Undersøgelser ved abort hos søer

Omkring én procent af alle løbninger fører til en observeret abort. Enkelte besætninger oplever imidlertid perioder med betydeligt flere aborter. Det er sjældent, at en årsag til disse aborter afklares.

Abort skyldes, at de gule legemer i æggestokkene opløses, hvorefter drægtigheden ophører. Prostaglandin starter den normale faring ved at opløse de gule legemer. Abort efter en børinfektion skyldes sandsynligvis, at denne mekanisme aktiveres for tidligt. Ved vævsskade (sygdom) udskilles der prostaglandin. Derfor er der risiko for, at infektioner i andre organer end børen også kan medføre så kraftig prostaglandinudskillelse, at soen aborterer.

De gule legemer vil også opløses, hvis de ikke løbende stimuleres fra hjernen. Denne stimulation sker igennem hormonet luteiniserende hormon. Når udskillelsen når under et bestemt niveau, ses der brunstmangel hos ikke drægtige dyr og abort hos drægtige. Kendte årsager til nedsat udskillelse af luteiniserende hormon er negativ energibalance, aftagende dagslængde og socialt stress (slagsmål). Der findes sandsynligvis en lang række andre faktorer.

Endelig kan en række giftstoffer fremkalde abort. Dette skyldes enten vævsskade, der medfører udskillelse af prostaglandin, en direkte negativ effekt på de gule legemer, eller et direkte drab af fostrene.

Det er således ikke altid, at årsagen til et aborttilfælde har ramt fostrene direkte. Derfor er der grund til at undersøge såvel so som fostre ved abort. Fostrene kan direkte undersøges for vævsskader, smitstoffer og antistoffer, idet ingen af disse vil være til stede i normale fostre. Søerne kan undersøges for symptomer på klinisk sygdom og ved serologisk undersøgelse for antistoffer imod specifikke sygdomme. Søerne vil ofte have antistoffer imod en række smitstoffer, uden at smitstofferne behøver at have inficeret søerne i forbindelse med aborten. Derfor er det nødvendigt at tage parrede blodprøver. (Se det følgende).

Efter en infektion vil soen danne antistoffer imod det smitstof, der har forårsaget infektionen. Mængden af antistoffer (titeren) vil stige i de første uger efter infektionen, og derefter være stabil i kortere (måneder) eller længere tid (år). Hvis aborten skyldes en infektion, som soen har haft umiddelbart før den aborterer, så vil to blodprøver, der er taget med 2 til 4 ugers mellemrum (parrede blodprøver), kunne vise om antistoftiteren stiger for et mistænkt smitstof.

To besætninger med en relativt høj frekvens af aborter indgik i undersøgelsen.

Ved abort indsendte driftslederen de to største og de tre mindste fostre, alle fosterhinder og en fæcesprøve (gødning fra soen) til undersøgelse. Umiddelbart efter aborten blev der taget en blodprøve, og foretaget en klinisk undersøgelse af soen. Tre uger efter aborten blev der taget endnu en blodprøve.

Materialet blev indsendt til Statens Veterinære Serumlaboratorium. De indsendte fostre blev obduceret, og udvalgte organer, samt fosterhinderne, blev undersøgt under mikroskop. (Histologi).

Mave, lunge og lever blev undersøgt for bakterier.

Fosterhinder eller navlestrenge blev undersøgt for Salmonellabakterier.

Fostervæv blev undersøgt for forekomst af leptospirer.

Blodprøverne blev undersøgt for antistoffer imod PPV, Leptospirose, Ondartet lungesyge og Transportsyge.

Ved obduktionen blev der udtaget organer og bughulevæske til senere undersøgelse på Statens Veterinære Institut for Virusforskning. Her blev materialet undersøgt ved dyrkning for virus, undersøgelse for niveau af uspecifikke antistoffer, og for antistoffer imod PPV, PRRS og Influenza.

Undersøgelse for antistoffer imod Rødsyge blev foretaget af Intervet Danmark A/S.

Fæces fra søerne blev frosset ned, og senere undersøgt for spor af zearalenon på Institut für Med. Mikrobiologie, Ludwig-Maximilians-Universität, München.

I forsøgsperioden (september til november) blev der observeret henholdsvis 4 og 1 procent aborter i de to besætninger (5 aborttilfælde pr. besætning). Der var således ikke svære problemer i undersøgelsesperioden.

I besætning 1 blev aborterne observeret 41, 42, 106, 109 og 113 dage efter løbning. Det sidste tilfælde var således en tidlig faring, men blev medtaget for at øge materialet.

I besætning 2 blev alle aborterne observeret 77 til 79 dage efter løbning. I ét tilfælde blev fostrene fra denne besætning ikke indsendt, så resultaterne er kun baseret på blodprøver fra soen.

Der blev udtaget blodprøver fra 9 af 10 aborttilfælde. I 6 tilfælde var der tale om parrede blodprøver. I de øvrige tilfælde blev søerne udsat inden anden blodprøve.

Der blev ikke set symptomer på sygdom eller nedsat ædelyst før aborten, og kun i et tilfælde blev der observeret nedsat ædelyst og let forhøjet temperatur (39,1 °C) hos en so efter abort.

Resultaterne af undersøgelse af de enkelte aborttilfælde refereres i det følgende:

I 5 aborttilfælde blev der ikke fundet noget unormalt ved undersøgelserne.

I det tilfælde hvor soen viste svage sygdomssymptomer efter aborten, blev der ikke fundet noget unormalt ved laboratorieundersøgelserne.

