14. oktober 1999

Erfaring Nr. 9913

Vurdering af fejemaskiner

Følgende fejemaskiner blev vurderet i én besætning: Clarke type KC 500 ET Kärcher type KSM 750 BAT Electrolux type SW 5070B Vurderingen af fejemaskinerne ble

Følgende fejemaskiner blev vurderet i én besætning:

  • Clarke type KC 500 ET
  • Kärcher type KSM 750 BAT
  • Electrolux type SW 5070B

Vurderingen af fejemaskinerne blev foretaget på baggrund af brugernes bedømmelse.

Brugsmæssigt havde de tre afprøvede fejemaskiner hver deres fordele, men de kunne alle forbedres.

Fejemaskinerne fra Kärcher og Electrolux fejede godt, mens fejemaskinen fra Clarke havde vanskeligt ved at opfeje foderpiller, halm og støv.

På fejemaskinen fra Electrolux var det muligt at løfte fejelæben/gummilisten, hvilket var en fordel ved opfejning af større mængder halm. Derimod roterede sidebørsten på Electrolux fejemaskinen for hurtigt og ophvirvlede derved en del støv samt kastede foderpiller forbi fejemaskinen.

Det var let at tømme affaldsbeholderen på fejemaskinerne fra Clarke og Electrolux, mens udformningen af affaldsbeholderen på fejemaskinen fra Kärcher gav anledning til ophvirvling af en del støv i forbindelse med tømning. Fejemaskinen fra Clarke udnyttede ikke affaldsbeholderens kapacitet og skulle derfor tømmes ofte.

Rystesystemet på fejemaskinen fra Kärcher var godt, mens systemet slet ikke fungerede tilfredsstillende på fejemaskinerne fra Electrolux og Clarke.

Brugernes generelle vurdering var, at fejemaskinen fra Kärcher fungerede bedst.


Baggrund

Fejning af gulv med kost kan være særdeles støvende og monotont arbejde. Ved fejning af gulv er den totale støvkoncentration ca. 20-25 mg/m³ luft. Dette betyder, at Arbejdstilsynets grænseværdi for støv på 3 mg/m3 luft langt overskrides. Ved at benytte støvsugere eller fejemaskiner lettes arbejdet med renholdelse af gulvarealer.

Det var afprøvningens formål at foretage en sammenligning af forskellige typer fejemaskiner til brug i svinestalde.


Materiale og metode

Afprøvningen blev gennemført i én besætning, hvor to ansatte subjektivt vurderede fejemaskinerne. I undersøgelsen blev følgende fejemaskiner sammenlignet:

  • Clarke type KC 500 ET
  • Kärcher type KSM 750 BAT
  • Electrolux type SW 5070B

Tekniske data, fotos og priser fremgår af appendix bagerst i materialet. Sammenligningen og den samlede vurdering af fejemaskinerne blev foretaget på baggrund af brugernes bedømmelse.

De tre afprøvede maskiner var fejesugemaskiner, der havde elektrisk fremdrift. På fejemaskinerne fra Electrolux og Kärcher roterede børstevalsen mod køreretningen “overfejningsprincippet”. Ved dette princip blev skidtet fejet hen over valsen og ned i affaldsbeholderen, som var placeret bagved børstevalsen. På fejemaskinen fra Clarke roterede børstevalsen med kørselsretningen “fremfejningsprincippet”. Her blev skidtet fejet op i affaldsbeholderen, der var placeret foran børstevalsen.

På fejemaskinernes motoraksel var monteret et sugehjul. Luften fra fejeområdet og fra affaldsbeholderen blev suget ind og derefter filtreret gennem støvfilteret. Støvfilteret blev renset ved hjælp af en rysteanordning.

De tre afprøvede fejemaskiner var af firmaerne kun anbefalet til tør fejning. Dog var det muligt at frakoble sugeren, hvilket muliggjorde rengøring af våde arealer, uden at filteret blev fugtigt og derved tilstoppet.

Firmaerne udvalgte hver især den fejemaskine, de fandt mest velegnet til svinestalde. Til fejemaskinerne var der følgende krav:

  • Maksimal bredde 1 meter
  • Batteridrevet
  • Opfejning/sugning af halm, foderpiller og støv.

