Drikkekoppen "drik-o-mat" kontra bideventiler til slagtesvin

Den primære årsag til at vælge drikkekopper frem for bideventiler til slagtesvin har været at reducere vandspildet. Det har imidlertid vist sig, at der har været stor forskel på effekten af at udskifte bideventiler med drikkekopper. Dette skyldes, dels at der er forskel på drikkekoppernes udformning - og dermed vandspildet, og dels at vandforsyningen ikke har været optimeret med hensyn til montering og ydelse, i henhold til retningslinierne i "Fokus på Drikkeventiler", 1995, Landsudvalget for Svin.

Tidligere undersøgelser har antydet, at der er et mindre vandspild fra drikkekopper end fra bideventiler (Den rullende Afprøvning, Meddelelse nr. 186, 1990 samt Erfaringer fra Den rullende Afprøvning, "Drikkekopper til ung- og slagtesvin", 1994).

I nogle besætninger har udskiftning af bideventiler med drikkekopper reduceret vandspildet i et sådant omfang, at udslusning af gylle har været vanskelig - især i besætninger med tørfodring og ved brug af valset foder.

Drikkekoppens udformning giver mulighed for, at der kan dannes et vandspejl. Vandspejlet medfører, at dyrenes opmærksomhed rettes mod vandforsyningen. Det er ikke afklaret, om dyrenes vandoptagelse som følge heraf er højere sammenlignet med bideventiler.

Udenlandske undersøgelser har vist, at slagtesvin kan være flere dage om at optage vand efter indsættelse i en ny sti, selvom vandforsyningen var magen til den grisene kendte.

Formålet med undersøgelsen var at registrere vandforbruget - som indirekte mål for vandspild - samt daglig tilvækst og foderforbrug hos slagtesvin, der fik vand fra henholdsvis bideventiler eller drikkekopper.

Undersøgelsen blev gennemført i én besætning. Undersøgelsen varede 10 måneder. Følgende to grupper blev undersøgt:

• Kontrol: Bideventiler, Lund type 7, to stk. pr. sti
• Forsøg: Drikkekoppen "Drik-o-mat" fra Egebjerg Maskinfabrik, én pr. sti

Produktionsforhold fremgår af tabel 1.

Foderautomaten var placeret 215 cm fra endevæggen i gødearealet. Bideventilerne var placeret på endevæggen i gødearealet. Drikkekopperne var placeret på samme stiadskillelse som foderautomaten midt imellem automat og endevæg. Der var således 100 cm fra såvel automat til drikkekop, som fra drikkekop til endevæg i gødearealet.

Bideventilerne var monteret i en vinkel på 90º og 55 cm over spaltegulvet. Ydelsen var ca. 1½ liter pr. minut. Drikkekopperne blev monteret således, at kanten på drikkekoppen var 30 cm over spaltegulvet. Ydelsen blev ligeledes indstillet til ca. 1½ liter pr. minut.

Dyrene indgik i forsøget ved indsættelse i slagtesvinestalden. Ved indsættelse af dyr i ungsvinestalden blev grisene fra en smågrisesti delt tilfældigt i to grupper. Ved flytning af grisene fra ungsvinestald til slagtesvinestald blev halvdelen fra hver gruppe indsat i kontrolgruppen og den anden halvdel i forsøgsgruppen. Grisene blev udtaget tilfældigt inden for hver gruppe.

Registreringer

Der blev foretaget registrering af produktionsresultater.

Vandforbruget blev registreret som indirekte mål for vandspildet, da målinger af gyllemængder inde i stalden var forbundet med stor usikkerhed.

For at opnå tilstrækkelig sikkerhed i registrering af vandforbrug udgjorde den ene stirække kontrolgruppen, mens den anden stirække udgjorde forsøgsgruppen. Vandmålere blev opsat ved hver stirække. Vandmålere blev aflæst hver 14. dag.

Analyser

Der var en forventning om, at vandkvaliteten i drikkekopperne blev forringet af, at der til stadighed stod vand i dem. Grisenes tryner var ofte i kontakt med foder og gødningsrester, som kunne afsættes i drikkekoppen og dermed forurene vandet i højere grad end ved vandoptagelse fra bideventiler.

