Storstier indrettet med elektronisk sofodring (ESF) blev undersøgt til løsgående drægtige søer. Stierne var opdelt i et halmstrøet lejeareal samt et gøde- og aktivitetsareal med fast gulv.
Undersøgelsen blev gennemført i to besætninger over en periode på ca. 12 måneder.
Undersøgelsen viste, at det var nødvendigt med ekstra individuelle pladser til 5 pct. af de søer, som blev indsat i løsdriftstien. Søerne blev taget ud, fordi de var aggressive eller fik dårlige ben. Såvel stiens indretning som foderstationernes placering og funktion var årsag til, at antallet af søer, der måtte tages ud af systemet, var så lavt.
I de to besætninger blev henholdsvis 2 og 12 pct. af søerne bidt i vulva i løbet af drægtighedsperioden. Ca. 1/3 af disse søer blev bidt i vulva i perioden 0-7 dage før forventet faring. Risikoen for vulvabid kan begrænses ved at flytte søerne til farestalden ca. en uge før forventet faring.
Halmforbruget var 300-350 kg halm pr. stiplads pr. år. Gødearealet blev gjort rent to-tre gange om ugen, og gødningsmåtten blev fjernet én gang årligt.
I undersøgelsen indgik foderstationer fra Funki og Laprova (Nedap). Stationen fra Funki forhandles ikke længere. Stationen fra Laprova fungerede tilfredsstillende. Foderrationen kunne tilpasses den enkelte sos behov. Identifikationsenheden, som var monteret i et lille øremærke, fungerede tilfredsstillende. Det var sjældent, at søerne tabte identifikationsenheden.
Undersøgelsen har vist, at løsdriftsystemer, indrettet i uisolerede bygninger med elektronisk sofodring og et halmstrøet lejeareal samt et gøde- og aktivitetsareal med fast gulv, kan fungere tilfredsstillende. Nye afprøvninger skal dog vise, om halmforbruget kan reduceres yderligere, og om forholdene omkring gødningshåndteringen kan forbedres.