I den offentlige debat i Danmark har der igennem længere tid været fokuseret på søernes knoglestyrke. Dette er bl.a. udtrykt ved, at danske søer skulle gå dårligt, have ”porøse” knogler og at flere søer skulle brække knogler under slagteprocessen på slagteriet.

Som årsagsforhold i debatten er nævnt, at søerne er blevet for store, til at deres skelet kan bære deres kropsvægt, at normerne for kalcium og fosfor er for lave, at en øgning i kuldstørrelsen henover tid har betinget en større mobilisering af dyrenes kalciumreserver, og at foderandelen baseret på protein af animalsk oprindelse er blevet mindre. De nævnte årsagsforhold er imidlertid ikke dokumenteret.

Tidligere danske undersøgelser (Notat 9536 (1995); Notat 9711 (1997); Notat 0017 (2000); Medd. 542 (2002)) ligger til grund for de p.t. vejledende normer for fodring af søer i Danmark. Resultaterne af disse afprøvninger har ikke kunnet bekræfte påstanden om, at søernes knoglestyrke, historisk set, er blevet reduceret. Resultaterne lider dog under det faktum, at der ikke har været anvendt objektive metoder til vurdering af knoglestyrken, samtidig med at et referencemateriale for samme generelt har manglet i relation til den danske sopopulation. 

En enkelt undersøgelse af knoglestyrke hos slagtede danske søer, udtrykt ved tal fra kødkontrollens registreringer af knoglebrud opgjort i år 1994 og 1998, viste en stigning i forekomsten af friske brud hos søer (Medd. 522, 2001). Bruddene var dog alle karakteriseret til at være opstået under den slagtemæssige behandling af dyrene. Der var således ikke tale om brud, der var opstået før søerne var aflivet. 

Med udvikling af DEXA til bestemmelse af knoglemassen har man fået en metode, som er hurtig, præcis, non-invasiv og med minimal strålingsdosis. Ved DEXA-skanning anvendes to lav-energi røntgenkilder, hvorved man kan bestemme såvel knoglemasse, fedtmasse og muskelmasse. Det er samtidigt muligt at skanne et hvilket som helst område på kroppen. Den samlede røntgendosis er mindre end en tiendedel af den mængde, man udsættes for ved konventionel røntgen (Genant, 1996). Fordelen ved DEXA-skanning er også, at radiologiske forandringer udtrykt som mere eller mindre sværtning af røntgenfilmen, udover et billede, også udtrykkes som et tal, hvorved metoden bliver mere objektiv (Andreasen, 1999).

Den nyeste humane metode til måling af knoglemassen er ultralyd efter samme princip, som er kendt fra drægtighedsskanning. Dog har forsøg på mennesker vist, at sammenholdes DEXA-målinger med måling af knoglemasse ved ultralydsskanning, giver ultralydsskanningen for upræcise resultater med stor variation ved skanning af den samme knogle (Prins et al., 2000). Derfor er DEXA-skanning p.t. den anbefalelsesværdige metode til måling af knoglemassen.

Sammenhængen mellem knoglestyrke og knoglemasse er ikke entydig. Hos mennesker anvendes måling af knoglemasse ved hjælp af DEXA-teknikken af ældre kvinder til fastlæggelse af risikoen for knoglefraktur fx ved knogleskørhed. Opfattelsen er, at måling af knoglemassen med DEXA-skanning er en god indikator for knoglestyrken (Reid, 1997).

Det primære formål med afprøvningen var, at få beskrevet knoglemassen ved en tværsnitsundersøgelse hos udsatte danske søer ved DEXA-skanning. Herudover at identificere risikofaktorer for lav knoglestyrke hos danske søer udtrykt som vægt, alder, race, opstaldningsforhold, fodertildeling mv. ud fra en spørgeskemaundersøgelse. Sekundært at få bestemt korrelationen mellem den opnåede BMD-værdi ved DEXA-skanning, brudstyrke og reelle indhold af aske, kalcium og fosfor ved afbrænding af knoglen. Tertiært at undersøge knoglestyrken af udsatte søer i danske produktionsbesætninger som igennem samtlige drægtighedsperioder havde fået tildelt fosfor efter normen eller under normen.

Undersøgelsen er gennemført som et samarbejdsprojekt med Novo Nordisk A/S, Måløv og Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole, Frederiksberg (KVL).

Knoglemateriale til tværsnitsundersøgelsen blev indsamlet natten mellem den 1.- 2., 2. - 3 og 25.  - 26. oktober 2001 på slagteriet Steff Houlberg, Ringsted. Der blev indsamlet knogler fra samtlige søer, gylte, polte og orner, som blev slagtet de pågældende tre nætter.

