Formålet med afprøvningen var at undersøge, hvorvidt rensning af drikkevand til smågrise med Ben Rad (WP M600) havde en effekt på smågrises produktivitet i 4-12 ugers alderen. Ben Rad-udstyret, som vandet passerede, antages at rense vandet for bakterier via en foto-katalytisk proces, der danner frie radikaler af ilt og brint.
Gruppe 1: Ubehandlet vand
Gruppe 2: Drikkevand renset med Ben Rad (WP M600) fra Dahl EnviTech
Der blev anvendt den samme foderblanding til begge grupper.
De mikrobiologiske undersøgelser af vand viste, at antallet af aerobe kim og coliforme bakterier ikke i væsentlig grad blev påvirket af, at vandet havde passeret Ben Rad. Generelt var indholdet af kim og colibakterier i grisenes drikkevand udtaget ved drikkeventilerne højt i begge grupper.
Grise, der fik vand, der havde passeret Ben Rad, havde et højere vandforbrug end grisene, der fik ubehandlet vand. En human smagsbedømmelse af vandet viste ingen forskel i smag. Det kan dog ikke afvises, at grisene, der har mere udviklet lugt- og smagssanser end mennesker, vil kunne smage forskel.
Der var ikke forskel i dødelighed og diarré imellem grupperne.
Resultatet af afprøvningen viste, at grise, der fik vand, der havde passeret Ben Rad-udstyret, havde en produktionsværdi, der var 3% højere end kontrolgruppen. Omkostningen ved at anvende Ben Rad ved en årlig produktion af 10.000 grise er 1,52 kr. pr. gris, hvilket svarer til den opnåede forøgelse i produktionsværdien. Prisen på Ben Rad (WP M600) er 40.945,00 kr. og udstyret forhandles af Dahl EnviTech.
Baggrund
Vandforsyning til smågrisene er vigtig for at sikre en god foderoptagelse og vækst. En tidligere screening har vist, at besætninger, hvor vandet havde højt kimtal og et højt indhold af coliforme bakterier, havde en ringere sundhed blandt smågrisene end besætninger med bedre vandkvalitet (lavere indhold af kim og coliforme bakterier) (Notat nr. 0223). En anden undersøgelse, hvor drikkevandet blev renset via tilsætning af EAW (electrically activated water), viste, at drikkevand, der blev tilsat EAW, var helt renset for kim og bakterier. Smågrisene, der blev tildelt renset vand, havde en forbedret produktivitet i de første to uger efter fravænning (Medd. nr. 578).
I denne afprøvning undersøges effekten på produktionsresultaterne af at rense drikkevandet med Ben Rad. Ben Rad monteres på vandforsyningen, og vandet passerer et ”rør”, hvori der dannes mange frie hydroxyl radikaler via en foto-katalytisk proces. Tilstedeværelsen af de frie radikaler bevirker, at bakterier ødelægges, dræbes eller svækkes. Herved forventes det, at antallet af bakterier bliver reduceret, men at vandets karakteristika i øvrigt ikke skulle ændre sig.
Formål
Formålet med afprøvningen var at undersøge, om rensning af drikkevandet med Ben Rad (WP M600) havde en effekt på produktionsværdien hos smågrise (fra fravænning til ca. 30 kg).
Materialer og metoder
Afprøvningen blev gennemført i én besætning og omfattede smågrise fra fravænning til ca. 30 kg. Der blev indsat ca. 78 grise pr. dobbeltsti. Hver dobbeltsti var indrettet med en rørfodringsautomat med to drikkeventiler, og desuden var der i hver enkelt sti en separat drikkekop. I hver sektion var der tre separate vandforsyningslinier: en til kontrolholdet med ubehandlet vand, en til vand, der havde passeret Ben Rad (WP M600), og en til grise udenfor forsøg. Rensning af vandet med Ben Rad foregik i hele afprøvningsperioden.
Tabel 1. Gruppeinddeling
Gruppe 1 |
Gruppe 2 |
Ubehandlet vand |
Vand renset med Ben Rad (WP M600) |
Grisene blev mellemvejet to uger efter indsættelse, hvor der blev der skiftet fra fravænningsfoder til smågrisefoder. Fire uger efter indsættelse blev der udvejet ca. 22 tilfældigt udvalgte grise fra hver dobbeltsti for at overholde lovens krav til belægningsgrad.
