Løbeafdelinger med individuelt opstaldede løsgående søer

DANSKE SLAGTERIER´s bestyrelse har besluttet, at slagteriselskaberne kan tegne kontrakter med producenter om produktion af UK-grise. Dette har skabt behov for at kunne indrette løbeafdelinger til løsgående søer. UK-reglerne svarer til den engelske lovgivning, som træder i kraft 1. januar 1999. Det betyder, at søer skal være løsgående i flok eller individuelt i stier fra fravænning til indsættelse i farestald. Indretning og drift af løbeafdelinger til løsgående søer er et område, hvor der er meget begrænset viden med hensyn til driftsmæssige forhold og reproduktionssikkerhed. Det vides således ikke, om de krav, der generelt stilles til en løbeafdeling, bliver opfyldt, når søerne går løse.

Formålet med erfaringsindsamlingen var at samle og bearbejde erfaringer fra besætninger med løbeafdelinger, hvor løse søer var individuelt opstaldede.

 

Tabel 1.  Produktionsforhold i de seks besætninger

Besætning	1	2	3	4	5	6
Antal årssøer	200	490	350	275	550	90
Opstald. i løbeafdel.	Individuel	Individuel	Individuel	Individuel	Individuel	flok/(individuel)
Isoleret løbestald	Nej	Ja	Ja	Ja	Ja	Ja
Fodringssystem	Tør	Tør	Tør	Våd	Våd	Tør
Ædeplads	Krybbe	Krybbe	Krybbe	Krybbe	Krybbe	Krybbe
Fodertildeling	Manuel	Automatisk	Automatisk	Automatisk	Automatisk	Manuel
Vandforsyning	Næseventil i krybbe	Næseventil i krybbe	Næseventil i krybbe	Næseventil i krybbe	Næseventil i krybbe	Næseventil i krybbe
Kummedybde, m	0,20	0,20	spaltegulv	0,20	0,20	0,30
Afløb i kumme	Ja	Nej	-	Nej	Nej	Ja
Løbninger med orne, %.	85	90	95	50	100	50
Tidspunkt for indsættelse i drægtighedsstald	Efter løbning	Efter løbning	4 uger efter løbning*	4 uger efter løbning*	1 uge efter løbning*	Efter løbning
Fodringsprincip i drægthedsstald	ESF	ESF	ESF	ædebokse	ædebokse	ESF
* Efter løbning blev søerne opstaldet i boks

Der blev foretaget en systematisk indsamling af erfaringer ved besøg i seks besætninger med løbeafdelinger, hvor løse søer var individuelt opstaldede. Datamaterialet er indsamlet på baggrund af interviews og producenternes egen E-kontrol. Der blev stillet spørgsmål vedrørende stiindretning, adfærd/brunstkontrol, løbning, fodring, strøelse, gødning og arbejdsforbrug.

Resultater

I fem af besætningerne var der etableret en dybstrøelsesmåtte i hele stiarealet, mens der i én besætning var fuldspaltegulv. De drægtige søer gik løse i alle besætningerne og havde adgang til et halmstrøet lejeareal. Farestaldene var indrettet med kassestier.

Yderligere oplysninger om besætningerne fremgår af tabel 1.

Produktionsresultater

Som det fremgår af tabel 2, varierede antallet af totalfødte grise mellem de enkelte besætninger. Ud af de fem besætninger, som havde opgjort reproduktionsresultater, lå besætning 1, 2, og 6 over landsgennemsnittet på 12,3 totalfødte grise pr. kuld (1). Antallet af totalfødte grise pr. kuld i besætning 3 var lavt. Det kan sandsynligvis forklares ved, at hovedparten af kuldene er gylte eller 2. lægs kuld. Faringsprocenten lå over landsgennemsnittet på 85 pct. i besætning 2, 3 og 6 (1). Dermed lå besætning 2 og 6 over landsgennemsnittet, både med hensyn til totalfødte grise pr. kuld og faringsprocent.

Tabel 2.  Reproduktionsresultater

Besætning	1	2	3	4	5	6
Antal kuld	69	422	270	61	*	220
% 1. lægs kuld	22	17	29	39	*	11
Dage fra fravænning til 1. løbning	7	5	6	5	*	6
Antal totalfødte, pr. kuld	12,8	12,4	11,3	12,2	*	13,5
Antal levendefødte, pr. kuld	12,2	11,6	10,3	11,2	*	12,1
Faringsprocent	80	88	89	72	*	87
* Reproduktionsdata ikke registreret for besætning 5.

