16. oktober 2003

Meddelelse Nr. 625

Tørfoder ad libitum til løsgående, drægtige søer

Tørfoder ad libitum til løsgående, drægtige søer kan ikke anbefales som følge af risiko for reduceret kuldstørrelse samt et højere foderforbrug.

Tørfoder ad libitum blev sammenlignet med restriktiv tildeling af tørfoder i to besætninger med løsgående, drægtige søer. De anvendte fodringsprincipper til restriktiv fodring var ’fodring på gulv’ (besætning 1) og ’biologisk fiksering/bio-fix fodring’ (besætning 2).

Følgende forsøgsbehandlinger indgik i afprøvningen:

Kontrolgruppe:

Restriktiv fodring via ’fodring på gulv’ eller ’bio-fix fodring’.

Forsøgsgruppe:

Ad libitum fodring via tørfoderautomater.

Der blev i afprøvningen anvendt to forskellige ad libitum blandinger for at tilgodese søernes behov for stivelse først og sidst i drægtighedsperioden.

I begge besætninger var foderforbruget for de ad libitum fodrede søer cirka 3,4 FEs pr. so pr. dag (varierende fra 2,2 til 4,4 FEs pr. so pr. dag).

Afprøvningen viste, at ad libitum fodrede søer fik 0,3 totalfødte grise færre pr. kuld end søer, der blev fodret restriktivt. Denne forskel var statistisk sikker. Der blev ikke fundet statistisk sikker forskel mellem de to fodringsstrategier med hensyn til faringsprocent og kuldvægt ved faring.

Den gennemsnitlige tilvækst i drægtighedsperioden for ad libitum fodrede søer var 71 kg i besætning 1 og 81 kg i besætning 2. Det var henholdsvis 11 og 18 kg højere end tilvæksten på de restriktivt fodrede søer. Der var ingen forskel i spredningen på søernes tilvækst.

Der blev fundet en statistisk sikker sammenhæng mellem bidsår og fodringsstrategi. I begge besætninger var der flere ad libitum fodrede søer uden bidsår sammenlignet med restriktivt fodrede søer. Der blev fundet en statistisk sikker lineær stigende sammenhæng mellem tidspunktet i drægtigheden og antal søer uden bidsår. Der var flest søer med bidsår forårsaget af rangordendannelsen i den første del af drægtighedsperioden. Dette var tilfældet ved begge fodringsstrategier. I besætning 1 blev der fundet en statistisk sikker forskel på antal bidsår i forhold til søernes kuldnummer. Unge søer havde således flere bidsår end søer, der havde haft seks kuld eller mere.

Tørfoder ad libitum til løsgående, drægtige søer kan ikke anbefales på grund af risikoen for reduceret kuldstørrelse samt det store foderforbrug og de høje omkostninger ved indkøb af egnede foderblandinger. Dette på trods af, at det er billigere at etablere stipladser til ad libitum fodring af løsgående, drægtige søer, og at søerne viser et lavere aggressionsniveau.

Baggrund

Der er behov for at udvikle samt videreudvikle forskellige løsdriftssystemer, som tilgodeser søernes adfærd og velfærd samt behov for næringsstoffer. Disse krav skal imidlertid stilles op imod kravet om at opnå en høj produktivitet i soholdet og dermed et lavt foderforbrug.

Foder med et højt fiberindhold til løsgående, drægtige søer medfører, at søernes huld bliver mere ensartet og forbedrer tilsyneladende søernes velfærd, idet de bl.a. bliver mere rolige. Disse erfaringer stammer fra en afprøvning med ensileret sukkerroeaffald til løsgående, drægtige søer (Den rullende Afprøvning, Meddelelse nr. 421, 1999), i en afprøvning af foder med 60 pct. Pulpetter (roepiller) til løsgående, drægtige søer (Den rullende Afprøvning, meddelelse nr. 444, 1999), samt i forsøg gennemført af Danmarks JordbrugsForskning, Foulum (Vestergaard, 1997).

I modsætning til fodringsprincipper og sammensætning af foderblandinger til restriktiv fodring af søer er sammensætning af ad libitum blandinger eller indretning af stier til ad libitum fodrede løsgående søer ikke særlig velbeskrevet i international litteratur.

Engelske forsøg (Brouns, et al., 1995) med individuelt opstaldede, drægtige søer viste, at foderblandinger med et stort indhold af opløselige fibre, som især findes i roepiller, havde en begrænsende effekt på søers foderoptagelse. Dels fordi det fylder meget i maven, dels fordi næringsstofferne frigives langsomt fra fordøjelsessystemet og derved forlænger mæthedsfornemmelsen. Endvidere havde foder med store mængde opløselige fibre en effekt på søernes adfærd. De blev bl.a. meget rolige og brugte væsentligt mere tid på at æde. Det engelske forsøg viste også, at foder med store mængder uopløselige fibre fra fx hvedeklid, havreskaller mv. ikke havde den samme begrænsende effekt på søernes foderoptagelse.

