Effekt af pooling på fund af Salmonella

Danske slagtesvin overvåges for Salmonella vha. kødsaftprøver, som udtages på slagteriet. På basis af forekomsten af antistoffer mod Salmonella i disse kødsaftprøver, tildeles besætningerne hver måned et salmonellaniveau:

• niveau 1 (lav forekomst)
• niveau 2 (moderat forekomst)
• niveau 3 (høj forekomst).

Besætninger, der får tildelt niveau 2 eller 3, skal kortlægges ved bakteriologisk undersøgelse af gødningsprøver, udtaget i besætningen. Kortlægning omfatter også sobesætninger, som har leveret grise til de pågældende slagtesvinebesætninger samt avls- og opformeringsbesætninger med indeks større end eller lig 5.

Indtil den 17. februar 2003 skulle besætninger, der blev pålagt en bakteriologisk kortlægning, som hovedregel lade udtage og undersøge 20 stibundsprøver. En stibundsprøve er defineret som 5 gange 5 gram gødning, som opsamles fra stiens gulv. Omkostninger til bakteriologisk undersøgelse af de 20 stibundsprøver beløb sig til kr. 4.000-6.000 (ekskl. dyrlægehonorar). En salmonellaundersøgelse kostede mellem kr. 150 og 210 pr. prøve afhængig af, hvilket laboratorium foretog analysen. Desuden skulle positive isolater serotypes og for S. Typhimurium’s vedkommende endvidere fag- og resistensundersøges. Den ekstra undersøgelse af S. Typhimurium isolater var nødvendig, fordi hovedformålet ved den bakteriologiske kortlægning var at udpege besætninger, der var smittet med multiresistent S. Typhimurium DT104. På landsplan blev der i år 2002 pålagt bakteriologisk kortlægning i ca. 1.600 svinebesætninger, svarende til en samlet kortlægningsudgift på kr. 8-12 millioner.

Svinebranchen har ønsket at reducere omkostningerne til kortlægning, fordi resultatet af kortlægningen ikke længere er relevant for iværksættelsen af konkrete salmonellareducerende tiltag i slagtesvinebesætninger. Tiltagene baseres nu primært på kødsaftresultater og er uafhængige af Salmonella serotype og dækker alle aldersgrupper af svin. Tilsvarende vil salmonellareducerende tiltag i sobesætninger også være serotype uafhængige.

På den baggrund blev der gennemført en undersøgelse med det formål at undersøge, om det var muligt at blande de 20 stibundsprøver på laboratoriet (pooling), så der kun gennemføres 10, 5 eller 1 bakteriologisk dyrkninger pr. undersøgelse. Effekten af de forskellige procedurer for pooling blev undersøgt i samarbejde med Laboratorium for Svinesygdomme, Kjellerup.

Materiale og metoder

Ved modtagelse af stibundsprøver til undersøgelse for Salmonella, blev først den normale undersøgelse af 20 prøver (A) gennemført. Hvis én eller flere prøver i denne undersøgelse var salmonellapositive, gennemførtes 3 forskellige metoder at poole prøverne på (B, C og D):

A. 20 stibundsprøver undersøgt som i standardproceduren
B. 20 stibundsprøver undersøgt som 10 poolede prøver (20-til-10)
C. 20 stibundsprøver undersøgt som 5 poolede prøver (20-til-5)
D. 20 stibundsprøver undersøgt som 1 pooled prøve (20-til-1)

Ved pooling til 10 prøver blev der i hver pool blandet gødning fra 2 stibundsprøver, og tilsvarende blev der ved pooling til 5 eller 1 prøve blandet gødning fra hhv. 4 og 20 stibundsprøver. Dyrkningsresultater fra de tre forskellige måder at poole på blev sammenholdt med resultaterne fra de 20 stibundsprøver i standardproceduren (A). På denne måde blev gødning fra de samme dyr og stier undersøgt og resultaterne sammenlignet for alle fire metoder.

Serotypning blev kun gennemført på salmonellaisolater fundet i de oprindelige 20 stibundsprøver.

Salmonella blev påvist ved standardproceduren i 51 indsendelser modtaget på Laboratorium for Svinesygdomme, Kjellerup i perioden maj til oktober 2002. De hyppigste serotyper fundet i disse indsendelser var Typhimurium og Derby, dernæst Infantis, Livingstone, Ohio, Worthington og Yoruba. I gennemsnit blev der påvist Salmonella i 6 ud af 20 stibundsprøver i disse indsendelser.

