Foder kan være en risikofaktor med hensyn til introduktion og opformering af Salmonella, og tidligere forsøg har vist, at ikke-varmebehandlet korn samt grov formaling reducerer salmonella-forekomsten. Forsøgene har samtidig vist, at melfoder forringer foderudnyttelsen væsentligt [1], [2].

Besætninger, der anvender pelleteret foder og hvor der er problemer med Salmonella, anbefales ofte at undlade varmebehandling på mindst 25% af korndelen og at lade byg indgå med mindst 25% af blandingen. Denne type foder er dog dels vanskelig at håndtere for foderstofbranchen, dels giver den problemer med afblanding ved udfodring. Kravet om 25% byg er begrundet i forsøgsresultater fra Danmarks JordbrugsForskning (DJF) [3], der viser, at byg øger viskositeten i maveindholdet og dermed muligvis begrænser salmonella-bakteriers vækstmuligheder.

Der er behov for at få klarlagt muligheden for at anvende færdigfoder i besætninger med salmonella-problemer uden en samtidig forringelse af produktivitet. Det er derfor interessant at belyse effekten af øget bygindhold i pelleteret færdigfoder samt at undersøge effekten af iblanding af hvedeklid.

Formålet med afprøvningen var at klarlægge betydningen af byg/hvedeforholdet i pelleteret slagtesvinefoder på salmonella-forekomst, mave-tarm-sundhed og produktivitet. Derudover blev det undersøgt, om en eventuel negativ effekt af 100% hvede kunne opvejes ved iblanding af hvedeklid.

Afprøvningen blev gennemført i en konventionel besætning, som ved afprøvningens start lå i salmonellaniveau 3. Slagtesvineproduktionen kørte med holddrift, og der blev fyldt en sektion pr. uge. Grisene startede i forsøget ved gennemsnitlig 29 kg og blev slagtet ved en gennemsnitsvægt på cirka 98 kg levendevægt.

Forsøget blev gennemført i tre stalde med fuldspaltegulv, og hver stald var opdelt i to sektioner. Sektionerne bestod af 12-14 stier med åbne stiadskillelser, men der blev kun anvendt 12 stier i hver sektion. Der blev indsat 16 grise pr. sti, og hver sektion indgik i afprøvningen to gange. Der blev i alt indsat 384 grise i hver gruppe fordelt på 24 hold - to hold pr. sektion og i alt 12 sektioner. Grisene blev sat i forsøg, så gennemsnitvægten og kønsfordelingen indenfor et hold var ens i de seks stier. I alle seks grupper blev grisene tilstræbt leveret ved optimal slagtevægt.

De enkelte sektioner blev rengjort og desinficeret inden indsættelse. Tørfoderet, som blev udvejet stivis via en computerstyret hængebanevogn, blev udfodret i simple foderautomater, og der var én foderautomat og én drikkekop pr. sti. Forsøgsenheden var en sti, og der indgik seks stier (grupper) pr. hold. Gruppeinddelingen fremgår af tabel 1.

Tabel 1. Forsøgsdesign. Fordelingen af byg, hvede og hvedeklid, pct. af kornandelen

De seks foderblandinger blev fremstillet af Aarhusegnens Andel. Foderblandingernes råvare- og næringsstofsammensætning fremgår af appendiks 1. Alle blandinger blev varmebehandlet, pelleteret og var optimeret til samme næringsstofindhold (normer for næringsstoffer, 25-100 kg).

Ved dataopgørelsen måtte nogle enkelte stier kasseres bl.a. pga. registreringsfejl. I afprøvningsperioden blev daglig foderoptagelse, tilvækst, kødprocent samt sygdomsbehandlinger og dødelighed registreret.

Salmonella

Umiddelbart før levering af de første grise fra hvert hold blev der udtaget blodprøver af seks tilfældigt udvalgte grise fra hver sti. Disse blev sendt til analyse for antistoffer mod Salmonella.