I 27 besætninger, fordelt over hele landet, blev der gennemført en undersøgelse vedrørende ad libitum fodring af løsgående, drægtige søer (Den rullende Afprøvning, Erfaring nr. 9903, 1999). Der blev indsamlet erfaringer vedrørende fodersammensætning, indretning, automater osv. Det var ikke ud fra undersøgelsen muligt at give en generel anbefaling angående ad libitum blandingers sammensætning.

En tidligere afprøvning, der fokuserede på det optimale indhold af roepiller i relation til søers foderoptagelse og adfærd, viste, at et indhold på cirka 45 pct. roepiller var det mest optimale (Den rullende Afprøvning, Meddelelse nr. 424, 1999).

Et fiberkoncept blev baseret på alle ovennævnte undersøgelser (Den rullende Afprøvning, Notat nr. 9924, 1999) og danner grundlag for denne afprøvning. Konceptet går i korthed ud på at anvende to drægtighedsblandinger eller niveauer af Pulpetter valgt for at tilgodese søernes forsyning af glukose først og sidst i drægtighedsperioden. I disse perioder er der et større behov for glukose i forbindelse med implantation af fostre samt fostrenes tilvækst i de sidste 2-3 uger. Indholdet af stivelse, der omdannes til glukose, i blandingerne reduceres markant, når en væsentlig andel af kornet udskiftes med roepiller/Pulpetter. Pulpetter i diegivningsfoderet er valgt for at fastholde den mikroflora, der skal omsætte fibrene i den bagerste del af soens fordøjelsessystem.

Nærværende afprøvning havde til formål at undersøge, om tørfoder ad libitum til løsgående, drægtige søer havde indflydelse på antal totalfødte grise pr. kuld, faringsprocent, spredning på søernes tilvækst samt søernes adfærd målt som aggression mod hinanden.

Ad libitum fodring blev sammenlignet med restriktiv fodring via fodringsprincipperne ’fodring på gulv’ og ’biologisk fiksering/bio-fix fodring’.

Materialer og metoder

Ad libitum fodring med tørfoder blev afprøvet i to besætninger med forskellige fodringsprincipper til restriktiv fodring af løsgående, drægtige søer. Gylte og omløbere var ikke omfattet af afprøvningen.

Grupper

Følgende forsøgsbehandlinger indgik i afprøvningen:

Kontrolgruppe:

Restriktiv fodring via ’fodring på gulv’ eller ’bio-fix fodring’.

Forsøgsgruppe:

Ad libitum fodring via tørfoderautomater.

Søerne blev ved fravænning tildelt et gruppenummer på følgende måde: Søer, der blev løbet i den 1. uge fik gruppe nr. 1; søer, der blev løbet i uge 2 fik gruppe nr. 2; søer løbet i uge 3 fik gruppe nr. 1 osv. Søer i begge forsøgsgrupper og besætninger blev indsat i løsdrift straks efter løbning.

Karakteristik af besætningerne fremgår af tabel 1.

Tabel 1. Karakteristik af besætningerne

Besætning:

1

2

Besætningsstørrelse:

Cirka 360 søer

Cirka 550 søer

Indretning/gulvudformning i drægtighedssti:

Betongulv i æde- og lejeareal belagt med et tyndt lag halm. Spaltegulv i gødeareal

Betongulv i æde- og lejeareal belagt med et tyndt lag halm. Spaltegulv i gødeareal

Flokstørrelse:

14 – 18 søer

6 – 10 søer

Princip for restriktiv fodring i drægtighedsafdeling:

Fodring på gulv

Biologisk fiksering/bio-fix fodring

Ædeplads, udformning og antal:

Foderet blev spredt ud over gulvet i lejearealet

50 cm bred med 50 cm bred hoved-/skulderadskillelse. Antal ædepladser svarede til antal søer i stien

Antal foderautomater i stier med ad libitum fodring:

2

1

Antal daglige fodringer for de restriktivt fodrede søer, stk.

1

1

Vandforsyning:

Drikkekop

Drikkekop

I afprøvningen blev der anvendt foderautomater, S.O. 11, fra Wagner Domino A/S, fordi de i en tidligere produkttest af forskellige ad libitum automater til løsgående, drægtige søer (Den rullende Afprøvning, Erfaring 0104, 2001), havde vist sig at være bedst. Antal søer pr. automat var cirka 10.

Foder og fodring

Foder til de golde, drægtige og diegivende søer havde et indhold af næringsstoffer, der svarede til normen, jf. Fokus På Normer for Næringsstoffer, 1998, Landsudvalget for Svin. De anvendte foderblandingers sammensætning af råvarer og næringsstoffer fremgår af appendiks 1.

Goldperioden

I løbeafdelingen blev søerne fodret med diegivningsblanding efter tilnærmet ædelyst.

Drægtighedsperioden

Søer i kontrolgruppen blev fodret restriktivt, men efter huld. Samme blanding blev anvendt i hele drægtighedsperioden. I besætning 1 blev de restriktivt fodrede søer fodret med en drægtighedsblanding, der bl.a. indeholdt 38 pct. Pulpetter. I besætning 2 med en drægtighedsblanding, der bl.a. indeholdt 15 pct. Pulpetter og 20 pct. hvedeklid.

