Fiberindhold og fibersammensætning i foder til so- og hangrise

Erfaringer fra praksis samt resultater fra en afprøvning (Den rullende Afprøvning, Medd. 128) viser, at et højt indhold af fiberfattige foderstoffer - f.eks. hvede - i foderblandingen kan være medvirkende årsag til en mere hård afføring resulterende i forstoppelse hos søer.

I et nyere forsøg (Den rullende Afprøvning, medd. 269) fandtes der imidlertid ingen sikker forskel i gødningskonsistensen hos søer tildelt foder med forskelligt indhold og sammensætning af fiber.

Resultater fra Statens Husdyrbrugsforsøg (Jensen, 1992) tyder på, at anvendelsen af store mængder fiberrige foderstoffer kan reducere skatolkoncentrationen i tarmkanalen og i spæk. De anvendte fiberrige foderstoffer var roepiller og hvedeklid. Endvidere tyder erfaringer fra praksis på, at anvendelsen af roepiller og kokoskager kan afhjælpe problemer med for højt skatoltal og frasorteringsprocent. I modsætning til roepiller består fiberdelen i hvedeklid og kokoskager næsten udelukkende af uopløselige fibre.

Tidligere forsøg har vist, at større mængder træstof/fibre mindsker proteinfordøjeligheden og bevirker en lavere absorption af kulhydrater og fedt resulterende i en dårligere energiudnyttelse.

Formålet med forundersøgelsen var derfor at vurdere effekten af foderets totale fiberindhold og fibersammensætning (fordelingen af uopløselige og opløselige fibre) på gødningskonsistensen, skatoltal og frasorteringsprocent, produktionsresultaterne samt endvidere på maveforandringer hos slagtesvin.

Forundersøgelsen blev gennemført på forsøgsstation Sjælland II og i forsøgsbesætning Grønhøj. På Sjælland II omfattede forundersøgelsen to delundersøgelser: A og B.

På Sjælland II blev hangrise, der ved forsøgets start vejede 30 kg, opstaldet med tre grise pr. sti i stier på 2 x 2 m med fast gulv og rensegang. Hver sti udgjorde et hold (en gentagelse). Grisene blev kulddelt ved indsættelse, således at grise fra samme kuld var repræsenteret i alle forsøgsgrupper. Der blev ikke tildelt halm, men i stedet blev der tildelt en begrænset mængde savsmuld for at holde stierne nogenlunde tørre. Grisene blev fodret med tørfoder ad lib. lige indtil udlevering til slagtning og havde således ingen fasteperiode. Grisene blev slagtet over tre uger, og der blev leveret det samme antal grise fra hver gruppe ved hver levering til slagteriet.

I delundersøgelse A indgik der to grupper med 27 hangrise i hver gruppe, i alt 54 hangrise. Forsøgsplanen fremgår af tabel 1. Gruppe 1 blev tildelt Foder 2 med en relativ stor andel uopløselige fibre i forhold til opløselige fibre, og gruppe 2 blev tildelt Foder 3 med en relativ stor andel opløselige fibre i forhold til uopløselige fibre. Både Foder 2 og Foder 3 havde et højt totalindhold af fibre.

I delundersøgelse B på Sjælland II indgik der tre grupper. Forsøgsplan fremgår af tabel 1. Gruppe 1 bestod af 27 hangrise, der blev tildelt Foder 1 med et lavt totalindhold af fiber. Gruppe 2 bestod af 15 hangrise, der blev tildelt Foder 2. Gruppe 3 bestod af 12 hangrise, der blev tildelt Foder 3. I alt indgik der 54 hangrise.

Tabel 1. Forsøgsplan
	Sjælland II		Grønhøj
Gruppe	Delforsøg A	Delforsøg B
1	Foder 2	Foder 1	Foder 1
2	Foder 3	Foder 2	Foder 2
3	-	Foder 3	Foder 3
4	-	-	Foder 4

På Grønhøj blev so- og hangrise, der vejede ca. 60 kg, indsat med 16 grise pr. sti i stier med fuldspaltegulv. Hver sti udgjorde et hold (en gentagelse). Der blev hverken tildelt halm eller høvlspåner. Grisene blev fodret med tørfoder ad lib. lige indtil udlevering til slagtning og havde således ingen fasteperiode. Grisene blev leveret stivis til slagteriet.

Der indgik fire grupper med hver 48 so- og hangrise, i alt 192 so- og hangrise. Forsøgsplanen fremgår af tabel 1. Gruppe 1, 2 og 3 blev tildelt Foder 1, Foder 2 og Foder 3. Gruppe 4 blev tildelt Foder 4 med et meget højt totalindhold af fibre.