Stivelse

Der blev udtaget 15 gødningsprøver pr. gruppe seks uger efter indsættelse. Disse blev sendt til analyse for indhold af vand og stivelse. Prøverne blev udtaget i 15 forskellige hold og var samleprøver fra minimum tre tilfældigt udvalgte grise fra hver sti.Foderanalyser

På Aarhusegnens Andel blev der for hver blanding udtaget foder, der efterfølgende blev samlet til samleprøver (af tre foderproduktioner). Der blev i alt analyseret fire samleprøver for indhold af energi, protein, fedt, aske, vand samt for calcium, fosfor og aminosyrerne lysin, methionin, treonin og cystin.

Mikrobiologi, organiske syrer, maveforandringer/-sår

Blandt grisene, der indgik i produktionsforsøget, blev der på slagteriet udtaget prøver af mave- og blindtarmsindhold på 18 grise pr. gruppe fordelt på 18 hold. Prøverne gik til mikrobiologiske analyser samt analyse for indhold af tørstof, organiske syrer og måling af pH. Maveforandringer/-sår blev også målt på disse 6 x 18 grise (skalaen fremgår af appendiks 2). Disse analyser blev gennemført på Danmarks JordbrugsForskning (DJF).

Fysisk-kemiske egenskaber og passagehastighed - Forsøg gennemført på DJF
Foderet i gruppe 1 (100% hvede), 3 (50% hvede + 50% byg) og 5 (100% byg) indgik i et separat forsøg på DJF. Formålet var at undersøge effekten af foder med forskelligt byg:hvede forhold målt på:

• Passagehastighed af væske- og faststoffasen i mave, tyndtarm, blindtarm og tyktarm
• Viskositet og vandbindingskapacitet (WBC) i mave og tyndtarm
• Separation i væske- og faststoffase i mave og tyndtarm

Der indgik i alt 8 grise i hver af de 3 grupper. Grisene indgik i dette forsøg ved ca. 70 kg og forsøgsperioden var tre uger.

De tre foderblandinger blev tilsat kromoxid og polyethylenglycol 4000 (PEG), som er henholdsvis uopløselige og opløselige markører. Grisene blev måltidsfodret tre gange i døgnet, og gødningen opsamlet de tre sidste dage inden aflivning. Alle prøver blev analyseret for kromoxid, PEG og organiske syrer. Mave- og tyndtarmsprøverne blev analyseret for viskositet i væskefase, vandbindingskapacitet og separation i væske- og faststoffase. Tyndtarms- og gødningsprøverne blev analyseret for aske, stivelse, protein og fedt. Ud fra markørerne blev passagehastighed i mave-tarm-kanalens forskellige afsnit beregnet. Fordøjeligheden ved tyndtarmen og over hele tarmkanalens længde blev beregnet ud fra kromoxid og koncentrationen af næringskomponenter.

Produktionsværdi

De opnåede produktionsresultater er samlet i en produktionsværdi (PV), der beregnes på stiniveau:

• PV pr. gris = salgspris ÷ købspris ÷ foderomkostninger ÷ diverse omkostninger.
• Produktionsværdi pr. stiplads pr. år = PV pr. gris x (365 dage/antal foderdage pr. gris) * staldudnyttelse.

I beregningen af PV er anvendt følgende:

• Gennemsnitlig notering de sidste fem år (1. september 1998 til 1. september 2003):

• -   30 kg’s grise: 344 kr. pr. stk. ± 4,82 kr. pr. kg
  -   Slagtesvin: 9,52 kr. pr. kg, inklusiv efterbetaling

• Foderpris (gennemsnit for de seneste fem år): 1,17 kr./FEs.
• Diverse omkostninger: 20 kr. pr. gris
• Staldudnyttelse: 95 pct.

Statistiske analyser

Blodprøver med salmonella-værdier over 10 (OD% over 20) blev registreret som salmonella-positive. I nogle sektioner var der ingen salmonella-positive grise, og disse sektioner blev ikke taget med i de statistiske analyser. For hvert dyr er prøvenummer, griseID, behandlingsgruppe, optisk densitet (OD%), sti, sektion, stald og runde registreret. Afledte variable er ”Resultat” (positiv/negativ), beregnet udfra cutoff værdien 20 på OD resultatet. Ved den statistiske analyse blev der anvendt logistisk regression med ”Resultat” som binær observation og de ovennævnte grupperingsfaktorer som forklarende variable, med hovedvægt på behandlingsgruppe.

