Produktion i og funktion af en slagtesvinestald med tre klimazoner blev registreret i en periode på et år. Stalden var uisoleret og nybygget ved undersøgelsens start. Stierne var indrettet med delvist spaltegulv og vådfodring efter ædelyst. Til hver sti hørte et udeareal, som grisene frit kunne gå ud i. Udearealet havde fast gulv i over 90 pct. af arealet. Indearealet var orienteret således, at vådfoderkrybben var placeret i gødearealet mod ydervæggen. Lejearealet, hvoraf en del var overdækket, var placeret modsat gødearealet og åbningen mod udeareal.
Den gennemsnitlige tilvækst for perioden var 735 g pr. dag. Den var lavest i første halvdel af registreringsperioden og stigende i sidste halvdel af perioden. Halmforbruget var ca. 150 g pr. gris pr. dag. Halmen gav i nogle perioder anledning til begyndende tilkitning af spaltegulvet.
Der var ikke store udsving i stiernes funktion. Størstedelen af gødningsafsætningen var udendørs. I korte perioder gødede grisene på det faste gulv i indearealet.
Udearealerne var lukket af i meget kolde og blæsende perioder for at undgå uhensigtsmæssige luftbevægelser i indearealet - især under overdækningen i lejet. Den resterende del af perioden var lejet under overdækningen fortrinsvist tørt.
Under overdækningen kunne der opretholdes en temperatur på over 15 °C. Kondensering på tagfladen - som var af eternit - gav kun sjældent anledning til dryp fra tagpladerne. På gavlen, som var beklædt med metalplader, var der så meget kondens, at det til tider samlede sig i små søer på løsholtene.
Lejearealet fungerede overvejende tilfredsstillende. Stiernes orientering i forhold til udearealet øger imidlertid risikoen for træk i lejet. Derudover bør åbningen mod udearealet forbedres for at mindske træk.
Udearealet var konstant belagt med et tykt lag grødagtig gødning, hvilket er utilfredsstillende. Der bør optimeres på udearealets areal og på andelen af spaltegulv, for derved at skabe et mere tørt udeareal.
Baggrund
Stalde til slagtesvin er traditionelt baseret på isolerede bygninger - oftest med fuldspaltegulv eller delvist spaltegulv. Alternativet til isolerede stalde har oftest været dybstrøelsesstalde, som er forbundet med et øget arbejds- og halmforbrug.
Der er derfor interesse for at udvikle uisolerede slagtesvinestalde med simpel ventilation og begrænset halmtildeling - evt. kombineret med et udeareal. Derved opnås en billig bygning med begrænset teknik og et lavt energiforbrug. Der er imidlertid ikke foretaget en systematisk udvikling af sådanne stalde og hidtidige forsøg med uisoleret byggeri samt stalde med udearealer har ikke været succesrige.
Der er derfor behov for en udvikling af uisolerede stalde til slagtesvin, hvor der er begrænset halmforbrug og fast gulv med overdækning i lejearealet. Temperatur og luftfugtighed i en uisoleret stald vil i høj grad være påvirket af udeforholdene. Disse forhold bliver forstærket, hvis der til stierne hører et udeareal, hvor der i gulvhøjde er store åbninger til det fri.
Formålet var at klarlægge funktion af og produktion i en uisoleret slagtesvinestald med tilhørende udeareal. Staldens betegnelse er “treklimastald” og netop dette staldprojekt fik 3. præmie i en prisopgave udskrevet af stiftelsen “Hoffmansgave”. Af opgavebeskrivelsen fremgik, at nytænkning inden for begrebet dyreetik gerne måtte inddrages, hvilket projektet “Treklimastald” bl.a. havde til hensigt at opfylde med et udeareal og delvist spaltegulv med halmtildeling.
Materiale og metode
Treklimastalden var uisoleret og nybygget ved forsøgets start. Stalden var delt i to sektioner, hvor den ene sektion var til løsgående drægtige søer - i alt 8 stier. Den anden sektion bestod af 12 slagtesvinestier. Undersøgelsen fandt sted i sektionen med slagtesvin.
Tabel 1. Produktionsforhold i treklimastalden
|
Antal stier Antal grise pr. sti Antal stipladser Indsættelsesstrategi Vægt v. indsættelse, kg Vægt v. afgang, kg |
12 40 480 kontinuerlig indsættelse 25-30 95 |
|
Indeareal: |
|
|
Længde x bredde, m Fast gulv, m - heraf overdækket areal, m Spaltegulv, m Areal pr. gris, m² Overdækket leje, m² pr. gris |
6,3 x 4,0 4,6 x 4,0 1,7 x 4,0 1,7 x 4,0 0,63 0,17 |
|
Udeareal: |
|
|
Længde x bredde, m Areal pr. gris, m² |
3,79 x 4,0 0,38 |
|
Foder og vand |
|
|
Fodringssystem |
Vådfoder efter ædelyst |
|
Vandforsyning |
2 bideventiler pr. sti |
|
Ventilation |
|
|
Ventilationsprincip |
Naturlig - styret af drivhusventil |
I indearealet var der fast gulv i lejearealet og spaltegulv i gødearealet. Det faste gulv havde et fald på 7 procent mod spaltegulvsarealet. Overdækningen var lavet af plastelementer med hulrum og kunne hæves via et centralt wiretræk.