I afprøvningen indgik 1416 grise pr. gruppe fordelt på 18 gentagelser. Forsøgsdesign fremgår af tabel 1. Den gennemsnitlige vægt ved indsættelse var 9,6 kg, ved mellemvejning 11,9 kg og ved afslutning 31,5 kg.
Foder
Der blev anvendt de samme foderblandinger til begge grupper. De to første uger efter fravænning blev anvendt FUT og de efterfølgende fire uger blev anvendt Prima 11 Acid F1, begge fra DLG. Foderets sammensætning fremgår af appendiks 1.
Beskrivelse af Ben Rad
Ben Rad blev monteret i forrummet, hvor vandforsyningen kom ind i bygningen, men før vandet kom ind i sektionerne. I besætningen blev anvendt vand fra den kommunale vandforsyning. Vandet til forsøgsgruppen passerede igennem Ben Rad-udstyret, hvori der var installeret en Titanium katalysator og UV-lamper (se figur 1). De tekniske specifikationer fremgår af appendiks 4.
Figur 1. Ben Rad blev monteret på vandstrengen, der hvor vandet kom ind i staldbygningen
Ben Rad er en patenteret teknologi til vandrensning ved hjælp af en foto-katalytisk proces. Processen benytter UV-lys og forskellige katalysatorer til at danne et stort antal hydroxyl radikaler. Radikalerne er yderst aggressive og eksisterer kun i et nanosekund, men i dette tidsrum fjernes elektroner fra bakterierne og andet organisk materiale i vandet. Herved skulle de bakterier, der er i vandet, blive ødelagt, dræbt eller svækket.
Vandanalyser og vandforbrug
Under hele afprøvningen blev der udtaget vandprøver på hovedvandforsyningen både før og efter Ben Rad i alt otte gange. I de stalde, der var i forsøg, blev der fire eller fem gange i løbet af forsøgsperioden udtaget vandprøver ved drikkeventilerne.
Inden prøveudtagning løb vandet i 5 minutter og udtagningsstedet blev desinficeret ved afspritning og flambering. Vandprøverne blev analyseret for aerobt kimtal (22 og 37°C), antallet af anaerobe coliforme bakterier og fækale bakterier. Vandforbruget blev registreret ved hjælp af Farm Watch®.
Smagsbedømmelse af vand
Der blev udtaget vandprøver til bedømmelse af vandets smag og lugt. Prøverne blev bedømt på Slagteriernes Forskningsinstitut ved en triangel test. Der blev gennemført 27 tests af lugt og smag.
Omkostninger til Ben Rad
Omkostningerne ved anvendelse af Ben Rad er beregnet under følgende forudsætninger:
|
WP M600 max. 2,5m3/time |
Indkøbspris |
40.945,00 kr. |
Installation |
2.000,00 kr. |
Årligt vedligehold 2 UV lamper og 2 beskyttelsesglas |
4.504,00 kr. |
Strøm 245 kW/år á 0,60 kr. |
152,40 kr. |
Diverse |
500,00 kr. |
Rente |
5,50% |
Producerede grise |
10.000 |
Afskrivningsperiode |
5 år |
Omkostning pr. gris |
1,52 kr. |
Sygdomsregistreringer
Sygdomsbehandlinger blev foretaget i overensstemmelse med retningslinier givet af besætningsdyrlægen. Ved massivt udbrud af diarré blev der anvendt flokmedicinering, men ellers blev anvendt enkeltdyrsbehandlinger ved injektion.
Produktionsværdi
Produktionsværdien blev beregnet som: (kg tilvækst * kr. pr. kg tilvækst) ÷ (antal analyserede FEs * kr. pr. FEs).
Tilvækstværdien (5,47 kr. pr. kg tilvækst) blev beregnet dels på basis af den gennemsnitlige indsættelses- og afgangsvægt i hele afprøvningen og dels på basis af den gennemsnitlige notering i de seneste fem år (1. september 1998 - 1. september 2003) for 7 kg’s grise (212 kr. pr. gris, ± 7,51 kr. pr. kg) samt for 30 kg’s grise (344 kr. pr. gris, ± 4,82 kr. pr. kg).
