Gødningshåndtering i strawflow-stier til slagtesvin

Strawflowstien er kendetegnet ved en gulvhældning på ca. 6 procent samt fast gulv i såvel leje- som gødeareal. Grisene træder gødningen ned i gødningskanalen gennem en åbning mellem gulvet og skillevæggen i gødearealet.

Indtil nu er strawflowstalde hovedsagelig blevet etableret med mekanisk udmugning. Den primære årsag til dette er, at størstedelen af disse stalde er eksisterende bygninger, der er renoveret til strawflow. Der har således eksisteret skrabeanlæg, som er blevet genbrugt. Endvidere har det ofte været billigere at etablere mekanisk udmugning i forhold til rørudslusning. Med mekanisk udmugning har der samtidig været sikkerhed for, at gødningen kunne håndteres inde i stalden på trods af halmtildeling.

Der etableres nu også nybyggede stalde med fast gulv i lejearealet, en gulvhældning på 6 pct. og spaltegulv i gødearealet. I dén forbindelse er det relevant at overveje rørudslusning, og der er derfor behov for at få afklaret, om rørudslusning er funktionsdygtigt i denne staldtype.

Formålet var at undersøge funktionen af rørudslusning i en nybygget stald med strawflowstier.

Undersøgelsen blev gennemført i én besætning over en periode på et år. Stalden var nybygget ved undersøgelsens start.

Gødningssystemet bestod af rørudslusning fra to langsgående kanaler i den fire-rækkede stald, således at der under inspektionsgangen var fælles kanal for to stirækker. Kanalerne var 30 m lange - svarende til staldens længde - og der var 4 udslusningssteder pr. kanal. Alle rør var 315 mm i diameter. Kanalen var 0,60 m dyb og 0,90 m bred. Der var 3,75 m fra endevæg i kanal til det første udslusningssted. Mellem udslusningsstederne var 7,5 m.

Der blev monteret “U-spor” i siderne af kanalerne, så det var muligt at montere et spjæld tre steder i hver kanal. Hver kanal kunne således opdeles i op til 4 mindre kanaler.

Vandforsyning og foderautomat var placeret i samme stiside. Stiadskillelserne i gødearealet var åbne i begge stisider.

Funktionsbedømmelsen af rørudslusningen blev foretaget udfra følgende skala: “Meget dårlig udslusningsfunktion” =  umulig udslusning eller udslusning forbundet med store praktiske problemer. “Dårlig udslusningsfunktion” = udslusning mulig, men forbundet med praktiske problemer. “Acceptabel udslusningsfunktion” = udslusning mulig men forbundet med ulemper. “God udslusningsfunktion” = Problemfri udslusning.

Produktionsforhold fremgår af tabel 1.

Tabel 1. Produktionsforhold i besætningen

Udslusning af gylle var forbundet med store problemer i hele undersøgelsesperioden. Medvirkende årsag til dette var, at afstanden fra kanal-ende til nærmeste udslusningssted var 3,75 m, hvorved gødningen blev for fast og ikke flød til hullet. Afstanden anbefales til at være mindre - maksimalt omkring 1 m. Det var derfor ikke muligt at udnytte muligheden for forskellige udslusningsstrategier i besætningen. Der blev således ikke foretaget sammenligning af forskellige kanallængder og halmmængder.

I nedenstående er der redegjort for, hvilke forhold der menes at være årsag til den uacceptable funktion, samt hvilke tiltag der blev gjort i perioden for at forbedre udslusningsfunktionen.

Der var markant flydelag på gyllen i kanalen. Gyllen var nærmest “grødagtig”. Det var nødvendigt at lukke store mængder vand i gyllekanalen inden udslusning for at få størstedelen af gødningen ud. Uden vandtilførsel var det kun muligt at sænke gylleniveauet i kanalen ca. 15 cm, uanset om alle fire propper i den lange kanal blev trukket på én gang, om propperne i kanalenderne blev trukket skiftevis, eller andre kombinationer.

Eftersom udslusningen ikke fungerede, blev der foretaget en række ændringer i besætningen bl.a. forhold vedrørende udfodring og vandtildeling. Disse ændringer blev foretaget således, at kun ét forhold blev ændret ad gangen, så konsekvensen af hver ændring kunne vurderes. Vurderingen blev vanskeliggjort af, at kanalerne sjældent blev helt tømt, da det krævede gentagne udslusninger under tilførsel af store vandmængder.

Der blev tildelt meget lidt snittet halm - ca. 15 g halm pr. gris pr. dag - fra undersøgelsens start. Dette halmforbrug passede til stiernes funktion. Det var en formodning, at halmstrå satte sig fast imellem proppen og røret, og derved forårsagede utæthed i kummerne, så den tynde del af gødningen kunne sive udfra kanalen. Derfor blev halmtildelingen helt udeladt i en længere periode, men dette medførte dog ikke mærkbare ændringer på gødningens konsistens eller selve udslusningsfunktionen.

