Fodring af søer via bio-fix

I produktionssystemer med løsgående søer uden styring af søernes foderoptagelse, fx gruppefodring (med våd- eller tørfoder), har det vist sig, at det kan lade sig gøre at holde søerne i et ensartet huld, men det stiller store krav til driftsledelsen. Tidligere undersøgelser og afprøvninger har vist, at 5-10 pct. af søerne må tages ud af flokken, fordi de ikke kunne klare sig. Desuden er fodringen i disse systemer forbundet med stor uro, fordi den manglende styring af fodringen gør det muligt for den dominerende so at "kæmpe" sig til en større foderration (Meddelelse nr. 278, 311 og 363, Den rullende Afprøvning).

Bio-fix fodring til løsgående drægtige søer gør det muligt at sikre alle søer i gruppen samme mængde foder, hvilket skulle mindske risikoen for, at søerne kommer i et uensartet huld. 

Under fodringen tildeles søerne en foderration, svarende til 100-150 g pr. min. pr. so, hvilket holder søernes interesse fanget, da der hele tiden drysser foder ned foran dem, indtil foderrationerne er ædt. Erfaringer fra udlandet tyder på, at dette fodringsprincip stiller andre krav til stidimensionering og indretning, end der hidtil har været brugt til stier med gruppefodrede søer. I Holland, England og Sverige er der tilsyneladende etableret velfungerende stier med 6 søer, der hver har ca. 2 m², og den optimale flokstørrelse formodes at ligge mellem 6-12 søer.

Det var undersøgelsens formål at indsamle erfaringer med stiindretning til bio-fix fodring. Undersøgelsen skulle afklare, om stier til løsgående søer fodret via bio-fix er et funktionsdygtigt opstaldningsprincip samt hvilke krav, der skal stilles til stiindretning, stidimensionering og driftsledelse, for at systemet fungerer tilfredsstillende.

Undersøgelsen blev gennemført i fire besætninger. I besætning 1 blev der foruden den generelle erfaringsindsamling systematisk indsamlet data vedrørende søernes huld og udtagningsårsag. Produktionsforholdene i de fire besætninger fremgår af tabel 1.

Tabel 1.  Produktionsforhold i besætningerne

Opstaldningsforhold og stiindretning

Løbeafdelingerne var i alle fire besætninger traditionelt udformet med bokse. I besætning 2 og 3 blev søerne indsat i drægtighedsstalden lige efter løbning, og i besætning 1 og 4 blev de indsat fire uger efter løbning (efter drægtighedskontrol). Alle stalde var isolerede.

I besætning 1, 3 og 4 var gylte opstaldet for sig selv i andre stier. I besætning 2 gik søer og gylte i samme sti med bio-fix fodring.

I besætning 1, 2 og 3 blev ugeholdet indsat i én sti. I besætning 4 blev ugeholdet fordelt i to stier og opdelt efter huld og størrelse.

Stierne var i alle besætninger indrettet med spaltegulv i gødearealet og fast gulv i lejearealet.

I besætning 1 var krybberne placeret i gødearealet mod en væg, hvorimod krybberne i besætning 2, 3 og 4 var placeret på det faste gulv i lejearealet mod en væg eller fast stiadskillelse.

Fodring

I besætning 1 blev der fodret to gange dagligt, kl. 7.30 og kl. 17.00, fordi foderbeholderne var for små til at rumme en hel dagsration. I besætning 2, 3 og 4 blev søerne fodret én gang dagligt. 

Da der i alle besætninger blev fodret med melfoder, var der monteret drikkeventiler over krybben. I besætning 2, 3 og 4 var der kun vand i krybben under fodring.  I besætning 2, 3 og 4 var supplerende vandforsyning placeret i gødearealet.

Søerne fik dagligt tildelt halm i besætning 1 og 4. I besætning 2 og 3 fik søerne ikke halm.