To gange i perioden blev der udtaget vandprøver fra såvel bideventiler som drikkekopper. Vandet blev analyseret for blandt andet total kim ved henholdsvis 21 ºC og 37 ºC samt fækale coli. Prøve-udtagning blev foretaget efter retningslinier fra Bioteknisk Institut, Kolding, som analyserede prøverne, samt bistod ved vurdering af analyseresultaterne.

Prøverne blev udtaget i stier med nyindsatte grise, og i stier med grise der vejede ca. 80 kg. Stierne blev udvalgt tilfældigt, dog skulle der være et vandspejl i drikkekopperne. Der blev udtaget en prøve af det vand, der var i drikkekopperne samt det vand, der - efter to minutters aktivering af ventilen - var i drikkekoppen. Tilsvarende blev der udtaget prøver af det vand, der umiddelbart kom ud af bideventilerne samt det vand, der kom ud af bideventilerne efter to minutters aktivering af disse.

Analysetallene skulle bruges til at foretage sammenligning mellem vand fra bideventiler og drikkekopper uden hensyn til det generelle niveau.

Produktionsresultaterne - som er vist i tabel 2 - har været ens i de to grupper.

Der var ingen tegn på, at kapaciteten i én drikkekop skulle være for lille. Det vurderes derfor, at opsætning af yderligere en drikkekop i forsøgsstierne ikke ville have påvirket resultaterne i forsøgsgruppen.

Vandforbruget blev reduceret betydeligt, idet forbruget var ca. 30 pct. mindre i gruppen med drikkekopper i forhold til gruppen med bideventiler. Forbruget var 3,7 liter pr. kg foder i gruppen med bideventiler og 2,4 liter pr. kg i gruppen med drikkekopper. En tidligere undersøgelse har vist, at vandforbruget - ved en indsættelsesvægt på 24 kg - var henholdsvis 3,1 og 2,8 liter pr. kg foder med drikkeventiler og drikkekopper (Den rullende Afprøvning, Meddelelse nr. 186).

Forskellen i vandspild mellem de to grupper kunne muligvis reduceres, hvis ydelsen på ventilerne blev nedsat. Ydelsen bør dog ikke være under 1 liter pr. minut. I situationer hvor bideventiler enten er monteret forkert eller har en alt for høj ydelse, bør disse fejl rettes, inden man overvejer udskiftning til drikkekopper.

Forskellen i vandforbrug mellem de to grupper var større i denne undersøgelse end i den tidligere gennemførte undersøgelse. Forudsat, at forskellen i forbrug er udtryk for vandspild, kan dette skyldes følgende forhold: At "Drik-o-Mat" har en udformning, der stort set udelukker spild, at ydelsen på bideventilerne har været højere i forhold til det nødvendige, eller en kombination af begge forhold.

Reduktionen i vandforbruget blev vurderet til at være et indirekte udtryk for reduktionen i gyllemængderne.

Gyllekummerne var placeret på tværs af stalden. Det var derfor ikke muligt at vurdere effekten af det reducerede vandforbrug i relation til udslusning af gylle. Ud fra en subjektiv vurdering var der ingen forskel på, hvor let gyllen kunne sluses ud i undersøgelsesperioden sammenholdt med perioden før opsætning af drikkekopper.

Der blev ikke observeret forskel i slagtesvinenes ligge- og gødeadfærd i kontrol- og forsøgsgruppen.

Vandkvalitet

Generelt var de målte kimtal og coli-tal væsentlig højere end de fastsatte grænseværdier, men dette var ventet, idet prøveudtagning skete direkte fra de enkelte bideventiler og drikkekopper. Der var et markant højere kimtal for vandet i drikkekoppen i forhold til bideventilen.

Analyseresultaterne viste, at den ringere vandkvalitet i drikkekopperne var forårsaget af omgivelserne og dyrene. Bakterieindholdet i vandet fra rørføringen varierede ikke afhængig af udtagelsessted.

Vandkvaliteten var ikke væsentlig forskellig mellem prøverne fra stier med grise, der vejede henholdsvis 40 og 80 kg.

Som det fremgår af produktionsresultaterne i tabel 2, har den ringere vandkvalitet i drikkekopperne tilsyneladende ikke påvirket dyrene, men man bør dog være opmærksom på at opretholde god hygiejne i såvel drikkekopper som bideventiler.

Vandforbruget blev reduceret med ca. 30 pct. ved opsætning af drikkekopper i stedet for bideventiler. Ydelsen på bideventilerne var lidt højere end nødvendigt.