Søer i forsøgsgruppen havde fri adgang til foder via foderautomat hele døgnet. Der blev fodret med to ad libitum drægtighedsblandinger:

  • ’Introblandingen’ med bl.a. 30 pct. Pulpetter og 22 pct. hvedeklid blev tildelt ad libitum via foderautomat i de første tre uger samt i de sidste to uger af drægtighedsperioden
  • ’Ad libitum blanding’ med bl.a. 50 pct. Pulpetter og 20 pct. hvedeklid blev tildelt ad libitum via foderautomat fra 4. til 14. drægtighedsuge.

Begrundelsen for ovennævnte strategi med to foderblandinger fremgår af Den rullende Afprøvning, Notat nr. 9924, 1999. Kort beskrevet er de to drægtighedsblandinger eller niveauer af Pulpetter valgt for at tilgodese søernes forsyning af glukose først og sidst i drægtighedsperioden. I disse perioder er der et større behov for glukose i forbindelse med implantation af fostre samt fostrenes tilvækst i de sidste 2-3 uger.

Søer, der blev magre i perioden fra 4.-14. drægtighedsuge, kunne tildeles ’introblandingen’.

Foderforbruget pr. sti ved ad libitum fodring blev målt over en periode på 2-3 dage, når søerne var 7-11 uger henne i drægtighedsperioden. I de perioder, hvor foderforbruget blev bestemt, blev automaterne fyldt manuelt. Det var ikke praktisk muligt at måle foderforbruget hos de restriktivt fodrede søer.

Diegivningsperiode

I farestalden blev alle søer uanset forsøgsgruppe fodret med samme foderblanding. Der blev fodret efter tilnærmet ædelyst. Diegivende søer blev fodret med en diegivningsblanding, der indeholdt 10 pct. roepiller. Pulpetter i diegivningsfoderet blev valgt for at fastholde den mikroflora, der skal omsætte fibrene i den bagerste del af soens fordøjelsessystem (Den rullende Afprøvning, Notat nr. 9924, 1999).

Omløbere

Søer, der løb om/blev fundet tomme, blev registreret med nummer og dato. Disse søer blev løbet igen, men den efterfølgende drægtighed og kuldresultater herfra indgik ikke i afprøvningen. Først ved næste cyklus indgik søerne igen i afprøvningen.

Registreringer

Der blev ført produktionskontrol i soholdet. Kuldet blev vejet straks efter faring.

Udtagningsårsager

Det blev noteret, hvornår og hvorfor søer blev taget ud af stier i drægtighedsstalden. Foruden omløbning/ikke-drægtig blev følgende udtagningsårsager anvendt:

- aggressiv

- tynd

- yversvamp

- staldudnyttelse

- overfaldet

- fed

- klovbylder

 

- dårlige ben

- overfaldet og død

- slagtet

 

- bange for andre søer

- død

- skadet af inventar

 


Følgende procedurer blev anvendt til søer, der blev taget ud af stierne af andre årsager end omløbning (ikke-drægtig):
  • Søer fra begge grupper; hvis hændelsen skete mere end fire uger efter løbning, blev søerne flyttet til en anden sti, hvor de blev fodret restriktivt med ’So ad lib. Intro’
  • Søer fra gruppe 2; hvis hændelsen skete mindre end fire uger efter løbning, blev søerne flyttet til en sti, hvor de blev fodret ad libitum med ’ad lib. blandingen’. Søer, der af praktiske årsager ikke kunne fodres med den planlagte foderblanding i implantationsperioden, blev taget ud af afprøvningen.

Vejning af søer

Alle søer blev vejet, når de blev flyttet fra løbe- til drægtighedsafdelingen, og når de blev flyttet fra drægtighedsafdelingen til farestalden.

Bidsår

I drægtighedsperioden blev frekvensen af bidsår på søerne talt af registreringsteknikeren. Bidsår blev anvendt som en indikator for aggressionsniveauet mellem søer. Følgende retningslinier blev anvendt:

  • Søerne blev undersøgt for bidsår på følgende observationstidspunkter:
        -  3-5 dage efter indsættelse i løsdrift
        -  cirka 14 dage efter indsættelse
        -  cirka 28 dage efter indsættelse
        -  herefter én gang om måneden
  • Alle bidsår blev optalt særskilt. Det vil sige, at sår blev talt særskilt med, selv om det var sandsynligt, at tætsiddende og parallelle sår stammede fra samme bid
  • Ved optællingen blev der skelnet mellem bidsår på soens vulva samt tre zoner på den ene side af soen; hoved/skulder, side og bagpart

Foderanalyser

Hvert kvartal blev der udtaget en stikprøve af foderblandingerne, som blev sendt til AnalyCen A/S til analyse for råprotein, råfedt, aske, vand, EFOS (enzym fordøjeligt organisk stof), calcium og fosfor. Hvert andet sæt foderprøver blev ligeledes analyseres for aminosyrerne: lysin, methionin, cystin og treonin.

Statistik

Der blev gennemført cirka 500 kuld pr. forsøgsgruppe pr. besætning, i alt cirka 2.000 kuld. Et kuld blev betragtet som en gentagelse.