Udearealet var med fast gulv. Undtaget var de 40 cm af udearealet, der var nærmest staldbygningen, hvor der var spaltegulv. Tagudhænget fortsatte ca. 1½ m ud over udearealet.
Gyllekummerne i hhv. inde- og udeareal var adskilt for at undgå træk under spaltegulvet. Der var etableret bagskyl i kummerne som sikkerhed for udslusning af gylle.
Vådfoderkrybben var placeret i indearealet, i gødearealet mod ydervæggen. Krybberne var rundbundede. Bideventiler var placeret over krybbe.
Stalden havde eternittag og åben kip. Tagpladerne øverst i kippen havde en opadbøjet kant, dels for at hindre vand i at dryppe ned gennem kippen og dels for at undgå at luften slog ned gennem den. Under kippen var der placeret en dug til at opsamle regnvand. Dugen var monteret ca. 45 cm fra tagpladerne. Konstruktionen var valgt pga. gode erfaringer med dette i kvægstalde.
I hver sti var der én lang ventilationsklap i hele stiens bredde. Alle klapper var centralt styret af en drivhusventil.
Figur 1. Plan og snit af treklimastaldanlægget til slagtesvin.
Registreringer
Registreringsperioden var fra juli 1995 til oktober 1996. Stalden var nybygget ved undersøgelsens start og blev derfor først fyldt i løbet af sensommeren 1995. Der blev registreret gødeadfærd og temperatur i stald og lejeareal. Gødeadfærd blev registreret for hver sti efter en karaktergivning for gulvets udseende mht. forekomst af fugt og gødning. Vurderinger af gødeadfærd blev foretaget hver 14. dag af en tekniker fra Den rullende Afprøvning.
Temperatur og luftfugtighed blev periodisk registreret via temperaturfølere tilsluttet en datalogger.
Derudover blev der udført registreringer af daglig tilvækst samt forekomsten af døde og kasserede grise. Registreringerne af produktionen blev foretaget samlet for hele slagtesvinestalden.
Resultater og diskussion
Produktion
Der blev produceret ca. 1.300 grise i perioden. Tilvæksten har været ca. 735 g pr. dag som gennemsnit for perioden. Den daglige tilvækst var lavest i første halvdel af registreringsperioden og stigende i sidste halvdel af perioden. Den gennemsnitlige indsættelsesvægt var 28 kg og afgangsvægten 92 kg. Kødprocenten var 59,8. Der var 2,5 pct. døde og kasserede.
For flere hold i efteråret 1995 var indsættelsesvægten meget lav - omkring 16-18 kg, hvilket givet har haft indflydelse på tilvæksten i første halvdel af registreringsperioden. Der blev vaccineret mod lungesyge i foråret 1996, og der blev konstateret PRRS i forsommeren 1996, uden at der dog har været konstateret udbrud af PRRS i besætningen. Det er vanskeligt at vurdere, i hvor høj grad ovennævnte forhold har påvirket produktionen.
Funktion
Stalden var oprindeligt tiltænkt at skulle rumme ca. 50 grise pr. sti, svarende til ca. 0,50 m² pr. gris i indearealet. Dette antal blev allerede efter første hold vurderet til at være for stort, idet stien ikke fungerede tilfredsstillende. Grisene gødede på det faste gulv, formodentlig fordi de ikke kunne opdele stien i leje- og gødeareal. Derfor blev antallet reduceret til 40 grise pr. sti, hvorved der var 0,63 m² pr. gris i indearealet og et totalareal på ca. 1 m² pr. gris. Dette forbedrede stiernes funktion, således at grisene lå i lejearealet og primært gødede i udearealet.
Halmforbruget har været stabilt svarende til 5,5-6,0 kg pr. sti pr. dag, hvilket er ca. 150 g pr. gris pr. dag. Halmen har i nogle perioder givet anledning til begyndende tilkitning af betonspaltegulvet.
Gødeadfærden er illustreret i figur 2, hvoraf det fremgår, at grisenes ligge- og gødeadfærd har været stabil i stalden. Der har således ikke været store udsving i stiernes funktion, hvilket er positivt. Størstedelen af gødningsafsætningen fandt sted udendørs, hvorfor der permanent var et ca. 5-10 cm tykt lag gødning på det faste gulv i udearalet. Det smalle spaltegulvsareal i udearealet kunne slet ikke hindre denne gødningsophobning.