Følgende hypoteser er undersøgt:

• I grupperne 1, 2, 3, 4 og 5 er der en med bygprocenten aftagende forekomst af Salmonella.
• I gruppe 6 er der på grund af iblanding af hvedeklid en lavere salmonella-forekomst end i gruppe 1.

Resultaterne for passagehastighed blev analyseret for hvert segment ved en ensidet variansanalyse.

De mikrobiologiske data er analyseret på grundlag af en blandet lineær model (mixed model) med andelen af byg henholdsvis hvedeklid som systematiske effekter og hold som tilfældig effekt. Produktionsværdien er analyseret med en variansanalyse. Gruppe 1-5 er analyseret med andelen af byg som kontinuerlig variabel. Derudover er gruppe 6 (hvedeklid) sammenlignet med gruppe 1, og i modellen indgik vægt ved indsættelse som systematisk effekt, og hold og gruppe som tilfældige effekter.

Foderanalyser

Som det fremgår af appendiks 1 var der generelt god overensstemmelse mellem det garanterede og det analyserede indhold af næringsstoffer. Dog var indholdet af methionin generelt lavere end beregnet. Det skal her bemærkes, at foderet var sammensat efter det normsæt, der var gældende inden normen for methionin til slagtesvin blev reduceret (fra 2,3 til 2,1 g ford. methionin pr. FEs). Dette kombineret med, at indholdet af methionin var ens imellem grupperne, gør, at det ikke tillægges en betydning for de opnåede produktionsværdier, når de 6 grupper sammenlignes.

Salmonella

Effekt af stigende bygindhold
I afprøvningen blev der, som tidligere nævnt, sat grise i forsøg to gange efter hinanden (runde 1 og runde 2) i de samme 6 sektioner med ca. 3 måneders mellemrum. Der var forskel på salmonella-niveauet i de to runder, idet der i første runde var 65 positive prøver mod 21 positive prøver i runde 2 ud af 432 prøver pr. runde. Der var tre sektioner uden påvist Salmonella, og disse er ikke medtaget i den statistiske analyse. Andelen af salmonella-positive grise i de seks grupper fremgår af tabel 2.

Tabel 2. Andelen af salmonella-positive blodprøver pr. gruppe (144 grise pr. gruppe)

Der var en sikker sammenhæng mellem andelen af byg og forekomsten af salmonella-positive grise (p=0,04). På tallene fra første runde fandtes en stærk sammenhæng mellem andel af byg og salmonella-forekomsten (p= 0,0007), hvorimod der i anden runde tilsyneladende ikke var nogen forskel på behandlingerne. Det skal her bemærkes, at den overordnede forekomst af positive prøver i anden runde kun var halv så stor som forekomsten i første runde - henholdsvis 10,6% og 5,3%.

Sammenhængen mellem andelen af byg og forekomsten af Salmonella i hele datasættet kan beskrives som et fald på 19% i forekomsten af Salmonella for hver 25% byg i korndelen. Ses kun på første runde, var faldet 42% for hver 25% byg i korndelen, hvorimod der i anden runde ikke kunne påvises signifikant effekt af indholdet af byg.

Umiddelbart peger tallene i tabel 2 på, at salmonella-kurven knækker ved 50% byg. Det er derfor ved den statistiske analyse undersøgt, om kurven knækker ved 50% byg, men det kunne ikke eftervises med sikkerhed. Et sikkert bud på det optimale niveau vil kræve et mere ensartet og højere infektionspres på alle grise, og kan ikke fastlægges udfra dette datasæt.

Effekt af hvedeklid
Der blev ikke fundet nogen effekt på forekomsten af Salmonella ved iblanding af hvedeklid sammenlignet med den hvedebaserede blanding (se tabel 2).

Mikrobiologi og organiske syrer

Effekt af stigende bygindhold
I tabel 3 ses, hvorledes bygindholdet påvirker udvalgte populationer af mikrofloraen samt koncentrationen af organiske syrer i henholdsvis indhold fra maven og fra blindtarmen.