Efter levering og demonstration fik besætningen stillet fejemaskinerne til rådighed i ca. en måned. I denne periode blev fejemaskinerne brugt 2-3 gange pr. uge til rengøring af gangarealer i smågrise-/slagtesvine-/drægtigheds- og farestalde samt servicegange og foderrum. De to ansatte benyttede fejemaskinerne lige meget.

De to brugere, besvarede ved slutningen af afprøvningen et spørgeskema vedrørende fejemaskinernes:

Effektivitet, derblev bedømt ud fra, hvordan fejemaskinen opfejede foderpiller, halm og støv, samt hvor hurtigt sidebørsten og børstevalsen roterede i forhold til hinanden.

Kørsel og håndtering blev bedømt efter, hvorvidt fejemaskinens vægt og dimensioner var til gene ved kørslen. Om det var let at betjene sidebørsten og vende fejemaskinen. 

Affaldsbeholder og filtersystem blev vurderet efter, hvor let det var at tømme affaldsbeholderen, og om rystesystemet kunne renholde filteret.

Støvniveauet blev ikke vurderet ved hjælp af støvmåleudstyr, men blev subjektiv vurderet ved fejning med og uden sidebørste samt ved tømning af affaldsbeholderen.

Støjniveauet blev ikke målt, men blev subjektivt vurderet under kørsel med fejemaskinen.

Opladefunktion blev bedømt ud fra, om det var let at betjene oplader og batteri.

I spørgeskemaet var der til hvert spørgsmål fire svarmuligheder, der blev karaktergivet ved:

* = Slet ikke tilfreds, ** = I mindre grad tilfreds, *** = I nogen grad tilfreds, **** = I høj grad tilfreds.


Resultater og diskussion

Resultaterne af de to brugeres bedømmelse og vurdering af fejemaskinerne fremgår af tabel 1.

Effektivitet

Alle tre fejemaskiner var udstyret med en fejelæbe/gummiliste foran for at give en effektiv opfejning. Kun gummilisten på Electrolux fejemaskinen kunne løftes fra førergrebet, hvilket gjorde det muligt at opfeje større mængder halm (halmtotter). Electrolux fejemaskinen var effektiv til at opfeje foderpiller, halm og støv. Ved større mængder halm skubbede fejemaskinen fra Kärcher halmen foran sig pga. manglende mulighed for at løfte gummilisten. Fejemaskinen fra Clarke havde generelt svært ved at opfeje foderpiller, halm og støv.

Alle tre fejemaskiner var monteret med en børstevalse, der kunne justeres i højde efter behov og slid samt en sidebørste, der kunne hæves og sænkes. For fejemaskinerne fra Kärcher og Clarke var hastigheden på børstevalsen og sidebørsten fint afstemt i forhold til hinanden. Sidebørsten på Electrolux fejemaskinen roterede derimod for hurtigt og slyngede bl.a. en del foderpiller forbi fejemaskinen.

Kørsel og håndtering

Fremdriften på alle tre fejemaskiner fungerede godt. Specielt fejemaskinen fra Kärcher havde en hurtig fremdrift. Fejemaskinen fra Electrolux var sværere at håndtere end fejemaskinerne fra Kärcher og Clarke. Dette skyldtes først og fremmest, at det forreste hjul var forskudt fra midten mod venstre, hvilket betød, at det var vanskeligt at dreje fejemaskinen til højre. Desuden var fejemaskinerne fra Kärcher og Clarke både lettere og smallere.

Vægten af fejemaskinerne havde ikke nogen direkte betydning for kørslen. Men da det var vanskeligt at dreje fejemaskinen fra Electrolux til højre, og den samtidig var den tungeste maskine, fik vægten indirekte negativ indflydelse på håndteringen af fejemaskinen.

Det var mere besværligt at betjene sidebørsten på fejemaskinen fra Electrolux, da denne, i modsætning til fejemaskinerne fra Kärcher og Clarke, ikke kunne betjenes fra førergrebet.

Det var ikke muligt at benytte fejemaskinerne optimalt i det pågældende foderrummet. Fejemaskinerne havde for store dimensioner i forhold til foderrummets størrelse og indretning, hvilket betød, at det ikke var muligt at komme ud i hjørner og kroge.