De primære forsøgsparametre var totalfødte grise pr. kuld, faringsprocent, frekvensen af bidsår på søerne og spredning på søernes tilvækst i drægtighedsperioden. Totalfødte grise pr. kuld, faringsprocent og bidsår blev analyseret ved hjælp af SAS procedure GLM, GENMOD og Mixed.

Sekundære forsøgsparametre var øvrige reproduktionsresultater, foderforbrug og udtagningsårsager.


Resultater og diskussion

Foderets næringsstofindhold

Analyser af de anvendte foderblandinger viste, at indholdet af næringsstoffer stemte overens med det forventede/deklarerede indhold, appendiks 2.

Der er stor forskel på nedbrydningshastigheden og energiudnyttelsen på de forskellige typer af kulhydrater. Sukker og stivelse nedbrydes hurtigt ved hjælp af enzymer i tyndtarmen og blodets indhold af glukose og insulin stiger hurtigt efter foderoptagelsen. Fibrene nedbrydes langsomt af mikroorganismer i tarmsystemet, og optagelsen af energi (flygtige, fede syrer) sker over en lang periode. Insulinniveauet er derfor højere over en længere periode, når foderet indeholder store mængder fibre. Insulin hæmmer udskillelsen af stresshormoner (Vestergaard, 1997). Dette forventes at have indflydelse på søernes adfærd, der vil være mindre aggressiv.

Foderets indhold af kulhydrater var stort set ens, men der var stor forskel på kulhydratfaktionens sammensætning. Tabel 2 viser foderets indhold af kulhydrater samt kulhydratfaktionens sammensætning i procent af tørstof . Indholdet af sukker var stort set ens i de tre blandinger, men der var stor forskel på indholdet af stivelse mellem kontrolblandingerne og ad libitum blandingerne. Med hensyn til opløselige og uopløselige fibre svarede indholdet i ’kontrol, besætning 1’ stort set til indholdet i de to ad libitum blandinger, mens indholdet i ’kontrol, besætning 2’ var noget lavere.

Tabel 2. Foderets sammensætning af kulhydrater (beregnet), pct.

Fodringsstrategi

Restriktivt

Ad libitum

Blandingens navn

Kontrol,
besætning 1

Kontrol,
besætning 2

Intro-
blandingen

Ad libitum
blandingen

Kulhydrater, pct. af tørstof

74

72

67

71

Sukker

5

6

7

6

Stivelse

24

33

13

7

Opløselige fibre

18

9

15

22

Uopløselige fibre

27

24

32

36

Beregninger har tidligere vist, at søer i implantationsperioden og i de to sidste uger før faring skal have 200-300 gram stivelse pr. dag for at undgå en mangelsituation, der begrænser antal totalfødte grise pr. kuld eller kuldvægten ved faring. Tilsvarende har søer behov for 150-200 gram stivelse pr. dag i den mellemliggende periode. Som det fremgår af figur 1, skal de ad libitum fodrede søer æde 2 til 2,5 kg foder pr. dag for at få tilstrækkeligt med stivelse til en optimal reproduktion.


Figur 1. Den beregnede mængde stivelse ved forskellige daglige foderoptagelser

Foderforbrug

Foderforbruget hos de ad libitum fodrede søer var ens i de to besætninger (tabel 3), og det var ikke muligt at se en sammenhæng mellem foderforbrug og antal søer pr. foderautomat. I gennemsnit åd søerne 3,8 til 3,9 kg foder pr. dag, svarende til 3,4 til 3,5 FEs pr. dag. Som det ligeledes fremgår af tabel 3 varierede foderoptagelsen mellem 2,2 til 4,4 FEs pr. dag, svarende til 2,5 til 5,0 kg pr. dag. Set i relation til søernes forsyning af stivelse betyder det, vurderet på gennemsnitsværdier, at søerne fik tilstrækkeligt med stivelse, jf. figur 1.

Tabel 3. Foderforbrug for ad libitum fodrede søer pr. dag

Besætning

1

2

Gentagelser, stk.

30

30

Foderforbrug pr. so pr. dag, kg

3,8

3,9

Foderforbrug pr. so pr. dag, FEs

3,4

3,5

Minimum/maksimum foderforbrug pr. so pr. dag, FEs

2,2 / 4,2

2,5 / 4,4

Registreringer af de ad libitum fodrede søers foderforbrug viste, at foderforbruget var højt. Dette sammenholdt med en p.t. højere pris på foder indeholdende store mængder fibre gør dette fodringsprincip uøkonomisk, selv om det er billigere at etablere.

Reproduktionsresultater og kuldvægt

Da der ikke blev fundet vekselvirkning mellem de to besætninger, er resultaterne for faringsprocent, totalfødte grise pr. kuld og kuldvægt ved faring slået samme i tabel 4. Afprøvningen viste, at ad libitum fodrede søer fik 0,3 totalfødte grise færre pr. kuld end søer, der blev fodret restriktivt. Denne forskel var statistisk sikker (p=0,03).

Der blev ikke fundet statistisk sikker forskel mellem de to fodringsstrategier med hensyn til faringsprocent og kuldvægt ved faring.

Tabel 4. Faringsprocent, totalfødte grise pr. kuld samt kuldvægt ved faring, eksklusiv gylte og omløbere

Fodringsstrategi

Restriktivt

Ad libitum

Løbninger, stk.