I maven fandtes en signifikant stigning i populationen af lactobaciller samt en tendens (p=0,053) til en stigende population af mælkesyrebakterier. I blindtarmen var der en signifikant stigning i såvel populationen af mælkesyrebakterier, lactobaciller og enterococcer ved stigende bygtildeling.

Tabel 3. Mikroflora og koncentration af organiske syrer i henholdsvis mave og blindtarm ved forskellig andel byg i foderet

Der blev hverken i mave eller blindtarm fundet sikre lineære effekter af stigende indhold af byg på populationen af coliforme bakterier. Denne gruppe af bakterier har tidligere vist sig at være en god indikator for Salmonella. Gode vækstbetingelser for coliforme bakterier tyder på gode vækstmuligheder for Salmonella. Der blev som tidligere nævnt fundet en sikker reduktion i forekomsten af Salmonella med stigende indhold af byg i foderet, men ikke som forventet en effekt på populationen af coliforme bakterier.

I maven sås et signifikant stigende indhold af eddikesyre og propionsyre ved stigende bygindhold i rationen. Koncentrationen af mælkesyre var numerisk lavest i gruppen, der fik en hvedebaseret blanding, men der blev ikke fundet en sikker sammenhæng mellem bygmængden og koncentrationen af mælkesyre på trods af, at der blev fundet flere mælkesyrebakterier ved stigende bygindhold. I forsøget, der blev gennemført på DJF og hvor passagehastigheden bl.a. blev målt, var koncentrationen af mælkesyre signifikant højere i maven hos grisene, der fik foder med 100% byg (appendiks 4). Høje koncentrationer af organiske syrer i maven er positivt for det mikrobielle miljø, idet organiske syrer ved lav pH har en antibakteriel effekt på blandt andet Salmonella. Den mest sandsynlige årsag til det højere indhold af mælkesyre i maven ved stigende bygindhold er byggens indhold af β-glukaner, der muligvis har en positiv effekt på mikrofloraen, enten direkte som en substrateffekt eller indirekte gennem at øge opholdstiden i maven (se resultater senere).

I blindtarmen var der en stigende koncentration af propion-, myre- og valerinsyre med stigende indhold af byg. Koncentrationen af eddikesyre faldt med stigende iblanding af byg.

Effekt af hvedeklid
Der var en tendens til en højere population af mælkesyrebakterier og lactobaciller ved iblanding af hvedeklid. Der blev endvidere fundet en tendens til en øget koncentration af eddikesyre og mælkesyre samt til en lavere koncentration af propionsyre ved foderet, der indeholdt hvedeklid (se tabel 4).

Tabel 4. Bakterier (log CFU/g) og organiske syrer (mmol/kg) i henholdsvis mave og blindtarm ved forskellig andel af hvedeklid i foderet. Der indgik 17 grise pr. gruppe

Mavesundhed

Det gennemsnitlige tal for maveforandringer/-sår fremgår af appendiks 3. Der var en sikker lineær effekt med stigende indhold af byg. Jo mere byg i foderet, desto færre maveforandringer havde grisene. Der er også i tidligere forsøg fundet en reducerende effekt af iblanding af byg [3]. Der var ingen effekt af hvedeklid på forekomsten af maveforandringer/-sår.

pH og tørstof
Estimater for tørstof og pH i henholdsvis mave og blindtarm ved forskellig andel af byg og hvedeklid fremgår af appendiks 3. Der var ingen ændringer i pH eller tørstofindholdet i mave og blindtarm ved tilsætning af hvedeklid, og der sås ligeledes ingen sikker effekt af byg på pH eller tørstof i maven. Der var derimod et signifikant stigende tørstofindhold i blindtarmen med stigende bygtildeling. Nielsen (1998) [3] fandt en sikker effekt af byg på tørstofindholdet i maven sammenlignet med et hvedebaseret foder. En mulig forklaring på, at der i den aktuelle afprøvning ikke blev fundet effekt af byg på tørstof og pH i maven kan være en større variation, da der ikke var styret foderindtag. Forholdene i maven er meget afhængig af, hvornår grisen sidst har ædt.