Midt i undersøgelsesperioden blev drikkekopperne  udskiftet med bideventiler i de stier, som var  nærmest kanal-enderne. Dette havde tydeligvis effekt, idet tørstofindholdet i gyllen blev reduceret, men udslusning af gyllen blev ikke mærkbart forbedret. Vandspildet havde negativ effekt på stimiljøet, da gødearealet blev betydeligt mere fugtigt i stier med bideventiler sammenlignet med stier med drikkekopper.

Der blev brugt valset korn i foderblandningen. Der var både valset byg og hvede, og indledningsvis var valsehastigheden for høj, hvilket medførte en for grov valsning.  Den alt for grove valsning medførte et øget foderspild, da grisene ragede korndelen ud af krybberne og derfra ned i kanalen. Nedsat valsehastighed mindskede foderspildet, hvorved gyllen tydeligvis blev mere flydende. Dette afhjalp udslusningsproblemet i begrænset omfang.

Udenlandske undersøgelser har vist, at brug af valset foder er medvirkende til et nedsat vandforbrug, formodentlig på grund af mæthedsfølelse, der bevirker, at dyrene ikke unødigt aktiverer vandforsyningen.

Et halvt år inde i undersøgelsesperioden blev der etableret bagskyl, som muliggjorde en acceptabel gylleudslusning, så kanalerne kunne tømmes. Løsningen var dog ikke ideel, idet bagskylsanlægget skulle  tilpasses de eksisterende forhold.

Ved undersøgelsesperiodens slutning var konklusionen, at gødningen i den undersøgte stald kun kunne komme ud af stalden ved brug af bagskyl på trods af de nævnte ændringer.

De forhold, der gjorde sig gældende i besætningen, gør det vanskeligt at generalisere funktionen af rørudslusning i stalde med strawflow. Erfaringerne fra undersøgelsen sammenholdt med den eksisterende viden om rørudslusning generelt medfører følgende anbefalinger:

Traditionel vakuumudmugning - ved rørudslusning - medfører en risiko for utilfredsstillende funktion af gødningssystemet. Fuld sikkerhed for at kunne håndtere gødningen i stalde med halmtildeling, intet vandspild samt  evt. valset korn, opnås ved at bruge mekanisk udmugning eller evt. bagskyl. Bagskyl er dog forbundet med ulemper, da det kræver stor omhyggelighed i forbindelse med bagskylningen for at minimere risikoen for frigivelse af gyllegasser, herunder svovlbrinte. Bagskyl bør derfor ikke vælges ukritisk. I forbindelse med etablering af bagskyl skal man være opmærksom på krav til og anbefalinger vedr. denne type udslusningsanlæg.

Ved rørudslusning skal man være meget opmærksom på anlæggets udformning. Allerede inden stalden bygges eller renoveres skal man gøre sig klart hvilket fodringssystem, hvilken foderstruktur samt hvilket vandtildelingsprincip, der ønskes anvendt. Generelt anbefales det at minimere vandspildet af hensyn til stiens funktion.

Det vigtigste ved et rørudslusningsanlæg er, at det skal fungere som et vakuumsystem og ikke som et afløbssystem. Sålænge der ikke kommer luft ned i rørsystemet kan der opretholdes en stor udslusningshastighed og hele gyllemængden “trækkes ud af kanalen”. Ved et afløbssystem kommer der lufttilgang til rørene, hvorved udslusningshastigheden mindskes. Derudover skal propper og spjæld i rørudslusningssystemet slutte helt tæt, således at den tynde del af gyllen ikke siver ud af kanaler eller kummer.

I forbindelse med dimensionering af rørudslusningsanlæg eller ved optimering af et eksisterende rørudslusningsanlæg bør man tage højde for, hvilket omfang af vandspild man forventer, hvilket foderstruktur man ønsker at have, samt hvilke halmmængder man forventer. Jo større halmforbrug, jo mere strukturrigt foder og jo mindre vandspild der er, des mere tyktflydende bliver gyllen, og dermed vanskelig at håndtere.

Derudover skal følgende forhold indgå i dimensionerings- og planlægningsfasen:

• Placering af udslusningssteder i kanalen - afstand fra endevæg til udslusning bør maksimalt være ca. 1 m
• Modstand i rørene - især ved udslusningsåbning samt evt. sammenkobling af rør fra forskellige staldafsnit. Der skal være så lille modstand som muligt, dvs. få bøjninger og sammenkoblinger
• Drivhøjde - der skal være så stor højdeforskel som muligt mellem gyllekumme og fortank.
• Propper og spjæld skal lukke tæt.