Løbeafdelinger med flokopstaldede søer og æde-/insemineringsbokse

DANSKE SLAGTERIER´s bestyrelse har besluttet, at slagteriselskaberne kan tegne kontrakter med producenter om produktion af UK-grise. Dette har skabt behov for at kunne indrette løbeafdelinger til løsgående søer. UK-reglerne svarer til den engelske lovgivning, som trådte i kraft 1. januar 1999.

Det betyder, at søer skal være løsgående i flok eller individuelt i stier fra fravænning frem til 7 dage før forventet faring.

Indretning og drift af løbeafdelinger til løsgående søer er et område, hvor der er meget begrænset viden med hensyn til driftsmæssige forhold og reproduktionssikkerhed. Det vides således ikke, om de krav, der kan stilles til en løbeafdeling, bliver opfyldt, når søerne er løsgående.

Det var formålet at indsamle erfaringer fra besætninger med løbeafdelinger indrettet med æde-/insemineringsbokse og hvor søerne var opstaldede i flok.

Der blev foretaget en systematisk indsamling af erfaringer ved besøg i tre besætninger med løsgående søer opstaldet i flok i løbeafdelingen og med adgang til æde-/insemineringsbokse hele døgnet. Boksene blev vurderet ud fra de indsamlede erfaringer samt de krav til æde-/insemineringsbokse, der er opstillet af Den rullende Afprøvning (Notat nr. 9821, Den rullende Afprøvning). Løbeafdelingerne var alle nyetablerede og havde været i brug i ca. ½ år. Datamaterialet blev indsamlet ved hjælp af et interview. Der blev stillet spørgsmål vedrørende stalden, stiindretningen, fodring, brunstkontrol/løbning, adfærd, strøelse og gødning.

Resultater

I de tre besætninger var søerne i løbeafdelingen opstaldet i flokke på mellem 15 og 45 dyr. Der var etableret æde-/insemineringsbokse i stierne og dybstrøelse i arealet bag boksene. Søerne havde adgang til boksene hele døgnet. Alle ornestier var ligeledes indrettet med dybstrøelse. 90-100 pct. af søerne blev insemineret i de dertil indrettede æde-/insemineringsbokse.

De drægtige søer gik løse i store flokke på 50 søer og derover i alle besætningerne. Stierne var indrettet med et halmstrøet lejeareal.

Farestaldene var indrettet med kassestier.

Yderligere oplysninger om besætningerne fremgår af tabel 1. I appendiks bagest findes endvidere en kort beskrivelse samt en planskitse af de tre løbeafdelinger.

Reproduktionsresultater

Da løbeafdelingerne kun havde været i brug i ca. ½ år, er det ikke muligt at vise en oversigt, der giver et realistisk billede af besætningernes reproduktionsresultater.

Æde-/insemineringsboksene

I de tre besætninger skulle boksene fungere både som hvileboks, ædeboks og insemineringsboks. Boksenes funktion i forbindelse med de tre anvendelsesmuligheder behandles under afsnittene om henholdsvis stiindretning, fodring og løbning/brunstkontrol.

I figur 1 og 2 beskrives æde-/insemineringsboksene.

Tabel 1.  Produktionsforhold i løbeafdelingen i de tre besætninger

Figur 1.  Snitskitse af æde-/insemineringsboks fra Langkjær Staldinventar (prototype)

Beskrivelse

Boksen var udstyret med selvfang, således at den enkelte so var beskyttet under fodring. Boksen lukkede efter soen ved hjælp af et system, hvor en bøjle vippede op og ned. En facilitet i lukkesystemet gjorde det muligt at åbne eller låse enkelte bokse. Ved inseminering kunne den bageste del af bøjlen vippes op. Boksene var indrettet med udgang foran. Fodernedløbet var i den forbindelse placeret i boksens ene side, så frontlågen kunne åbnes.

