10. april 1997

Erfaring Nr. 9704

Rørfodringsautomater til slagtesvin

Syv forskellige fabrikater af rørfodringsautomater til slagtesvin blev sammenlignet med hensyn til foderspild, kagedannelse, justeringsvenlighed, rengøringsvenlighed, holdbarhed, slid, indlæring og skader.

Syv forskellige fabrikater af rørfodringsautomater til slagtesvin blev sammenlignet med hensyn til foderspild, kagedannelse, justeringsvenlighed, rengøringsvenlighed, holdbarhed, slid, indlæring og skader.

Undersøgelsen blev foretaget i to slagtesvinebesætninger over en periode på ca. 7 måneder. I de to besætninger blev der tildelt henholdsvis mel og pelleteret foder. Automaterne var monteret af firmaerne.

Følgende rørfodringsautomater blev undersøgt:

  • MaxiMat, Echberg A/S
  • Tube-o-mat, Egebjerg Maskinfabrik A/S
  • Bio-mix, Skiold Datamix A/S
  • Globe Feed, DSI-Funki
  • Ikamatic, Ikadan System A/S
  • Star Feeder, Wagner Domino ApS
  • Ap-plaus, Agro Products ApS

Når doseringsenheden var indstillet korrekt, blev der ikke registreret foderspild fra flertallet af automaterne. Ved automaterne Globe Feed og Star Feeder var der problemer med foderspild på grund af krybbens udformning.

Der blev ikke registreret kagedannelse i automaten MaxiMat. Ved de øvrige automater blev der konstateret kagedannelse i større eller mindre grad. Doseringsenheden i automaten Ap-plaus blev flere gange ændret som følge af kagedannelse.

De fleste automater havde gode justeringsenheder med tilstrækkelige indstillingsmuligheder. Ved automaten Bio-mix skulle der benyttes værktøj ved indstilling af doseringsenheden, hvilket gjorde justering vanskelig. Endvidere kunne grisene løsne indstillingen og enten åbne eller lukke helt for foderet.

Ved automaten Bio-mix var grisene 2-3 dage om at lære at benytte automaten. Automaten blev af firmaet taget ud af afprøvningen på grund af de nævnte problemer.

Ved automaten Star Feeder blev der observeret trykninger på grisenes tryner som følge af doseringsenhedens udformning.

Generelt anbefales maksimalt 40 grise pr. automat og supplerende vandforsyning i stien.

Automaterne Tube-o-mat, Bio-mix, Star Feeder og Ap-plaus er ændret efter afprøvningsperioden.



Institution: Landsudvalget for Svin, Videncenter for Svineproduktion, Den rullende Afprøvning

Forfatter: Lisbeth Ulrich Hansen

Udgivet: 10. april 1997

Dyregruppe: Slagtesvin

Fagområde: Inventar