1.226

1.304

Faringsprocent

89,4

88,6

Totalfødte grise pr. kuld, stk.

13,8 a

13,5 b

Kuldvægt ved faring, kg

19,6

19,5

a, b: forskellige bogstaver i samme række betyder statistisk sikker forskel (p<0,05)

Afprøvningen viste således, at ad libitum fodring førte til en reduktion i kuldstørrelsen. Dette kunne skyldes, at fiberkonceptet (Den rullende Afprøvning, Notat nr. 9924, 1999) ikke forsyner søer med en tilstrækkelig mængde stivelse i implantationsperioden, hvor kuldstørrelsen let kan påvirkes. Tilsvarende effekt er set ved fodring af drægtige søer med fuldfoder indeholdende friskt sukkerroeaffald (Den rullende Afprøvning, meddelelse nr. 421, 1999).

At der ikke blev fundet forskel i kuldvægten ved faring skyldes antageligt, at fiberkonceptet fungerede, og dermed sikrede tilstrækkelig med stivelse i den periode, hvor fostrene har deres primære tilvækst.

Søernes vægt og tilvækst

Søernes vægt ved indsættelse og afgang fra drægtighedsstald, tilvækst og spredning på søernes tilvækst fremgår af tabel 5. Søernes vægt ved indsættelse i drægtighedsstalden var ens mellem grupper indenfor de to besætning.

Tabel 5. Søernes vægt ved indsættelse og afgang fra drægtighedsstald (kun søer, der har faret), tilvækst samt spredning på søernes tilvækst

Besætning

1

2

Fodringsstrategi

Restriktivt

Ad libitum

Restriktivt

Ad libitum

Søer vejet, stk.

614

674

612

630

Vægt ved indsættelse, kg

226

225

220

220

Vægt ved afgang, kg

286

296

282

300

Tilvækst, kg

60

71

62

80

Spredning på tilvækst, kg

21

20

24

27

Der blev fundet en tilvækst hos de ad libitum fodrede søer, der var henholdsvis 11 og 18 kg større end tilvæksten på de restriktivt fodrede søer. En gennemsnitlig tilvækst på 60 kg for restriktiv gruppefodrede søer  (besætning 1) stemmer overens med tidligere fundne værdier (Den rullende Afprøvning, Meddelelse nr. 444, 1999), men der er også opnået væsentlige lavere tilvækst – 36 til 42 kg – ved ’fodring på gulv (Den rullende Afprøvning, Meddelelse nr. 278, 1994). Vurderet på de restriktivt fodrede søers tilvækst har foderforbruget været højt i begge besætninger. Dette kan være en bevidst strategi fra driftslederens side for at få disse fodringsprincipper til at fungere, da det vil gøre søerne mere rolige. For begge foderstrategier gælder, at søernes tilvækst og dermed foderforbrug var for højt.

Spredningen på søernes tilvækst var ikke forskellig mellem forsøgsgrupper indenfor besætning, på trods af at søerne blev fodret efter forskellige strategier. Fodringsprincippet til restriktiv fodring i besætning 2 (bio-fix fodring), der betragtes som delvist styret, medførte ikke en mindre spredning på søernes tilvækst sammenlignet med de restriktivt fodrede søer i besætning 1 (fodring på gulv). ’Fodring på gulv’ betragtes som det mest konkurrenceprægede fodringsprincip til løsgående, drægtige søer, og der er ikke mulighed for at styre, hvor meget hver enkelt so æder. Vurderet på søernes tilvækst og spredningen på søernes tilvækst er der ikke noget, der tyder på, at bio-fix fodring sikrer søernes energiforsyning i højere grad end ’fodring på gulv’.

Bidsår

Bidsår på søerne blev registreret, da det kan give en indikation af aggressionsniveauet mellem søer på de forskellige foderstrategier. Umiddelbart kunne det forventes, at der var flere søer med bidsår i den første del af drægtighedsperioden, svarende til de første to observationstidspunkter, da det er i denne periode rangordendannelsen finder sted. Det var desuden forventet, at der ville forekomme flere bidsår på søernes hoved/skulderregion, da søerne som regel står hoved/skulder mod hoved/skulder i forbindelse med rangordenkampe (van Putten og Buré, 1997).

Besætning 1

Gennemsnitsværdien for bidsår på hoved/skulder for alle observationstidspunkter var statistisk sikkert lavere (p=0,002) for søer i besætning 1, der blev fodret ad libitum, hvilket også var tilfældet ved de fem forskellige observationstidspunkter, tabel 6. Der var ikke statistisk sikker forskel mellem fodringsstrategier med hensyn til bidsår på søernes side, bagpart eller vulva. Der var generelt få søer med bidsår på side, bagpart og vulva. De fundne resultater kunne indikere, at ad libitum fodrede søer var mindre aggressive i forbindelse med rangordendannelsen end søer, der blev fodret restriktivt, selv om foderblandingen i denne besætning indeholdt knap 40 pct. roepiller, hvilket formodentligt også har haft en effekt på aggressionsniveauet. Færre bidsår og dermed færre aggressioner mellem de ad libitum fodrede søer gav imidlertid ikke udslag i reproduktionsresultaterne i form af flere totalfødte grise pr. kuld.