De anvendte priser på foder var gennemsnittet af de seneste fem år (1. september 1998 - 1. september 2003), fravænningsfoder: 2,46 kr. pr. FEs og smågrisefoder: 1,49 kr. pr. FEs.
Beregningen af den faktiske pris er baseret på omkostningen ved at anvende Ben Rad samt et prissæt for grise og foder baseret på et gennemsnit over de seneste 5 uger (uge 48-52, 2003). For 7 kg’s grise (173 kr. pr. gris, ± 7,60 kr. pr. kg) og for 30 kg’s grise (299 kr. pr. gris, ± 4,40 kr. pr. kg). De anvendte priser på foder er for fravænningsfoder: 2,83 kr. pr. FEs og smågrisefoder: 1,47 kr. pr. FEs.
Produktionsværdien blev analyseret som primær parameter med vægt ved indsættelse som covariabel. I modellen indgik følgende variable: hold, stald og gruppe. Data blev undersøgt for normalfordeling og forekomst af outliers samt analyseret ved en variansanalyse i SAS under proceduren GLM. Statistisk sikre forskelle er angivet på 5% niveau.
Dødelighed og sygdomsbehandlinger var sekundære registreringer i afprøvningen. Det betyder, at afprøvningen ikke blev designet til at finde mindre forskelle mellem grupperne i dødelighed og sygdom. Der skulle derfor være store forskelle i dødelighed og sygdomsbehandlinger før der kunne registreres en statistisk sikker forskel.
Resultater og diskussion
Foderanalyser
Det analyserede indhold af næringsstoffer i fravænnings- og smågrisefoderet stemte overens med det garanterede indhold (appendiks 2).
Vandanalyser
De mikrobiologiske undersøgelser af vand viste, at antallet af kim, coliforme og fækale bakterier ikke i væsentlig grad blev påvirket af, om vandet havde passeret Ben Rad (appendiks 3). Resultaterne af vandanalyserne viste en forholdsvis stor variation uanset, om vandet havde passeret Ben Rad-udstyret eller ej. En af årsagerne hertil kan være forurening af vandet ved udtagning af vandprøverne.
Normalt må kimtallet i drikkevand til mennesker ikke overstige 200 pr. ml. v. 21°C, 20 kim ved 37°C, og der må ikke forekomme coliforme bakterier i drikkevandet (Bekendtgørelse om Vandkvalitet 515 af 29. august 1988). De værdier for kim og colibakterier, der blev fundet i grisenes drikkevand i denne afprøvning, var i flere tilfælde langt over grænseværdien for drikkevand til mennesker uanset, om det var almindeligt drikkevand eller vand, der havde passeret Ben Rad.
Vandforbrug
Generelt var der for de enkelte sektioner og totalt et større vandforbrug (11-19%) hos grisene, der fik vand, der havde passeret Ben Rad (tabel 2).
Figur 2. Vandforbrug for de to grupper. Den øverste kurve er grisene, der fik vand, der havde passeret Ben Rad
Tabel 2. Vandforbrug opgjort med Farm Watch®
|
Gruppe 2 i forhold til 1 |
Sektionsniveau |
+ 19% |
Total |
+ 11% |
En human bedømmelse af smagen foretaget på Slagteriernes Forskningsinstitut viste, at der ikke var forskel i smag og lugt på normalt vand og vand, der havde passeret Ben Rad. Dette er dog ikke ensbetydende med, at grise ikke kan smage forskel, idet grise har et meget fint udviklet sanseapparat og er i stand til at smage og lugte forskelle, som mennesker ikke kan skelne.
Sygdomsbehandlinger og dødelighed
Der var ikke forskel i antallet af døde grise eller antallet af grise behandlet for diarré imellem de to grupper. Der blev i gennemsnit behandlet for diarré 1,1 dage pr. gris. I afprøvningen var der gennemsnitligt 4,4% døde og udsatte grise.