Fysisk-kemiske egenskaber

Effekt af stigende bygindhold
Forsøget gennemført på DJF med 3 af de 6 foderblandinger beskrives i dette afsnit (fysisk-kemiske egenskaber). De 3 foderblandinger, der indgik i denne undersøgelse, var fra gruppe 1, 3 og 5 (0, 50 og 100% byg), så effekten af hvedeklid på de fysisk-kemiske egenskaber blev ikke undersøgt.

Der blev ikke fundet forskel på viskositet eller vandbindingskapacitet mellem de 3 foderblandinger (se appendiks 6).

Indholdet af fordøjelsesmateriale og tørstof i de forskellige afsnit af mave-tarm-kanalen og over hele mave-tarm-kanalens længde fremgår af appendiks 5. Fordøjelsesmaterialet, udtrykt både som våd og tør vægt, steg generelt ved stigende indhold af byg, mest udtalt i mave og tyktarm.

Der var ikke forskel i væskefasens viskositet målt i mave og tyndtarm, ligesom vandbindingskapaciteten i maven heller ikke var statistisk sikker forskellig mellem grise på de tre blandinger (appendiks 6). Det var ikke forventet, at vandbindingskapaciteten i tyndtarmen var højere ved fodring med blandingen med halv hvede og halv byg i forhold til blandingen med 100% byg. Andelen af faststof i maven efter centrifugering var signifikant stigende med stigende bygtildeling (appendiks 6). Fordelingen mellem væske og bundfald ved henstand i henholdsvis 2 og 16 timer fulgte i store træk det mønster, der blev set for de centrifugerede prøver, dvs. forskel mellem de tre foderblandinger målt i maven, men ikke i tyndtarmen.

Den gennemsnitlige passagehastighed i de forskellige afsnit af mave-tarm-kanalen er vist i appendiks 7. Der blev ikke konstateret nogen signifikant forskel i transittiden for faststoffasen beregnet ud fra kromoxid i de forskellige afsnit. Ved beregning ud fra tilbageholdt tørstof i maven var der dog en signifikant (p<0,025) længere opholdstid i maven ved fodring med blandingen med 100% byg i forhold til blandingerne med 0% og 50% byg. Den gennemsnitlige passagehastighed for hele tarmsystemet var næsten identisk for faststof- og væskefasen (r = 0.97), men opholdstiden i maven var væsentlig lavere for væskefasen end for faststoffasen. For væskefasen blev der fundet en markant længere opholdstid for blandingen, hvor korndelen udelukkende bestod af byg sammenholdt med blandingerne med 0% og 50% byg. Det sidste skyldes formodentlig, at fordøjelsesmaterialet ved fodring med 100% byg indeholder mere væske end de to andre blandinger. I tyndtarmen blev der fundet længere opholdstid ved fodring med 100% og 50% byg end for blandingen, hvor hele korndelen bestod af hvede.

En længere opholdstid vil alt andet lige give specielt mælkesyrebakterierne bedre mulighed for vækst og vil øge bakteriernes produktion af syrer, hvilket alt andet lige reducerer Salmonella's vækstevne. Resultaterne fra dette separate forsøg kan være med til at forklare den effekt, som der blev fundet på salmonella-forekomsten i produktionsforsøget.

Produktionsværdi

De opnåede produktionsresultater og den beregnede produktionsværdi fremgår af tabel 5. Produktionsværdien faldt lineært med stigende indhold af byg i blandingen. Faldet svarer årligt til 5 kr. pr. stiplads for hver gang iblandingen af byg i korndelen stiger med 10%. Faldet skyldtes en ringere foderudnyttelse med stigende indhold af byg. Iblanding af 15% hvedeklid medførte et statistisk sikkert fald på 7% sammenlignet med den rene hvedeblanding. Hvedeklid gav både en lidt ringere daglig tilvækst og en ringere foderudnyttelse.