 

Tabel 1.  Funktionsbedømmelse af fejemaskinerne

Effektivitet

Clarke

Kärcher

Electrolux

Opfejning af foderpiller

**

***

***

Opfejning af halm

*

***

****

Opfejning af støv

**

***

****

Hastighed på sidebørste & hovedbørste

****

****

**

Kørsel og håndtering

Fremdrift over gulv

***

****

***

Vægt af fejemaskine

****

****

*

Fejemaskinernes dimensioner

****

****

**

Vende/dreje fejemaskinen

****

****

**

Betjening af sidebørste

****

****

**

Affaldsbeholder og filter

Tømning af affaldsbeholder

****

**

****

Renholde filter

*

****

*

Støvniveau

Fejning med sidebørster

***

****

*

Fejning uden sidebørster

****

****

****

Tømning af affaldsbeholder

****

**

****

Støjniveau

Støj fra fejemaskine

****

****

****

Opladning

Opladning af fejemaskine

****

****

***

Samlet vurdering

**

****

**

*: Slet ikke tilfreds, **: I mindre grad tilfreds, ***: I nogen grad tilfreds, ****: I høj grad tilfreds


Affaldsbeholder og filter

På grund af “overfejningsprincippet”, der slyngede affaldet op i affaldsbeholderen, kunne fejemaskinerne fra Electrolux og Kärcher stort set fylde affaldsbeholderen. Fejemaskinen fra Clarke med “fremfejningsprincippet”, hvor affaldet blev skubbet op i affaldsbeholderen, udnyttede derimod langt fra affaldsbeholderens kapacitet, hvilket betød, at beholderen skulle tømmes ofte.

Det var hurtigt og let at tømme affaldsbeholderen fra Electrolux og Clarke. Derimod var tømning af affaldsbeholderen fra Kärcher´s fejemaskine mere besværlig. Dette skyldes primært, at affaldsbeholderen var tung og uhåndterlig trods små kørehjul, samt at det ikke var muligt at tømme alt affaldet ud uden at rode i beholderen.

På fejemaskinerne var der monteret et rystesystem til renholdelse af filtrene. Systemet fra Kärcher var især godt til at renholde filteret. Filteret var placeret i en vinkel på 45° og blev renholdt/rystet ved hjælp af en trækarm, der gik tværs igennem filteret. Systemet fra Electrolux og Clarke, hvor det flade og lodret placerede filter blev renholdt/rystet via en slagstift, gav derimod ikke en tilfredsstillende rensning af filtrene. Den mekaniske påvirkning var ikke tilstrækkelig til at fjerne støvet, og det var med jævne mellemrum nødvendigt, at rengøre filtrene på anden vis.

Støvniveau

Støvkoncentrationen under fejning uden sidebørster virkede lav ved alle tre fejemaskiner. Det gode sammenspil mellem sidebørste og børstevalse på fejemaskinerne fra Kärcher og Clarke bevirkede, at brugerne ikke registrerede ophvirvling eller gener af støv, når sidebørsten var slået til. Modsat gav den hurtigt roterende sidebørste på fejemaskinen fra Electrolux anledning til ophvirvling af meget støv, når sidebørsten blev benyttet.

Tømning af affaldsbeholderen fra Electrolux og Clarke var let og gav ikke anledning til en generende støvkoncentration. Manuel hjælp i forbindelse med tømning af affaldsbeholderen fra Kärcher medvirkede til en større ophvirvling af støv. Desuden var det nødvendigt at have ansigtet tættere på tømningsstedet end ved tømning af affaldsbeholderen fra Electrolux og Clarke. Det anbefalelses derfor at anvende støvmaske ved tømning af affaldsbeholderen fra Kärcher fejemaskinen.

Støjniveau

Der blev ikke foretaget støjmålinger af fejemaskinerne, men det blev vurderet, at støjniveauet var meget lavt for alle tre fejemaskiner. Fra firmaernes side var der for fejemaskinerne Electrolux og Kärcher oplyst et støjniveau på 66 dB. Til sammenligning kan nævnes, at støjniveauet for almindelig tale er ca. 60-65 dB. Det vurderes, at støjniveauet for fejemaskinen fra Clarke lå på samme niveau som de to andre fejemaskiner.