Figur 2.  Snit- og planskitse af æde-/insemineringsbokse fra Egebjerg

Beskrivelse

Boksen var udstyret med selvfang, således at den enkelte so var beskyttet under fodring. Boksen lukkede efter soen ved hjælp af et system, hvor soen skubbede en midterlåge frem, når hun gik op til krybben, hvorved lågen bag soen lukkede. En facilitet i lukkesystemet gjorde det muligt at åbne eller låse enkelte bokse. Boksen var konstrueret således, at siderne kunne svinges ind i naboboksen, så der blev mere plads til inseminøren. Den bageste del af boksen beskyttede baglågen, når boksen var åben, samtidig med at den fungerede som en ledegang for søerne ind i boksen. Denne del, som udgjorde 0,40-0,50 m af boksens længde, var ikke til rådighed for soen, når den opholdt sig i boksen. Boksene var ikke indrettet med frontudgang.

Stiindretning

Generelt anbefales det, at en sti til løsgående søer i flok skal være kvadratisk og minimum 3,50 m bred. Placeringen af boksene i stien gjorde, at stierne blev lange og smalle i stedet for kvadratiske. Men arealet bag æde-/insemineringsboksene var min. 3,50 m bredt, hvilket sikrede, at søerne havde mulighed for at passere hinanden.

I alle besætningerne var boksene monteret på en 0,40-0,60 m høj repos. Fra bunden af dybstrøelseskummen var der 1 - 3 trin op til boksene, dybden på trinnene var mellem 0,50 m - 0,80 m og højden var fra 0,15 - 0,40 m. Søerne havde umiddelbart let ved at færdes på trappetrinnene, når de først havde lært, at der var trin ned, når de “bakkede” ud af boksene.

Stierne var dimensionerede således, at det tilgængelige stiareal pr. so (incl. bokse) var på henholdsvis 2,67 m², 4,12 m² og 5,40 m². Løbeafdelingerne var endnu ikke oppe på fuld belægning, da man i besætningerne stadig var i gang med en udvidelse af soholdet. Det var derfor ikke muligt at vurdere, om denne variation i belægningsgraden havde indflydelse på søernes adfærd eller stiernes funktion.

Boksenes funktion som hvileboks

Med udgangspunkt i en so på 300 kg bør boksen have en længde på min. 1,90 m, målt fra krybbens bagkant til boksens baglåge, og en bredde på min. 0,60 m excl. røradskillelser (Notat nr. 9821, Den rullende Afprøvning). Disse dimensioner giver søerne mulighed for at kunne lægge og rejse sig ubesværet samt plads til at ligge ned i boksen. 

Søerne havde adgang til æde-/insemineringsboksene hele døgnet. I alle tre besætninger brugte søerne boksene til at ligge i over længere perioder. Det vides på nuværende tidspunkt ikke præcist, hvilke forhold i stien der får søerne til at opholde sig i boksene over kortere eller længere perioder. Men mulige forklaringer kan være, at søerne bruger boksene til at afkøle sig i eller som tilflugtssted.

Boksen fra Langkjær Staldinventar var en prototype og målte 1,55 m fra bagkant krybbe til bagkant baglåge og 0,50 m i bredden (incl. røradskillelse). Disse dimensioner gav søerne vanskeligheder med at lægge og rejse sig ubesværet. Endvidere var boksen for smal og kort til søerne, når de lå ned.

Bredden på boksen fra Egebjerg var 0,62 - 0,65 m (incl. røradskillelse) og gav således søerne plads til at kunne ligge i sideleje. Men bokslængden fra bagkant krybbe til bagkant baglåge på 1,80 m var for kort til, at de største søer kunne ligge ned uden at have hovedet henover krybbekanten.

Fodring

Der blev fodret efter tilnærmet ædelyst i alle tre besætninger. I besætning 1 og 3 blev der forvandet og søerne var derefter 10-20 minutter om at æde op. Der blev ikke observeret foderspild i nogen af besætningerne. Hvis enkelte søer ikke åd deres foder op, blev det som regel ædt af en anden so i løbet af dagen.