 

Adfærd/brunstkontrol

Når stierne er placeret således, at søerne og ornerne er skiftevis opstaldet opnås en god brunststimulering fra ornerne i form af syn, lugt og direkte trynekontakt. Løse søer har tillige bedre muligheder for at udvise brunstadfærd ved mere aktivt at kunne opsøge ornen i modsætning til traditionelle løbeafdelinger, hvor søerne står i bokse. Det blev vurderet i besætningerne, at det var nemmere at få løse søer til at vise stårefleks i forhold til søer opstaldet i boks.

Placeringen af orner på begge sider af soen medførte i flere af besætningerne, at man rutinemæssigt lukkede soen ind til en orne ved kontrollering af brunst. Denne arbejdsrutine forløb uden problemer i alle løbeafdelinger. Det vurderes således ikke at det er vanskeligere at brunstkontrollere, når søerne går løse sammenlignet med traditionelle løbeafdelinger.

I besætning 6 var søerne opstaldede i en flok på fire. I perioden efter fravænning blev rangordenen afgjort, hvilket medførte konfrontationer mellem søerne. Antallet af søer, der sprang på hinanden, varierede meget fra ugehold til ugehold. Rideadfærden begyndte typisk, når søerne var i forbrunst og forsvandt umiddelbart efter, at de blev løbet. Rideadfærden var ikke noget stort problem, fordi der var gode flugtmuligheder på grund af stiens størrelse og areal pr. so. Dybstrøelsesmåttens overflade var endvidere skridsikker, så det resulterede ikke i beskadigelser på søerne.

I de øvrige besætninger var det ligeledes muligt at slå flere stier sammen til en større sti, men det blev ikke praktiseret.

Muligheden for inspektion af løse søer i de individuelt opstaldede løbeafdelinger var fuldt på højde med traditionelle løbeafdelinger, hvor søerne er opstaldede i boks.

Løbning

Der blev primært brugt naturlig bedækning i de besøgte besætninger, dvs. der skulle opstaldes forholdsvis mange orner. Der var også mulighed for at bruge KS. Hvad enten løbningen var udført via KS eller naturlig bedækning, kunne den foregå under kontrollerede forhold.

Søer, som ikke var blevet løbet på det tidspunkt, hvor det nye ugehold skulle indsættes i løbeafdelingen, blev i løbeafdelingen, mens de øvrige søer blev indsat i drægtighedsstalden. I besætning 6 kunne det skabe problemer med aggressiv adfærd, hvis en so fra det foregående ugehold blev blandet med det nye ugehold og igen skulle afklare rangforhold med de nye søer.

For at opfylde det lovmæssige krav til ornestier på 6 m² stiareal var det generelt nødvendigt at slå to sostier sammen til én sti.

Fodring

Den individuelle opstaldning gjorde det muligt at styre og kontrollere fodertildelingen til den enkelte so. I besætning 6, hvor 4 søer var opstaldede sammen i én sti, var det ikke muligt at styre og kontrollere den enkelte so´s foderoptagelse. Der blev fodret efter tilnærmet ædelyst.

Dybstrøelse/spaltegulve

Med undtagelse af besætning 3 var alle løbeafdelinger indrettet med dybstrøelse i hele stiarealet. Forhold knyttet til håndtering af strøelse og gødning fremgår af tabel 3.

 

Tabel 3.  Håndtering af strøelse og gødning

Besætning	1	2	3	4	5	6
Strøelsesmateriale	Hel hvedehalm	Snit. hvedehalm	-	Spåner	Savsmuld	Hel byghalm
Mængde, kg strøelse pr. sti pr.år	700	500	Fuldsp.-gulv	80	45	630
Strøninger, pr. uge	7	7	-	2	1	14
Tidsforbrug, min.pr. strøning pr. sti	0,65	0,83	0	0,21	0,13	0,33
Tidsforbrug strøning, index (år)	100	128	0	9	3	102
Udmugninger pr. år	3-4	1,5	-	1	2	4-6
Gødningshåndtering	Minilæsser	Minilæsser	Gylle	Manuel	Manuel	Minilæsser
Tidsforbrug, min. pr.udmugning pr. sti	15	13	0	25	23	17
Tidsforbrug udmugning, index, (år)	100	33	0	42	77	170

