Helsædsensilage til løsgående drægtige søer

Flere svineproducenter har valgt at have de drægtige søer opstaldet i store flokke på dybstrøelse. Søernes behov for næringsstoffer er lavere i drægtighedsperioden end i diegivningsperioden, derfor skal søerne fodres restriktivt, når der anvendes almindelige foderblandinger. De anvendte fodringsmetoder er elektronisk sofodring via en foderstation, direkte fodring i dybstrøelsen eller på repos, vådfoder i langkrybbe eller individuel fodring i fangbokse.

Drægtige søer kan også fodres efter ædelyst med en energifattig blanding. Det er imidlertid ikke muligt at fremstille en færdigfoderblanding til en konkurrencedygtig pris, hvor energiindholdet bliver så lavt, at søerne kan fodres efter ædelyst, med mindre der indgår grovfoder i foderet. Den eksisterende viden om grovfoder til drægtige søer er begrænset.

Formålet med denne forundersøgelse var at kunne vurdere effekten på foderværdi, foderøkonomi og søernes produktivitet.

Undersøgelsen blev gennemført i en sobesætning med 130 årssøer. I farestalden og i løbeafdelingen var søer individuelt opstaldet. I drægtighedsperioden gik søer og gylte løse i en stor sti på 270 m². Ca. 1/3 af stien var med spaltegulv, mens resten var med dybstrøelse. Stien var indrettet i en uisoleret bygning med pandeplader. Der var indrettet 18 fangbokse mellem dybstrøelsesarealet og spaltegulvet. Her blev alle søerne sluset igennem en gang dagligt og fodret individuelt med håndkraft. Der blev anvendt en hjemmeblandet foderblanding baseret på tilskudsfoder og korn.

Der var i gennemsnit 65 drægtige søer og gylte i flokken, og de blev indsat kontinuert i stien efter løbning, og blev taget ud igen ca. to uger før forventet faring. Det svarer til at hver so havde ca. 4 m² til rådighed, hvilket er mere end der normalt anbefales.

I perioden 1. oktober 1994 til 23. marts 1995 blev de drægtige søer fodret med helsædsensilage efter ædelyst.

Helsædsensilagen bestod af vårbyg af sorten Digger fra 2,75 ha og ærter af sorten Accord fra 2,75 ha - i alt 5,5 ha. Ærterne blev brugt for at hæve proteinindholdet i helsædsensilagen.

Ærter og byg blev skårlagt den 29. juli 1994 (fem-seks uger efter skridning) og derefter høstet med finsnitter. Ærte- og bygmarken lå i forlængelse af hinanden, og der blev kørt igennem begge marker med finsnitteren, således at byg- og ærtehelsæden blev blandet. Ensilagen blev etableret i en plansilo, som målte 15 x 5 meter. Der blev lagt byghelsæd fra 1 ha i bunden, og det blandede helsæd blev derefter lagt ovenpå. Helsæden blev trykket sammen med en gummiged og derefter dækket med plast og en filtmåtte. Plastic og filt blev holdt nede med grus og bildæk. Filten blev lagt på for at undgå, at fuglene hakkede hul på plasticen. Det blev beregnet, at plansiloen indeholdte 112 m³ helsædsensilage, og den udfodrede mængde udgjorde 63.200 kg. 1 m³ har således vejet 560 kg.

Frontlæsseren, som blev brugt til at transportere helsædsensilagen, var udstyret med en siloklo, således at det åbne areal i stakken var så lille som muligt. Der var ikke forrådnelse af helsæden i den åbne del.

En individuelt opstaldet drægtig so skal i gennemsnit tildeles 2,35 FEs pr. dag i perioden fra løbning til to uger før faring. Det må forventes, at løsgående søer på dybstrøelse har et lidt større energibehov til bevægelse og temperaturpåvirkninger, men det er der ikke taget hensyn til i de videre beregninger. Ud fra det analyserede energiindhold i helsædsensilagen (tabel 1) kan det beregnes, at søerne skulle æde ca. 7,5 kg helsædsensilage pr. dag for at få dækket deres energibehov. Med denne mængde helsædsensilage var drægtige søers behov for aminosyrer dækket. Tildelingen af tilskudsfoderblandingen sikrede, at søernes behov for mineraler og vitaminer blev dækket.