Boksenes funktion som ædeboks

Indretningen med ædebokse gav mulighed for at kontrollere, om alle søer gik op for at æde ved hver udfodring. I ingen af besætningerne blev boksene låst i forbindelse med fodringen, hvorved søerne frit kunne forlade dem igen.

Mens søerne stod i boksene, var de beskyttet mod andre søer og kunne sikres den daglige foderration. Der var endvidere mulighed for at tildele enkelte søer ekstra foder. Generelt havde søerne nemt ved at lære at bruge æde-/insemineringsboksene.

Specielt ved fodring var der risiko for, at flere søer forsøgte at komme ind i den samme boks. I boksen fra Egebjerg kunne so nr. 2 få hovedet i klemme ved baglågen (punkt (1) figur 2), når boksen lukkede efter so nr. 1, der var på vej op til krybben.

Endvidere var der risiko for, at soen fik hovedet i klemme ved midterlågen (punkt (2) figur 2), som trak baglågen til. Dette kunne ske i de situationer, hvor en so gik halvvejs ind i boksen, men ombestemte sig og ville ud igen.

For at undgå, at søerne bliver fastklemt i lågerne, er det vigtigt, at lågebredden er tilpasset boksens bredde.

Løbning og brunstkontrol

I de tre besætninger blev 90-100 pct. af søerne insemineret i æde-/insemineringsboksene.

De dage, der skulle løbes søer, blev søerne tilbageholdt i boksene efter morgenfodringen. Herefter blev søerne systematisk brunstkontrolleret og insemineret, hvis de var i brunst.

Brunststimulering

For at søer, der går i systemer med æde-/insemineringsbokse, kan opnå en tilfredsstillende brunststimulering, anbefales det, at der er ornekontakt ude i selve stien såvel som foran æde-/insemineringsboksene.

Etableres der en fodergang foran æde/-insemineringsboksene, bør denne være minimum 1,40 m bred, så ornen kan lukkes ind på gangen i forbindelse med brunstkontrol og inseminering. Derved kan ornen vende sig og få trynekontakt med søerne. Der bør være anbragt låger i gangarealet, så gangen kan lukkes af i mindre enheder. Ornen kan således holdes foran de søer, der skal brunstkontrolleres eller insemineres. 

Boksenes funktion under insemineringsarbejdet

Det må generelt anbefales, at der er mulighed for at komme ind på siden af soen under insemineringsarbejdet. Er dette ikke muligt, bør baglågen som minimum være udformet således, at inseminøren kan komme til at stimulere og inseminere soen, selv om han/hun står udenfor boksen. Derudover bør inseminøren kunne stå i samme niveau som soen.

Det var ikke muligt for inseminøren at komme ind og stå på siden af soen i boksen fra Langkjær Staldinventar. I forbindelse med inseminering eller brunstkontrol stod inseminøren således bag soen udenfor boksen. Reposen, som boksene var placeret på, var ført ca. 0,60 m ud bag boksene og dannede en form for fortov. Derved kom inseminøren op i samme niveau som soen. Arbejdsstillingen blev hermed forbedret i forhold til, at inseminøren skulle stå nede i dybstrøelsesmåtten.

I boksen fra Egebjerg var der på grund af boksens bredde og de svingbare låger god plads til at komme ind på siden af soen. Sidelågerne kunne dog ikke svinges ind i naboboksen, hvis der her stod en meget stor so. Staldpersonalet vurderede, at sidelågerne i boksen var for lange og tunge. Når lågerne skulle svinges ind i naboboksen under insemineringen, blev det af nogle søer opfattet således, at de skulle ud af boksen, hvorved de prøvede at vende sig. Staldpersonalet vurderede, at der stadig ville være god plads under insemineringsarbejdet, hvis kun halvdelen af sidelågen kunne svinges ind i naboboksen.

