Gylletilsætningstofferne Amalgerol®, Calfog 100 D og Penac G.

En væsentlig årsag til dårlig staldluft er frigivelse af "gyllegasser", herunder ammoniak. Der markedføres gylletilsætningstoffer, der angives at kunne reducere ammoniakfordampningen.

Det var forundersøgelsens formål at afklare, om gylletilsætningsstofferne Amalgerol®, Penac G og Calfog 100 D kunne reducere ammoniakindholdet i staldluft.

Om gylletilsætningsstofferne Amalgerol®, Penac G og Calfog 100 D oplyste firmaerne følgende:

Amalgerol®

Et østrisk produkt, der markedsføres af APL Import. Amalgerol® skulle medføre en homogen og letflydende gylle samt derudover forbedre staldmiljøet ved at mindske frigivelsen af gyllegasser. Produktet er opløseligt i vand og består af mange forskellige planteolier, herunder flere etheriske olier. Produktets virkemåde ifølge importøren er, at planteolierne i Amalgerol® fremmer en positiv mikrobiologisk omsætning i gyllen.

Calfog 100 D

Et japansk produkt, der blev importeret af Fog Agentur & Agroteknik A/S. Produktet har ikke været udbudt til salg, idet produktet først skulle afprøves under danske forhold. Calfog 100 D er en vandig opløsning bestående af en række ioner, hvoraf jern(II)-ioner udgør størsteparten. Produktets virkemåde ifølge importøren er, at det fremmer en positiv omsætning i gyllen, der mindsker frigivelsen af bl.a. ammoniak.

Penac G

Et tysk produkt, der i starten af undersøgelsens blev forhandlet af Humanitas Aps, Glamsbjerg. Forhandlingen overgik senere til Christian Petersen Consulting, Lübeck. Produktet består af fintformalet kvartssand, der er behandlet med "System Plocher". Det angives at være en proces, hvor kvartsmelet tilføres energi, der danner negative ioner med katalytisk virkning. Ionerne ilter gyllen og starter en aerob proces, der homogeniserer gyllen, hvorved flydelag og bundfald opløses. Processen skulle ydermere reducere lugtgener og ammoniakfordampning.

Gylletilsætningstofferne blev hver især undersøgt i én slagtesvinebesætning med sektionerede stalde, hvor sektionerne var identiske med hensyn til indretning. Stoffet Penac G blev undersøgt i to besætninger. Staldindretning og produktionsforhold fremgår af tabel 1.

Gylletilsætningsstofferne blev fordelt efter anvisning fra firmaerne:

Amalgerol®

I to sektioner blev der to gange ugentlig fordelt i alt 2,6 liter Amalgerol® fortyndet med vand til 60 liter. Opløsningen blev fordelt jævnt ud over spaltegulvet ved hjælp af en rygsprøjte.

Calfog 100 D

En opløsning bestående af 70 ml Calfog 100 D, 110 ml flydende brun sæbe og ca. 20 liter vand blev forstøvet udover staldrummet via et forstøvningsanlæg. Opløsningen blev fordelt ved 3 daglige oversprøjtninger à ca. 40 sekunders varighed.

Penac G

2 kg Penac G blev blandet med vand i forholdet 1:100. Denne mængde blev hver uge fordelt på 2 forsøgssektioner i besætning 1. I besætning 2 blev der i undersøgelsens første uge fordelt 1 kg Penac G opblandet i vand i forholdet 1:150. Opløsningen blev fordelt i forsøgsstalden ved hjælp af en vandkande. I de efterfølgende uger blev der kun brugt halv dosering.

Registreringerne blev først påbegyndt, når det pågældende gylletilsætningsstof ifølge firmaet havde opnået fuld effekt. Ved hvert besøg blev der foretaget følgende registreringer:

• Antal og vægt af grise pr. sektion
• Ude- og indetemperatur
• Ammoniakmåling taget i udsugning og i staldrum vha. Drägerrør

I undersøgelsen sammenlignes ammoniakkoncentrationen i sektioner med og uden tildeling af gylletilsætningsstofferne. Dette er en relativ simpel metode, hvor ammoniakfordampningen ikke kan bestemmes nøjagtig, men metoden er tilstrækkelig præcis til at vurdere, om et gylletilsætningsstofs indflydelse på ammoniakfordampningen er så stor, at det gør stoffet interessant i praktisk henseende.

En forskel i ammoniakkoncentrationen er indirekte et udtryk for forskel i ammoniakfordampningen fra gyllen under forudsætning af, at luftskiftet er det samme i kontrol- og forsøgssektioner. Det er tilfældet, når ude- og indetemperaturen samt belægningen er ens for de sektioner, der sammenlignes.

Belægningen i en sektion er beregnet ud fra grisenes antal og vægt, og angivet i varmeproducerende enheder, vpe. En vpe er defineret ved det antal dyr, der afgiver en total varmeproduktion på 1000 W ved 20 °C.

I tabel 2 til 5 er de registrerede ammoniakkoncentrationer vist. Det fremgår, at ingen af de tre gylletilsætningsstoffer havde en markant reducerende effekt på ammoniakkoncentrationen.

Derimod blev der registreret forskelle i ammoniakkoncentrationen på 2-3 gange imellem de fire besætninger, der indgik i undersøgelsen. De registrerede forskelle antyder, at det er forhold vedrørende fodring, staldindretning, ventilation, gyllehåndtering mv., som har en langt mere afgørende effekt på ammoniakkoncentrationen end de undersøgte gylletilsætningsstoffer.