Ved undersøgelse af ét aborttilfælde viste mikroskopien tegn på infektion i lungerne fra et foster, og i to af fosterhinderne. Ved bakteriologien blev der fundet flere bakterietyper, blandt andet streptokokker der ikke var af en kendt sygdomsfremkaldende stamme. Det mikroskopiske fund tyder på, at en bakterieinfektion har fremkaldt dette aborttilfælde.

I et aborttilfælde viste mikroskopien infektion med pusdannende bakterier i fosterhinden. Den bakteriologiske undersøgelse gav intet fund af bakterier. Dette kan skyldes, at fosteret havde været frosset ned. Der blev ikke taget blodprøver fra denne so. Også i dette tilfælde tyder undersøgelserne på, at bakterier har været årsag til aborten.

Der blev fundet blødninger i hjertet og i nyrerne hos fostrene i et aborttilfælde. Dette symptom kendes ved PPV-infektion, men der blev ikke påvist PPV-virus i fostrene. Det er uklart, om andre virusinfektioner fremkalder de samme fund. Der var ikke andre unormale fund.

I et tilfælde blev der fundet blødninger under nyrekapslen i et foster. Årsagen til dette er ukendt. Der blev påvist Salmonella typhimurium og Salmonella kentucky ved undersøgelse af fosterhinderne. Sammenholdt med det mikroskopiske fund, ser det ud til, at bakterierne først havde smittet fosterhinderne efter aborten.

Det viser sig således, at de mikroskopiske undersøgelser af to af aborttilfældene tyder på, at bakterier var årsagen til aborterne. Desværre lykkedes det ikke at isolere de pågældende bakterier. I det ene tilfælde blev der ikke isoleret bakterier, og i det andet tilfælde blev der fundet en blanding af flere bakterietyper, hvorfor det var svært at finde den skyldige.

En stor del af undersøgelserne var baseret på parrede blodprøver fra soen. Dette forudsætter, at soen bliver i besætningen i mindst tre uger efter aborten. Desuden vil en titerstigning kun observeres, hvis aborten sker indenfor kort tid (senest 7 dage) efter, at soen er blevet smittet. Dette er ikke tilfældet ved Leptospira-abort, så Leptospirer kan ikke udelukkes som årsag, selvom der findes stabile antistoftitre.

Trods de omfattende undersøgelser lykkedes det ikke at finde en årsag til de 10 aborttilfælde. Dette kan skyldes, at en del af aborterne ikke var infektiøst betingede. I tre tilfælde var der ikke taget parrede blodprøver, hvorfor der ikke kunne undersøges for titerstigning. Det var muligt at udelukke de smitstoffer som årsag, hvor der blev fundet stabile lave antistoftitre. Derfor var de opnåede resultater meget anvendelige i den videre rådgivning i de pågældende besætninger. Det er således relevant, at en række infektioner kan frikendes i forbindelse med netop disse aborter, hvorefter kræfterne kan koncentreres om andre mulige årsager. I disse tilfælde kunne alle de undersøgte infektionsstoffer udelukkes som årsag til besætningsproblemet. Med den nuværende viden på området var der enkelte tilfælde, hvor undersøgelserne ikke kunne udelukke Rødsyge og Influenza som årsag.

Den mikroskopiske undersøgelse virker lovende, og har givet flere fund, end der endnu findes svar på. Ofte vil mikroskopien afklare, om infektionen var til stede, mens fosteret endnu var i børen, eller om bakterierne først har inficeret fostrene efter aborten. Ved fund af tegn på infektion ved mikroskopien, blev de bakterier, der havde forårsaget aborten ikke identificeret på grund af forurening med bakterier fra staldbundsfloraen. Der er ingen umiddelbar løsning på dette problem.

Antistoftitrene i de parrede blodprøver kunne med stor sikkerhed udelukke de pågældende sygdomme som årsag til aborttilfældene.

Problemet med, at antistoftiteren for Leptospira Bratislava ikke nødvendigvis stiger i forbindelse med abort, søges løst på Statens Veterinære Serumlaboratorium med en test, der direkte påviser Leptospirer i fostre.

For at holde omkostningerne på et rimeligt niveau, er det vigtigt, at der kun foretages relevante undersøgelser.

Ved indsendelse af fostre og fosterhinder til undersøgelse på Statens Veterinære Serumlaboratorium, vil de grundlæggende undersøgelser koste 243 kr. for det første foster, og 163 kr. for de følgende. Det anbefales at indsende mindst 2 fostre fra hvert aborttilfælde. Undersøgelsen

vil omfatte obduktion, bakteriologisk undersøgelse, specifik dyrkning for salmonellabakterier, og undersøgelse for PPV. Yderligere undersøgelser, der efter laboratoriets vurdering er relevante, er inkluderet i prisen. Det kan derfor være en fordel, at besætningsdyrlægen kontakter laboratoriet inden indsendelse af materiale til undersøgelse. Ved indsendelse af parrede blodprøver må man regne med en pris på omkring 100 kr. pr. smitstof, der ønskes undersøgt for. Histologisk undersøgelse af et foster med fosterhinder vil koste 450 kr. Priserne er uden moms, og er gældende for 1993.

Ved undersøgelse af et abortproblem anbefales det at inkludere histologisk undersøgelse (undersøgelse under mikroskop) og undersøgelse af parrede blodprøver. Fostre, der indsendes til histologisk undersøgelse, må ikke fryses ned, og det er vigtigt, at alle fosterhinder sendes med, selvom disse ikke ser lige pæne ud.