Fodring af gruppefodrede søer på dybstrøelse

En forundersøgelse af løsdriftssystemer med gruppefodrede, drægtige søer på dybstrøelse viste, at flere forskellige stiudformninger kan fungere i praksis. Men på grund af dårlig hygiejne og stort arbejdsforbrug var det undersøgelsens konklusion, at man bør indrette stierne med dybstrøelse i hele arealet og fodre søerne med cobs (store foderpiller - 18-20 mm). I første omgang blev cobs foretrukket for at begrænse risikoen for foderspild. Foderet blev tildelt direkte på dybstrøelsen. Der blev i undersøgelsen ikke observeret søer med afvigende huld eller konstateret noget foderspild, hvilket blandt andet skyldtes, at dybstrøelsens overflade var rimelig kompakt.

Det er imidlertid både dyrere og ofte mere vanskeligt at fodre med cobs. Prisen på cobs er ca. 2,5 pct. højere end pelleteret foder i almindelighed - der er dog store geografiske forskelle. Dertil kommer, at der ikke på nuværende tidspunkt - i Danmark - forhandles fodringsanlæg, der kan håndtere disse cobs. Derfor skal de indtil videre tildeles manuelt.

Det var undersøgelsens formål at belyse pillestørrelsens indflydelse på søernes vægtspredning, huldvariation samt foderspildet, når foder til gruppefodrede, drægtige søer blev tildelt direkte på dybstrøelsesmåtten.

Undersøgelsen blev gennemført i én produktionsbesætning og havde en varighed af ca. ½ år. Besætningen havde SPF-sundhedsstatus og omfattede ca. 300 årssøer.

Følgende pilletyper indgik i undersøgelsen:

• cobs (pillediameter 18-20 mm).
• almindeligt pelleteret foder (pillediameter ca. 3 mm)

Søerne blev grupperet ved indsættelse i drægtighedsstierne. Grupperingen foregik ved, at søer, der blev løbet i lige uger, blev fodret med cobs, når de blev flyttet til drægtighedsstalden, og søer, der blev løbet i ulige uger, blev fodret med almindeligt pelleteret foder.

Der blev på denne måde indsat i alt 16 hold søer i afprøvning - 8 hold pr. gruppe.

Opstaldning

Søerne var opstaldet i ugehold i stier med dybstrøelse i hele arealet. Stierne var dimensioneret til 15 søer, der hver havde 2,3 m² til rådighed. Bygningen var uisoleret, og der var i alt 18 stier til drægtige søer, en sti til søer i forbindelse med løbeafdelingen samt små ekstrastier til gylte og søer, der ikke kunne klare sig i flokken.

Stierne blev indrettet i overensstemmelse med de retningslinier, der er beskrevet i Fokus på "Drægtighedsstalde", januar 1993, Landsudvalget for Svin.

Søer der, af forskellige årsager, ikke kunne klare sig i stierne med de andre søer, blev taget ud og opstaldet i små stier med dybstrøelse, enten alene eller sammen med to-tre andre søer eller gylte.

Søerne blev indsat i løsdrift straks efter, at de var blevet fravænnet.

Gylte blev holdt udenfor undersøgelsen og var opstaldet i stier for sig selv.

Søerne blev indsat i farestalden en uge før forventet faring.

Fodring

Søerne blev fodret én gang dagligt. Foderblandingerne indeholdt råvarer efter den anbefalede norm (Fokus på "Normer for næringsstoffer", juli 1991, Landsudvalget for Svin, DANSKE SLAGTERIER). Begge blandinger bestod blandt andet af 44,6 pct. byg, 20,0 pct. hvede, 16,5 pct. sojaskrå, 6 pct. rapsskrå og 5 pct. hvedeklid.

Foderets sammensætning var den samme, uanset om det var presset i almindelige piller eller cobs.

Søerne indgik først i undersøgelsen, efter de var blevet løbet.

Alle de drægtige søer i forsøget blev som udgangspunkt fodret efter nedenstående foderkurve:

• 3,0 FEs fra fravænning til fire uger efter løbning
• 2,7 FEs i de efterfølgende seks uger
• 3,5 FEs i de sidste fire uger før afgang til farestald

Foderkurven kunne til enhver tid fraviges, hvis der opstod problemer med afvigende huld.

Foderet blev tildelt manuelt. Ved udfodringen blev foderet spredt langs stisiderne i begge sider af stien.

