremstillet i rustfrit stål. Skillevæggene er fremstillet i laminatplade, mens pattegrisehulens overdækning er fremstillet i plast.

Farebøjlens længde, m:                           1,51
Bredde ved opstanderen, m:                    0,60
Højde (gulv - øverste rør), m:                   0,70
Pattegrisehulens udvendige areal, m²:       0,38

Vurdering

Farebøjlen var forholdsvis let at justere. Af de 12x12 justeringsmuligheder blev kun få anvendt. På grund af den lave bøjle var det let at behandle soen samt indfange pattegrisene. Soen såvel som pattegrisene havde gode pladsforhold, når bøjlen blev justeret optimalt.

Krybben var let at rengøre og forholdsvis let for soen at holde ren. Pattegrisehulen var lille, men grisene ville gerne benytte den. Skillevæggene var lette at rengøre. Stiens baglåge kunne let betjenes med én hånd.

Seem, model S.86

Beskrivelse

Farebøjlen er fremstillet i galvaniserede stålrør og udformet med vipbare rør og fingre på det nederste, vandrette rør. Krybben er fremstillet i rustfrit stål. Stiskillevægge og pattegrisehulens overdækning er fremstillet af plastplade.

Farebøjlens længde, m:                           1,51
Bredde ved opstanderen, m:                    0,55
Højde (gulv - øverste rør), m:                   0,68
Pattegrisehulens udvendige areal, m²:       0,37

Vurdering

Farebøjlen var let at justere og kunne, med 3x3 justeringsmuligheder, justeres til store og små søer. På grund af den lave bøjle var det let at behandle soen samt indfange pattegrisene. Soen såvel som pattegrisene havde gode pladsforhold, når bøjlen blev justeret optimalt.

Krybben var let at rengøre og forholdsvis let for soen at holde ren. Pattegrisehulen var lille, men grisene ville gerne benytte den. Stiskillevæggene var lette at rengøre. Stiens baglåge kunne let betjenes med én hånd.

Ændring

Pattegrisehulens areal er nu 0,5 m².

Voervadsbro, model 8

Beskrivelse

Farebøjlen er fremstillet i galvaniserede stålrør og er udformet med vipbare rør og fingre på det nederste vandrette rør. Bøjlen justeres i bredden ved hjælp af et justeringsbeslag med huller. Krybben er fremstillet i plast. Stiskillevægge er fremstillet i krydsfinér, mens pattegrisehulens overdækning er fremstillet i plastplade.

Farebøjlens længde, m:                           1,43
Bredde ved opstanderen, m:                    0,50
Højde (gulv - øverste rør), m:                   0,80
Pattegrisehulens udvendige areal, m²:       0,41

Vurdering

Justeringen af farebøjlen var forholdsvis let. Det kunne være vanskeligt dels at få hullerne til at passe og dels at justere bøjlen korrekt, da der var store spring mellem trinene. Der var 4x4 justeringsmuligheder. Bøjlens sider var høje, hvilket vanskeliggjorde fx indfangning af pattegrisene. Soen havde mindre gode pladsforhold grundet den forholdsvis smalle farebøjle, hvilket desuden vanskeliggjorde påsætning af bindslet. Grisene havde gode pladsforhold ved yveret, når bøjlen blev justeret rigtigt. På grund af krybbens udformning kunne grisene komme i klemme mellem opstanderen og krybben.

Krybben var let at rengøre, og det var forholdsvis let for soen at holde den ren. Pattegrisehulen var lille, men grisene ville gerne benytte den. Skillevæggene var lette at rengøre. Stiens baglåge skulle betjenes med to hænder, hvilket var en ulempe.