Der var desuden problemer med låsemekanismens placering på baglågen. Låsemekanismen var placeret i den højde, hvor inseminøren havde sin hånd under insemineringen. Hvis soen flyttede sig, var der risiko for at få hånden i klemme mellem soen og låsen. For at afhjælpe problemet har firmaet flyttet låsemekanismen højere op. De mange låger og rørstykker, som boksene er bygget op af, stiller store krav til låsetøjets præcision samt boksenes styrke og stabilitet.

Selv om der var forhold omkring boksenes udformning, der endnu ikke fungerede tilfredsstillende i praksis, vurderes det, at selve ideen omkring systemer med æde-/insemineringsbokse er god. Grunden til dette er, at arbejdsopgaverne omkring løbning og brunstkontrol kan udføres rationelt som i en traditionel løbeafdeling. Der var i de tre besætninger også sjældent problemer med at få søerne i brunst og dermed løbet indenfor den 1. uge efter fravænning.

Det vides på nuværende tidspunkt ikke med sikkerhed, om der i løbeafdelinger til flokopstaldede søer kan opnås reproduktionsresultater på niveau med systemer, hvor søerne er opstaldet individuelt enten i stier eller bokse. Den rullende Afprøvning har igangsat en afprøvning af løbeafdelinger til løsgående søer, hvor søerne er opstaldet i flok med fri adgang til æde-/insemineringsbokse eller individuelt i stier.

Flokstørrelse

I besætning 3 var der problemer med, at de store søer red på de små søer. Det blev derfor besluttet at inddele løbeafdelingen i to stier og indsætte søerne i stierne efter størrelse.

Med hensyn til overblikket viste tidligere erfaringer fra løbeafdelinger med flokopstaldede søer og

fodring efter ædelyst, at flokken helst ikke skal overstige 6-7 søer (Erfaring nr. 9807, Den rullende Afprøvning). I systemer med æde-/insemineringsbokse vil der antageligt ikke skulle stilles de samme krav til flokkens størrelse, idet systemet giver mulighed for systematisk at kunne kontrollere samt inseminere søerne, mens de er tilbageholdt/fikseret i boksene.

Sammenblanding

I alle besætninger blev søerne lukket sammen i løbeafdelingen straks efter fravænning. Der blev observeret aggressiv adfærd i forbindelse med sammenblandingen. Forekomsten og graden af den aggressive adfærd varierede meget mellem holdene, men var som regel hyppigst og mest intens/voldsom den første dag efter sammenblandingen.

Søer, der ikke var løbet, når holdet blev flyttet fra løbeafdelingen, blev i stien, hvor de blev sammenblandet med et nyt hold fravænnede søer.

I forbindelse med flokopstaldede søer opfattes det som en fordel, at søerne kan søge tilflugt i æde-/insemineringsboksene hele dagen. Dermed har søerne mulighed for at undslippe opspringende søer og dominerende søers aggressioner.

Gødning og strøelse

Der var i alle besætninger etableret en dybstrøelsesmåtte af halm bag æde-/insemineringsboksene.

Dybstrøelsesmåtten fremstod generelt velstrøet og skridsikker i besætningerne. I besætning 1 blev der dog kun strøet i den ene halvdel af løbeafdelingen. Dybstrøelsesmåtten blev dermed delt i et tydeligt afgrænset gøde- og lejeareal. Dette gik udover hygiejnen i stien, idet der blev/var meget fedtet i det område, der fungerede som gødeareal.

I besætning 1 blev den del af dybstrøelsen, der fungerede som gødeareal fjernet hver 14. dag inden indsættelse af et nyt hold søer. Der havde i de få måneder, hvor løbeafdelingen havde været i brug, endnu ikke været behov for at fjerne den del af måtten, der fungerede som lejeareal.

I besætning 2 blev hele dybstrøelsesmåtten i sostien fjernet hver 6. uge. Denne hyppige udmugning skyldtes hovedsageligt, at det ikke var muligt at hæve lågerne i takt med, at dybstrøelsesmåtten voksede.

