Forekomst af diarré hos ung- og slagtesvin i relation til ukontrolleret fermentering af vådfoder

I Danmark fodres ca. 1/3 af ung- og slagtesvin med vådfoder. Forsøg har vist, at fuldt fermenteret vådfoder kan have en gavnlig effekt på mave-/tarmsundhed hos grise (Mikkelsen og Jensen, 1997). Efter at antibiotiske vækstfremmere er fjernet fra foderet til svin, er der i nogle besætninger øget forekomst af diarré. En erfaringsindsamling blandt 62 slagtesvinebesætninger har vist, at ca. 10 pct. af besætningerne oplevede vedvarende problemer med nedsat tilvækst og/eller øget diarréforekomst efter, at vækstfremmeren blev fjernet fra foderet (Erfaring nr. 0005, Landsudvalget for Svin, 2000).

Styret fermentering af vådfoder er sandsynligvis en metode til at regulere mikrofloraen i fordøjelseskanalen og dermed reducere forekomsten af diarré hos ung- og slagtesvin. Det er også muligt, at den ukontrollerede fermentering, som forekommer i større eller mindre grad i alle vådfodringsanlæg, har betydning for forekomsten af diarré.

Formålet med denne undersøgelse var at vurdere forekomsten af diarré hos ung- og slagtesvin i relation til graden af den ukontrollerede fermentering i vådfodringsanlæg.

Undersøgelsen blev gennemført som en spørgeundersøgelse. Et spørgeskema blev sendt til i alt 406 svineproducenter tilfældigt udvalgt blandt besætninger med vådfodringsanlæg installeret inden for de seneste fem år. I udvælgelsesproceduren blev der udvalgt lige mange besætninger med vådfoderanlæg fra Big Dutchman, Skiold-Echberg (tidligere Skiold Datamix) og Funki. Spørgeskemaer blev udsendt ad tre gange til forskellige svineproducenter. Svineproducenterne, som ikke svarede på spørgeskemaet, modtog en påmindelse cirka en måned efter, at de havde modtaget spørgeskemaet. 190 svineproducenter besvarede spørgeskemaet, hvilket er 47 procent besvarelser af de adspurgte. I ingen af besætningerne blev vådfoderet fermenteret i deciderede fermenteringstanke. Den ukontrollerede fermentering foregik således i blandetanke og rørstrenge i traditionelle vådfodringsanlæg.

Spørgeskemaet omhandlede forhold vedrørende vådfodringsanlægget og sundhedsproblemer i besætningen. Et afsnit i spørgeskemaet omhandlede størrelsen af besætningen og opbygningen af vådfoderanlægget, blandt andet længden af rørstrengene og anvendelse af samme vådfoderanlæg til forskellige dyregrupper, heriblandt ung- og slagtesvin. Svineproducenterne blev bedt om at angive temperatur og pH i vådfoderet, hvis det var kendt. Temperaturen i vådfoderet kunne enten være målt eller vurderet. Der blev kun oplyst én temperatur-værdi og én pH-værdi for vådfoderet i hver besætning, det vil sige, at der ikke blev skelnet mellem forskellige blandinger i samme besætning.

Et andet afsnit i spørgeskemaet omhandlede forekomsten af diarré i besætningen. Svineproducenterne blev spurgt, om der aldrig, sjældent, ofte eller altid forekom diarré hos ung- og slagtesvin i besætningen. Hvis der ikke blev skelnet mellem ung- og slagtesvin i besætningen, blev der besvaret samlet for slagtesvin.  

I denne meddelelse er kun medtaget besvarelser af de mest relevante spørgsmål til afklaring af, hvordan der under praktiske produktionsforhold kan fremstilles vådfoder, der sikrer en høj sundhedstilstand hos grisene. I 30 af besætningerne, der indgik i denne undersøgelse, blev der foretaget yderligere undersøgelser og analyser af vådfoderet. Disse resultater er publiceret særskilt (Hansen et al., 2001).

