Sædkvalitet og reproduktionsresultater afhængig af KS-orners alder

Efter omlægningen af det danske avlssystem indsættes en del af ornerne på KS-stationerne direkte fra individprøvestationen Bøgildgård efter isolation. Dette resulterer i, at ornerne har en lavere alder end hidtil ved indsættelsen, og tages derved i brug umiddelbart efter kønsmodningen. Indenfor de første 8 uger sker anvendelsen dog især i avlsbesætningerne.

Selvom sæden kvalitetsbedømmes på KS-stationerne, har der været formodninger om, at ornernes alder alligevel kunne påvirke produktionsresultaterne.

En norsk undersøgelse over frugtbarheden hos unge orner, har dog ikke vist indflydelse af alderen. Ligeledes viste en ældre dansk undersøgelse, at reproduktionsresultaterne var upåvirket af ornens alder og alene afhængig af sædopsamlingshyppigheden. Dog kunne hyppig sædopsamling af helt unge orner resultere i lavere produktionsresultater.

Enkelte avlere havde, efter at indsættelsesproceduren for orner på KS-stationerne var blevet ændret, set en markant stigning i omløberprocenten hos søer, der var blevet insemineret med sæd fra nyindsatte orner. Desuden var der en tendens til, at kuldene var mindre efter disse orner end efter ældre orner.

Formålet med forundersøgelsen var at undersøge, om der var tendens til, at ornernes alder havde indflydelse på sædkvaliteten og reproduktionsresultaterne.

Undersøgelsen blev foretaget på baggrund af de rutinemæssige registreringer for perioden 1. januar 1992 til 1. juli 1993. Der blev kun anvendt resultater fra Hatting KS-stationerne. Resultaterne var fra orner i alderen 6-24 måneder. Den første sædopsamling fra hver orne blev kasseret og er derfor ikke medtaget i analyserne.

Registreringerne indeholdt oplysninger om sædvolumen, sædkoncentrationen, og sædmotiliteten (jf. Regler for drift og smittebeskyttelse på KS-stationer).

Motiliteten beskriver, hvor mange procent normalt fremadbevægelige sædceller sædopsamlingen indeholdt. Desuden indeholder registreringerne bemærkninger om, hvorvidt sædportionen indeholdt defekte sædceller, og om sædportionen var blevet godkendt eller kasseret.

Når antallet af unormale sædceller oversteg 5 pct. i en sædprøve registreredes dette. Unormale sædceller kan være sædceller med halekrølning, løse hoveder, proksimal- eller distaldråber.

Hvis sædens motilitet var under 70 pct. kasseredes opsamlingen. Desuden kasseredes opsamlinger med for lav koncentration, urin-/blodtilblanding, samt hvor antallet af defekte sædceller var over 30 pct.

Ornens alder og race blev sammenholdt med antal doser pr. opsamling, idet der i antal doser pr. opsamling indgik både sædkoncentration, -volumen og -motilitet.

Resultaterne fra tre avlsbesætninger blev undersøgt på baggrund af besætningernes egne registreringer i E-kontrollen. Disse oplysninger blev sammenkørt med et register over alle KS-orners nummer og fødselsdato, således at ornernes alder ved løbningen kunne bestemmes.

I analysen blev der kun medtaget renracede kuld efter orner i alderen 6-12 måneder.

Der blev anvendt opsamlingsdata fra ca. halvdelen af de 72.000 opsamlinger, der har været foretaget i perioden, og der indgik derved opsamlingsdata fra omkring 1.300 orner. Ornerne var gennemsnitlig 9 måneder gamle ved deres første godkendte opsamling.

Det gennemsnitlige antal doser pr. opsamling steg jævnt fra omkring 16 doser pr. opsamling da ornen var 6 måneder til omkring 30 doser pr. opsamling da ornen var 18 måneder gammel. Derefter var antallet af doser pr. opsamling tilnærmelsesvis konstant (ref. tabel 1).

Det lave antal doser ved 6-måneders alderen skyldtes både en lille sædvolumen (120 ml) og en lidt lavere motilitet end hos de ældre orner. Ændringen i antallet af doser pr. opsamling hang desuden sammen med sædens koncentration af sædceller pr. ml, som steg fra 6. til 10. måned.

Sædvolumen steg så længe ornen voksede, og ved 24 måneder var ornens sædvolumen i gennemsnit på 280 ml pr. opsamling.

Når ornerne var 6 måneder gamle ved opsamlingen, var der 26 pct. af sædopsamlingerne, hvor det blev bemærket, at der var over 5 pct. defekte sædceller. Procentdelen faldt indtil ornerne var 11 måneder, hvorefter den steg til 41 pct., når ornerne var 24 måneder. De bemærkninger sæden fik, var hovedsagelig bemærkninger om dråber, der sad på halen og halekrøller. Den procentvise fordeling mellem bemærkningerne var stort set uændret fra ornerne var 6 til 24 måneder.

Procentdelen af bemærkninger hang sammen med sædens motilitet. Hvis der var mange defekte sædceller i en opsamling faldt motiliteten nødvendigvis, og havde derved indflydelse på antallet af sæddoser pr. opsamling. Den høje procentdel bemærkninger ved de 6 måneder gamle orner kan derfor være medvirkende til det lave antal sæddoser pr. opsamling.

Der var omkring 6 pct. af sædopsamlingerne, der blev kasseret, når ornerne var 6 måneder gamle. Procentdelen af kasserede sædopsamlinger lå på mellem 2 og 5 pct. indtil ornerne blev 23 måneder, hvor procentdelen der kasseredes steg til 9 pct.

Der var ingen forskel på procentdelen af kasserede sædopsamlinger imellem racerne, men der var en tendens til, at der var færrest kasserede sædopsamlinger fra HD-ornerne.

Besætningsresultater

Der blev analyseret 755 Yorkshire-kuld fordelt på de tre besætninger, 221 Hampshire-kuld fordelt på to besætninger, 317 Duroc-kuld fra én besætning og 280 Landrace-kuld fra én besætning. Der blev således totalt analyseret 1.573 kuld.

Den gennemsnitlige kuldstørrelse og faringsprocent for Landrace, Yorkshire, Duroc og Hampshire var henholdsvis 9,9/60; 8,2/64; 7,2/67; 8,5/72.

Der blev ikke fundet nogen statistisk sikre forskelle på antal levendefødte, totalfødte, omløberprocenter eller faringsprocenter mellem 6-12 måneder gamle orner.

Det kan konkluderes, at ornens alder ved opsamling har stor indflydelse på antal doser pr. opsamling. Det højeste antal opnås omkring 18 måneder, hvorefter antallet af doser ligger mellem 25-30 pr. opsamling.

Procent kasserede sædopsamlinger er uafhængig af ornens alder. Der er dog tendens til, at der hos de ældre orner kasseres mest sæd, selvom der udsættes orner løbende på grund af for dårlig sædkvalitet. Der er således intet, ud fra KS-stationernes personales bedømmelse af sæden, der tyder på en lavere frugtbarhed ved de unge orner. Metoden til bedømmelse af sædkvaliteten er dog mangelfuld.

Ud fra det ret begrænsede materiale fra de tre avlsbesætninger er der ligeledes intet, der tyder på, at reproduktionsresultaterne fra de unge KS-orner er dårligere end fra de ældre KS-orner. Denne undersøgelses resultater svarer således til, hvad der tidligere er fundet.