Registreringer

• Foderforbrug pr. sti
• Søernes individuelle vægt, når de blev sat ind i drægtighedsstien, og når de blev taget ud ca. en uge før forventet faring
• Søernes huld blev vurderet, når de blev sat ind, og når de blev taget ud af drægtighedsstien.

Søer, der blev taget ud af flokken - fx på grund af omløbning, afvigende huld mv., blev ligeledes vejet.

Opgørelser vedrørende søernes tilvækst og huldkarakter blev kun foretaget for søer, der var i stien i hele drægtighedsperioden.

Søernes huld blev vurderet efter følgende skala:

• Huldkarakter 1 - for fed
• Huldkarakter 2 - middel
• Huldkarakter 3 - mager
• Huldkarakter 4 - for mager

Begge pilletyper blev analyseret for at sikre, at der ikke var forskel på foderblandingen, som var brugt til de to pilletyper.

Foruden antal søer i stien ved indsættelse blev det registreret, når en so blev taget ud af stien samt årsagen hertil. Afgangsårsagerne blev delt op i følgende kategorier:

• aggressivitet
• overfald
• omløbning
• dårligt huld (tynd)
• for godt huld (fed)
• bange for andre søer
• kastet grisene
• død
• solgt
• overfaldet og død
• faring

Den gennemsnitlige mængde foder tildelt pr. so pr. dag fremgår af tabel 1.

Undersøgelsen viste, at søer, der var blevet fodret med almindeligt pelleteret foder, havde fået tildelt 0,15 FEs eller godt 5 pct. mere foder for at være i samme huld som søer, der blev fodret med cobs. Som det fremgår af tabel 2, havde søer, der blev fodret med almindeligt pelleteret foder, en tilvækst, der var 4 kg eller næsten 7 pct. mindre end søer, der blev fodret med cobs. Søer fodret med almindeligt pelleteret foder havde altså en mindre tilvækst i drægtighedsperioden på trods af, at de fik mere foder.

Det formodes, at det højere foderforbrug og den lavere tilvækst i drægtighedsperioden var forårsaget af et større foderspild, når søerne fik almindeligt pelleteret foder. Foderspildet var ikke så stort, at det var synligt. På grund af det begrænsede antal observationer i undersøgelsen kan det imidlertid ikke afvises, at forskellen er tilfældig.

Analyser af de to foderblandinger viste ingen forskelle med hensyn til sammensætningen af næringsstoffer. Begge blandinger indeholdt 108 FEs pr. 100 kg foder.

Der var ingen forskel mellem de to forsøgsgrupper med hensyn til spredningen på søernes tilvækst i drægtighedsperioden. Dette skyldtes, at foderet blev spredt langs stiadskillelserne, så alle søer kunne komme til foderet samtidig. Spredningen på søernes tilvækst svarer til den, der tidligere er set i en afprøvning, hvor løsgående, gruppefodrede søer på delvist spaltegulv blev fodret med tørfoder på gulvet (Meddelelse nr. 278, Den rullende Afprøvning).

Der var ingen forskel mellem de to forsøgsgrupper med hensyn til antal søer, der måtte tages ud af flokken grundet afvigende huld, beskadigelser eller lignende. Jævnfør tabel 3 var der mellem forsøgsgrupperne små og tilfældige forskelle på årsagen til, at søerne blev taget ud af flokken. Hovedårsagen til, at søerne blev taget ud, var overfald, og at søerne var for tynde. Det manglende huld skyldtes primært, at nogle af søerne var "magre", når de kom fra farestalden, og at det ikke var muligt at få dem i et passende huld i drægtighedsstien. Det sidstnævnte er et generelt problem, når søer fodres i grupper.

Med hensyn til søernes adfærd var den eneste forskel mellem de to forsøgsgrupper, at søer, der fik tildelt pelleteret foder, var længere tid om at finde og æde det tildelte foder. Det hang sammen med, at disse søer skulle rode eller lede mere i dybstrøelsesmåtten for at finde foderet. Der var fx ikke mere eller mindre uro i forbindelse foderoptagelsen uanset, om søerne blev fodret med almindeligt pelleteret foder eller cobs.

I afprøvningsperioden blev der brugt ca. 700 kg halm pr. stiplads pr. år.

Det anbefales, at gruppefodrede søer på dybstrøelse fodres med cobs, med mindre merudgiften til køb af cobs overstiger udgiften ved et foderspild svarende til godt 5 pct. almindeligt pelleteret foder. Det skyldes, at merprisen på cobs - op til 2,5 pct. - er mindre end udgiften ved et foderspild på 5 pct. ved at bruge almindeligt pelleteret foder.