Hvis der etableres delvist spaltegulv i den bageste del af boksene, bør anbefalinger til spaltegulve i traditionelle løbe-/drægtighedsbokse følges. Spalteåbning og bjælkebredde bør således være henholdsvis 18-22 mm og 70-100 mm og der bør være fast gulv 0,90 m ud fra krybbens bagkant.

I besætning 1 og 2 var der monteret spaltegulv bagest i æde-/insemineringsboksene. I besætning 1 var der monteret to typer spaltegulv med en spalteåbning og bjælkebredde på henholdsvis 18 mm/120 mm og 35 mm/300 mm. Der var risiko for ben- og klovskader ved en spalteåbning på 35 mm.

Store halmmængder i kombination med spaltegulv giver ofte en tyktflydende gylle, og det kan være svært at få den ud, medmindre der tilsættes vand. Det anbefales derfor, at gyllekanalen indrettes med en form for mekanisk skrabeanlæg, hvis der monteres spaltegulv i den bageste del af æde-/insemineringsboksene.

I besætning 1 var der etableret et bagskylleanlæg i løbeafdelingen. Alligevel kunne der i enkelte tilfælde være behov for tilsætning af ekstra vand for at tømme kanalerne. I besætning 2 var det ikke muligt at få gødningen ud via det drænsystem, der var etableret under spaltegulvet. Det blev forventet, at drænsystemet skulle spules rent 3-4 gange om året.

I besætning 3 var der i de fem måneder, hvor løbeafdelingen havde været i brug, kun blevet muget i området lige bag æde-/insemineringsboksene. Da løbeafdelingen var uisoleret, kunne der specielt i sommerperioden blive meget varmt. Sandsynligvis på grund af varmen opholdt søerne sig meget i boksene, og derfor blev der også gødet og urineret meget her. Urinen løb ned af trappetrinnene og samlede sig i dybstrøelsen lige bag boksene. Når det var varmt, gravede søerne dybstrøelsen op her, fordi der var fugtigt. Det blev forventet, at dybstrøelsen lige bag æde-/insemineringsboksene skulle fjernes to gange i årets varmeste periode.

Med udgangspunkt i forholdene i de tre besætninger anbefales det at etablere spaltegulv i den bageste del af æde-/insemineringsboksene. Derved kan boksene holdes rene og tørre, uden at der manuelt skal skrabes gødning ud. Derudover kan det hindres, at dybstrøelsesmåtten bliver meget våd lige bag boksene. Nye undersøgelser skal afklare, hvor meget søerne opholder sig i boksene og under hvilke forhold, de benytter dem.

Klima og arbejdsforhold

I systemer med ædebokse har søerne mulighed for at afkøle sig på det faste gulv i boksene. I besætning 3, hvor stalden var uisoleret, lå over halvdelen af søerne oppe i æde-/insemineringsboksene, antageligt på grund af varmen. Søerne lå også på trappetrinnene op til boksene eller i den fugtige dybstrøelse lige nedenfor trinnene. Besætningen blev besøgt i starten af august måned. Det vurderes, at søerne til vinter vil ligge mere sammen ude i dybstrøelsen.

Med hensyn til arbejdsforholdene i de tre besætninger følte staldpersonalet sig ikke generet af støj, støv eller ammoniak. Men i besætning 3, hvor løbeafdelingen var uisoleret, var man indstillet på at skulle iføre sig ekstra tøj, når der i kolde perioder skulle udføres arbejde i løbeafdelingen.