Registreringer

Alle besætninger blev besøgt hver 14. dag, og der blev indsamlet oplysninger og erfaringer med hensyn til følgende forhold:

• Svineri på fast gulv (lejet) i stien
• Uro under foderoptagelse, herunder pladsskift
• Uro i stien generelt, herunder søernes mulighed for at undvige konfrontationer
• Uregelmæssigheder ved foderanlægget.

Ved indsættelse i og afgang fra drægtighedsstalden blev der i besætning 1 foretaget følgende registreringer:

Huldkarakter 1 - for fed, hofteben og rygrad er helt skjult.
Huldkarakter 2 - middel, hofteben og rygrad kan mærkes med et let håndtryk.
Huldkarakter 3 - mager, hofteben og rygrad kan ses.
Huldkarakter 4 - for mager, hofteben og rygrad træder markant frem.

Når en so ikke kunne klare sig i stien, blev den taget ud og opstaldet i boks. Følgende udtagningsårsager blev registreret:

Flokstørrelse og areal

I de fire besætninger varierede flokstørrelsen fra 7 - 10 søer pr. gruppe, og stiarealet incl. krybbe varierede fra 1,93 m² til 2,36 m² pr. so. I ingen af besætningerne var der umiddelbart synlige tegn på, at søerne havde for lidt plads i stien.

I henhold til lov om indendørs hold af drægtige søer og gylte skal en sti til fx 10 søer skal have et frit tilgængeligt areal pr. so på 2,44 m². Heraf skal leje med fast gulv udgøre 1,3 m² pr. so.

Gulv og svineri i stierne

Forholdet mellem leje- og gødeareal var meget varierende i de fire besætninger. Dybden af spaltegulvet varierede fra 1,0 - 2,05 m.

I besætning 1 var spaltegulvet på 1 m for smalt. Det bevirkede, at en del af lejearealet blev inddraget som gødeareal. I besætning 2, 3 og 4 var stierne rene og tørre og der var næsten ingen søer, der lå på spaltegulvet.

Det vurderes på baggrund af erfaringer fra de fire besætninger, at gødearealet minimum bør være 1,8 m dybt, svarende til længden på en so. Lejet bør have en hældning på ca. 3 pct. for at sikre et tørt lejeareal. Endvidere skal inventaret være lukket over det faste gulv og ca. 1,0 m ud over spaltegulvet.

Ædepladsens udformning

I besætning 1 var ædepladsen udformet, så søerne havde svært ved at stå vinkelret på krybben under foderoptagelsen. Søerne blev desuden generet af nedløbsrør, bolte m.m. Det var ikke til at afgøre, om søernes placering ved krybben resulterede i foderspild, da der var gødeareal med spaltegulv bag krybben. I samme besætning var enkelte søer bange for at gå op til krybben, og det skyldes sandsynligvis, at søerne kunne se hinanden gennem de åbne hoved/skulderadskillelser.

I besætning 2, 3 og 4 var hoved/skulderadskillelserne lukkede. I besætning 2 og 3 dækkede hoved/skulderadskillelsen hele soens synsfelt. I besætning 4 dækkede hoved/skulderadskillelsen ikke hele soens synsfelt, og det skabte uro ved krybben.

På grund af søernes størrelse vurderes det, at afstanden mellem hoved/skulderadskillelserne ikke må  være mindre end ca. 0,5 m inklusiv inventar. Hoved/skulderadskillelserne skal være lukkede og udformede, så søerne ikke kan se eller få trynekontakt med hinanden. Adskillelserne bør være ca. 0,75 - 0,80 m høje. 

Fodring

I besætning 4 var der mulighed for at justere udfodringshastigheden. I en periode med udelukkende gylte og 1. lægs søer i drægtighedsstalden var udfodringshastigheden ca. 70 g pr. minut. Denne blev øget i takt med, at dyrene blev ældre. I de øvrige besætninger var udfodringshastigheden fast indstillet på 120-150 g pr. minut.