Hvor tit og hvor meget, der skulle strøs for at sikre, at dybstrøelsesmåtten var tør og skridsikker, varierede meget. I besætning 1, hvor løbeafdelingen var uisoleret, var strøelsesforbruget størst. I forhold til de isolerede løbeafdelinger med samme indretning var halmforbruget 100-200 kg højere. Det var af stor betydning, hvilket strøelsesmateriale der blev anvendt. De besætninger, der anvendte savsmuld og spåner, havde et meget lavere forbrug af strøelse i forhold til de besætninger, der anvendte halm. I de to besætninger, der anvendte halm som strøelse og hvor løbeafdelingen var placeret i en isoleret bygning, var strøelsesforbruget lavest i den besætning, der anvendte snittet halm.

Antallet af strøninger kunne reduceres fra én gang dagligt, når der strøs med halm, til 1-2 gange ugentligt, når der strøs med spåner/savsmuld. Uanset om der blev brugt halm, spåner eller savsmuld, vurderes dybstrøelsen som tør, uanset om der var afløb i stierne eller ej. I henhold til Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 1159 af 19. december 1994 skal der dog etableres et hensigtsmæssigt afløbssystem fra stalden.

Overfladen på dybstrøelsesmåtten fremstod i alle besætninger som værende meget skridsikker. Der var ingen problemer med udskridninger under løbning.

I besætning 2 havde det en positiv effekt på omsætningen af dybstrøelsesmaterialet, at eventuelle huller i dybstrøelsesmåtten hver dag blev udjævnet.

I besætning 3, hvor der var fuldspaltegulv, fremstod bjælkeoverfladen i området omkring krybben lidt fugtig. Når søerne var opstaldede individuelt, var der ikke problemer med gulvets skridsikkerhed under løbning/inseminering.

Både dybstrøelsesmåtter og fuldspaltegulv kan således anvendes som underlag i løbeafdelinger til individuelt opstaldede løse søer.

Gødning/udmugning

Udmugning foregik i besætning 1, 2 og 6 med en minilæsser, mens den i besætning 4 og 5 blev foretaget manuelt. Det anvendte strøelsesmateriale var afgørende for, hvor tit dybstrøelsesmåtten skulle muges ud. Antallet af udmugninger varierede fra 3-6 gange årligt, når der blev strøet med hel halm, til 1-2 gange årligt, når der blev strøet med spåner/savsmuld eller snittet halm.

Inventar

I forbindelse med dybstrøelsesmåtten var det vigtigt, at lågerne kunne hæves/sænkes i takt med måttens størrelse. Var det ikke muligt at justere lågerne, var der risiko for, at mindre orner og polte kravlede under lågerne eller i værste fald kom til at sidde fast, når dybstrøelsesmåtten ikke var så høj.

For at opnå en tilfredsstillende styrke og holdbarhed af låger og stiadskillelser anbefales det at anvende inventar, som for eksempel bruges i kalvestier.

Klima

I de isolerede stalde var minimumstemperaturen ca. 15 °C. I besætning 1, hvor stalden var uisoleret, var temperaturen i vinterperioden 3-5 °C over udetemperaturen.

Økonomi

På baggrund af de indsamlede erfaringer er der i tabel 4 foretaget en økonomisk sammenligning af fire forskellige indretninger, hvor søerne er individuelt opstaldede i stier.

De økonomiske beregninger for investering, forrentning samt omkostninger til halm og arbejde er alle angivet som kr. pr. soplads. For at gøre de fire løbeafdelinger sammenlignelige, er der regnet med 16 sopladser og 4 ornepladser. Investeringen forrentes og afskrives over 15 år, og der er regnet med en rente på 10 %. Timeløn 150,- kr., halm 0,35 kr. pr. kg og spåner 1,70 kr. pr. kg.

De årlige omkostninger pr. soplads var lavest, når stierne var indrettet i en isoleret bygning med fuldspaltegulv eller dybstrøelse baseret på spåner.

