Anvendelse af valset foder til svin

Svineproducenter, der i besætningen har haft problemer med mavesår, utrivelighed, blege grise, ballongrise, halebid og endetarmsudkrængning, har i flere tilfælde fået afhjulpet eller mindsket problemet hos svinene ved at anvende et grovere og mere strukturrigt foder.

Undersøgelser ved Statens Husdyrbrugsforsøg har vist, at grovere foder har en gavnlig indflydelse på mavesår, og de følgeskader mavesår kan medføre. Det er også påvist, at hvis grisene har adgang til at æde halm, opnås en bedre mave-tarmfunktion hos svinene.

Kun 13 pct. af alle danske svin er uden mavesår eller forstadier til disse. Det viser en undersøgelse af mavernes sundhedstilstand (Larsen & Bækbo, 1992). Mavesår er altså ikke et uvæsentligt problem.

Mavesår forekommer i mange sværhedsgrader. Når det forekommer i mild grad, er grisene ikke synligt påvirkede. Der ses kun svage forhorninger af slimhinden i det område af mavesækken, hvor spiserøret udmunder. Når forandringerne af mavesækkens slimhinder er mere dybtgående, kan det føre til indsnævring af spiserørsmundingen, utrivelighed og død.

Mavesår kan ikke helbredes ved at fodre med et strukturrigt foder, men udviklingen af sår og ardannelser kan stoppes, således at mave-tarmfunktionen på længere sigt forbedres.

De fleste mavesår opstår uden forudgående symptomer. Mavesår er meget vanskelige at behandle. Det mest effektive er at forebygge.

Foderets sammensætning har igennem de senere år ændret sig fra mere strukturrige råvarer, hvor blandt andet byg var den væsentlige energidel i blandingerne, til hvede, fedt og valle. Med de nuværende hvedepriser ønsker mange svineproducenter at lade hveden indgå som eneste kornart, alternativt som den overvejende kornart i blandingerne.

Den ændrede foderstofsammensætning stiller et øget krav til strukturrigt foder. Det kunne forbedres ved tildeling af halm, men i mange gødningssystemer må der ikke bruges halm. Prisen på halm er desuden stigende på grund af alternativ anvendelse. Desuden er det via formalingsmetoden, at strukturen skal forbedres.

Hvordan forbedres foderets struktur?

Hammermøllen, som anvendes af langt de fleste svineproducenter som hjemmeblander, kan forsynes med et sold på 4,5-5,0 mm. Ligeledes er det muligt at opnå en grovere struktur ved at reducere hastigheden (periferihastigheden) på hammermøllen.

Hvis der anvendes et større sold end 5,0 mm øges mængden af hele kerner, og dermed nedsættes foderets energiværdi.

Der er to principielt forskellige valsetyper på det danske marked.

Den traditionelle valsehar helt glatte eller næsten glatte overflader, hvor begge valser arbejder med den samme hastighed. Den type fremstiller et havregrynslignende foder. Praktiske erfaringer viser, at disse valser skal spændes helt sammen, således at flagerne har en tykkelse på ca. 1 mm. Dersom materialet blandes med foderstoffer, der har en uens partikelstørrelse, øges risikoen for afblanding i silo og ved transport i tørfodersystemer.

Roller-Mill er den anden type. Valserne på den type har en riflet overflade, hvor dybden og udformningen af riflingen kan være meget forskellig. Undertiden ses også valser med en krydsrifling. Disse valser arbejder oftest med forskellig hastighed. Det indebærer, at kornet nærmest rives itu. Dermed ligner kornet mere groftmalet korn med en del halve og kvarte kerner. En Roller-Mill kan indstilles med forskellige afstande imellem valserne, hvilket indebærer, at der med det samme udstyr kan produceres foder med flere variationer imellem den finere og grovere struktur.

Et firma arbejder med at styre afstandsreguleringen mekanisk, således at en computer kan udføre reguleringen automatisk.

En opsummering af erfaringerne fra praktiske brugere og hidtil gennemførte undersøgelser viser følgende:

