Foderstrategi ved tildeling af opblødt foder til smågrise

Ved fravænning ses ofte en beskadigelse af tarmens slimhinde. Dette medfører en reduceret evne til at fordøje foderet og optage næringsstoffer over tarmvæggen, ligesom tarmens evne til at modstå tilhæftning af sygdomsfremkaldende bakterier antagelig er mindsket. Undersøgelser har vist, at en høj foderoptagelse i de første dage efter fravænning har væsentlig betydning for opretholdelsen af en intakt tarmslimhinde(Pluske et al., 1997). Tildeling af opblødt foder anses som et muligt redskab til at opnå høj foderoptagelse hos nyfravænnede grise, da dette er vist tidligere i udenlandske og danske undersøgelser (Meddelelse 236 og 264) ved sammenligning med tørfoder.

En ny dansk afprøvning (Meddelelse 610) viste, at opblødt foder tildelt efter ædelyst havde en negativ effekt på grisenes produktionsresultater efter fravænning sammenlignet med tørfoder. Årsagen herfor blev ikke afklaret, men flere forhold kan have medvirket til, at der sås en negativ respons ved opblødt foder. Blandt andet blev der observeret en dårlig hygiejne i stier og trug, som kan skyldes, at de anvendte rundtrug forblev i stierne det meste af døgnet, hvor de påvirkede stifunktionen negativt (pga. små stier) og hvor rundtrugene blev meget beskidte. Et andet medvirkende forhold kunne være, at grisene nogle dage efter fravænningen fik for meget foder i forhold til deres fordøjelseskapacitet og derfor ”gik i stå”. På dette tidspunkt er tarmens evne til at optage næringsstoffer på sit laveste samtidig med, at grisenes appetit er stigende, og det kan tænkes, at grisene havde klaret sig bedre, hvis de var blevet fodret restriktivt i denne kritiske periode (dag 4-9).

Den aktuelle afprøvning blev gennemført i den samme besætning og med samme trugtype som i Meddelelse 610. Stifunktion og hygiejne blev forbedret i den aktuelle afprøvning ved kun at indsætte de anvendte rundtrug med opblødt foder i tre korte perioder dagligt.

Formålet med afprøvningen var at undersøge om grise, der har adgang til opblødt foder klarede sig bedre, når de blev fodret restriktivt i den kritiske periode (dag 4-9) end grise fodret efter ædelyst.

Afprøvningen blev gennemført på Forsøgsstation Grønhøj, der er en konventionel besætning. Smågrisesektionerne var indrettet med 12 stier (8 grise/sti) med lukkede stiadskillelser og en krybbe i forværket mod gangen. Stierne havde betonspaltegulv i cirka 2/3 af arealet og fast gulv i den sidste tredjedel ved krybben. Der var én vandkop pr. sti.

Forsøgsdesign

Der indgik tre grupper i afprøvningen (se tabel 1). Der blev indsat i alt 192 grise pr. gruppe fordelt på 24 hold (gentagelser) svarende til otte grise pr. sti. Forsøgsenheden var en sti. Grisene blev indsat i forsøg ved fravænning ved gennemsnitlig 28 dage og en vægt på 8,3 kg. Grisene blev vejet ud af forsøg otte uger senere, ved en vægt på gennemsnitlig 30,9 kg.

Tabel 1. Afprøvningsdesign

Det opblødte foder blev tildelt de første 16 dage efter fravænning (gruppe 2 og 3). Grisene i gruppe 2 havde adgang til tørfoder ad libitum. Grisene i gruppe 3 havde ligeledes adgang til tørfoder ad libitum på nær i perioden med restriktiv fodring (dag 4-9), hvor hele fodermængden blev tildelt som opblødt foder.