Produktionsværdi
Den daglige tilvækst var lidt højere og foderudnyttelsen var lidt bedre for grisene, der havde fået vand, der havde passeret Ben Rad (tabel 3). Samlet resulterede det i en signifikant højere produktionsværdi for grisene, der havde fået vand, der havde passeret Ben Rad (tabel 4).
Tabel 3. Produktionsresultater
Gruppe |
Kontrol |
Ben Rad (WP M600) |
Antal stier |
18 |
18 |
Grise indsat |
1416 |
1416 |
Første to uger efter fravænning (4-6 uger) |
||
Daglig tilvækst (g) |
180 |
179 |
Daglig foderoptagelse (FEs/dag) |
0,37 |
0,36 |
Foderudnyttelse (FEs/kg) |
2,10 |
2,08 |
To uger efter fravænning til afgang (6-12 uger) |
||
Daglig tilvækst (g) |
545 |
556 |
Daglig foderoptagelse (FEs/dag) |
1,00 |
1,02 |
Foderudnyttelse (FEs/kg) |
1,84 |
1,82 |
Fravænning til afgang (4-12 uger) |
||
Daglig tilvækst (g) |
417 |
424 |
Daglig foderoptagelse (FEs/dag) |
0,78 |
0,79 |
Foderudnyttelse (FEs/kg) |
1,87 |
1,85 |
Tabel 4. Produktionsværdi for den samlede vækstperiode
Gruppe |
Kontrol |
Ben Rad (WP M600) |
|
Produktionsværdi, 5 års priser kr. ¹ |
53,4a |
55,0b |
|
Indeks |
100 |
103 |
|
Faktisk produktionsværdi, 5 ugers priser kr. ² |
45,2 |
45,2 |
|
Indeks |
100 |
100 |
|
¹ |
Der skal være en forskel på 1,4 kr. svarende til 2,6 indekspoint mellem grupperne før, at der er tale om en signifikant forskel (p<0,05). |
||
² |
Der er ikke gennemført statistiske beregninger på den faktiske produktionsværdi. |
Faktiske priser
Udstyret koster i dag 40.945,00 kr. Ved en årlig produktion på ca. 10.000 FRATS-grise vil investering, drift og vedligehold svare til en omkostning pr. gris på 1,52 kr. Hermed bliver produktionsværdien for smågrisene det samme i kontrol- og forsøgsgruppen. Det vil sige, at investeringen i Ben Rad svarer til forøgelsen i produktionsværdien.
Konklusion
Generelt anbefales det, at grisene efter fravænning tildeles vand af god kvalitet med en så lav bakteriebelastning som muligt (til human konsum under 200 kim pr. ml ved 21°C). Grise, der fik vand, der havde passeret Ben Rad, havde en signifikant forbedring af produktionsværdien på 3%. Forøgelsen i produktionsværdien svarer til omkostningen ved at anvende Ben Rad.
Vandanalyser gennemført i løbet af afprøvningen kunnet ikke eftervise, at vand, der havde passeret Ben Rad, havde et lavere bakterieindhold.
Referencer :
- |
Maribo, H. 2002, A. G. Koch & B.B. Jensen: EAW i drikkevand til smågrise. Meddelelse nr. 578, Landsudvalget for Svin. |
- |
Callesen J. 2002. Vandkvalitet og diarré efter fravænning. Notat nr. 0223 Landsudvalget for Svin. |
Deltagere:
Landbrugsteknikere Ib Dahl Jensen, Tommy Nielsen og Jens Ove Hansen, Landsudvalget for Svin. Afp. 769.