Foderblandingerne var enkelt sammensat, og der blev tilstræbt et ens næringsstofindhold. Blandingerne var sammensat ud fra normen for slagtesvin i perioden 50-100 kg (Fokus på "Normer for Næringsstoffer", 1991, Landsudvalget for Svin/DANSKE SLAGTERIER). Blandingernes sammensætning fremgår af tabel 2. Fiberindhold i de forskellige blandinger fremgår af tabel 3. Fiberanalyserne blev foretaget på Statens Husdyrbrugsforsøg.

Tabel 2. Foderblandingernes sammensætning, pct.
Gruppe	Foder 1	Foder 2	Foder 3	Foder 4
Sojaskrå Byg Hvede Solsikkeskrå, delvis afskallet Kokoskage, fedtrig Umelasserede roepiller* Animalsk fedt Vitaminer og mineraler FEs pr. kg foder** Træstof, procent af foder**	27,0 35,0 35,8 - - - - 2,2 1,05 3,8	17,2 41,9 10,0 15,0 10,0 - 3,4 2,3 1,05 7,6	24,0 - 48,5 10,2 - 13,1 2,1 2,1 1,05 7,1	21,0 32,7 - 15,0 10,0 15,0 4,3 2,0 1,05 10,0
* "Pulpetter" ** Beregnet

Tabel 3. Fiberindhold i foderblandingerne, procent af foder
Gruppe	Opl. fibre		Uopl. fibre		Total fiberindh.		Opl:uopl
	forv.	analyse	forv.	analyse	forv.	analyse	forv.	analyse
Foder 1	3,9	4,0	12,4	12,8	16,3	16,8	1:3,2	1:3,2
Foder 2	4,3	4,1	17,9	18,4	22,2	22,5	1:4,2	1:4,5
Foder 3	8,2	6,7	16,8	17,5	25,0	24,2	1:2,1	1:2,6
Foder 4	9,9	6,1	22,3	23,8	32,2	29,9	1:2,3	1:3,9

Ved undersøgelserne på såvel Sjælland II som Grønhøj blev der registreret tilvækst, foderforbrug samt slagtedata herunder slagtevægt, kødprocent og skatoltal. Ovennævnte registreringer blev opgjort pr. sti og pr. gruppe. På Grønhøj blev gødningskonsistensen endvidere vurderet visuelt i alt fem gange, og der blev efter slagtning foretaget undersøgelse for maveforandringer.

Indholdet af opløselige fibre fandtes ved analysering 5-30 pct. lavere end forventet. Indholdet af uopløselige fibre var derimod i overensstemmelse med det forventede.

Resultater fra Sjælland II, delforsøg A og B, fremgår af tabel 4 og 5. Resultater fra Grønhøj fremgår af tabel 6.

Der er foretaget statistisk analyse på foderoptagelse, daglig tilvækst, foderforbrug pr. kg tilvækst, kødprocent og skatoltal. Analysen af skatoltallet er foretaget på logaritmerede værdier.

Tabel 4. Resultater, Sjælland II, Delforsøg A
	Foder 2	Foder 3
Antal hold Antal grise	9 27	9 27
FEs pr. gris pr. dag Daglig tilvækst, g FEs pr. kg tilvækst Kødprocent Skatoltal, ppm	2,66 908a 2,93a 61,6 0,24a	2,60 954b 2,73b 62,3 0,15b
a,b Signifikant forskellige P <0,05

Tabel 5. Resultater, Sjælland II, Delforsøg B
	Foder 1	Foder 2	Foder 3
Antal hold Antal grise	9 27	5 15	4 12
FEs pr. gris pr. dag Daglig tilvækst, g FEs pr. kg tilvækst Kødprocent Skatoltal, ppm	2,30 959 2,40a 62,4 0,11	2,36 912 2,58b 60,3 0,11	2,28 925 2,47a 62,2 0,07
a,b Signifikant forskellige P<0,05

Tabel 6. Resultater, Grønhøj
	Foder 1	Foder 2	Foder 3	Foder 4
Antal hold Antal grise	3 48	3 48	3 48	3 48
FEs pr. gris pr. dag Daglig tilvækst, g FEs pr. kg tilvækst Kødprocent Skatoltal, ppm Gødningskonsistens+ Forhorning* Erosion* Mavesår*	2,43 881 2,76 62,6 0,16 2,00 1,08 0,38 0,28	2,31 827 2,79 62,4 0,17 2,13 1,11 0,42 0,23	2,54 850 3,00 61,8 0,10 1,87 0,67 0,30 0,13	2,22 733 3,01 62,2 0,15 2,27 0,58 0,08 0,13
+ Skala: 1 (tynd) - 3 (fast gødningskonsistens) *  Skala: 0 (ingen) - 3 (kraftig)

Ved vurdering af resultaterne skal det bemærkes, at ikke alle foderstoffer indgik i alle blandinger. Eventuelle forskelle i resultaterne kan derfor - udover forskelle i fiberindhold og fibersammensætning - i større eller mindre grad skyldes forskelle i råvaresammensætningen. 