Omkostningerne i forbindelse med halm har stor indflydelse på økonomien i løbeafdelingen. Det er især den daglige tildeling af halm, som påvirker arbejdsforbruget, men også de store mængder halm, som gør det nødvendigt med flere udmugninger årligt.

Tabel 4.  Økonomisk sammenligning af løbeafdelinger med individuelt opstaldede søer

System	Investeringkr. pr. soplads	Forrentning mm.kr. pr. soplads pr. år	I alt, kr.
Individuel, fuldspalter, isoleret (besætning 3)	19.500	2.550	2.550
Individuel, dybstrøelse, isoleret - halm, 600 kg/stiplads/år - arbejdstid   strø, 250 min./stiplads/år   udmugning, 60 min./stiplads/år (besætning 2 og 6)	17.500	2.300 210    625 150	3.285
Individuel, dybstrøelse, isoleret - spåner, 80 kg/stiplads/år - arbejdstid   strø, 25 min./stiplads/år   udmugning, 35 min./stiplads/år (besætning 4 og 5)	17.500	2.300 140    60 90	2.590
Individuel, dybstrøelse, uisoleret - halm, 700 kg/stiplads/år - arbejdstid   strøning, 250 min./stiplads/år   udmugning, 60 min./stiplads/år (besætning 1)	14.000	1.840 245    625 150	2.860

Anbefalinger til indretning af løbeafdeling til individuelt opstaldede løsgående søer

På baggrund af erfaringsindsamlingen og den viden der på nuværende tidspunkt findes på området, opstilles følgende anbefalinger til indretning af løbeafdelinger med individuelt opstaldede løsgående søer:

Bygning:
	Isoleret (eller uisoleret).
Sosti
	På baggrund af UK-kravene skal en sti til en so, der vejer op til 300 kg og er 1,85 m lang, have følgende dimensioner (2) :
	* Netto stiareal min. 3,45 m².
	* Korteste stiside min. 1,40 m.
Ornesti:
	in. 6 m² og større, når stien anvendes til bedækning (3).
Inventar:
	Det anbefales at anvende inventar, som for eksempel bruges i kalvestier, for at opnå en tilfredsstillende styrke og holdbarhed af låger og stiadskillelser. Hvis der etableres en dybstrøelsesmåtte, bør det være muligt at hæve/sænke lågerne i takt med måttens størrelse.
Gulvudformning:
	Dybstrøelse eller spaltegulv.
Kumme:
	Min. 0,20 m dyb.
Strøelsestype:
	Spåner/savsmuld eller halm.
Strøelsesfrekvens:
	Én gang dagligt, når der strøs med halm og 1-2 gange ugentligt, når der strøs med spåner eller savsmuld.
Udmugningsfrekvens:
	3-6 gange årligt, når der strøs med halm og 1-2 gange årligt, når der strøs med spåner eller savsmuld.
Gødningshåndtering:
	Dybstrøelsesmåtter med halm bør kunne fjernes med minilæsser eller lignende. Derimod vurderes manuel udmugning som et alternativ, når der anvendes savsmuld eller spåner.
Fodring:
	Fodring i krybber.
Vandtildeling:
	Ventil i krybbe.
Løbning:
	Orne eller KS.
Bemærkninger:
	I uisolerede stalde er det nødvendigt at anvende halm som strøelse, idet dyrene ikke kan bore sig ned i spåner eller savsmuld og derved holde varmen på samme måde, som de kan i halm. Søerne bør tildeles ekstra halm i kolde perioder. Det anbefales at frostsikre vandrørene i uisolerede bygninger. Varm påklædning er påkrævet i uisolerede stalde i kolde perioder.Ved inseminering skal man være opmærksom på, at sæden ikke må udsættes for temperaturer under 16° C.

1)	Rapport over E-kontrollens resultater april 1998. Notat nr. 9819, Landsudvalget for Svin.
2)	Staldindretning i relation til dyreværnslovgivning og markedsordninger. Notat nr. 9814, landsudvalget for Svin.
3)	Justitsministeriets bekendtgørelse om beskyttelse af svin, nr. 998 af 14. december 1993.
4)	Miljøministeriets bekendtgørelse om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v. nr. 1159 af 19. december 1994.

