21. november 1995

Erfaring Nr. 9511

Slagtesvineproduktion i brede kontra smalle bygninger

Der var ikke forskelle mellem de to stalde i de opnåede produktionsresultater. Der kan der ikke udpeges specielle problemer ved slagtesvineproduktion i brede frem for smalle stalde, når der gennemføres en hensigtsmæssig driftsform.

Slagtesvineproduktion i en fire-rækket stald med 1.100 stipladser blev sammenlignet med produktion i en to-rækket stald med 700 stipladser.

Sammenligningen blev gennemført i én besætning med konventionel sundhedsstatus. Grisene blev indsat kontinuerligt i staldene. I forbindelse med indsættelse blev grisene medicineret i fire dage med oxytetracyklin. Driftsformen var optimeret ved gennemførelse af alt ind/alt ud på stiniveau. Forud for indsættelse blev stierne vasket og desinficeret, ligesom der i forbindelse med rengøringen blev tilført supplerende varme for at få bortventileret fugten fra staldrummet.

Der var ikke forskelle mellem de to stalde i de opnåede produktionsresultater. På baggrund af de opnåede produktionsresultater kan der ikke udpeges specielle problemer ved slagte-svineproduktion i brede frem for smalle stalde, når der gennemføres en hensigtsmæssig driftsform.


Baggrund

I de senere år er der etableret slagtesvinestalde karakteriseret ved en bygningsbredde på 20-30 m og med stort staldrumfang, idet etableringsomkostningerne pr stiplads har været konkurrencedygtige, sammenlignet med mere traditionelle to-rækkede stalde. Staldene er ofte bygget uden opdeling i sektioner. Nogle er dog indrettet med en delvis sektionering i form af vaskemure og evt. lukkede stiadskillelser.

Klimaundersøgelser foretaget i stalde af ovennævnte type har vist, at det er muligt at opretholde et godt staldklima og en tilfredsstillende ventilation i kolde perioder, når dimensionering, placering af ventiler, bygningens tæthed, samt mulighed for varme-/fugtstyring er tilgodeset (Undertryksventilation i 20-30 m brede slagtesvinestalde med stort staldrumfang, Erfaringer fra Den rullende Afprøvning, 1995).

Det var undersøgelsens formål, indenfor samme besætning, at sammenligne slagtesvineproduktion i en stald med stor bygningsbredde og stort rumfang, med produktion i et mindre staldrum i en mere traditionel to-rækket stald.


Materiale og metode

Undersøgelsen blev gennemført i én besætning med konventionel sundhedsstatus. Grisene blev leveret fra eget sohold. Besætningen var inficeret med alm. lungesyge, ondartet lungesyge, nysesyge og PRRS.

Undersøgelsen blev gennemført i to stalde, hvis indretning fremgår af tabel 1.

Tabel 1. Beskrivelse af stalde

Stald

A

B

Opførelsesår

1993

1992

Bygningsbredde, m

24

12

Bygningslængde, m

38

41

Væghøjde, m

2,05

2,4

Tag-/loftskonstruktion

Stålspær

Saksespær

Indvendig loftshældn. grader

20

15

Ventilationsanlæg

DSI undertryk, dobbelt-vægventiler i begge sider

Fristamat undertryk, enkelt-vægventiler i begge sider

Ventilationsstyring

DSI Kontrol 300

Fristamat ME 710

Staldrumfang i alt, m³

3830

1960

Staldrumfang/stiplads, m³

3,5

2,8

Gulvudformning, (bjælkebredde/ spalteåbning, mm)

Fuldspaltegulv, P-Beton (112/20)

Fuldspaltegulv, Borg Beton (92/20)

Smittebeskyttende indretning

Vaskemur, 1,2 m høj i staldens længderetn.

Ingen

Stiadskillelser

Åbne

Åbne

Fodringsprincip

Restr. vådfodring

Restr. vådfodring

Ædepladsforhold, cm/gris *)

25 / 31

25 / 31

Stipladser, stk

1100

700

Antal stier

4 rk. à 16

2 rk. à 20

Stidimensioner, m

5,25 x 2,10

5,5 x 2,04

Nettoareal/sti, m²

9,7

9,8

Grise/sti, stk. *)

21 / 17

21 / 17

Belægningsgrad, m² gris *)

0,46 / 0,57

0,46 / 0,58

*) Angivet før og efter at de 4 mindste grise blev udtaget af stierne.

Der blev indsat grise i stierne, således at ædepladsforhold og belægningsgraden var identiske i begge stalde.