Appendiks 1
Fravænnings- og smågrisefoderets sammensætning, %
Råvare |
Gruppe 1+2 |
|
|
Fravænning |
Smågris |
Hvede |
|
42,13 |
Byg |
|
20,00 |
Byg, specialbehandlet |
40,00 |
|
BIILL hvede |
22,16 |
|
CIERO stivelsesbyg |
10,00 |
|
Havre |
5,00 |
|
Afskallet toasted sojaskrå |
|
10,5 |
Sojaskrå, toasted |
|
6,80 |
Fiskemel |
11,40 |
5,00 |
Hvedeklid |
|
5,00 |
Vallepulver |
6,00 |
|
Vegetabilsk fedt |
1,41 |
4,40 |
Calciumcarbonat |
0,01 |
1,48 |
Melasse |
|
1,00 |
Monocalciumfosfat |
0,16 |
0,83 |
Calciumformiat |
0,60 |
|
Acid One liquid |
0,60 |
|
Mælke- og myresyre |
|
0,82 |
L-Lysinhydrochlorid |
|
0,63 |
Bio Lysin 60 |
1,10 |
|
Grise vit. 185 |
0,40 |
0,40 |
Fodersalt |
0,12 |
0,38 |
DL-Methionin 40% |
0,42 |
0,20 |
L-Treonin 50% |
0,43 |
0,29 |
E-vitamin i hvedestrømel |
0,16 |
|
Porzyme 8300 |
|
0,10 |
Fytaseenzym |
0,03 |
0,03 |
Smags- og aromastoffer |
|
0,01 |
Appendiks 2
Foderets analyserede og beregnede indhold af næringsstoffer.
Gruppe |
Gruppe 1 + 2 |
|
Blanding |
Fravænning |
|
|
Garanti |
Analyse 1) |
FEsv pr. 100 kg |
123 |
127 |
Råprotein, % |
17,1 |
17,8 |
Lysin, g/kg 2) |
14,3 |
15,4 |
Methionin, g/kg 2) |
5,2 |
5,2 |
Meth.+cyst., g/kg 2) |
- |
8,3 |
Treonin, g/kg 2) |
- |
9,1 |
Calcium, g/kg 3) |
- |
8,5 |
Total-fosfor, g/kg 3) |
5,3 |
6,3 |
1 |
Analyserede indhold angives på baggrund af fire analyser, hvis ikke andet er oplyst. |
Appendiks 3
Analyser af indhold af bakterier i vand (antal)
Tabel 1. Vandprøver udtaget før og efter Ben Rad
Udtagning |
1 |
2 |
3 |
4 |
5 |
6 |
7 |
8 |
1 |
2 |
3 |
4 |
5 |
6 |
7 |
8 |
|
Før Ben Rad |
Efter Ben Rad |
||||||||||||||
Kimtal/ml 22 °C |
490 |
580 |
910 |
52 |
120 |
50 |
250 |
61 |
1200 |
80 |
88 |
210 |
83 |
180 |
30 |
17 |
Kimtal/ml 37 °C |
72 |
36 |
43 |
2700 |
71 |
42 |
17 |
5 |
1100 |
30 |
55 |
77 |
64 |
89 |
17 |
3 |
Coliforme/100ml |
- |
- |
- |
- |
- |
- |
- |
3 |
- |
- |
- |
- |
- |
- |
- |
- |
E. Coli/100ml |
- |
- |
- |
- |
- |
- |
- |
- |
- |
- |
- |
- |
- |
- |
- |
- |
Fækale/100ml |
- |
- |
- |
- |
- |
- |
- |
- |
- |
- |
- |
- |
- |
- |
1000 |
- |
Tabel 2. Udtagning i de enkelte sektioner (- = ikke detekterbar)
Udtagning nr. |
|
1 |
2 |
3 |
4 |
5 |
1 |
2 |
3 |
4 |
5 |
Forsøg/Kontrol |
|
Kontrol |
Forsøg |
||||||||
Kimtal/ml 22°C |
Sektion 1 |
36000 |
110000 |
4200 |
2100 |
210 |
60000 |
2100 |
3300 |
2700 |
380 |
Kimtal/ml 37°C |
Sektion 1 |
2300 |
160000 |
2900 |
2300 |
200 |
56000 |
5500 |
2300 |
2300 |
250 |
Coliforme/100ml |
Sektion 1 |
- |
- |
- |
- |
- |
13 |
- |
- |
- |
- |
E. Coli/100ml |
Sektion 1 |
- |
- |