Fiberindhold

Ud fra resultaterne fra delforsøg B på Sjælland II og forsøget på Grønhøj kan betydningen af foderets totale fiberindhold vurderes.

I begge disse forsøg er den højeste daglige tilvækst og det laveste foderforbrug pr. kg tilvækst opnået på Foder 1 med et lavt totalindhold af fiber i foderet. Den laveste daglige tilvækst og det højeste foderforbrug pr. kg tilvækst blev opnået på Foder 4 med et meget højt totalindhold af fiber. Daglig tilvækst og foderforbrug pr. kg tilvækst på Foder 2 og Foder 3 - med et højt totalindhold af fiber - er som gennemsnit fundet at ligge midt imellem. Daglig tilvækst og foderudnyttelse synes altså at blive forringet ved stigende totalindhold af fiber i foderet, hvilket formodes at skyldes dårligere næringsstoffordøjelighed.

Der blev ikke fundet nogen entydig sammenhæng mellem kødprocenten og foderets totale fiberindhold. Forskel i foderoptagelse og forskel i proteinudnyttelsen formodes at have betydning i den forbindelse.

Der blev ikke fundet nogen entydig sammenhæng mellem skatoltallet og foderets totale fiberindhold.

I forsøget på Grønhøj blev der ikke fundet nogen entydig sammenhæng mellem gødningskonsistens og foderets totale fiberindhold. Resultaterne vedrørende maveforandringer (forhorning, erosion og mavesår) tyder på, at graden af maveforandringer kan reduceres ved et meget højt totalindhold af fiber i foderet.

De fundne resultater vedrørende fiberindholdets betydning er i nogenlunde overensstemmelse med andre resultater fra Den rullende Afprøvning (Erfaringer fra Den rullende Afprøvning, December 1994a).

Fibersammensætning

Ud fra resultaterne på hhv. Foder 2 og Foder 3 i delforsøg A og B på Sjælland II og i forsøget på Grønhøj kan betydningen af foderets fibersammensætning (fordelingen mellem uopløselige og opløselige fibre) ved højt totalindhold af fiber vurderes.

Daglig tilvækst er i alle tre forsøg fundet større ved Foder 3 med en relativ stor andel opløselige fibre end ved Foder 2 med en relativ stor andel uopløselige fibre. Ud fra gennemsnittet af de tre forsøg blev der endvidere fundet lidt bedre foderforbrug pr. kg tilvækst ved Foder 3 end ved Foder 2. Opløselige fibre omsættes let af tarmkanalens mikroflora under dannelse af frie fedtsyrer, som grisen kan udnytte. Uopløselige fibre er derimod svært omsættelige for mikrofloraen. Dette formodes at være medvirkende årsag til de fundne resultater.

Der blev ikke fundet nogen entydig sammenhæng mellem kødprocenten og foderets fibersammensætning.

Skatoltallet blev i alle tre forsøg fundet væsentlig lavere på Foder 3 end på Foder 2. En relativ stor andel opløselige fibre i foderet synes altså klart at kunne medvirke til lave skatoltal. Dette er i god overensstemmelse med andre resultater fra Den rullende Afprøvning (Erfaringer fra Den rullende Afprøvning, December 1994b).

I forsøget på Grønhøj blev gødningskonsistensen fundet lidt tyndere på Foder 3 end på Foder 2. Graden af maveforandringer er fundet mindre på Foder 3 end på Foder 2. Opløselige fibre synes altså at have en mere gavnlig effekt på maveslimhinden end uopløselige fibre.

-	Hvede og rug som eneste kornkilde til søer samt effekten af halmstrøelse (1987). Meddelelse nr. 128, Landsudvalget for Svin.
-	Kostfibrenes indflydelse på konsistensen af gødning hos drægtige søer (1992). Meddelelse nr. 269, Landsudvalget for Svin.
-	Forebyggelse af maveforandringer hos slagtesvin (1994a). Erfaringer nr. 9423, Landsudvalget for Svin.
-	Roepiller til hangrise (1994b). Erfaringer nr. 9424, Landsudvalget for Svin.
-	Jensen, M.T. (1992): Forskellige foderkomponenters indflydelse på produktionen af skatol i fordøjelseskanalen hos hangrise. Årsmødemateriale, Statens Husdyrbrugsforsøg 1992.
-	Fokus på Normer for Næringsstoffer (1991). Landsudvalget for Svin.