Tabel 6. Andelen (pct.) af søer i besætning 1 uden bidsår i de anførte områder. Fordelt på fem observationstidspunkter i løbet af drægtighedsperioden

Område på soens krop

Hoved/skulder

Side

Bagpart

Vulva

Fodringsstrategi 

Restrik-
tivt

Ad libitum

Restrik-
tivt

Ad
libitum

Restrik-
tivt

Ad
libitum

Restrik-
tivt

Ad
libitum

1. observation

54

67

74

83

83

89

98

98

2. observation

50

65

72

63

88

88

98

99

3. observation

52

85

70

85

90

95

97

100

4. observation

71

84

82

89

96

96

97

98

5. observation

70

93

81

88

98

94

94

99

Gennemsnit alle observationer

59a

77b

76

81

91

92

97

99

a, b: Forskellige bogstaver i samme række betyder statistisk sikker forskel (p<0,05)

For begge fodringsstrategier i besætning 1 var der statistisk sikker lineær stigende sammenhæng mellem de fem observationstidspunkter i relation til søer uden bidsår på hoved/skulder (p=0,003) og bagpart (p=0,002), figur 2. I begge tilfælde var hældningen den samme. Der blev ikke fundet tilsvarende statistisk sikker lineær sammenhæng for bidsår på søernes side eller vulva. Der var generelt få søer med vulvabid.


Figur 2. Andelen af søer i besætning 1 uden bidsår på hoved/skulder og bagpart i relation til fodringsstrategi og tidspunkt i drægtighedsperioden (regnnr). Hoved/skulder (restriktivt) = +, hoved/skulder (ad libitum) = , bagpart (restriktivt) = *, bagpart (ad libitum) = .

Besætning 2

Gennemsnitsværdien for bidsår på hoved/skulder var statistisk sikkert lavere (p=0,01) for søer i besætning 2, der blev fodret ad libitum, hvilket også var tilfældet ved fire af de fem forskellige observationstidspunkter, tabel 7. Ved begge fodringsstrategier havde stort set alle søer ved første observationstidspunkt bidsår på hoved/skulder, men antallet af søer uden bidsår steg relativt hurtigt i gruppen med ad libitum fodrede søer og omfattede sidst i drægtighedsperioden knapt 50 pct. i modsætning de restriktivt fodrede søer, hvor der selv til sidst i drægtighedsperioden kun var 15 pct. uden bidsår. Sidst i drægtighedsperioden kan der ikke normalt forventes så mange søer med bidsår, med mindre søerne oplever, at deres resurser er begrænsede i relation til fx sti, flok og fodringsstrategi. I den situation er det naturligt for søer at kæmpe om de resurser, der er tilstede.

Tabel 7. Andelen (pct.) af søer i besætning 2 uden bidsår ved fem observationstidspunkter i løbet af drægtighedsperioden

Område på soens krop

Hoved/skulder

Side

Bagpart

Vulva

Fodringsstrategi

Restrik-
tivt

Ad
libitum

Restrik-
tivt

Ad
libitum

Restrik-
tivt

Ad
libitum

Restrik-
tivt

Ad
libitum

1. observation

1

1

11

20

29

38

98

98

2. observation

10

24

33

54

49

63

97

100

3. observation

11

34

35

36

51

71

97

99

4. observation

22

38

37

53

56

67

100

98

5. observation

15

44

37

60

47

82

93

92

Gennemsnit alle observationer

11 a

28 b

30 a

45 b

46 a

63 b

97

98

a, b: Forskellige bogstaver i samme række betyder statistisk sikker forskel (p<0,05)


Der var ligeledes statistisk sikkert flere ad libitum fodrede søer i besætning 2 uden bidsår på side (p=0,04) og bagparten (p=0,01), hvilket også i begge tilfælde var gældende ved alle observationstidspunkter. Der var ikke forskel mellem fodringsstrategierne med hensyn til bidsår på vulva. Generelt var der få søer med vulvabid.


Figur 3. Andelen af søer i besætning 2 uden bidsår på hoved/skulder og bagpart i relation til fodringsstrategi og tidspunkt i drægtighedsperioden (regnnr). Hoved/skulder (restriktivt) = +, hoved/skulder (ad libitum) = , bagpart (restriktivt) = *, bagpart (ad libitum) = .

For begge fodringsstrategier i besætning 2 var der statistisk sikker lineær stigende sammenhæng mellem de fem observationstidspunkter og bidsår på hoved/skulder (p=0,01), side (p=0,02) og bagpart (p=0,01) samt en tendens med hensyn til bidsår på vulva (p=0,08), tabel 7. For bidsår på hoved/skulder og bagpart er det tillige vist i figur 3. I alle tilfælde var hældningen den samme, men der var statistisk sikker forskel på niveauet mellem de to grupper til fordel for gruppen med ad libitum fodrede søer.

De fundne resultater indikerer, at ad libitum fodring af søer ikke mindsker aggressionerne mellem søer i forbindelse med rangordendannelsen, når opstaldningsforholdende er som beskrevet for besætning 2. Som det fremgår af tabel 7, var det først ved 2. og 3. observationstidspunkt, at der var markant flere ad libitum fodrede søer uden bidsår på hoved/skulder sammenlignet med restriktivt fodrede søer.

