Gyllesystemer - funktion og luftkvalitet

Reduceret vandspild, overgang til strukturrigt foder og anvendelse af strøelse har medført udslusningsproblemer i mange eksisterende gyllesystemer. Disse problemer vil formentlig blive yderligere forstærket i de kommende år i takt med øget fokus på at nedbringe vandspildet og brug af strøelse.

Gyllesystemet bør ikke være begrænsende for valg af stald- og stiindretning, forbrug af strøelse, fodringsmetode samt driften af stalden. Derfor er der behov for at få klarlagt muligheder og begrænsninger for udslusning af gylle i eksisterende og nye systemer. Gyllesystemet spiller desuden en væsentlig rolle for luftkvaliteten i stalden, idet blandt andet fordampningen af ammoniak afhænger af den måde, gyllen håndteres på. Ammoniakfordampningen ønskes generelt så lille som mulig både af hensyn til det interne som eksterne miljø.

Formålet var at vurdere eksisterende og nye gyllesystemer med hensyn til funktion og indflydelse på luftkvaliteten i stalden.

Afprøvningen blev gennemført i en besætning med ca. 350 årssøer med tilhørende slagtesvineproduktion. En nybygget slagtesvinestald med fem sektioner blev indrettet med fem forskellige udformninger af gyllekummerne. Staldens indretning er beskrevet i tabel 1.

Tabel 1. Produktionsforhold, stald- og stiindretning

Gyllesystemerne blev udformet på følgende måde: Stierne var orienteret på tværs af gyllekummerne.

På grund af gyllekummernes forskellige dybde var det nødvendigt at have to 315 mm gyllerør fra slagtesvinestalden og ud til fortanken: Gyllesystem 1 og 2 var tilsluttet det dybestliggende rør, der lå ca. 60 cm dybere end gyllerøret til gyllesystem 3, 4 og 5. På begge gyllerør var der monteret et spjæld og en luftspærring før fortank, dels for at forhindre at en gyllekumme løb tom, hvis en gylleprop ikke sluttede tæt, dels for at sikre mod svovlbrinte fra fortanken. Gyllerørene havde 10 promille fald mod fortank.

Figur 1. En planskitse og et tværsnit af gyllekummernes udformning

1. Gyllekumme 1,2 m dyb, afrundet indløb og rørudslusning   2.Kombinationsanlæg, selvflydende system med 20 cm høj stemmekant, der var lodret mod samlekanal og havde 20 graders fald mod gyllekumme   3. Skrå kummebund, 60 cm dyb hældende med ca. 3 pct. mod afrundet indløb, skrådt glittet bund   4. Kontrol: 60 cm dyb, skrapkantet indløb   5. Forbundne kummer, bagskyl ved at trække propperne på skift i kummerne

Registreringer

Besætningen blev besøgt af en registreringstekniker fra Den rullende Afprøvning, når der skulle udsluses gylle. De dage, hvor det ikke var muligt for registreringsteknikeren at være tilstede, blev registreringerne foretaget af besætningsejeren. Gyllen blev udsluset efter følgende plan:

Den primære måleparameter - gyllesystemets funktion blev vurderet ud fra følgende skala:

Sekundært blev følgende registreret:

• Daglig tilvækst
• Udløbshastighed, mængden af gylle der løber ud pr. tid
• Vandforbrug opgjort som gennemsnitlig daglig vandoptagelse for samtlige slagtesvin
• Gyllemængde ved at registrere gyllehøjden før og efter udslusning
• Ammoniak- og kuldioxidmålinger ved besøg af tekniker
• Gylletemperatur målt i gyllens overflade

Opgørelse af data

Den primære måleparameter var vurderingen af gyllesystemets funktion. Registreringerne blev fordelt på skalaen med de fire trin, og der blev lavet en subjektiv sammenvejning. Ved funktionsvurderingen blev hver registrering af gyllesystemets funktion betragtet som en uafhængig registrering.

Supplerende undersøgelse

Gyllerørenes udløb blev ført direkte på en gyllepumpe i stedet for at blive ført til fortank. I den supplerende undersøgelse blev der foretaget de samme registreringer som i afprøvningens første del.

Meget sejtflydende gylle bevirkede, at afprøvningen ikke kunne gennemføres som planlagt. Det viste sig, at registrering af gyllens udløbshastighed - både tiden til indtag af luft ved udslusningsåbningen, “slubren”, samt tiden til tom kumme - ikke kunne gennemføres. Gyllen løb normalt så langsomt ud, at den karakteristiske slubren ikke kunne registreres.

I og med at det generelt tog meget længere tid at tømme gyllekummerne end forventet, blev der foretaget en gennemgang af rørsystemets funktion. Gyllerørerne blev inspiceret af et kloakfirma med videoudstyr, da der var blevet observeret betonrester i gyllerøret umiddelbart under udslusningsåbningerne. Ved inspektionen blev der fundet og fjernet betonrester, som dog ikke var i et omfang der kunne genere udslusningen af gylle.

Funktion

Vurderingen af de fem gyllesystemers funktion er vist i tabel 2.

Det kombinerede anlæg med selvflydende gylle i gyllekummen og rørudslusning fra samlekanal fungerede bedst. Afprøvningen var planlagt således, at gyllen skulle tømmes ud fra samlekanalen så ofte, at gyllestanden altid var lavere i samlekanalen end i gyllekummerne, det vil sige ugentlig udslusning af gylle. Imidlertid skete det flere gange i afprøvningsperioden, at samlekanalen ikke blev tømt i tide og at gyllen kom til at stå op over stemmekanterne. Det havde dog ikke nogen negativ effekt på funktionen.