Opladning

Det var let at oplade de tre fejemaskiner, dog var det lettest at oplade fejemaskinerne fra Kärcher og Clarke, da ladestikket var monteret ved førergrebet, mens ladestikket på fejemaskinen fra Electrolux var monteret under låget.

Holdbarhedsmæssigt er det dog ikke ubetinget en fordel, at ladestikket på fejemaskinerne fra Kärcher og Clarke sidder ubeskyttet mod fugt og snavs.


Vurdering

Brugernes generelle vurdering var, at fejemaskinen fra Kärcher var bedst, men at fejemaskinerne hver især havde deres fordele og ulemper.

På baggrund af brugernes generelle vurdering af de tre fejemaskiner opstilles følgende vejledende krav til fejemaskiner.

  • Motorstørrelse bør minimum være 450 W for at kunne yde et tilstrækkeligt sug til at udføre en effektiv rengøring.
  • For at udnytte affaldsbeholderens kapacitet optimalt bør fejemaskiner være opbygget med overfejningsprincippet, der slynger affaldet op i beholderen.
  • Affaldsbeholderen skal være let at tømme, så unødig ophvirvling af støv undgås.
  • Rystesystemet skal kunne renholde filteret uden manuel hjælp.
  • Det skal være muligt at frakoble sugesystemet, så rengøring af våde arealer muliggøres.
  • Hastigheden på børstevalsen- og sidebørste, skal være afpasset efter hinanden så en effektiv opfejning og mindst mulig støvophvirvling opnås.
  • Fejelæben/gummilisten skal kunne løftes fra førergrebet
  • Det skal være muligt at betjene sidebørsten fra førergrebet.

Appendiks - beskrivelse affejemaskinerne

Fejemaskine type KC 500 ET

ALTO (Clarke)

Dimensioner, l x b x h, mm

950x750x1000

Fejebredde m. sidebørste, mm

670

Fejebredde m. standardbørste, mm

500

Batteri, V/Ah

12/100

Motorstørrelse, W

360

Kapacitet, m²/time

2500

Køretid, timer

3

Hastighed, km/t

4

Lydniveau, dB

-

Filtermateriale

Papir

Filteroverflade, m²

1,3

Filterryster

Mekanisk

Beholdervolumen, l

32

Vægt, uden batteri, kg

68

Opladning, time

8

Beskrivelse

Fejemaskinen er fremstillet af hård plast. Markedsføres til tør fejning. Det er muligt at frakoble sugeren ved rengøring af våde arealer. Det opfejede snavs opsamles i affaldsbeholderen ved hjælp af fremfejningsprincippet. Filtreringssystem med papirfilter, der tilbageholder støv ned til 15 mikrometer.

Vurdering

Effektiviteten var ved opfejning af foder-piller og støv i mindre grad tilfredsstil-lende, og slet ikke tilfredsstillende ved opfejning af halm.

Med hensyn til kørsel og håndtering var fejemaskinen lille og fiks, og betjeningen af sidebørsten var i høj grad tilfredsstil-lende.Fejemaskinenes dimensioner var i høj grad tilfredsstillende.

Tømning af affaldsbeholderen var i høj grad tilfredsstillende, mens rystesystemet til renholdelseaf filteret slet ikke var  tilfredsstillende.

Støvniveauet var ved fejning med og uden sidebørste henholdsvis i høj grad tilfredstillende og i nogen grad tilfredsstillendeTømning af affaldsbeholderen var i høj grad tilfredsstillende.

Støjniveauet var meget lavt og i høj grad tilfredsstillende. Opladning af fejemaskinen var let og i høj grad tilfredsstillende.  

Fejemaskine type KSM 750 BAT, Kärcher

Dimensioner, l x b x h, mm

1250x690x1150

Fejebredde m. sidebørste, mm

710

Fejebredde m. standardbørste, mm

550

Batteri, V/Ah

12/60

Motorstørrelse, W

480

Kapacitet, m²/time

2850

Køretid, timer

1,5

Hastighed, km/t

4

Lydniveau, dB

66

Filtermateriale

Polyester

Filteroverflade, m²

2,1

Filterryster

Mekanisk

Beholdervolumen, l

40

Vægt, uden batteri, kg

91

Opladning, time

8

Beskrivelse

Fejemaskinen er fremstillet af hård plast. Markedsføres kun til tør fejning. Det opfejede snavs opsamles i affaldsbeholderen ved hjælp af overfejningsprincippet. Filtreringssystem med vaskbart polyesterfilter. Det er muligt at frakoble sugeren ved rengøring af våde arealer. Førergrebet kan justeres i højden.