Den restriktive fodring dag 4-9 (gruppe 3) blev gennemført efter følgende retningslinjer: mængden af foder blev bestemt ud fra foderoptagelsen i den enkelte sti på dag tre efter fravænning. Mængden af optaget tørfoder på dag 3 blev omregnet til opblødt foder. På dag fire og fem fik grisene tildelt 50 pct. af det målte foderoptag på dag tre (udelukkende som opblødt foder). På dag 6-9 fik de 75 pct. af det målte foderoptag på dag 3. Havde grisene ikke ædt op efter 15-20 minutter, fik de ingen foder ved næste udfodring. På dag 10 og 11 efter fravænning øgedes fodermængden gradvist til ad libitum ved dels at øge mængden af opblødt foder, og dels give grisene adgang til tørfoder ad libitum (i krybben). Fra dag 12 blev tørfoder tildelt ad libitum med ubegrænset adgang til opblødt foder i 3x20 minutter dagligt.

Tørfoder blev tildelt to gange dagligt i krybbe (i forværk). Grisene blev fodret så de tilnærmelsesvist havde tømt krybben én gang dagligt. Det opblødte foder (gruppe 2 og 3) blev tildelt tre gange dagligt (kl. 07.30, 13.00 og 17.00) i rundtrug. Af hygiejnemæssige årsager skulle grisene have ædt op indenfor 15-20 minutter, hvorefter trugene blev taget ud af stierne og rengjort. Trugene blev vasket hver aften.

Opblødt foder

Ved fremstilling af det opblødte foder blev foder og vand blandet umiddelbart før udfodring. Der blev anvendt varmt vand (50-60 grader Celsius). Blandeforholdet mellem tørfoder og vand var 1:1½. Foderets temperatur ved udfodringen var cirka 30 grader Celsius. Opblødt foder blev tildelt i syv liters rundtrug af plast med metalgitter, hvor alle grise kunne æde samtidig. Tørfoder blev udelukkende udfodret i krybben.

Foderanalyser

Foderet blev analyseret for indhold af energi, protein, fedt, aske, calcium, fosfor, zink, kobber og samtlige aminosyrer.

Sygdomsbehandlinger

Behandlinger for diarré blev foretaget ved injektion, når under 25 pct. af grisene i samme sti var angrebet. I de tilfælde, hvor over 25 pct. af grisene i et hold havde diarré, blev hele stien behandlet med medicinering og elektrolytopløsning. Der blev anvendt separat fodtøj ved indtræden i hver enkelt sti for at undgå smittespredning mellem stierne.

Produktionsværdi

Produktionsværdien blev beregnet som: (kg tilvækst ´ kr. pr. kg tilvækst) – (antal analyserede FEs ´ kr. pr. FEs). Tilvækstværdien (5,74 kr. pr. kg tilvækst) blev beregnet på basis af den gennemsnitlige notering i de seneste 5 år (1. september 1997 – 1. september 2002) for 7 kg’s grise (225 kr. pr. gris ± 7,47 kr. pr. kg) samt 30 kg’s grise (360 kr. pr. gris ± 5,00 kr. pr. kg). De anvendte priser på foder er gennemsnit af de seneste 5 år (1. september 1997 – 1. september 2002), fravænningsfoder: 2,34 kr. pr. FEs og smågrisefoder: 1,51 kr. pr FEs.

Statistik

Produktionsværdien blev analyseret som primær parameter og antal diarrébehandlinger og dødelighed blev analyseret som sekundære parametre. Data blev statistisk analyseret ved en variansanalyse i SAS under proceduren GLM. Vægt ved indsættelse indgik som kovariabel. I modellen indgik følgende klassevariable: stald, hold og gruppe. Resultaterne er vist som korrigeret gennemsnit for hver gruppe. Statistisk sikre forskelle er angivet på 5 procentniveau korrigeret for tre parvise sammenligninger ved en Bonferroni t-test.

Foderanalyser
Foderblandingernes råvaresammensætning og indhold af næringsstoffer fremgår af appendiks 1 og 2. Der var rimelig overensstemmelse mellem det deklarerede og analyserede indhold af næringsstoffer.

Sundhedsforhold
Antallet af diarrébehandlinger og det samlede antal behandlinger fremgår af tabel 2.