- |
- |
- |
5 |
- |
- |
- |
- |
Fækale/100ml |
Sektion 1 |
- |
- |
- |
10 |
110 |
9 |
- |
8 |
100 |
|
Kimtal/ml 22°C |
Sektion 2 |
19000 |
31000 |
500 |
540 |
99 |
28000 |
41000 |
5500 |
2800 |
88 |
Kimtal/ml 37°C |
Sektion 2 |
6700 |
5500 |
320 |
420 |
47 |
16000 |
7700 |
4600 |
28 |
120 |
Coliforme/100ml |
Sektion 2 |
- |
3 |
- |
- |
- |
1 |
- |
- |
- |
- |
E. Coli/100ml |
Sektion 2 |
- |
3 |
- |
- |
- |
1 |
- |
- |
- |
- |
Fækale/100ml |
Sektion 2 |
2 |
- |
- |
- |
- |
- |
- |
5 |
- |
- |
Kimtal/ml 22C |
Sektion 3 |
12000 |
800 |
220 |
75 |
- |
870 |
4800 |
120 |
90 |
- |
Kimtal/ml 37°C |
Sektion 3 |
4600 |
730 |
170 |
80 |
- |
390 |
1300 |
110 |
83 |
- |
Coliforme/100ml |
Sektion 3 |
- |
- |
- |
- |
- |
- |
- |
- |
- |
- |
E. Coli/100ml |
Sektion 3 |
- |
- |
- |
- |
- |
- |
- |
- |
- |
- |
Fækale/100ml |
Sektion 3 |
- |
- |
- |
- |
- |
- |
- |
- |
- |
- |
Kimtal/ml 22°C |
Sektion 4 |
270 |
690 |
200 |
130 |
- |
390 |
170 |
150 |
210 |
- |
Kimtal/ml 37°C |
Sektion 4 |
16 |
220 |
120 |
68 |
- |
240 |
190 |
180 |
120 |
- |
Coliforme/100ml |
Sektion 4 |
- |
- |
- |
- |
- |
- |
- |
- |
- |
- |
E. Coli/100ml |
Sektion 4 |
- |
- |
- |
- |
- |
- |
- |
- |
- |
- |
Fækale /100ml |
Sektion 4 |
- |
- |
- |
- |
- |
- |
- |
- |
- |
- |
Kimtal/ml 22°C |
Sektion 5 |
400 |
4900 |
780 |
1200 |
|
9900 |
2800 |
380 |
250000 |
|
Kimtal/ml 37°C |
Sektion 5 |
310 |
3100 |
550 |
1300 |
|
1400 |
3000 |
380 |
130000 |
|
Coliforme/100ml |
Sektion 5 |
- |
24 |
- |
- |
|
350 |
24 |
- |
24 |
|
E. Coli/100ml |
Sektion 5 |
- |
13 |
- |
- |
|
350 |
13 |
- |
13 |
|
Fækale /100ml |
Sektion 5 |
- |
24 |
8 |
61 |
|
2 |
12 |
1 |
1000 |
|
Kimtal/ml 22°C |
Sektion 6 |
480 |
21000 |
8000 |
370 |
|
9400 |
39000 |
390 |
1000 |
|
Kimtal/ml 37°C |
Sektion 6 |
270 |
16000 |
260 |
450 |
|
7800 |
20000 |
400 |
82 |
|
Coliforme/100ml |
Sektion 6 |
- |
8 |
- |
- |
|
1 |
24 |
- |
3 |
|
E. Coli/100ml |
Sektion 6 |
- |
- |
- |
- |
|
- |
3 |
- |
3 |
|
Fækale /100ml |
Sektion 6 |
1 |
20 |
1500 |
14 |
|
1 |
20 |
8 |
- |
|
Appendiks 4
Beskrivelse af Ben Rad (WP M600)
Specifikationer |
||
Lyseffekt |
28 W |
|
Spænding |
220 – 240 V ac, 50 Hz |
|
Hydraulisk flow (max) |
2,5 m3/h1 |
|
Længde |
810 mm |
|
Bredde (max) |
61 mm |
|
Diameter |
44 mm |
|
Vægt (uden vand) |
1,85 kg |
|
Tryktab v. max flow |
< 0,2 bar |
|
Drifttryk (max) |
5 bar |
|
Omgivelsestemperatur |
4 – 50 °C2 |
1: |
Flowkapacitet afhænger af vandets beskaffenhed. |
Prisliste og forhandlerliste findes på: http://www.dahlenvitech.dk/
Dahl EnviTech
Box 304
2560 Brøndby
Tlf.: 70 10 20 45