Intern nytteværdi i ISO-besætninger kvalitetsstyring i primærproduktionen

For danske svineproducenter er der udviklet et selvstændigt kvalitetsstyringssystem efter ISO 9002-standarden. I udviklingen og testen af kvalitetsstyringssystemet var udgangspunktet lovkrav og generelle krav fra markeder samt produktionskrav defineret af de involverede svineproducenter.

Projektet med kvalitetsstyring og certificering af svineproducenter begyndte ultimo 1991, hvor målet var at opnå en certificering af ca. 100 svinebesætninger. ISO-projektet blev gennemført i et samarbejde mellem Slagteriernes Forskningsinstitut, Steff-Houlberg, Landsudvalget for Svin/DANSKE SLAGTERIER og Markedssekretariatet/DANSKE SLAGTERIER.

93 besætninger opnåede et ISO-certifikat på grundlag af et fælles kvalitetsstyringssystem, men med en individuel tilpasning til egne forhold. Der blev udstedt certifikater til hver enkelt svineproducent.

I april 1994 opstod der problemer med de udstedte certifikater. Certifikaterne var udstedt med DANAK-akkrediteringslogo. Dansk Standard, som har ansvaret for certificeringerne, blev pålagt at trække certifikaterne tilbage, idet DANAK, der er den øverste danske kontrolmyndighed indenfor ISO-systemet, ikke følte at den valgte model var i overensstemmelse med ISO-standardens krav om ledelsens ansvar og beføjelser.

Problemstillingen var, at svineproducenternes ledelsesmæssige ansvar skulle præciseres nærmere i forhold til den centrale kvalitetskomité. Efter en mindre justering i kvalitetsstyringssystemet for svineproducenter nåede man i foråret 1996 til enighed om de uafklarede punkter, således at certifikaterne igen kunne udstedes med DANAK-akkrediteringslogo.

Et af delmålene i dette projekt var at vurdere, om den enkelte svineproducent opnåede en intern nytteværdi i sin bedrift ved indførelse af kvalitetsstyring.

Et af delmålene i dette projekt var at vurdere, om den enkelte svineproducent opnåede en intern nytteværdi i sin bedrift ved indførelse af kvalitetsstyring.

Resultater fra E-kontrol blev indsamlet i 1. kvartal 1992, 1993, 1994, 1995 og 1996. I juli 1996 havde 76 besætninger et ISO-certifikat.

En kontrolgruppe på 54 besætninger blev udvalgt efter samme princip som for ISO-besætningerne, men denne udvælgelse skete først i foråret 1993. I samkørslen af resultater blev kun medtaget besætninger, som havde resultater fra alle fem år.

Med hensyn til statistisk analyse blev der gennemført en variansanalyse for at vurdere, om der over de fem år var en forskellig udvikling i effektiviteten, afhængig af om det var en ISO-besætning eller en kontrolbesætning.

For soholdet blev der sammenlignet ud fra antal prod. grise pr. årsso, mens der for slagtesvin blev brugt indekstal, som er kendt fra beregning af avlsværdi (indeks = dgl. tilv. × 0,23 ÷ FEs/kg tilv. × 100 + kødpct. × 7).

Ved den statistiske beregning blev resultatet fra årene 1992, 1993, 1994 (periode før indførelse af ISO-kvalitetsstyring) sammenholdt med de opnåede resultater i 1994 og 1995 (periode efter indførelse af ISO-kvalitetsstyring).

Ud af 128 besætninger, som var med fra starten, havde 93 besætninger et ISO-certifikat i efteråret 1994.

For de resterende 35 besætninger gjaldt, at:

• 8 deltagere trak sig på grund af ophør
• 10 havde ikke interesse for projektet
• 17 trak sig ud af andre årsager

I juli 1995 havde 87 besætninger et ISO-certifikat og i juli 1996 havde 76 besætninger et ISO-certifikat.

De fleste ISO-besætninger blev certificeret i sommeren og efteråret 1993, og disse havde derfor pr. juli 1996 haft ISO-kvalitetsstyring i godt 2½ år.

Fastholdelse af ISO-certifikat

For perioden oktober 1994 til september 1996 betalte Steff-Houlberg sine ISO-leverandører et grundbeløb pr. certificeret besætning til dækning af de faste omkostninger for at fastholde ISO-certifikatet.

Hver besætning fik et grundbeløb på 5.000 kr., som blev udbetalt i september 1995 og 1996, såfremt besætningen havde et gyldigt certifikat. Alle godkendte slagtesvin opnåede en merpris på 2 kr./svin. Udbetalingen af de 2 kr. stoppede, hvis besætningen havde Salmonella-niveau 3.

På denne måde sikrede Steff-Houlberg sig tilstrækkelige mængder ISO-kød til afsætning til mulige kunder. I denne perioden kunne det ikke lade sig gøre at finde en kunde, som var villig til at betale en merpris for kød fra grise, som havde haft opvækst i en ISO-besætning. Pr. 1. oktober 1996 ophørte Steff-Houlberg derfor med at betale en merpris for grise fra certificerede ISO-besætninger.

Det er derfor nu op til den enkelte svineproducent, om han vil fastholde sit kvalitetsstyringssystem. Til fremtidige specialproduktion (fx Antonius) stiller Steff-Houlberg dog krav om, at svineproducenten skal gennemføre kvalitetsstyring i sin besætning inklusive opfølgningsbesøg.

Intern nytteværdi

For sohold var der over den fem-årige periode ingen statistisk sikker forskel i effektivitetens udvikling (målt som grise/årsso) afhængig af, om det var en kontrol- eller en ISO-besætning. De enkelte produktionstal fremgår af tabel 1.

Specielt for slagtesvinehold er der en antydning af, at der var en forskel i indeksberegningen, idet der mellem kontrol- og ISO-besætningerne i 1994 og 1995 var en forskel på ca. 9 indekspoint til fordel til ISO-besætningerne (P<0,077). Denne tendens til forskel i indekspoint skyldes alene en relativ bedre foderudnyt­telse i ISO-besætningerne på ca. 0,08 FEs/kg tilvækst end i kontrolbesætningerne i årene 1994 og 1995 (jf. tabel 2). En forskel på 9 indekspoint svarer til ca. 9 kr. pr. slagtesvin.

Den antydede forbedrede foderudnyttelse i ISO-besætningerne skyldes formentlig: 1) Øgede kvalitetskrav og opfølgning overfor foderstoffirmaerne. 2) En indført løbende kontrolvejning af eget blandingsanlæg, således at der er udfodret en mere præcist sammensat blanding.