Tabel 2. Dødelighed og diarrébehandlinger

Der blev ikke fundet statistisk sikre forskelle i dødelighed eller antal diarrébehandlinger. Niveauet af døde grise var lavt i denne afprøvning og lå på gennemsnitlig 1,8 pct. Der var gennemsnitlig 4,7 behandlingsdage for diarré pr. gris. Det skal bemærkes, at både dødelighed og antal diarrébehandlinger blev registreret som sekundære parametre, og der skal derfor være store forskelle grupperne imellem, før disse bliver statistisk sikre (jf. fodnote i tabel 2).

Produktionsresultaterne fremgår af tabel 3. Der udgik to hold (gentagelser) i gruppe 1 fra forsøget pga. fejlregistreringer.

Tabel 3.  Produktionsresultater

Bemærk, at grisene, som fik opblødt foder (gruppe 2 og 3), havde en markant højere foderoptagelse og ringere foderudnyttelse end grisene på tørfoder (gruppe 1) i perioden 4-6 uger. Dette skyldtes antageligt et større foderspild ved brug af opblødt foder, hvilket også blev observeret i en tidligere afprøvning, hvor samme trug og udfodringsmetode blev anvendt (Meddelelse 610).

Foderoptagelsen i perioden 4-6 uger var ens i gruppe 2 og 3 på trods af, at grisene i gruppe 3 blev fodret restriktivt (jf. tabel 3). Det skal dog bemærkes, at den angivne værdi dækker over en periode på 16 dage, hvoraf kun 6 dage (dag 4-9) var med restriktiv fodertildeling, hvilket antagelig er årsagen til, at forskellen mellem de to grupper ikke er større. Foderoptagelsen for perioden dag 4-9 blev ikke registreret særskilt i gruppe 2 og 3.

I den restriktive periode (kun gruppe 3) blev der udelukkende tildelt opblødt foder – den optagne mængde tørfoder på dag 3 blev omregnet til opblødt foder - hvorfor optaget af opblødt foder var ens i de to grupper.

Tabel 4. Produktionsværdi ved 5-års priser

Produktionsværdien beregnet ud fra produktionsresultaterne fremgår af tabel 4. Der ikke var statistisk sikker forskel på produktionsværdien mellem de tre grupper.

Resultatet fra den aktuelle afprøvning er i modstrid med en tidligere afprøvning (Meddelelse 236), der viste positiv effekt ved at tildele grisene en kombination af opblødt foder og tørfoder efter ædelyst de første to uger efter fravænning. Resultatet er derimod i overensstemmelse med en senere afprøvning (Meddelelse 610), hvor grisene også fik en kombination af tør- og opblødt foder ad libitum, uden effekt på produktionsresultaterne sammenlignet med grise, som fik tørfoder ad libitum.

Den aktuelle afprøvning viste, at nyfravænnede grise ikke klarede sig bedre på opblødt foder sammenlignet med tørfoder (gruppe 1 kontra gruppe 2 og 3). Det havde ingen statistisk sikker effekt på nogen af de målte parametre at tilbyde supplerende opblødt foder de første 16 dage efter fravænning sammenlignet med tørfoder alene.

I den aktuelle besætning havde den anvendte foderstrategi (restriktiv kontra ad libitum) ingen nævneværdig effekt på hverken produktionsresultater eller sundhed (gruppe 2 kontra 3).

Samlet har afprøvningen vist, at foderstrategien (med eller uden en restriktiv periode) ikke havde markant effekt på produktionsresultater eller sundhed. Adgang til opblødt foder efter fravænning sammenlignet med tørfoder alene havde heller ikke markant effekt på grisene. Det skal bemærkes, at døde og antal diarrébehandlinger blev registreret som sekundære parametre, og der skal derfor være meget store forskelle grupperne imellem, før disse bliver statistisk sikre. Den ekstra arbejdsindsats, som er forbundet med tildeling af opblødt foder til nyfravænnede grise, vil derfor ikke altid kunne betale sig.

Deltagere

Landbrugstekniker Tommy Nielsen, Landsudvalget for Svin

Afprøvning nr. 705

Foderblandingernes råvaresammensætning

Foderblandingernes garanterede og analyserede indhold af næringsstoffer

Alle resultater er angivet på basis af to analyser.