Det vurderes, at udfodringshastigheden bør kunne tilpasses søernes ædehastighed og foderet (mel/piller).

Huld

Som det fremgår af tabel 2, var der ingen ændring i søernes huld i besætning 1 i løbet af den periode, hvor de gik i løsdrift. Den gennemsnitlige huldkarakter på 2 vurderes som tilfredsstillende.

Tabel 2.  Søernes huld ved indsættelse og afgang fra løsdrift (standardafvigelse) (besætning 1)

Udtagningsårsager

Knapt 14 pct. af søerne blev udtaget af flokken i besætning 1. Søerne blev primært udtaget på grund af overfald, angst for andre søer og omløbning. Årsagen til, at der i denne besætning blev udtaget relativt mange søer af flokken og opstaldet individuelt, skyldes, at der var et stort antal bokse til rådighed. Det bevirkede, at søerne blev udtaget af løsdrift og opstaldet individuelt, hvis der var den mindste tendens til, at de ikke trivedes i flokken. I tidligere afprøvninger var niveauet lavere eller på samme niveau som fundet i denne afprøvning (Meddelelse nr. 278, 311 og 363, Den rullende Afprøvning).

Anbefalinger

På baggrund af de indsamlede erfaringer kan følgende retningslinier anbefales med hensyn til stiens indretning, ædepladsens udformning og fodringsanlægget:

• Stien etableres, så gældende lovgivning omkring arealkrav overholdes (Lov om indendørs hold af drægtige søer og gylte).
• Gødearealet bør minimum være 1,80 m dybt.
• Gulvet i lejearealet skal have et fald på ca. 3 pct., for at evt. urin og gødning kan løbe ud på spaltearealet.
• Inventaret skal være lukket over det faste gulv og ca. 1,0 m ud over spaltegulvet.
• Det er mest hensigtsmæssigt at placere ædepladserne på det faste gulv i lejet, længst væk fra gødearealet og inspektionsgangen.
• Supplerende vandforsyning, som fx drikkekopper eller -ventiler, opsættes i gødearealet.
• Ædepladsen skal dimensioneres, så der bliver minimum 0,50 m pr. so (incl. inventar).
• Hver ædeplads skal være adskilt af en ca. 0,70 m dyb og ca. 0,80 m høj lukket hoved/skulderadskillelse. Der bør etableres adskillelser i krybben.
• Krybbe eller foderbord bør være ca. 0,40 m dyb (krybbeforkant til krybbebagkant) og flad samt placeret i gulvhøjde.
• Ved fodring med melfoder skal der være vandforsyning i krybben. Ved fodring med piller kan drikkeventil i krybben samt selve krybben undværes.
• Søerne må ikke generes af inventar, nedløbsrør m.m. under udfodringen.
• Løsgående søer, som fodres gruppevis, skal tildeles foder én gang i døgnet. Denne metode giver ro i stien og sikrer et ensartet huld.
• Et ensartet huld kan yderligere sikres ved at opdele holdet af søer i to eller flere stier, alt efter størrelse og huld.
• Udfodringshastigheden bør kunne varieres, så den tilpasses søernes ædehastighed og foderet (mel/piller).

a) Gulvfodring kontra bio-fix fodring i små stabile grupper

Afprøvningen skal afklare, hvilken effekt bio-fix fodring har på løsgående drægtige søers adfærd og produktivitet. Gruppen af søer, der er opstaldet i stier med bio-fix fodring, sammenlignes med en gruppe af søer, der er opstaldet i stier med gulvfodring. Søer i  begge grupper indsættes efter løbning.

b) Bio-fix fodring af løsgående søer, gruppestørrelse 7/20

Afprøvningen skal afklare, om der er produktions- og adfærdsmæssige fordele ved at opdele et ugehold i mindre grupper ved anvendelse af bio-fix fodring. Søer i begge grupper indsættes efter løbning.

Arkiv nr. 61