Anbefalinger til løbeafdelinger med flokopstaldede søer og æde-/insemineringsbokse

På baggrund af erfaringsindsamlingen og den viden, der i øjeblikket findes på området, kan der foreløbigt opstilles følgende anbefalinger:

Løbeafdelinger med flokopstaldede søer og æde-/ insemineringsbokse

Besætning 1

Løbeafdelingen var indrettet med 1 stor sosti og 5 ornestier. I to af ornestierne gik der polte. 3 ornestier havde et samlet areal på 8,80 m² (1,60 m x 5,50 m) og 2 ornestier havde et samlet areal på 8,00 m² (1,60 m x 5,00 m). Sostien havde et areal på 86,58 m² (excl. bokse) og et tilgængeligt areal på 136,40 m² (incl. bokse), hvilket svarede til henholdsvis 1,70 m² og 2,67 m² pr. so ved 51 søer i stien. Der var fast gulv med dybstrøelse i alle stier. Den bageste del af gulvet i æde-/insemineringsboksene var indrettet med spaltegulv. Spaltegulvet var ca. 1,50 m, hvoraf 0,62 m var ført ud bag boksene, så det dannede en slags fortov/trin for personalet. Spalteåbningerne var placeret parallelt med søernes længderetning. Spalteåbning og bjælkebredde var i rækken med 21 bokse henholdsvis 35 mm og 300 mm og i rækken med 30 bokse henholdsvis 18 mm og 120 mm. Fra reposen, som boksene var placeret på, var der 0,40 m ned til bunden af dybstrøelseskummen. Stalden var isoleret og der var undertryksventilation med vægventiler. 90 pct. af alle søer blev insemineret i de dertil indrettede ­æde-/insemineringsbokse, mens resten blev løbet naturligt i ornestier.

Besætning 2

Løbeafdelingen var indrettet med 1 stor sosti samt 6 stier til polte og orner. 5 polte- og ornestier havde et samlet areal på 6,46 m² (2,35 m x 2,75 m) og 1 poltesti havde et samlet areal på 4,95 m² (1,80 m x 2,75 m). Sostien havde et areal på 52,57 m² (excl. bokse) og et tilgængeligt areal på 86,70 m² (incl. bokse), hvilket svarede til henholdsvis 2,50 m² og 4,12 m² pr. so ved 21 søer i stien.  Der var fast gulv med dybstrøelse i alle stier. Fra bunden af dybstrøelseskummen var der to trin op til boksene. Det første trin fra bunden af kummen var 0,25 m højt og det andet trin var 0,15 m højt. Dybden på trinet var 0,50 m. Den bageste del af gulvet i æde-/insemineringsboksene var indrettet med 0,30 m spaltegulv. Spalteåbningerne var placeret vinkelret på søernes længderetning. Spalteåbning og bjælkebredde var henholdsvis 23 mm og 80 mm. Staldens ydervægge var isolerede, og det meste af året var der halm på loftet. Der var undertryksventilation med vægventiler. 90 pct. af alle søer blev insemineret i de dertil indrettede æde-/ og insemineringsbokse, mens resten blev løbet naturligt i ornestier.

Besætning 3

Løbeafdelingen var indrettet med 2 sostier og 2 ornestier. Ornestierne havde et samlet areal på henholdsvis 23,89 m² (2,45 m x 9,75 m) og 42,98 m²(2,45 m x 17,55 m). Ornestierne blev også brugt som aflastningsstier for udtagne søer,  hovedsageligt fra drægtighedsstalden.  Den ene sosti havde et areal på 54,60 m² (excl. bokse) og et tilgængeligt areal på 81,12 m² (incl. bokse). Den anden sosti havde et areal på 98,28 m² (excl. bokse) og et tilgængeligt areal på 146,00 m² (incl. bokse). Dette svarede til henholdsvis 3,64 m² og 5,40 m² pr. so ved 42 søer i løbeafdelingen. Der var fast gulv med dybstrøelse i alle stier. Fra bunden af dybstrøelseskummen var der tre trin op til boksene. Trinene var 0,20 m høje og 0,80 m dybe. Stalden var uisoleret med naturlig ventilation, åben kip og åbning ved tagudhæng. Alle søer blev insemineret i de dertil indrettede æde-/insemineringsbokse.