Bidsår i relation til kuld nummer

Andelen af søer, der ikke havde bidsår på hoved/skulder, er vist i tabel 8 med en fordeling i forhold til søernes kuldnummer. Eksempelvis var der i gennemsnit 59 pct. restriktivt fodrede søer i besætning 1, der ikke havde bidsår (tabel 6), heraf var 15 pct. søer med to til tre kuld (2-3), 19 pct. søer med fire til fem kuld (4-5) og 25 pct. søer med seks kuld eller flere (6+).

Afprøvningen viste, at det primært var unge søer, der var involveret i aggressioner med bidsår til følge. I besætning 1 blev der fundet en statistisk sikker (p<0,05) forskel på kuldnummer, således at der var færre unge søer uden bidsår sammenlignet med ældre søer, der havde seks kuld eller flere. For begge besætninger blev der ligeledes fundet en statistisk sikker (p<0,05) forskel mellem de to fodringsstrategier. Der var således ved alle kuldnumre flere ad libitum fodrede søer uden bidsår på hoved/skulder. Tilsvarende resultater sås for bidsår i de øvrige områder på søernes krop, men resultaterne er ikke vist.

Tabel 8. Den gennemsnitlige andel (pct.) af søer (fordelt på kuldnummer), der ikke havde bidsår på hoved/skulder i løbet af drægtighedsperioden

Fodringsstrategi

Restriktivt

Ad libitum

Kuldnummer

2-3

4-5

6+

2-3

4-5

6+

Besætning 1

15

19

25

18

24

35

Besætning 2

3

4

4

5

7

16


Vulvabid

Bidsår på vulva blev, foruden registreringen i løbet af drægtighedsperioden, registreret i forbindelse med, at søerne blev flyttet til farestalden, tabel 9. Der blev ikke fundet statistisk sikker forskel mellem besætninger eller grupper. Umiddelbart kunne tallene tyde på, at der er større risiko for vulvabid sidst i drægtighedsperioden, når søerne fodres via gulvet, sammenlignet med søer der fodres via bio-fix fodring, men forskellen var ikke statistisk sikker og sammenligningen blev ikke foretaget i samme besætning.

Tabel 9. Andelen af søer med vulvabid, observeret i forbindelse med flytning til farestald

Besætning

1

2

Fodringsstrategi

Restriktiv

Ad libitum

Restriktiv

Ad libitum

Observationer, stk.

582

626

530

528

Søer uden vulvabid, pct.

77

81

97

96

Søer med mindre rift på vulva, pct.

16

13

3

3

Søer med større rift eller sår på vulva, pct.

6

4

0

1

Søer med svære sår på vulva, pct.

1

2

0

0

 

Årsager til, at søer blev taget ud af drægtighedsstalden

Antal søer, der blev taget ud af stien samt årsag hertil, er vist i tabel 10. Registreringerne var dels påvirket af fodringsprincipperne i de to besætninger samt driftsledelsen, fx muligheden for at opstalde søer andre steder.

I begge besætninger blev der taget flest ad libitum fodrede søer ud og heraf flest søer på grund af ikke-drægtig/omløbning, selv om der i besætning 2 ikke var stor forskel mellem de to fodringsstrategier. I besætning 1, hvor de restriktivt fodrede søer blev ’fodret på gulvet’, blev der taget væsentligt flere søer ud, fordi de var for tynde. Årsager til udtagning, der kunne være forårsaget af mere aggressiv adfærd mellem søerne fx ’aggressive’, ’overfaldet’, ’dårlige ben’, ’død efter overfald’ og ’bange for andre søer’, var overordnet betragtet højere for de restriktivt fodrede søer, men indenfor besætning var forskellene små og kan være tilfældige.

Tabel 10. Årsager til, at søer blev taget ud af drægtighedsstalden

Besætning

1

2

Fodringsstrategi

Restriktiv

Ad libitum

Restriktiv

Ad libitum

Søer sat ind, stk.

614

674

612

630

Søer taget ud, stk.

29

47

79

92

Heraf;

Omløbning/ikke-drægtig, pct.

48

60

60

65

Aggressive, pct.

0

0

8

0

Overfaldet, pct.

3

0

4

2

Dårlige ben, pct.

10

9

10

8

Tynd, pct.

24

9

1

1

Fed, pct.

0

0

0

0

Bange for andre søer, pct.

3

3

5

3

Kastet grisene, pct.

4

6

3

3

Død, pct.

0

9

4

7

Død efter overfald, pct.

0

0

3

0

Klovbylder, pct.

4

4

1

1

Skadet af inventaret, pct.

4

0

0

0

Slagtet, pct.

0

0

0

9

Staldudnyttelse, pct.

0

0

1

1

  

Konklusion

Tørfoder ad libitum til løsgående, drægtige søer kan ikke anbefales på grund af risikoen for reduceret kuldstørrelse samt det store foderforbrug og de høje omkostninger ved indkøb af egnede foderblandinger. Dette på trods af, at det er billigere at etablere stipladser til ad libitum fodring af løsgående, drægtige søer, og at søerne viser et lavere aggressionsniveau.