Tabel 5. Produktionsresultater og produktionsværdi

Årsagen til, at stigende indhold af byg i blandingen påvirker produktionsresultaterne negativt kan måske være, at den formalingsgrad, som foderet har efter pelletering, reelt er grovere, jo mere byg, der er i blandingen. Kornet blev som udgangspunkt formalet med samme sold, men spørgsmålet er, om byg og hvede har samme partikelfordeling efter formaling og pelletering. Da der ikke blev foretaget vådsigtninger for at fastlægge partikelfordelingen efter pelletering, kan dette ikke klarlægges. De målte fordøjelighedstal i tyndtarmen er numerisk lavere i blandingen med byg, men forskellene er ikke statistisk sikre sammenlignet med den hvedebaserede blanding (appendiks 8). Fordøjeligheden af tørstof og organisk stof faldt med stigende bygindhold målt over hele fordøjelseskanalen (appendiks 8). Årsagen til dette fald er antagelig, at fibrene i byg ikke så let nedbrydes mikrobielt i blind- og tyktarm.

Indholdet af stivelse i gødningen var stort set ens mellem de seks grupper, se tabel 5. Dette stemmer overens med, at fordøjeligheden af stivelse målt i tyndtarmen ikke var sikkert forskellig på en hvedebaseret og en bygbaseret blanding (se appendiks 8).

Produktionsværdien faldt lineært ved stigende bygtildeling, ligesom den blev forringet ved tilsætning af hvedeklid til en hvedebaseret blanding.

Udfra denne afprøvning fastholdes den hidtidige anbefaling, om ikke at anvende rene hvedeblandinger, når der er problemer med Salmonella. Det anbefales i stedet at iblande byg i foderet. Den optimale bygtilsætning kan dog ikke fastsættes nøjagtigt ud fra denne afprøvning. Men de mikrobiologiske og fysisk-kemiske egenskaber tyder på, at jo mere byg, der er i foderet, desto bedre mave-tarm-sundhed opnås der. Den faldende forekomst af Salmonella stemmer fint overens med, at det blev fundet, at byg havde en positiv indflydelse på maveindholdets funktionelle egenskaber (lille separation mellem væske og faststof samt forlænget passagetid for både væske og faststof), samt at byg stimulerede dannelsen af organiske syrer i maven, og i mindre grad også i tynd- og blindtarm, og påvirkede populationen af bakterier i positiv retning.

Resultaterne understøtter erfaringer med, at iblanding af byg i foderet giver en bedre mave-tarm-sundhed hos grise generelt. Forklaringen er, at specielt de fysisk-kemiske egenskaber i mave og tarm påvirkes og dermed også bakteriefloraens sammensætning.

Hvedeklid påvirkede ikke forekomsten af Salmonella, mikrofloraens sammensætning, koncentrationen af organiske syrer, antallet af mavesår, pH eller tørstofindholdet i mave-tarm-kanalen statistisk sikkert.

Deltagere: Tommy Nielsen, Maibritt Friis Nielsen, Verner Ruby & Maria Eskildsen

Afprøvning nr.: 584

Foderets råvaresammensætning samt beregnet (Ber.) / analyseret (Ana.) indhold af næringsstoffer

Forandringer i mavesækkens spiserørsdel, type og udbredelse.

Appendiks 3

Mavesår, tørstof og pH i hhv. mave og blindtarm ved forskellig andel byg i foderet.

Koncentration og sammensætning af organiske syrer i mave, sidste fjerdedel af tyndtarm, blindtarm og tyktarm. Resultaterne er fra forsøget gennemført på DJF med 3 x 8 grise.

Indhold af fordøjelsesmateriale, tørstof og total fordøjelsesmateriale i mave-tarm-kanalen efter fodring med blandinger bestående af hvede og byg i forskellige forhold

Fysisk-kemisk karakteristik af mave- og tyndtarmsindhold ved fodring med blandinger bestående af hvede og byg i forskellige forhold.

Gennemsnitlig transittid (timer) i forskellige afsnit af mave-tarm-kanalen ved fodring med blandinger bestående af forskellige forhold mellem hvede og byg.

Fordøjelighed af næringsstoffer ved tyndtarmen og over hele fordøjelseskanalen