Forebyggelse af maveforandringer hos slagtesvin

Der kan opstå problemer med maveforandringer hos slagtesvin, når der fodres med store mængder hvede. Hvede har et lavt fiberindhold sammenlignet med andre kornsorter. Det kan muligvis være dette lave fiberindhold, der er årsag til udvikling af slimhindeforandringer.

Den væsentligste årsag til udvikling af slimhindeforandringer er dog, at foderet er for fint formalet. Med en kornrive (også kaldet en Roller-Mill, en strukturmølle eller en strukturvalse) kan der fremstilles et groft foder uden hele kerner og med en lille andel af fine partikler. Det må således forventes, at foder formalet på en kornrive har en gavnlig effekt på maveslimhinderne. Hvilken effekt det har på produktionsresultaterne, er ikke undersøgt.

Formål

Forundersøgelsen skulle belyse, hvorledes foderets fiberindhold og den anvendte formalingsmetode (kornrive kontra hammermølle) påvirker maveslimhinderne og produktionsresultaterne hos slagtesvin, når der bruges hvede som eneste kornsort i foderblandingen.

Forundersøgelsen blev gennemført på forsøgsstation Sjælland II. Der indgik i alt 128 grise i forundersøgelsen. De blev indsat ved ca. 30 kg og fordelt med fire grise i hver sti. Stierne var med fast gulv. Nettoarealet var 0,7 m²/gris. Der blev fodret efter ædelyst. Der blev ikke anvendt halmstrøelse.

Halvdelen af forsøgsgrisene var hangrise, den anden halvdel var sogrise. Grisene blev slagtet ved en vægt på ca. 100 kg. Alle grise fra samme sti blev leveret på én gang.

Maveundersøgelser

I forbindelse med slagtning blev mavesækkene udtaget og undersøgt for slimhindeforandringer i området omkring spiserørsindmundingen. Forhorninger og erosioner er interessante, idet de formodes at være forstadier til mavesår.

Slimhinderne blev bedømt efter følgende skala:
0:	Normal, hvid og glat slimhinde.
1-3:	Forhorninger eller erosioner.
4-6:	Sår eller ar.
7-9:	Indsnævret spiserørsmunding.
10:	Død som følge af mavesår.

Dette tal kaldes i det følgende for maveindekset, og er altså et udtryk for sværhedsgraden af de fundne slimhindeforandringer. Maveundersøgelserne blev foretaget af E. Keller Nielsen fra Statens Husdyrbrugsforsøg, Forskningscenter Foulum.

Foder

Grisene fik tildelt et hjemmeblandet forsøgsfoder bestående af hvede og indkøbt tilskudsfoder leveret som granulat. Der blev anvendt to tilskudsfoderblandinger med henholdsvis højt og lavt fiberindhold. Fodersammensætningen fremgår af tabel 1. Foderet blev dels formalet på en hammermølle med 4,5 mm sold, dels på en kornrive (Roller-Mill) fra Skiold Sæby A/S.

Forsøget var opbygget som et 2 x 2 faktor forsøg, hvor foderet til de fire grupper blev formalet og sammensat på følgende måde:

Gruppe 1:  Foder formalet på en kornrive. Lavt fiberindhold.
Gruppe 2:  Foder formalet på en kornrive. Højt fiberindhold.
Gruppe 3:  Foder formalet på hammermølle med 4,5 mm sold. Lavt fiberindhold.
Gruppe 4:  Foder formalet på hammermølle med 4,5 mm sold. Højt fiberindhold.

Der blev udtaget to prøver af alle fire foderblandinger til sigteanalyse, fuldstændig foderstofanalyse og til analyse for opløselige og uopløselige fibre.

Tabel 1. Sammensætningen af de to foderblandinger med henholdsvis lavt og højt fiberindhold, kg pr. 100 kg
Fiberindhold	Lavt	Højt
Hvede Sojaskrå Rapsskrå Kokoskager Roepiller Fedt Vitaminer og mineraler	68 28 - - - 1 3	49 18 12 10 5 3 3

Der var det samme indhold af energi og aminosyrer i de fire foderblandinger. Foderstofanalysen viste, at indholdet svarer til det forventede. Resultatet af fiberanalysen fremgår af tabel 2.

Tabel 2. Foderblandingernes indhold af opløselige og uopløselige fibre, pct. af tørstoffet
Fiberindhold	Lavt	Højt
Samlet fiberindhold Opløselige fibre Uopløselige fibre	15,1 3,7 11,4	21,4 4,4 17,0

Der var stor forskel i indholdet af uopløselige fibre mellem de to foderblandinger, nemlig henholdsvis 11,4 og 17,0 pct. af tørstoffet. Indholdet af opløselige fibre var derimod stort set ens i de to foderblandinger. Det er altså de uopløselige fibres effekt på maveslimhinderne, der blev undersøgt.