• Valser kræver separat til- og fraførsel af foderstofferne med snegle.
• Det er vigtigt, at urenheder, sten og metal er sorteret fra inden valsningen.
• Valsen skal tømmes helt inden den stoppes, da blot en håndfuld kerner kan blokere valserne.
• Ligeledes skal større råvarer forknuses (for eksempel ærter, piller og kager).
• Fodertilførslen skal ske i en jævn strøm. Valsen stopper, hvis råvarerne kommer i "klumper", eller hvis der sker en overdosering.
• Alle foderstoffer kan valses, men ofte vil man blot valse korndelen.
• Rapsfrø knuses ikke tilfredsstillende på en Roller-Mill.
• Flere svineproducenter, der anvender ren hvede eller 85 pct. hvede af korndelen, har været tilfredse med produktionsresultatet i besætningen.
• Valset foder vil fylde op til 25 pct. mere end formalet foder.
• 15-20 pct. vandindhold giver det bedste resultat, da for tørt korn vil smuldre.
• Ved 25 pct. eller højere vandindhold øges risikoen for kagedannelse på valserne.
• Korn fra gastæt silo er meget velegnet.
• Der er mindre støv, men mere støj ved valsning.
• Ydelsen på valser kan fås fra 300 kg/h til ca. 5.000 kg/h
• Energiforbruget til valsning af 100 kg kornvarer med 15 pct. vandindhold er ca. 0,3-0,5 kWh, det er ca. halvdelen af hammermøllens energiforbrug.
• Vedligeholdelsesomkostningerne vil være mindre ved valsen end ved hammermøllen.
• Investeringen til en valse inkl. snegltransport udgør ca. 20.000-40.000 kr. mere end til en hammermølle.

Erfaringen med anvendelse af valset foder vedrører hovedsageligt svineproducenter, der bruger vådfodringsanlæg og glatte valser. De har blandt andet konstateret:

• Mavesår og fordøjelsesproblemer er mindsket.
• Halebid i besætningen er tydelig forbedret.
• Grisene vil hellere æde valset foder.
• Diegivende søer æder op imod 1 FEs mere om dagen.
• Søernes gødning er knoldet og smuldrer let.

Ifølge undersøgelser fra Statens Husdyrbrugsforsøg peger foderforbruget ved brug af valset (glatte) byg og hvede på, at foderudnyttelsen ved smågrise såvel som til slagtesvin er den samme ved valset foder som ved hammermølleformalet foder (Kjeldsen, et al. 1984) (Keller Nielsen 1993).

Flyvehavre

Lovgivningen i tilknytning til flyvehavre kræver, at malefinheden er mindst 70 pct. Det vil sige, at 70 pct. af foderpartiklerne skal være under 1,0 mm. Det opnås ikke med valser eller hammermølle med 3,5 mm solde eller derover. Det skal svineproducenten være opmærksom på ved gylleaftaler.

Energitilskud

Da energiforbruget ved brug af valser er lavere end ved traditionel formaling, undersøges mulighederne for, om investeringen kan komme ind under Energistyrelsens "Bekendtgørelse om statstilskud til energibesparelser i erhvervsvirksomheder" nr. 1168. Hvis det godkendes, er det muligt at få tilskud på op til 30 pct. af udgiften.

Hvad sker der inden for området?

Landsudvalget for Svin har i 1993 iværksat et projekt til beskrivelse af foderstrukturens indflydelse på produktionsresultaterne. I regi af Den rullende Afprøvning er der gennemført tekniske undersøgelser, der blandt andet omfatter funktion, driftssikkerhed, afblandingsforhold, m.m. Disse undersøgelser har omfattet valser og Roller-Mill samt hammermølleformaling med forskellige soldstørrelser.

På forsøgsstation Sjælland II gennemfører Landsudvalget for Svin for øjeblikket en mindre sammenlignende undersøgelse mellem hammermølleformalet og Roller-Mill-valset korn til slagtesvin, hvor hvede er eneste kornart. Endvidere er foderblandingerne sammensat med et højt og et lavt fiberindhold. I undersøgelsen, der forventes afsluttet til maj, belyses effekten på foderforbrug, tilvækst, mavesår og sundhedsforhold.

På Statens Husdyrbrugsforsøg gennemføres en tilsvarende undersøgelse med hammermølleformalet korn og traditionelt valset korn. Undersøgelsen forventes afsluttet i sommeren 1994.

En undersøgelse i regi af Den rullende Afprøvning er planlagt til at sammenligne foderets formaling til slagtesvin med henholdsvis hammermøller, valser og Roller-Mill i relation til produktionsforholdene.

En tilsvarende undersøgelse af foderstrukturens effekt på søernes sundhedstilstand og produktionsevne er under planlægning.

Statens Husdyrbrugsforsøg og Landsudvalget for Svin har i efteråret 1993 ansøgt Landbrugsministeriets forskningssekretariat om midler til en række undersøgelser vedrørende struktur omfattende søer, smågrise og slagtesvin.

Målet med disse undersøgelser er at belyse årsagssammenhæng mellem fodersammensætning (fiberindhold) og foderets forarbejdning; med mavesår, fordøjelsesproblemer og produktionsmæssige indvirkninger (foderudnyttelse, stress og etik) i svineproduktionen.

Referencer