Tørfoder og opblødt foders indflydelse på tyndtarmens overflade hos smågrise

Udenlandske undersøgelser har vist, at tørfoder umiddelbart efter fravænning medførte en reduktion i højden af tarmslimhindens trævler målt ved lysmikroskopi. Dette blev ikke fundet hos grise fodret med opblødt foder. Disse resultater antyder, at tørfoder umiddelbart efter fravænning er en større belastning for grisenes tarmkanal end opblødt foder.

Flere danske undersøgelser har vist, at vådfoder eller opblødt foder til nyfravænnede grise øger den daglige tilvækst sammenlignet med tørfodrede grise.

Den største optagelse af næringsstoffer foregår i tyndtarmen. Slimhinden i tyndtarmen har en meget foldet struktur. Folderne kaldes villi eller tarmtrævler. Overfladen på hver tarmtrævle er igen dækket af et lag celler, som danner nogle små fremspring - kaldet mikrovilli. Denne opbygning bevirker, at overfladen i tyndtarmen er meget stor. En ændring af overfladen i tyndtarmen kan påvirke grisenes mulighed for at optage de næringsstoffer, der tilføres med foderet.

Bestemmelse af tarmens overflade ved hjælp af lysmikroskopi giver et udtryk for arealet af tarmtrævlerne, hvorimod måling ved hjælp af elektronmikroskopi udover tarmtrævlerne også inkluderer arealet af mikrovilli. Elektronmikroskopi giver derfor en mere korrekt bestemmelse af tarmens reelle overflade.

Formålet med denne undersøgelse var at klarlægge, om fodringsprincippet har betydning for tyndtarmens samlede overflade målt med lysmikroskopi og elektronmikroskopi.

Der indgik otte kuldsøskende i undersøgelsen, fire so- og fire hangrise. Ved fravænning blev grisene delt i to grupper, så der indgik to so- og to hangrise i hver gruppe.

    Gruppe 1: Fik tildelt tørfoder fra 4-6 uger
    Gruppe 2: Fik tildelt vådfoder fra 4-6 uger

Foderet var ens sammensat i de to grupper. Foderet til gruppe 2 blev udfodret som opblødt foder (to dele vand til en del foder blev blandet og udfodret manuelt). Der blev tilstræbt fodring efter ædelyst i forsøgsperioden og grisene i begge grupper havde fri adgang til vand via vandventiler.

Ved 6-ugers alderen blev grisene slagtet, og tyndtarmens overflade blev bestemt ved lys- og elektronmikroskopi.

Undersøgelsen blev gennemført i samarbejde med Stereologisk Forskningslaboratorium, Århus Universitet.

Resultaterne fra undersøgelsen af overfladen i tyndtarmen fremgår af tabel 1. Den store forskel på overfladen af tyndtarmen målt ved de to metoder, skyldes som tidligere nævnt, at både tarmtrævler og mikrovilli indgår i bestemmelsen af overfladen ved elektronmikroskopi, hvorimod det alene er en bestemmelse af tarmtrævlerne ved lysmikroskopi.

Som det ses, var der ikke forskel på tarmoverfladen, uanset hvilken type foder grisene fik. Fodringsprincippet har dermed ikke effekt på tyndtarmens samlede overflade målt 14 dage efter fravænning.

Denne undersøgelse kan dermed ikke bekræfte de udenlandske undersøgelser, der antyder, at tørfoder belaster tarmtrævlerne mere end opblødt foder. Den positive effekt på produktionsresultaterne, der er fundet i tidligere afprøvninger med opblødt foder og vådfoder sammenlignet med tørfoder, skyldes ud fra dette antagelig ikke en påvirkning af tarmens samlede overflade og grisenes evne til at optage næringsstoffer.

Forhold som sikring af en vis væskeforsyning til især de små og svage grise, samt at der ved manuel udfodring af opblødt foder holdes opsyn med grisene, kan være en del af forklaringen på de forbedrede produktionsresultater, der er fundet ved opblødt foder og vådfoder i andre undersøgelser.