Gulvet i lejearealet under overdækningen har i perioder været fedtet, men i mindre grad end resten af det faste gulv i stien.
I sommeren 1995 var der ikke nævneværdigt svineri på det faste gulv, hvilket formodentlig skyldes, at grisene var forholdsvis små. Derved var deres behov for køling ikke så stort. I en kort periode af sommeren 1996 var der svineri på det faste gulv i indearealet. Årsagen var primært, at grisene lå udendørs for at køle sig.
Udearealerne var lukket af i meget kolde og blæsende perioder for at undgå uhensigtsmæssige luftbevægelser i indearealet - især under overdækningen i lejet. Dette påvirkede ikke dyrenes ligge- og gødeadfærd i indearealet, selvom totalarealet var reduceret.
Gødningshåndteringen har i perioder krævet brug af bagskylsanlægget, men oftest har der været tilfredsstillende udslusning med den almindelige rørudslusning.
Vådfodringsanlægget kunne holdes frostfrit, formodentlig på grund af hyppige udfodringer og brug af valle.
Figur 2. Stihygiejne i forsøgsperioden.
Figur 3. Temperatur i staldrum og under overdækning i en periode i januar 1996.
Klima
Staldtemperaturen har oftest været på 3-5 °C højere end udetemperaturen. Temperaturen varierede således fra ca. 28 °C i sommerperioden til lige over frysepunktet i de koldeste perioder om vinteren.
Om vinteren var det dog nødvendigt at lukke de manuelt regulerede klapper i væggen for at mindske risikoen for trækgener og sikre en staldtemperatur, der var mindst 3-5 grader højere end udetemperaturen
I de perioder, hvor der var opsat temperaturfølere tilsluttet datalogger, var temperaturen ikke under frysepunktet i midten af stalden, men der blev dog registreret frostgrader ved ydervæggen. Der kunne generelt opretholdes en temperatur under overdækningen på over 15 °C, hvilket er illustreret i figur 3, som er et eksempel på temperaturforhold i stalden i januar måned. Gavlstierne fungerede dårligere end resten af stierne. Årsagen er, at de uisolerede gavlvægge skabte kuldebroer, som havde en negativ indflydelse på klimaet i de to gavlstier.
Eternit kan i modsætning til metalplader opsuge en del fugt, hvorfor risikoen for dryp fra tagpladerne er mindst ved eternit. Kondensering på tagfladen, som var af eternit, gav kun sjældent anledning til dryp fra tagpladerne. På gavlen - som var beklædt med metalplader - har der været så meget kondens, at det til tider samlede sig i små søer på løsholtene.
Videreudvikling
Lejearealet fungerede tilfredsstillende - dog bør der optimeres på overdækningerne mht. centralt wiretræk eller anden justeringsmulighed. Dyrene lå fint i lejet på trods af, at overdækningen bestod af to dele, idet lejet var vendt mod inspektionsgang og derfor nemt kunne blive generet af den indkommende luft fra udearealet. En anderledes orientering af stierne i forhold til udearealet, ville kunne gøre en to-deling af overdækningen overflødig, lette inspektionsmulighederne og mindske risikoen for træk i det overdækkede leje.
Udearealet var konstant belagt med et tykt lag grødagtig gødning, hvilket var utilfredsstillende. Udearealets beskaffenhed har dog muligvis medvirket til, at indearealet kunne holdes tørt størstedelen af året. Der bør optimeres på udearealets areal og andelen af spaltegulv for at skabe et mere tørt udeareal. Man kan dog ikke umiddelbart gå ud fra, at fuldspaltegulv i udearealet er mere hensigtsmæssigt end fast gulv.
Åbningen mod udearealet bør optimeres for at mindske træk, og for evt. at mindske behovet for at lukke af for udearealet om vinteren. Tidligere har plaststrimler været benyttet, hvilket ikke været hensigtsmæssigt pga. lav holdbarhed. Evt. kan brug af vindbrydende foranstaltninger, som fx en luftsluse indgå i videreudviklingen.
Kravet til isolering, der kan sikre en kondensfri stald ved staldtemperaturer over 0 °C er begrænset. Normalt vil 20-30 mm isolering af vægge, gavle og loft med mineraluld være tilstrækkeligt. Mineraluldsprisen udgør imidlertid kun en beskeden del af de samlede isoleringsomkostninger, der omfatter dampspærre, underbeklædning og ikke mindst lønudgifter. Derfor vælges som regel en 100-150 mm isolering af bygningen.
Generelt vil påvirkningen af staldklimaet være større, hvis man går fra 0 mm til 20-30 mm isolering, sammenlignet med at gå fra 20-30 mm til 100-150 mm isolering.