Spørgeundersøgelse om forekomst af svømmere

Definition

Svømmere (splayleg) er nyfødte grise, der har en underudvikling af lårbensmuskulaturen, så de ikke kan samle bagbenene. I en del tilfælde er forbensmuskulaturen også ramt. Hvis grisene overlever de første 3 til 4 dage, vil lårbensmuskulaturen udvikle sig, så disse grise kan bevæge sig normalt. Bortset fra den dårlige bevægelighed, er svømmerne livlige og normale af størrelse, indtil mangelen på mælk begynder at få effekt.

Betydning

Den dårlige bevægelighed medfører, at grisene ikke får nok råmælk, og at de ikke når at komme væk inden soen lægger sig. Svømmere slider ofte hul på led og brystben, så de senere dør af infektioner.

Forekomst af svømmere

I en spørgeundersøgelse blev de 24 konsulentcentre spurgt, om der havde været forespørgsler omkring svømmere fra besætninger i deres område. Undersøgelsen skulle give et overblik over, hvor ofte svineproduktionskonsulenterne kontaktes om dette emne. Svineproduktionskonsulenterne havde haft forespørgsler fra 55 besætninger angående svømmere i løbet af 1993. Der var 12 besætninger, hvor problemet havde varet i mere end et år. En tredjedel af konsulentcentrene havde ikke haft forespørgsler. Der var ingen sammenhæng mellem antal konsulenter tilknyttet centret og antal forespørgsler. Det er sandsynligt, at en del af besætningsejerne i stedet har forsøgt at løse problemerne via dyrlæge, foderstoffirma eller ad andre kanaler.

Leman 1993 refererer til opgørelser over frekvensen af svømmere på 0,5 pct. (Ward 1978) eller 5,5 pct. (Spicer 1986). Spicer fandt, at der var flere svømmere i kuld hos søer, end i kuld hos gylte. Svendsen (1982) fulgte én besætning bestående af Svensk Landrace. I undersøgelsen viste 6,3 pct. af grisene tegn på svømmere, og en tredjedel af disse grise døde. Der var 1,5 pct. af grisene der var svage og som lignede svømmere. Af disse døde 93 pct.

Svømmere har en mikroskopisk synlig underudvikling af lårbensmuskulaturen. Kun 25 pct. af muskelfibrene er til stede (Jirmanova, 1983). Fordelingen af orne- og sogrise blandt svømmere er 70-30 (Svendsen 1982). Svømmere ses hyppigst hos kuld af de hvide racer (Leman 1993). Der er en tendens til, at problemet omfatter en fjerdedel af kuldet, hvilket kan antyde en homozygotisk recessiv arvelighed (Svendsen. Pers. medd.). Der er dog ingen tvivl om, at der samtidig skal visse miljøfaktorer til, for at grisene viser sig som svømmere. Det kan dreje sig om glatte gulve, sult, kulde eller andet. Foder eller strøelse med zealalenon kan medføre svømmere (D'Allaire 1993).

I en lille undersøgelse blev der fundet mindre C-vitamin i blod fra svømmere end i blod fra raske grise. (Kolb et al. 1989).

Nyfødte dyr, der behandles i flere dage med høje doser af binyrebarkhormon, vil udvikle muskelskader, der svarer til skaderne hos svømmere (Jirmanova 1983). Det er muligt, at den naturlige udskillelse af binyrebarkhormon, der sker under stress kan fremkalde de samme symptomer, som de høje blodkoncentrationer, der opnås efter behandling.

Kraftig underernæring i sidste del af drægtighedsperioden kan øge frekvensen af svømmere.

For tidlig faring som følge af tidlig faringsinduktion eller PRRS, kan give svage grise. Svagtfødte grise kan blive så svage, at de kan komme til at ligne svømmere. Behandlingen af dette problem er at forebygge, at grisene bliver svage.

Behandling

Svømmere behandles ved at sætte tape omkring benene på grisene og sørge for, at grisene får adgang til soens råmælk. Hvis grisene har slidt hul på leddene, behandles de med antibiotika for at undgå infektion. Hvis infektion undgås, vil grisene gå normalt efter 3 til 4 dage.

Wilson (1994) beskriver god effekt af at massere lårmuskulaturen i 30 sekunder tre til fire gange med en times interval.

Forebyggelse

Undgå svampeholdigt foder og strøelse til drægtige og diegivende søer. I besætninger med glat stibund kan der lægges en gummimåtte under soen, inden den farer. Tilsætning af cholinclorid til foderet har i enkelte undersøgelser reduceret forekomsten. Kontroller foderstyrken i sidste del af drægtigheden. Afklar om én orne er far til en stor del af svømmerne. Hvis problemet er svagtfødte grise, er det vigtigt at sørge for varme og næring til de svage grise.

Cholinklorid

I enkelte undersøgelser har tilsætning af cholinclorid reduceret frekvensen af svømmere. I andre undersøgelser blev der ikke opnået effekt af tilsætning.

I Danmark er der ingen norm for cholin, da det forventes, at dyrenes behov altid dækkes af det mikrobielt dannede cholin. I USA anbefales 1,25 gram cholinclorid pr. FE's. I England afhænger normen af, hvor meget methionin der er i foderet.

Cholin er et kvaternært N⁺-molekyle, (3CH₃,N,CH₂OH) og dannes normalt i organismen ud fra treonin, serin og methionin. Enmavede dyr på energirig ration kan udvikle methionin- og dermed cholin-mangel. Cholin er byggestenen i acetylcholin, der overfører nerveimpulser. Mangel på cholin kan muligvis nedsætte søers frugtbarhed (Philips, 1977). Cholin/methionin indgår endvidere i aminosyre- og fedtsyreomsætningen. Det ser ikke ud til, at grise med splayleg mangler acetylcholin (Tucek og Hanzlikova, 1984), så cholin har åbenbart en effekt andre steder. Antibiotikabehandling nedsætter syntesen af bakterielt dannet cholin. (Anon 1981). Cholin nedbrydes af syrer ved tilstedeværelse af vand. I øvrigt er cholin ret stabilt (Christensen 1980). Cholinclorid bør tilsættes foderet umiddelbart inden udfodring, da stoffet nedbryder de øvrige vitaminer i foderet. Cholin kan indkøbes som cholinclorid 50 pct. pulver til ca. 700 kr + moms pr. 100 kg. Der er forsøgt med 1 kg 50 pct. pulver pr. ton foder, hvilket giver ½ gram cholinclorid pr. kg foder (500 PPM). Det svarer til ca. 1½ gram pr. so pr. dag. Det koster ca. 1,4 øre pr. kg foder for hver 10 PPM foderstoffirmaet sætter til en foderblanding.