Pooling fra 20-til-10 blev gennemført i samtlige 51 salmonellapositive indsendelser. Pooling fra 20-til-1 blev kun gennemført i de første 26 positive indsendelser, mens pooling fra 20-til-5 gennemførtes i de sidste 25 positive indsendelser.

Resultatet af de forskellige poolingsmetoder viste, at hvis standardproceduren bruges som reference, så medførte pooling til henholdsvis 10, 5 og 1 prøve en genfindingsprocent på henholdsvis 94, 92 og 73 (Tabel 1).

Tabel 1. Relative sensitivitet af tre poolingsmetoder sammenholdt med standardproceduren

Herefter blev det undersøgt, hvor ofte der var overensstemmelse mellem resultaterne fra de forskellige måder at poole på og resultaterne fra standardproceduren. Resultatet er vist i tabel 2. Grundet den lave genfindingsprocent på 73%, er 20-til-1 poolingen ikke inkluderet i sammenligningen af individuelle prøveresultater.

Tabel 2. Pct. overensstemmelse med standardproceduren, når kun negative, negative plus positive, eller kun positive prøver indgår i en pooling

Resultaterne viser, at pooling fra 20 stibundsprøver til 10 eller 5 prøver på laboratoriet ikke fører til en markant forringet relativ sensitivitet af bakteriologiske undersøgelser af stibundsprøver for Salmonella, når resultatet tolkes på besætningsniveau. Det er sandsynligt (som det var tilfældet i den daværende overvågning indtil 17. februar 2003), at besætninger med lavt salmonellaniveau vil kunne identificeres, selvom der analyseres på poolede prøver. Besætninger med et meget lavt salmonellaniveau vil muligvis ikke kunne detekteres, når der anvendes pooling af prøver, men dette gælder også for den nuværende overvågning, der baseres på standardproceduren. Pooling af alle 20 stibundsprøver til 1 prøve førte til en stor og uacceptabel reduktion i den relative sensitivitet på besætningsniveau, hvorfor der ikke blev gået videre med denne poolingsmetode.

På enkeltprøveniveau var overensstemmelsen mellem resultatet opnået ved standardproceduren og resultaterne opnået ved pooling høj, når kun salmonellanegative prøver eller kun salmonellapositive prøver indgik i poolingen. Når positive prøver blev blandet med negative prøver faldt overensstemmelsesprocenten, men Salmonella kunne alligevel påvises i cirka to-tredjedel af de poolede prøver. Resultatet tyder på, at den kvantitative mængde af salmonellabakterier i de fleste positive stibundsprøver var tilstrækkelig, til at kunne give et positivt resultat i mere end 60% af tilfældene i de poolede prøver.

Både pooling fra 20-til-10 og fra 20-til-5 bør foretages på laboratoriet. Derved sikres det, at gødningsprøver fra 20 stier er repræsenteret i indsendelsen, og risikoen for, at der blandes forkert ved pooling i besætningen elimineres. Pooling i besætningen medfører ingen besparelse for landmanden, da den skal udføres af en dyrlæge.

Epilog

Styregruppen for salmonellahandlingsplanen i svineproduktionen besluttede at indføre en ny procedure på laboratorierne pr. 17. februar 2003. Den nye procedure gælder for analyse af stibundsprøver for Salmonella i slagtesvinebesætninger i niveau 2 eller 3, smågrisesælgende besætninger samt avls- og opformeringsbesætninger med indeks større end eller lig 5. Den ny procedure berører ikke analyse af prøver fra besætninger, som er mistænkt for eller inficeret med multiresistent Salmonella Typhimurium DT104.

Reglerne for hvornår og hvor mange stibundsprøver, der skal udtages i besætningen, er uændrede. Laboratorierne vil fremover poole 4 stibundsprøver til én prøve, så der gennemføres 5 analyser i stedet for 20 analyser. Prøverne må ikke pooles i besætningen. Alle kortlægningsprøver bliver poolet på laboratoriet, med mindre andet udtrykkeligt er anført på indsendelsessedlen.

Derudover skal der fremover kun serotypes ét isolat pr. indsendelse, hvilket medfører en yderligere besparelse pr. indsendelse.

En sammenligning af omkostningerne ved at undersøge 5 poolede prøver i stedet for 20 stibundsprøver ved 0, 1 eller flere salmonellapositive prøver pr. indsendelse, er vist i Tabel 3.

Tabel 3. Omkostninger ved at undersøge 5 poolede prøver sammenlignet med undersøgelse af 20 stibundsprøver på Laboratorium for Svinesygdomme, Kjellerup