Statistik

Forekomsten af diarré i relation til udvalgte besætningsparametre blev analyseret ved logistisk regression; hver parameter (besætningernes størrelse, temperatur, pH og restmængde) blev analyseret enkeltvis. Sammenhængen mellem pH og temperatur i vådfoder blev analyseret ved lineær regression.

Resultater og diskussion

I tabel 1 ses forekomsten af diarré hos ung- og slagtesvin fordelt på antal svar og procentfordeling af svar. Der var ganske få svineproducenter, der svarede, at der altid var diarré hos ung- og slagtesvin. I opgørelserne af resultaterne, er besvarelserne ”altid diarré” derfor slået sammen med besvarelserne ”ofte diarré”.

Tabel 1. Forekomst af diarré hos ung- og slagtesvin (antal og procentfordeling af svar)

         
Det fremgår af tabel 1, at 15 pct. af besætningerne ofte eller altid havde diarré hos ungsvin. For slagtesvin var andelen af besætninger, der ofte eller altid havde diarré, 6 pct. Det bør bemærkes, at der ved statistisk opgørelse af gødningskonsistens i 30 af besætningerne blev konkluderet, at fermentering af vådfoder til slagtesvin kan føre til en mere løs gødning, hvilket ikke er ensbetydende med diarré (Hansen et al., 2001).

Løs gødning, ved anvendelse af fermenteret foder til slagtesvin, blev også fundet i en undersøgelse med fermenteret korn i vådfoder til tungsvin (Medd. nr. 547, Landsudvalget for Svin) og i en undersøgelse med fermenteret pelleteret foder til slagtesvin (Medd. nr. 567, Landsudvalget for Svin).

En anden undersøgelse af gødningskonsistens hos slagtesvin, der fik henholdsvis hjemmeblandet fermenteret og ikke-fermenteret foder, viste derimod ingen forskel i gødningskonsistens mellem de to grupper (Medd. nr. 566, Landsudvalget for Svin). På baggrund af ovenstående kan det antages, at gødningen ofte er mere løs ved anvendelse af fermenteret foder. Det kan derfor være svært i besætninger med fermenteret vådfoder at skelne mellem, om grisene lider af diarré eller blot løs gødning, som følge af fermenteringen.

Tabel 2 (ungsvin) og tabel 3 (slagtesvin) viser, hvad der var kendetegnede for de besætninger, der aldrig, sjældent eller ofte/altid havde diarré. Det blev skønnet, at de besætningsparametre, som var mest relevante for kortlægningen af vådfoder og diarréforekomst var:

Besætningernes størrelse

• Vådfoderets pH-værdi
• Vådfoderets temperatur
• Restmængde af vådfoder i rørstrengen
    

Restmængden i rørstrengen blev beregnet ud fra svineproducenternes oplysninger om længden af rørstrengen og den gennemsnitlige fodermængde pr. udfodring.

Tabel 2. Forekomst af diarré hos ungsvin i relation til udvalgte besætningsparametre (antal svar, gennemsnitsværdier, og procentfordeling af svar)

          
Tabel 3. Forekomst af diarré hos slagtesvin i relation til udvalgte besætningsparametre (antal svar, gennemsnitsværdier, og procentfordeling af svar)

Besætningsstørrelse

Besætningsstørrelse er vist som gennemsnitligt antal producerede slagtesvin pr. år i de tre kategorier (aldrig, sjældent, ofte/altid). Der var ingen statistisk sikker forskel mellem forekomst af diarré og de adspurgte besætningers størrelse.