Der blev ikke fundet nogen forskel i hverken frekvensen (tabel 3) eller sværhedsgraden (tabel 4) af slimhindeforandringer i den kirtelløse del af maven, afhængig af om foderet havde et højt eller et lavt fiberindhold.

Foderoptagelsen var lavere hos de grise, der fik foder med højt fiberindhold end hos de, der fik foder med lavt fiberindhold. Den daglige tilvækst var ligeledes lavere, når foderet havde et højt fiberindhold (tabel 4).

Formalingsmetoden havde indflydelse på frekvensen og sværhedsgraden af slimhindeforandringer i den kirtelløse del af maven. Der var sår eller ar hos 11 pct. af de grise, der havde fået foder formalet på en kornrive. 27 pct. af de grise, der havde fået hammermølleformalet foder, havde sår eller ar (tabel 3). Det gennemsnitlige maveindeks var 0,86 og 1,92 ved fodring med henholdsvis revet og hammermølleformalet foder (tabel 4). Forskellen er statistisk sikker (p <0,05).

Daglig tilvækst, foderudnyttelse, foderoptagelse og kødprocent var ikke påvirket af formalingsmetoden.

Tabel 3. Frekvensen af slimhindeforandringer i relation til formalingsmetode og foderets fiberindhold
Formalingsmetode	Kornrive		Hammermølle
Fiberindhold	Lavt	Højt	Lavt	Højt
Antal dyr	31	31	31	31
Pct. normale maver Pct. maver med forhorninger Pct. maver med erosioner Pct. maver med sår eller ar	39 35 13 13	39 42 10 10	7 42 19 32	10 45 23 23

Tabel 4. Maveindeks og produktionsresultater i relation til foderets fiberindhold og formalingsmetoden
	Maveindeks	Daglig tilvækst, g/dag	Foderudnyt., FEs/kg tilv.	Foderoptag., FEs/gris/dag	Kødprocent
Fiberindhold Lavt Højt	1,51 1,27	849a 795b	2,62 2,67	2,23a 2,12b	60,6 61,0
Formaling Kornrive Hammermølle	0,86a 1,92b	820 824	2,65 2,64	2,17 2,17	60,6 61,1
a, b angiver, at forskellen er statistisk sikker (P <0,05)

Resultatet af sigteanalysen fremgår af tabel 5. Procent malefinhed kan udregnes som den procentdel af det formalede materiale, der har en størrelse på under 1 mm.

Tabel 5. Den procentuelle partikelfordeling i de fire foderblandinger
	Fiberindhold	Under 0,5 mm	0,5-1,0 mm	1,0-2,0 mm	2,0-2,8 mm	2,8-4,0 mm	Helekerner
Kornrive	Lavt	19,4	13,2	39,4	24,7	3,5	0,03
	Højt	26,9	16,5	35,6	19,3	1,8	0,00
Hammer- mølle	Lavt Højt	27,0 34,1	20,1 22,0	35,5 31,7	12,6 9,5	4,9 2,8	0,26 0,40

Ved formaling på hammermøllen blev malefinheden 56 og 47 pct. for foderblandingerne med henholdsvis højt og lavt fiberindhold. Ved formaling på kornriven blev malefinheden 43 og 33 pct. for de samme foderblandinger med henholdsvis højt og lavt fiberindhold. Ved tilsætning af rapsskrå, kokoskager og roepiller til en hvede-soja-blanding fås altså en større andel af partikler under 1 mm. Dette gælder uanset, hvilken formalingsmetode der anvendes.

Partiklerne i det revne foder fordeler sig med gennemsnitlig 38 pct. under 1 mm, 37,5 pct. mellem 1 og 2 mm og 22 pct. mellem 2 og 2,8 mm.

Tilsvarende fordeler partiklerne i det hammermølleformalede foder sig med gennemsnitlig 52 pct. under 1 mm, 33,5 pct. mellem 1 og 2 mm, 11 pct. mellem 2 og 2,8 mm.

Der er altså færre fine (under 1 mm) og flere grove (mellem 2 og 2,8 mm) partikler i det foder, der er formalet på kornrive sammenlignet med det, der er formalet på hammermølle med 4,5 mm sold. Andelen af de mellemstore (mellem 1 og 2 mm) partikler er nogenlunde ens ved de to formalingsmetoder.

-	Forundersøgelse af Roller-Mill valset kontra formalet foder (1993). Erfaringer nr. 9312, Landsudvalget for Svin.