Det næstbedste system var den traditionelle udformning med 60 cm kumme. Der var dog nogle få gange nødvendigt at fortynde med vand for at få gyllen ud.

Ved system 1 med 1,2 m dyb gyllekumme kunne hele gyllemængden rummes i kummerne fra et hold slagtesvin, hvilket ikke altid var muligt i de øvrige sektioner. Kendetegnende for både system 1 og system 3 med den skrå bund var, at gyllen altid løb hurtigt ud umiddelbart efter at proppen var trukket. Men i takt med at det tynde gylle i bunden var løbet ud og gyllen blev tykkere og tykkere, aftog udslusningshastigheden og nogle gange gik udslusningen helt i stå.

Systemet med forbundne gyllekummer fungerede dårligst, og det var ofte nødvendigt at fortynde for at få gyllen ud. Det kan have spillet ind, at system 5 var den sektion, der lå længst væk fra fortanken og dermed også var det system, der havde den største modstand i rørsystemet.

Ud fra funktionsvurderingen kan det konkluderes, at systemet med stemmekant og en dyb sump-/samlekanal kan håndtere sejtflydende gylle. Det er dog ikke på baggrund af undersøgelsen muligt at fastlægge, om det var stemmekanterne, den 0,6 m dybe sump på tværs af gyllekummen eller kombinationen af disse to, der gjorde systemet velfungerende.

Tabel 2. Vurdering af gyllesystemernes funktion

Produktionsresultater

Produktionsresultaterne er vist i tabel 3. Resultaterne er brugt til at opgøre gyllemængder.

Tabel 3. Produktionsresultate

Gyllemængde og vandforbrug

Ifølge tabel 4 og figur 2 var gyllemængden og vandforbruget henholdsvis 5,4 og 10,6 liter pr. kg tilvækst. Der var således tale om relativ koncentreret gylle, idet en gyllemængde på 5,4 liter pr. kg tilvækst svarer til 370 liter gylle i tilvækstperioden 30 til 98 kg. Ifølge normtallene producerer et slagtesvin inklusive vandspild og vaskevand 480 liter gylle i intervallet 30 til 98 kg.

I afprøvningsbesætningen medførte det sejtflydende gylle problemer i form af en tilstoppet pumpeledning mellem to gylletanke og tilstoppede slæbeslanger på gyllevognen. Problemet blev dog løst ved at lade gyllen lagdele i den første gyllebeholder og dernæst fjerne en del af flydelaget med en grab. Det koncentrerede gylle havde dog den fordel, at der var færre læs gylle at køre ud og at der var rigelig med plads i gylletanken.

Figur 2. Vandforbrug pr. slagtesvin i løbet af afprøvningsperioden indtil august 1997, hvor den supplerende undersøgelse startede

Tabel 4. Vandforbrug og gyllemængde

Tabel 5. Luftkvalite

Registreringerne af luftkvaliteten fremgår af tabel 5. Der var ingen markante forskelle mellem de fem systemer, og derfor blev funktionsafprøvningen ikke fulgt op af en luftkvalitets­undersøgelse.

Supplerende undersøgelse

For at afklare hvorfor der var den markante forskel i funktionen mellem de fem forskellige gyllesystemer blev der foretaget en supplerende undersøgelse. Umiddelbart kunne der være flere forklaringer på, at systemet med stemmekant fungerede bedre end de andre systemer:

1. Gyllekummens udformning.
2. For lav udslusningshastighed der betød, at der ikke blev en kraftig strømning i gyllekummen ved udslusning. Det var kendetegnende for de dårligt fungerende systemer, at der ikke kom rigtig “gang” i udslusningen, når proppen blev trukket.
3. For ringe opblanding af gyllen under udslusning.

Det blev besluttet at øge udslusningshastigheden. En større udslusningshastighed kunne opnås ved at øge faldet på gyllerørene, men det var ikke praktisk muligt. Derfor blev det valgt at sætte en pumpe med tilstrækkelig kapacitet på rørstrengen i håb om at den kunne hjælpe med at “trække” gyllen ud. Der blev valgt en tøropstillet pumpe af fabrikatet Landia, Type MP-I 18,5/5. Pumpen var udstyret med en 18,5 kW motor og pumpen ydede 4,3 m³ pr. minut ved et modtryk på 10 meters vandsøjle.

En gyllepumpe direkte på rørstrengen kunne dog ikke forbedre funktionen i forhold til før, hvor gyllen løb ud i en fortank. Registreringerne viste, at kombinationssystemet fortsat fungerede problemfrit, mens systemet med forbundne kummer stadig fungerede meget dårlig. De øvrige systemer fungerede også som før, da rørstrengen var tilsluttet til fortanken.

Registreringen af vandforbruget viste, at vandoptagelsen pr. slagtesvin lå mellem 7 og 7,5 liter pr. dag, det vil sige på samme niveau, som da rørsystemet var tilsluttet til fortanken, se figur 2. Det er således rimeligt at antage, at gyllekonsistensen har haft samme karakter før og efter rørsystemet blev tilsluttet pumpen.

På baggrund af denne supplerende undersøgelse kan det konkluderes, at gyllekummens udformning er vigtigere for funktionen end om rørsystemet føres til fortank eller direkte på en gyllepumpe.

Normtal for husdyrgødning (1997). Beretning nr. 736, Danmarks JordbrugsForskning.