Vådfoderets pH-værdi

Vådfoderets gennemsnitlige pH-værdi i relation til diarré for henholdsvis ung- og slagtesvin fremgår af tabel 2 og 3. I de besætninger, hvor der aldrig var forekomst af diarré hos slagtesvin var pH-værdien i vådfoderet 4,7 i gennemsnit. De besætninger, der derimod ofte eller altid havde forekomst af diarré hos slagtesvin, havde en pH-værdi i vådfoderet på 5,0 i gennemsnit. Resultatet for slagtesvin var statistisk sikkert (p<0,02), hvorimod de tilsvarende resultater for ungsvin ikke var lige så markante og ikke statistisk sikre. Resultaterne for ungsvin pegede dog i samme retning som for slagtesvin, hvilket er illustreret i figur 1.

Figur 1. Estimeret procentfordeling af besætninger med forskellig forekomst af diarré i forhold til pH i vådfoderet

Figur 1 viser den estimerede procentvise fordeling af besætninger i de tre kategorier for diarréforekomst i forhold til pH i vådfoderet. Ved en given pH-værdi i vådfoderet summerer værdierne på de tre kurver til 100.

Det fremgår af figur 1, at forekomsten af diarré steg ved stigende pH i vådfoderet, idet andelen af besætninger, som aldrig havde diarré, faldt ved stigende pH og andelen af besætninger, som ofte/altid havde diarré, steg ved stigende pH i vådfoderet. Der er ingen tydelig sammenhæng mellem andelen af besætninger, som sjældent havde diarré, i forhold til pH i vådfoderet. Det kan skyldes, at det ”sjældent” var midtergruppen af svarmulighederne, og at tolkningen af resultatet derfor er vanskelig.   

En tidligere undersøgelse om fermenteret korn har vist, at pH falder til ca. 4,0 i løbet af ét døgn efter, at kornet var blandet med opvarmet vand (25-30 °C) (Medd. nr. 547, Landsudvalget for Svin). Til sammenligning har undersøgelser vist, at fermenteret fuldfoder er 3-4 dage om at sænke pH til under 4,0 (Medd. nr. 510, Landsudvalget for Svin). Årsagen til, at pH falder hurtigere i fermenteret korn, er sandsynligvis, at syrebindingskapaciteten er meget lav i korn sammenlignet med fuldfoder. Den mælkesyre, der dannes ved fermenteringen, bliver således kun i mindre grad neutraliseret af kornet, hvorved pH falder hurtigt ved fermenteringen. Når fermenteret korn blandes med de øvrige foderkomponenter stiger pH i det færdigblandede foder til ca. 4,5, idet foderstoffer som sojaskrå og foderkridt har en høj syrebindingskapacitet (Medd. nr. 547, Landsudvalget for Svin). Hvis sojaskrå  og de øvrige foderkomponenter undtagen den mineralske foderblanding fermenteres, kan pH  i vådfoderet blive lavere end 4,5, og det kan medføre dårlig foderoptagelse hos slagtesvin (Medd. nr. 566 og 567, Landsudvalget for Svin). Det anbefales derfor kun at fermentere korndelen af vådfoderet, og pH i det færdigblandede vådfoder bør ikke være under 4,5 ved udfodring.  

Vådfoderets temperatur

Den gennemsnitlige temperatur i vådfoderet i relation til forekomsten af diarré fremgår af tabel 2 og 3. Der var ingen væsentlig forskel i gennemsnitsresultaterne for målt og vurderet temperatur i vådfoderet, og derfor er resultaterne vist samlet. Blandt besætninger med ungsvin sås tendens (P<0,07) til, at en gennemsnitlig temperatur på 12 °C reducerede forekomsten af diarré sammenlignet med en gennemsnitlig temperatur på 9 °C. For slagtesvin var det ikke muligt at finde en sikker forskel mellem høj og lav temperatur i vådfoder sammenlignet med forekomst af diarré, men resultaterne peger i samme retning som for ungsvin, hvilket er illustreret i figur 2.

Figur 2. Estimeret procentfordeling af besætninger med forskellig forekomst af diarré i forhold til vådfoderets temperaturImage description

Det fremgår af figur 2, at forekomsten af diarré var faldende ved stigende temperatur i vådfoderet, idet andelen af besætninger, der aldrig havde diarré hos ung- og slagtesvin, steg med stigende temperatur og andelen af besætninger, som ofte/altid havde diarré hos ung- og slagtesvin, faldt ved stigende temperatur i vådfoderet.