Arkiv nr. 61

Løbeafdelinger med individuelt opstaldede løsgående søer

Besætning 1

Løbeafdelingen var indrettet med i alt 24 stier fordelt på to rækker á 7 stier og én række med 10 stier. Stiens dimensioner var 1,40 m x 2,50 m = 3,50 m². Der var fast gulv i alle stier, og dette var sænket 0,20 m i forhold til inspektionsgangen. Stiadskillelserne mellem sostierne var udformet som en todelt svingbar låge, således at to stier kunne slås sammen. Lågerne kunne ikke justeres. Inspektionsgangene var 1,60 m brede. Der var naturlig ventilation.

Ved løbning med orne kunne so- og ornesti slås sammen til én sti. Inseminering foregik i soens egen sti.

Besætning 2

Løbeafdelingen var indrettet med i alt 42 stier fordelt på fem rækker med 8 stier og én række med 2 stier. Denne stitype havde målene 1,40 m x 2,55 m = 3,57 m². Endvidere var der tre poltestier med målene 2,55 m x 5,60 m = 14,28 m².

Der var fast gulv i alle stier, og dette var sænket 0,20 m i forhold til inspektionsgangen. Stiadskillelserne mel­lem sostierne var udformet som en todelt svingbar låge, således at to stier kunne slås sammen.

Lågerne var justerbare. Ventilationsprincippet var ligetryk i løbestalden. Brunstkontrollen foregik ved, at søerne blev lukket ind til ornen. Ved løbning med orne kunne so- og ornesti slås sammen til én sti. Inseminering foregik i soens egen sti.

Besætning 3

Løbeafdelingen var indrettet med 33 stier fordelt på 3 rækker med målene 1,45 m x 2,50 m = 3,65 m². Der var endvidere 6 poltestier med målene 3,60 m x 2,65 m = 9,54 m².

Der var fuldspaltegulv i alle stier. Spalteåbningen var på 180 mm og bjælkebredden var 80 mm. I poltestierne var halvdelen af gulvet nærmest inspektionsgangen spaltegulv, mens den anden halvdel af stien var med fast gulv.

Stiadskillelserne mellem de små stier var udformet som en todelt svingbar låge. Der var diffus ventilation i løbestalden. Ved løbning med orne kunne so- og ornesti slås sammen til én sti­. Inseminering foregik i soens egen sti.

Besætning 4

Løbeafdelingen var indrettet med 26 stier fordelt på to rækker. Stierne målte 1,68 m x 2,15 m = 3,61 m². Gulvet i stierne var sænket 0,20 m. Stiadskillelserne mellem sostierne var udformet som en todelt sving­bar låge, således at to stier kunne slås sammen. Lågerne var justerbare. Ventilations­princippet var ligetryk.

Ved løbning med orne kunne so- og ornesti slås sammen til én sti. Inseminering foregik i soens egen sti.

Besætning 5

Løbeafdelingen var indrettet med 39 stier, fordelt på tre rækker, med målene 1,42 m x 2,73 m = 3,88 m². Ornerne var placeret mellem to stier til søer eller polte.

Stiadskillelserne imel­lem stierne var udformet som todelte justerbare låger, således at to stier kunne slås sammen. Der var naturlig ventilation. Gulvet i samtlige stier var sænket med 0,20 m.

Ved løbning med orne kunne so- og ornesti slås sammen til én sti. Inseminering foregik i soens egen sti.

Besætning 6

Der var i alt 14 stier, fordelt på 2 rækker, med følgende di­mensioner: 1,55 m x 2,80 m = 4,34 m². Stiadskillelserne var indrettet som todelte vertikalt justerbare låger, således at flere stier kunne slås sammen. Tre stier på den ene side af inspektionsgangen var slået sammen og blev benyttet som poltesti. Dette gav et areal på 13,00 m² for denne ene sti. I poltestien var der opstaldet tre polte. På den anden side af inspektionsgangen var de fem midterste stier slået sammen til én. Denne sti fik således et areal på 21,70 m². I stien var der opstaldet et ugehold med gennemsnitlig fire søer.

Der var fast gulv og afløb i alle stier. Gulvet var sænket med 0,30 m. Der var naturlig ventilation.

Løbning med ornen blev foretaget i ornens sti, mens det varierede, om insemineringen foregik i flokken eller i en separat sti.