Referencer      

-

Brouns, F. et al., 1995. Influence of fibrous feed ingredient on volontary intake of dry sows. Animal Feed Science and Technology, vol. 54, pp 199-207

-

Erfaring nr. 9903, 1999. Ad libitum fodring af løsgående, drægtige søer. Den rullende Afprøvning

-

Produkttest af ad libitum automater til løsgående drægtige søer, Erfaring 0104, 2001, Den rullende Afprøvning

-

Sammensætning af blandinger til ad libitum fodring af søer i løsdrift, Notat nr. 9924, 1999.Den rullende Afprøvning

-

Løsgående gruppefodrede søer, Meddelelse nr. 278, 1994. Den rullende Afprøvning

-

Elektronisk sofodring, Meddelelse nr. 312, 1995. Den rullende Afprøvning

-

Fuldfoder med sukkerroeaffald til løsgående drægtige søer - indendørs, Meddelelse nr. 421, 1999. Den rullende Afprøvning

-

Ad libitum fodring af individuelt opstaldede, drægtige søer, Meddelelse nr. 424, 1999. Den rullende Afprøvning

-

Foder med 60 pct. Pulpetter til drægtige søer opstaldet i stabile grupper, Meddelelse nr. 444, 1999.Den rullende Afprøvning

-

Fordøjeligheden af næringsstoffer i foder med 60 pct. roepiller, Meddelelse nr. 525, 2001.Den rullende Afprøvning

-

Fokus På Normer for Næringsstoffer, 1998, Landsudvalget for Svin

-

Van Putten, G og R.G. Buré, 1997. Preparing gilts for group housing by increasing their social skills. Applied Animal Behaviour Science, 54, 173-183

-

Vestergaard, Ellen-Margrethe, 1997. Effekten af foderfibre på velfærd og produktion hos søer. Ph.d. afhandling. Den Veterinær- og Landbohøjskole, København


Deltagere:

Statistiker: Mai-Britt Friis Nielsen
Teknikerne: Hanne Nissen og Thomas Ladegård Jensen

Afprøvning: Nr. 580/P351450


Appendiks 1

Foderblandingernes sammensætning

 

Introblanding

Ad libitum blanding

Pulpetter

30,0

50,0

Hvedeklid

22,0

20,0

Grønmel

11,1

5,0

Rapskage, dobbelt lav

10,0

4,8

Hvede

7,8

-

Solsikkeskrå, afskallet

7,3

10,4

Sukkerrørsmelasse

4,0

4,0

Animalsk fedt

3,8

1,7

Byg

3,0

3,0

Fodersalt

0,3

0,2

Monocalciumfosfat

0,3

0,4

Foderkridt

0,2

0,4

Vitaminer mv.

0,2

0,2


 

Kontrol
drægtigheds-
blanding besætning 1

Kontrol drægtighedsblanding besætning 2

Pulpetter

38,0

15,0

Hvedeklid

-

20,0

Havre

7,0

-

Sojaskrå, toastet

-

3,1

Rapskage, dobbelt lav

7,0

-

Hvede

17,9

19,6

Solsikkeskrå, afskallet

10,4

8,0

Sukkerrørsmelasse

3,0

4,5

Animalsk fedt

2,1

2,7

Byg

13,0

25,0

Fodersalt

0,4

0,3

Monocalciumfosfat

0,8

0,9

Foderkridt

0,3

0,8

Vitaminer mv.

0,2

0,2

 

Appendiks 2

Foderblandingernes sammensætning

 

Introblanding

Ad libitum blanding

Pulpetter

30,0

50,0

Hvedeklid

22,0

20,0

Grønmel

11,1

5,0

Rapskage, dobbelt lav

10,0

4,8

Hvede

7,8

-

Solsikkeskrå, afskallet

7,3

10,4

Sukkerrørsmelasse

4,0

4,0

Animalsk fedt

3,8

1,7

Byg

3,0

3,0

Fodersalt

0,3

0,2

Monocalciumfosfat

0,3

0,4

Foderkridt

0,2

0,4

Vitaminer mv.

0,2

0,2


 

Kontrol
drægtigheds-
blanding besætning 1

Kontrol drægtighedsblanding besætning 2

Pulpetter

38,0

15,0

Hvedeklid

-

20,0

Havre

7,0

-

Sojaskrå, toastet

-

3,1

Rapskage, dobbelt lav

7,0

-

Hvede

17,9

19,6

Solsikkeskrå, afskallet

10,4

8,0

Sukkerrørsmelasse

3,0

4,5

Animalsk fedt

2,1

2,7

Byg

13,0

25,0

Fodersalt

0,4

0,3

Monocalciumfosfat

0,8

0,9

Foderkridt

0,3

0,8

Vitaminer mv.

0,2

0,2

 


Institution: Landsudvalget for Svin, Videncenter for Svineproduktion, Den rullende Afprøvning

Forfatter: Brian N. Fisker

Udgivet: 16. oktober 2003

Dyregruppe: Drægtige søer

Fagområde: Ernæring, Reproduktion