Der blev udfodret 400 kg helsædsensilage en gang dagligt i et område på ca. 20 m² af dybstrøelsen, da det var den mængde, søerne kunne æde. Området var afgrænset med bigballer, således at søerne uhindret kunne passere igennem området, uden at helsædsensilagen blev spredt over hele dybstrøelsesarealet. Helsædsensilagen blev udfodret med greb en gang dagligt fra en platform placeret over stiadskillelsen. Efter hver udfodring blev der spredt en sæk tilskudsfoder på 17,5 kg ud over helsædsensilagen. Tilskudsfoderblandingen indeholdte vitaminer og mineraler, og var sammensat, så normen for vitaminer og mineraler til avlsdyr var dækket. Tilskudsfoderblandingen bestod af hvedestrømel, calciumcarbonat, dicalciumfosfat, fodersalt og forblanding med mikromineraler og vitaminer.

Platformen blev fyldt hver tredje dag med helsædsensilage ved hjælp af en traktor med frontlæsser. Der var monteret en vægtanordning på læsseren, således at mængden af tildelt helsædsensilage kunne vejes.

Der blev foretaget en analyse af helsædsensilagens indhold af tørstof, råprotein, råfedt, træstof, aske, calcium, fosfor, lysin, methionin, cystin, treonin og energiindhold bestemt ved EFOS-metoden.

Der blev foretaget en huldvurdering af alle søerne i stien fem gange i løbet af undersøgelsesperioden. Første gang før helsædsensilagen blev taget i brug, derefter tre gange i løbet af undersøgelsen, og den sidste gang var umiddelbart efter, at der ikke længere blev brugt helsædsensilage. Der var fem huldkarakterer, hvor karakteren 1 var de magre søer, og karakteren 5 var de fede søer.

I forbindelse med huldvurderingen blev der også foretaget en visuel vurdering af skader på søerne.

Søer, som blev taget ud af flokken, før det var planlagt, blev registreret med dato og årsag. Derudover blev der udført almindelig produktionskontrol i besætningen.

Høsten af helsæden forløb planmæssigt, dog var planterne rigeligt tørre på høsttidspunktet. Dette gjorde det besværligt at få helsædsensilagen presset tilstrækkeligt sammen og få en god ensileringsproces i gang. Der var små områder med bakterievækst i de øverste lag, som blev fjernet før brug. Dette tilskrives, at tørstofindholdet har været rigeligt højt, herved blev det sværere at presse helsædsensilagen sammen. Det er erfaringen fra flere kvægbesætninger, at udlægning af et lag grus på 5-10 cm oven på plasticen, reducerer den mængde helsædsensilage, der skal kasseres som følge af bakterievækst.

Analyseresultatet af helsædsensilagen er vist i tabel 1. Tørstofprocenten var højere end forventet, men det skyldes den varme sommer i 1994, som medførte, at mange afgrøder blev tvangsmodnet. Der var god overensstemmelse mellem disse analyseresultater og tilsvarende analyser på byg/ærtehelsæd foretaget af Landskontoret for Kvæg. Energiindholdet blev bestemt til at være 28,6 FEs pr. 100 kg efter EFOS-metoden. Reelt var energiindholdet højere, hvilket fremgår af afsnittet om "Foderværdi af helsædsensilage".

Søerne åd uden problemer helsædsensilagen. Der var stort set konstant søer i området med helsædsensilage for at æde. Der var ikke ekstra aktivitet i ædeområdet, når der en gang dagligt blev tildelt helsædsensilage.

Der blev normalt brugt fire bigballer halm á 600 kg til de drægtige søer pr. måned. Halmforbruget blev reduceret til 25 pct. af det normale forbrug i perioden, hvor der blev brugt helsædsensilage. Der var en god hygiejne i stien og altid tørt i søernes lejeareal i hele undersøgelsesperioden, så det lavere halmforbrug må tilskrives, at søerne ikke har ædt den mængde halm, de plejede at gøre.

Produktionsresultaterne i undersøgelsesperioden lå på et højere niveau end tidligere, så det tyder ikke på, at brug af helsædsensilage har haft negativ påvirkning på søernes produktivitet.