I begge stalde gik der flere grise i stierne ved indsættelse, end sidst i vækstperioden. Når gns. vægt i stierne var ca. 50 kg, blev de 4 mindste grise taget ud og lukket sammen i en anden sti.

Grisene blev ved indsættelse i slagtesvinestalden medicineret på stiniveau i fire dage med oxytetracyklin. Samtlige grise fik samme vådfoderblanding bestående af valle, valset korn samt indkøbt tilskudsfoderblanding. Foderblandingens næringsstofindhold opfyldte normerne for næringsstoffer, som angivet i "Fokus på normer for næringsstoffer" (1995).

Stierne blev rengjort og vasket med højtryksrenser, samt oversprøjtet med læsket kalk forud for indsættelse af nye grise. For at reducere negativ påvirkning af staldklimaet i forbindelse med rengøringen blev der tilført varme fra en 40 kW varmekanon. Varmekanonen blev placeret i inspektionsgangen i nærheden af de stier, som skulle rengøres. Den blev anvendt under rengøringen samt yderligere 1 - 2 timer efter afsluttet rengøring.

Forud for undersøgelsen blev ventilationsanlæggenes funktion kontrolleret af en ventilationstekniker fra Den rullende Afprøvning.

I afprøvningsperioden blev der registreret daglig tilvækst, foderforbrug, kødprocent, behandlingsfrekvens for luftvejslidelser, samt antal døde og kasserede grise. Registreringer blev foretaget på holdniveau.

Registreringer blev kun foretaget i stier, hvor indsættelsestidspunktet var identisk i begge stalde. Stier, hvori der var tilbageflyttede grise, indgik ikke i registreringerne.


Resultater og diskussion

Som det fremgår af tabel 2, var der ikke forskelle i produktionsresultaterne mellem stald A og stald B.

Til trods for at besætningen var inficeret med alm. og ondartet lungesyge, nysesyge samt PRRS, lå frekvensen for behandling af enkeltdyr for luftvejslidelser i begge stalde på under 1 pct. Dette svarer til det hidtidige niveau i besætningen. Den konsekvente medicinering ved indsættelse samt rengøring og desinfektion a stierne, forud for indsættelse, må anses for medvirkende til, at luftvejslidelserne ikke voldte større problemer.

Undersøgelsens resultater giver ikke baggrund for at udpege specielle problemer ved slagtesvineproduktion i store, frem for mindre staldrum med kontinuerlig indsættelse. Dog under forudsætning af at der gennemføres en hensigtsmæssig driftsform.

Med en hensigtsmæssig driftsform menes i denne sammenhæng, hvor der ikke er foretaget nogen sektionsopdeling, at:

  • stierne rengøres og desinficeres forud for indsættelse
  • i forbindelse med rengøringen tilføres varme fx. fra en varmekanon, således at der opnås en hurtig bortventilering af den fugt, som kommer i staldrummet
  • alt ind /alt ud produktion gennemføres på stiniveau

I stald A var der etableret en enkelt langsgående vaskemur. Derudover, var der ikke i nogen af staldene gjort særlige indretningsmæssige tiltag med henblik på at reducere overførslen af smitstoffer mellem grisene. Herved begrænses spredningen af gødningsbårne smitstoffer og rengøringsarbejdet lettes. Det anbefales, at der ved indretning af nye stalde, som minimum, etableres lukkede stiadskillelser for hveranden sti, samt vaskemure. Dette kan gøres uden væsentlig fordyrelse af staldbyggeriet, da lukkede stiadskillelser og vaskemure erstatter andet inventar.

Tabel 2. Produktionsresultater

Stald

A

B

Antal hold, stk

15

9

Daglig tilvækst, g

716

709

Foderforbrug, FEs/kg tilv.

2,9

2,9

Vægt v. indsættelse, kg

30,4

30,9

Slagtevægt, kg

71,3

71,0

Kødprocent

59,7

59,8

Døde og kasserede, pct.

0,9

0,6

Behandlingsfrekvens luftvejslidelser, pct.

0,9

0,8


[PageBreak]

Referencer

-

Undertryksventilation i 20-30 m brede slagtesvinestalde med stort staldrumfang (1995). Erfaring nr. 9501, Landsudvalget for Svin.

-

Fokus på "Normer for næringsstoffer", januar 1995. Landsudvalget for Svin.


Institution: Landsudvalget for Svin, Videncenter for Svineproduktion, Den rullende Afprøvning

Forfatter: Karsten Ambrosen

Udgivet: 21. november 1995

Dyregruppe: Slagtesvin

Fagområde: Stalde og Produktionssystemer