Sammenhæng mellem vådfoderets pH og temperatur

I figur 3 er vist sammenhæng mellem pH og temperatur i vådfoderet i 83 besætninger. Hvert punkt i figuren viser resultaterne for én besætning.

Det fremgår af figur 3, at der ved stigende temperatur i vådfoderet blev fundet en faldende pH-værdi. Sammenhængen var statistisk sikker (p<0,04). Ved stigende temperatur fra 10 til 25 °C faldt pH i gennemsnit fra 5,0 til 4,5. Faldet i pH-værdien ved stigende temperatur var ikke så stort som fundet i et laboratorieforsøg med fermenteret vådfoder (Jensen & Mikkelsen, 1998). I dette forsøg faldt pH fra ca. 5,2 til ca. 4,3 ved at øge temperaturen i vådfoderet fra 10 til 25 °C. En forklaring på, at der i denne undersøgelse ikke blev fundet den samme ændring i pH ved stigende temperatur kan være, at mange andre faktorer end temperaturen har betydning for pH i vådfoderet, især støbtid og restmængde. Da der kun var én måling pr. besætning, var der derfor en meget stor spredning i pH-værdierne især ved de lavere temperaturer.

Årsagen til, at pH i vådfoder falder ved stigende temperatur under fermentering skyldes, at fermenteringshastigheden er afhængig af vådfoderets temperatur. Jo højere temperatur, jo hurtigere fermentering. Hvis temperaturen er under 15°C er bakterierne meget lidt aktive, og fermenteringen foregår derved meget langsomt.

Figur 3. Sammenhæng mellem vådfoderets temperatur og pH

Restmængde i rørstreng  

Restmængden i rørstrengen har betydning for, hvor meget foderet fermenteres, og dermed, hvor lav pH bliver i vådfoderet ved udfodring. Alt andet lige vil en stigende procentvis restmængde i rørstrengene medføre en faldende pH i vådfoderet.

Den gennemsnitlige restmængde i rørstreng i procent af den samlede fodermængde i tank og rørstreng fremgår af tabel 2 og 3 for henholdsvis ung- og slagtesvinefoder. Der blev ikke fundet nogen sammenhæng mellem den procentvise restmængde i rørstreng og forekomst af diarré hos ung- og slagtesvin. 

Samlet kan det konkluderes, at spørgeundersøgelsen viser, at pH og temperatur i vådfoder sandsynligvis har betydning for forekomst af diarré hos ung- og slagtesvin. Stigende pH i vådfoderet medførte, at andelen af besætninger, som aldrig havde diarré, faldt. Der bør derfor tilstræbes en lav pH-værdi i vådfoderet for at nedsætte risikoen for diarréproblemer. Andre undersøgelser har dog vist, at pH i vådfoderet ikke bør være under 4,5, da det kan medføre dårlig foderoptagelse. Undersøgelser har desuden vist, at lav pH i vådfoderet, som skyldes fermentering, kan medføre en løsere gødning, der kan forveksles med diarré.

Temperaturen i vådfoderet er også vigtig, idet en højere temperatur under fermentering fører til en øget fermenteringshastighed. Dermed vil foderet være mere fermenteret og have en lavere pH-værdi ved udfodring.

Der blev ikke fundet sammenhæng mellem forekomst af diarré blandt ung- og slagtesvin og besætningens størrelse. Der var heller ingen sammenhæng mellem forekomsten af diarré og den procentvise restmængde af vådfoder i rørstrengene.

Deltagere

Landbrugsteknikere Roald Koudal, Thomas Ladegaard Jensen, Jens Martin Strager, Peter Nøddebo Hansen og Søren Højby Simonsen, samt statistiker Mai Britt Friis Nielsen, Landsudvalget for Svin 

Afprøvning 458