Rapsfrø i slagtesvinefoder

Pr. 1. juli 1992 blev rapsstøtten ændret fra en oparbejdningsstøtte til oliemøller/ foderstoffabrikker til en arealstøtte. Efter indførelsen af arealstøtte til rapsdyrkning er prisen for rapsfrø ab landmand bestemt af verdensmarkedsprisen på oliefrø. Da rapsfrø indeholder ca. 1,68 FEs/kg er det i perioder muligt at reducere foderprisen ved at iblande rapsfrø i foderet til delvis erstatning for sojaskrå og foderfedt.

Af hensyn til grisenes spækkvalitet bør rapsfrø kun udgøre ca. 11 pct. af FEs på grund af det høje indhold af umættede fedtsyrer. Denne maksimale iblandingsprocent forudsætter desuden, at der ikke er andet fedt i foderblandingen.

Det høje fedtindhold sammen med den lille frøstørrelse kan give problemer med formaling og håndtering af malegodset.

Når rapsfrø bruges til hjemmeblanding, bliver frøene ikke varmebehandlet, hvilket betyder, at enzymet myrosinase ikke inaktiveres. Myrosinaseenzymet spalter rapsfrøenes indhold af skadelige glucosinolater til nogle nedbrydningsprodukter, der formentlig er mere skadelige end de intakte glucosinolater. Brug af vådfoder vil måske øge enzymets effektivitet, da enzymet her kan virke, inden foderet kommer ned i maven.

Formålet med afprøvningen var at:

• opnå erfaringer med håndtering af hele rapsfrø,
• undersøge, om brug af rapsfrø kunne ske uden problemer med sundheden eller nedgang i produktionsresultaterne, når der blev anvendt den maksimale iblandingsprocent af rapsfrø i vådfoder til slagtesvin.

Afprøvningen blev gennemført i en konventionel besætning med vådfodring og fuldspaltegulv. Besætningen havde 7 sektioner til slagtesvinene. De 6 sektioner var helt ens og indgik i afprøvningen. Foderstrengen blev delt i to omløb, så den ene side af staldene fik forsøgsfoder, mens grisene i den anden side fik kontrolfoder. I hver staldsektion var der 2 x 8 stier à 2,13 × 4,20 m, svarende til 4 ventiler til 4 langkrybber. Der blev anvendt delvis holddrift, hvor et hold bestod af 4 ventiler på kontrolfoder og 4 ventiler på forsøgsfoder. Der blev indsat ca. 14 grise pr. sti, svarende til ca. 112 grise pr. gruppe.

Afprøvningen omfattede således to grupper. I foderet til grisene i kontrolgruppen indgik animalsk fedt med 15 pct. af FEs, mens rapsfrø indgik i forsøgsgrisenes foder med ca. 11 pct. af FEs. De øvrige råvarer blev justeret, så der var samme energi- og næringsindhold pr. FEs. De anvendte foderblandinger er vist i tabel 1.

Næringsstofindholdet i foderblandingerne var planlagt til at opfylde normerne til slagtesvin (25 - 100 kg) i henhold til "Fokus på normer for næringsstoffer (1991)". Indholdet af næringsstoffer var dermed højere end forsøgsgrisenes indsættelsesvægt (45 kg) betingede. Dette skete for at forhindre, at et eventuelt forsøgsudslag kunne skyldes forskelle i aminosyreindhold. På grund af praktiske begrænsninger med samme delblanding til begge grupper var det imidlertid ikke muligt at opnå et helt identisk næringsindhold i kontrol- og forsøgsfoder.

Formalingen af rapsfrøene skete med en hammermølle (10 hk DM-2 mølle fra Skjold Sæby). Der blev opsat separat suge- og blæseledning samt cyklon. Der blev kun formalet rapsfrø på møllen, da man ikke ønskede at formale alt foder på 2 - 3 mm sold.

Der blev foretaget stikprøveanalyser af rapsfrø, animalsk fedt, valle og af kontrol- og forsøgsblandingen.

Formaling af rapsfrø

I en forperiode inden selve afprøvningens start blev der brugt 2 mm sold i møllerne til rapsfrø. Det viste sig imidlertid, at soldet stoppede til efter en måneds tid, hvorfor der blev skiftet til 3 mm sold. Også med 3 mm sold var formalingen meget fin og der var praktisk taget ingen hele frø i malegodset.

Brug af 3 mm sold reducerede problemerne med tilstopning, men efter en forholdsvis problemfri start blev der efterhånden flere og flere stop. Stoppene skyldtes tilstoppet sold, tilstoppede blæserør (i bøjninger) eller tilstoppet cyklon. Problemerne blev mindsket ved at skifte fra 90 graders bøjninger til 30 graders bøjninger i blæserørene. Der var fra ca. en uge til godt en måned mellem stoppene. Et tilstoppet sold renses på 5 - 10 minutter med trykluft, mens det var noget mere tidskrævende, når der også var stop i rør eller cyklon.