Vurdering

Effektiviteten ved opfejning af støv, fo-derpiller og halm var i nogen grad tilfreds-stillende. Hastigheden på sidebørsten og børstevalsen var i høj grad tilfredsstillende.

Kørsel, håndtering, betjening og dimensioner var i høj grad tilfredsstillende.

Rystesystemet til renholdelse af fil-tret var i høj grad tilfredsstillende, mens tømning af affaldsbeholderen i mindre grad var tilfredsstillende.

Støvniveauet ved fejning med og uden sidebørste var i høj grad tilfredsstillende.

Ved tømning af affaldsbeholderen var støvniveauet generende og kun i mindregrad tilfredsstillende.

Støjniveauet og opladning af fejemaskinen var i høj grad tilfredsstillende.

Fejemaskine type SW 5070B, Electrolux

Dimensioner, l x b x h, mm

1180x820x910

Fejebredde m. sidebørste, mm

700

Fejebredde m. standardbørste, mm

750

Batteri, V/Ah

12/140

Motorstørrelse, W

600

Kapacitet, m²/time

3500

Køretid, timer

2,5

Hastighed, km/t

4

Lydniveau, dB

66

Filtermateriale

Papir

Filteroverflade, m²

2,5

Filterryster

Mekanisk

Beholdervolumen, l

50

Vægt, uden batteri, kg

105

Opladning, time

8

Beskrivelse

Fejemaskinen er fremstillet af hård plast. Markedsføres kun til tør fejning. Det opfejede snavs opsamles i affaldsbeholderen ved hjælp af overfejningsprincippet. Filtreringssystem med papirfilter, der tilbageholder støvet ned til 10 mikrometer. Det er muligt at frakoble sugeren ved rengøring af våde arealer. Fejemaskinen er ved føregrebet forsynet med en hæveanordning for fejelæbe/gummiliste. Føregrebet kan justeres i højden.

Vurdering

Effektiviteten ved opfejning af foderpiller var i nogen grad tilfredsstillende, mens opfejning af halm og støv i høj grad var tilfredsstillende.Sidebørsten kørte for hur-tigt i forhold til børstenvalsen, og var i mindre grad tilfredsstillende.

Håndtering af fejemaskinen og fejemaskinens dimensioner var imindre grad tilfredsstillende. Fejemaskinens vægt var slet ikke tilfredsstillende

Det var i høj grad tilfredsstillende at tømme affaldsbeholderen, mens filterry-stesystemet til renholdelse af filteret slet ikke var tilfredsstillende.

Støvniveauet ved fejning med sidebørste var slet ikke tilfredsstillende pga. sidebørstens hurtige rotationer. Støvniveauet ved fejning uden sidebørste og under tømning af affaldsbeholderen var henholdsvis i høj grad tilfredsstillende.

Støjniveauet var i høj grad tilfredsstillende og opladning var i nogen grad tilfredsstillende.  

Prisliste

Produkt pris

Clarke

Kärcher

Electrolux

Fejemaskine
(incl. lader + batteri)

15.400

 

28.600

 

32.996

 

Tilbehør

Standard sidebørste

Sidebørste blød

Sidebørste hård

Standard børstevalse

Børstevalse hård

Filter (papir)

Fladfilter (polyester)

Batteri

Lader

280

280

280

610

610

420

995 ¹)

1450

1400

510

490

600

940

2060

-

620

3250

4515

250

250

195

490

490

185

225 ¹)

5260

5670

Priserne er vejledende excl. moms fra januar 1999. ¹) Filtrerer ned til 5 mikrometer


Institution: Landsudvalget for Svin, Videncenter for Svineproduktion, Den rullende Afprøvning

Forfatter: Henriette Viuf Steinmetz

Udgivet: 14. oktober 1999

Fagområde: Inventar