Søerne var meget rolige i undersøgelsesperioden, og der forekom stort set ikke rifter eller skrammer på søerne, hvilket selvfølgelig hænger sammen med det store areal søerne havde til rådighed.

Gødningen fra søerne, der havde ædt helsædsensilage, lignede stort set helsædsensilage. Det vil sige, at man kunne finde hele stængeldele i gødningen. Dette medførte, at der måtte tilsættes vand for at sluse gyllen ud. Derfor er spaltegulv ikke specielt anvendeligt til søer, som fodres med helsædsensilage.

Huldvurderingen omfattede i alt 128 drægtige søer, og hver so blev vurderet to-tre gange. Der var fem huldkarakterer, hvor karakteren 1 var de magre søer, og karakteren 5 var de fede søer.

Huldvurderingen viste, at 17 pct. havde bedre huld fra første til anden vurdering, 58 pct. af søerne havde samme huld ved hver vurdering, og 25 pct. havde ringere huld fra første til anden vurdering. De 25 pct. søer svarede til 29 søer i alt, heraf var de 13 søer faldet fra huldkarakteren 4 til huldkarakteren 3, og 13 søer var faldet fra huldkarakteren 3 til huldkarakteren 2. De sidste 3 søer faldt til huldkarakteren 1, dvs., at de var blevet magre, og derfor blev taget ud af flokken. Det var alle ældre søer, som også tidligere havde været taget ud af flokken. Derfor må deres afmagring mere tilskrives angst for stifællerne end manglende energiindhold i foderet. Der var ingen søer, som blev vurderet til at være fede. Den gennemsnitlige huldkarakter ved hver vurdering er vist i tabel 2.

De drægtige søer var opstaldet i en uisoleret bygning, derfor var deres energibehov til vedligehold påvirket af udetemperaturen. Den gennemsnitlige huldkarakter var i god overensstemmelse med svingningerne i udetemperaturen i de pågældende måneder, således var den gennemsnitlige huldkarakter lavest i de to koldeste måneder - december og februar.

Samlet må det vurderes på baggrund af huldvurderingerne, at drægtige søer kan få dækket deres energibehov i drægtighedsperioden, når de fodres med helsædsensilage efter ædelyst.

Foderværdi af helsædsensilage

Ud fra det analyserede energiindhold i helsædsensilagen var det forventet, at de drægtige søer skulle æde 7,5 kg helsædsensilage pr. dag for at få dækket deres energibehov. Søerne åd i gennemsnit 6,5 kg helsædsensilage pr. dag. Ud fra huldvurderingerne blev det vurderet, at denne mængde var dækkende for deres energibehov. Søerne må således have udnyttet energien i helsædsensilagen bedre end forventet ifølge EFOS-analysen, så energiindholdet antages at være ca. 34 FEs pr. 100 kg. Det højere energiindhold i helsædsensilagen betød, at indholdet af lysin og treonin havde været tilstrækkeligt, men søerne var marginalt underforsynet med methionin.

Anvendelse af helsædsensilage kræver investering i plansilo og frontlæsser med siloklo. Derudover skal der regnes med tid til at udfodre helsædsensilagen. Disse udgifter skal vurderes i forhold til investering i fodersilo, fodertransportanlæg og udfodringsanlæg.

Denne forundersøgelse resulterer i, at en afprøvning sættes i gang i flere besætninger, hvor fodring efter ædelyst med helsædsensilage til løsgående drægtige søer på dybstrøelse sammenlignes med restriktiv fodring med færdigfoder. Denne afprøvning skal klarlægge, om der er effekt på søernes produktivitet og adfærd.

Pris på helsædsensilage

Der blev i alt fremstillet 63.200 kg helsædsensilage á 0,34 FEs pr. kg, som det kostede kr. 15.597,50 at fremstille. Fremstillingsprisen for 100 FEs i helsædsensilage har således været kr. 72,59.

Hvis dækningsbidraget i marken skal være uændret, skal omkostningerne til fremskaffelse af helsædsensilagen hæves til kr. 18.750,50, og så vil prisen for 100 FEs i helsædsensilage være kr. 87,60.