Da selve afprøvningen var slut, gik man over til at formale byggen på rapsmøllen, så der skiftevis blev formalet byg og rapsfrø på den samme mølle. Herefter var der ingen stop på grund af tilstopning i den efterfølgende 2 måneders periode og soldet kunne holdes fri for belægninger. I øvrigt resulterede brug af rapsfrø i færre tilfælde af tilstopning af vådfoderrørene end brug af animalsk fedt.

Det må konkluderes, at hammermølleformaling af rapsfrø fungerer bedst, når møllen samtidig bruges til en anden fedtfattig råvare, som fx korn. Problemet er så at vælge den rigtige soldstørrelse. 3 mm sold giver god formaling af rapsfrøene, men risiko for maveforandringer som følge af for lidt struktur i foderet. Større sold vil sandsynligvis give en del hele frø i malegodset. Herved bliver foderværdien nedsat, og der kan eventuelt opstå problemer med spiring på gyllegødede marker. Anvender man kun en fælles mølle, må et 3 eller 3½ mm sold anbefales. Råder man over 2 møller, anbefales det at formale rapsfrøene på et 3 mm sold og kornet på et 4-5 mm sold.

Analyser af foder

De anvendte rapsfrø stammede fra et parti vinterraps, der blev tørret ved lav temperatur for at undgå at inaktivere myrosinaseenzymet. Derved var det muligt at undersøge den typiske situation for hjemmeblanderen, der selv har tørret rapsfrøene. Resultaterne fra analyser af de anvendte hele rapsfrø er vist i tabel 2.

Det fremgår af tabel 2, at de anvendte rapsfrø var af fin kvalitet, idet indholdet af glucosinolater og vand var lavt. Rapsfrøene blev købt fra "den store bunke" på en foderstoffabrik, hvor al tørring sker uden varmebehandling.

De fundne glucosinolatindhold er indenfor den normale variation fra parti til parti. Indholdet af progoitrin kan være 4 gange højere i nogle partier vinterraps end i de bedste vårrapspartier, selv om vinterrapsen også er dobbeltlav.

Analyser af det anvendte animalske fedt viste, at fedtsyreprocenten varierede fra 88,7 til 89,7 pct.

Produktionsresultater

Produktionsresultaterne er vist i tabel 3.

Den gennemsnitlige daglige tilvækst og foderforbruget var ens i kontrol- og forsøgshold. Kødprocenten var 0,3 procentenheder højere i forsøgsgruppen end i kontrolgruppen. Denne forskel, der var statistisk sikker (P <0,05), kan ikke umiddelbart forklares.

I afprøvningen indgik yderligere en besætning B med vådfodring og fuldspaltegulv. Der blev anvendt samme forsøgsplan som i besætning A. Besætning B begyndte som MS-besætning, men blev reinficeret med ondartet lungesyge (Ap2) i den sidste halvdel af afprøvningsperioden. I besætning B blev der desuden i løbet af afprøvningen konstateret fejl ved vejecellerne samt fejlregistrering af forbruget af foderfedt. Produktionsresultaterne er derfor ikke taget med i opgørelsen.

I besætning B var produktionsresultaterne ca. 5 pct. dårligere i rapsgruppen. Det vurderes, at ca. halvdelen af forskellen mellem grupperne skyldes fejl ved fedtdoseringen. Resten af forskellen tilskrives en moderat negativ effekt af fodring med rapsfrø i denne besætning. Rapsfrøenes negative effekt skyldes, at grise, der fik rapsfrø, var langsommere til at æde op end grise, der ikke fik rapsfrø, i perioden lige efter indsættelse. Rapsfrøenes kvalitet var ringere i besætning B. Det totale indhold af glucosinolater var 13,1 mikromol, mens indholdet af det dominerende glucosinolat (progoitrin) var næsten dobbelt så højt (8,5 mikromol pr. g) som i frøene fra besætning A. Vandindholdet var ligeledes i overkanten (9,9 pct.), da kravet til lagerfasthed er maks 9 pct. vand i rapsfrø.

Ved vurdering af rapsfrøenes effekt skal det tages i betragtning, at brug af vådfoder har givet myrosinase-enzymet optimale betingelser at fungere under. Forsøgsplanen tog netop sigte på at fremprovokere en eventuel negativ effekt af nedbrydningsprodukter fra glucosinolater.

Denne afprøvning viste, at rapsfrø kan indgå med 11 pct. af FEs i vådfoder til slagtesvin (45 - 100 kg), såfremt indholdet af glucosinolater i frøene er mindre end 10 mikromol pr. g. Ved højere indhold af glucosinolater i frøene er der risiko for, at produktionsresultaterne forringes, specielt i vådfoder, der giver optimale betingelser for nedbrydning af glucosinolater.