Expandat til smågrise

Expandere/feed-processorer vinder stigende udbredelse på foderfabrikkerne. Dette skyldes blandt andet de seneste års skærpede krav til foderets mikrobiologiske kvalitet samt krav til god pillekvalitet selv ved høje iblandingsprocenter af for eksempel fedt. Expandere/feed-processorer er karakteriseret ved at udsætte foderet for høj temperatur (op til ca. 110 ºC) og højt tryk i nogle få sekunder.

DLG startede markedsføringen af en ny type foder, Expandat, i fodringssæsonen 1993/1994. Foderet adskiller sig fra pelleteret foder ved kun at passere Expanderen og ikke som normalt også pillepressen. Dette bevirker, at Expandat-foder får en struktur som groft ymerdrys. Derudover anvendes en grovere formalingsgrad ved Expandat end ved pelleteret foder.

Erfaringer fra praksis har vist, at Expandat kan afhjælpe problemer med diarré/lind gødning hos smågrise og slagtesvin og reducere problemer med mave-/tarmblødninger. Expandat er ca. 4 kr. dyrere pr. 100 kg end en tilsvarende pelleteret DLG-blanding. Merprisen skyldes dels øgede produktions- og håndteringsomkostninger på foderfabrikken og dels øgede transportudgifter som følge af, at Expandat fylder ca. 20 pct. mere end piller.

Der mangler et grundlag til at vurdere, hvorledes fodring med det dyrere Expandat sammenlignet med piller påvirker produktionsresultaterne i smågriseperioden.

Formålet med forundersøgelsen var at vurdere produktionsresultaterne ved fodring med expanderet foder i forskellige fysiske strukturer.

Forundersøgelsen blev gennemført i én besætning med smågrise i alderen 5-9 uger. Der indgik 3 grupper og 8 gentagelser, i alt ca. 300 grise pr. gruppe.

Grisene blev fravænnet ved 26 dage (gns. 6,7 kg) og fordelt således, at grupperne var ens med hensyn til afstamning, alder og vægt. Den første uge efter fravænning fik alle grisene den samme foderblanding, dog så den fysiske form mest muligt lignede den, som grisene skulle fortsætte på i selve forsøgsperioden. Den gennemsnitlige indsættelsesvægt ved forundersøgelsens start ved 5 uger var 7,3 kg.

I perioden 5-9 uger blev grisene fodret med de 3 forsøgsblandinger. Gruppeinddelingen fremgår af tabel 1. Foderets råvaresammensætning var ens mellem de 3 grupper, og det var således kun foderets fysiske form, der varierede.

I en anden besætning, hvor der blev fodret både med pelleteret foder og DLG Expandat, blev i alt 16 grise slagtet 10 uger gamle, og mavesundheden blev undersøgt i samarbejde med Statens Husdyrbrugsforsøg.

Efter hver foderproduktion blev der udtaget en prøve til analyse for indhold af råprotein, råfedt, træstof, aske, kalcium, fosfor samt aminosyrerne; lysin, methionin, cystin og treonin.

Forundersøgelsen er gennemført i samarbejde med DLG.

Analyser af foderet viste, at der ikke var væsentlige afvigelser i indholdet af næringsstoffer mellem de tre grupper foder.

Produktionsresultaterne fremgår af tabel 2. Den højeste daglige tilvækst og det laveste foderforbrug blev opnået i gruppe 1, der fik pelleteret foder. Der var en statistisk sikker lavere tilvækst i gruppe 2 og 3 sammenlignet med gruppe 1. Derudover blev der fundet et statistisk sikkert højere foderforbrug i gruppen, der fik Expandat sammenlignet med gruppen, der fik pelleteret foder.

Der var ikke forskel i den daglige foderoptagelse. Der blev heller ikke fundet forskel i dødelighed og antal behandlinger mod diarré. Det skal dog bemærkes, at dødeligheden og frekvensen af diarrébehandlinger var lav i besætningen. Der blev tildelt ekstra zink, hvis det var nødvendigt på grund af diarré.

Erfaringer fra andre besætninger har vist, at der ved fodring med Expandat skal ofres en del tid på indstilling af foderautomater for at undgå et for stort foderspild. I besætningen, hvor forundersøgelsen blev gennemført, blev der i fire ud af fem sektioner fodret i tværtrug, hvorfor foderspildet må antages ikke at have været så stort. Der blev ikke observeret væsentlige problemer med foderspild i besætningen i forsøgsperioden.

Det er ikke muligt ud fra forundersøgelsen med sikkerhed at forklare årsagen til den lavere tilvækst og ringere foderudnyttelse ved fodring med Expandat sammenlignet med pelleteret foder. En del af forklaringen kan dels være, at der har været tale om en for grov formaling til så små grise, hvor fordøjelsessystemet endnu ikke er fuldt udviklet, og dels at der har været tale om en lavere foderoptagelse.

Der blev som nævnt ikke fundet sikre forskelle i foderoptagelsen mellem de tre grupper. Det er her vigtigt at være opmærksom på, at det er den tildelte mængde foder, der er registreret. Hvis der har været et øget foderspild i gruppe 2 og 3, har grisenes reelle foderoptagelse været lavere end registreret.

Undersøgelsen af 16 maver viste, at fodring med fint formalet, pelleteret foder gav lettere grad af forhorninger i mavens hvide del. Derimod var der stort set ingen forandringer i maverne fra grisene, der var fodret med Expandat. Dette tyder på, at struktur har en betydning for mavesundheden allerede i smågriseperioden. Vi ved ikke, om der er tale om en langvarig effekt, eller om de forhorninger, der blev observeret ved pelleteret foder, kan hele, hvis grisene i slagtesvineperioden får foder med grov struktur. Risikoen for sår og deraf følgende indsnævring af spiserøret i slagtesvineperioden øges antagelig, jo tidligere, der registreres maveforandringer.

Ud fra forundersøgelsen opnås de bedste produktionsresultater ved pelleteret foder, og smågrisene kunne i besætningen ikke modsvare den meromkostning, der er ved brug af Expandat. Forundersøgelsen afklarer ikke effekten af Expandat i besætninger med en høj diarréfrekvens og andre mave-/tarmproblemer.