Begge forben blev afklippet igennem underarmen og halen blev afskåret foran første halehvirvel   fra hvert dyr. Knoglerne blev pakket sammen i en plasticpose og et manilamærke med et fortløbende nummer lagt ved. Svarende til det fortløbende nummer blev soens slagtenummer, CHR- og individnummer noteret på et skema. Slagtenummeret blev aflæst på dyrets skinke, mens CHR- og individnummer blev aflæst fra dyrets øremærke, hvor dette var muligt. Herudover blev dyrets vægt registreret. Ved afslutning af nattens slagtninger blev alle knoglesæt pakket på paller og opbevaret ved minus 18 °C i frysehus indtil analyse.

DEXA-skanning blev udført på Klinisk Institut, KVL, i perioden januar 2002 til august 2003. Transport af knogler fra frysehus til KVL skete løbende. Inden analyse blev knoglerne sat til optøning ved stuetemperatur i cirka 24 timer og skanning blev udført. Et knoglesæt pr. dyr blev skannet samtidigt. Højre og venstre forfod (hånd) samt halen blev placeret på skanningsbordet, således at fødderne lå på hver sin side af bordets midterlinie parallelt med denne. Halen blev placeret, således at anden halehvirvel lå i skanningsområdet. Begge forben blev skannet på den flade side (dorso-palmar projektion), mens halen blev skannet fra siden (latero-lateral projektion). Der var udvalgt fem skanningsområder; hele højre og venstre forfod startende med mellemhåndsknoglerne og ned (kompakt og spongiøst knoglevæv), et fastlagt område i højre og venstre fjerde mellemhåndsknogle (spongiøst knoglevæv) samt hele anden halehvirvel (kompakt og spongiøst knoglevæv). Skanning af den del af fjerde mellemhåndsknogle, som primært består af spongiøst (trabekulært) knoglevæv, blev valgt, da dette område er et bedre udtryk for knoglens styrke end mål af hele foden, som også inddrager den kompakte (kortikale) del (Mahan, 1982; Maxson, 1983). 

DEXA-skanneren blev kalibreret i henhold til forskriften fra  producenten inden hver skanningsrunde. LUNAR DPX alpha skanneren (GE Medical Systems, Tyskland) anvender to bevægelige røntgenkilder, placeret i skanningsbordet, med ioniseringsenergier på henholdsvis 38 og 70 kiloelektronvolt, hvilket tillader en adskillelse af knoglevæv og bløddele. Emissionsstråler aflæses på en digital røntgendetektor placeret over skanningsbordet.

Baseret på tidligere absorptionskurver var det muligt at se bort fra absorptionen i bløddele og derved bestemme absorptionen som følge af knoglemineral alene. Et billedbehandlingsprogram tilsluttet skanneren udregnede det skannede område angivet i kvadratcentimeter, knoglemineralindholdet (Bone Mineral Content lig BMC svarende til mængden af  hydroxyapatit) i gram og knogletætheden (Bone Mineral Density lig BMD) i gram hydroxyapatit pr. kvadratcentimeter, i hvert af de skannede områder.

Udover den rutinemæssige kalibrering af DEXA-skanneren blev der udført en overordnet kalibrering med anvendelse af knoglebenmel. Da knoglerne blev skannet igennem hud, muskler og sener (in situ), blev der sideløbende med skanningerne udført et kalibreringsstudie omhandlende DEXA af højre og venstre fjerde fingers inderste knogle. Først blev knoglerne skannet in situ og efterfølgende ex situ, det vil sige efter udbening. Efter analyse blev knoglerne atter pakket i plasticposer ilagt manilamærke og opbevaret ved minus 18 °C.

 

Ud fra de fundne BMD-værdier blev knoglematerialet opdelt i en lav, middel og høj gruppe. Der blev af økonomiske årsager kun udvalgt 30 knoglesæt pr. gruppe til de videre undersøgelser. Gruppeinddelingen er angivet i tabel 1.

Tabel 1. Opdeling af knoglemateriale efter BMD-værdi (DEXA-total) (gram pr. kvadratcentimeter) og antal knoglesæt

Gruppe	Lav	Middel	Høj
BMD-interval	Under 1,00	1,30*	Over 1,45
Antal knoglesæt	30	30	30

Fra de udvalgte knoglesæt blev højre og venstre fjerde mellemhåndsknogle dissekeret fri. Efter dissektion blev knoglerne omsvøbt med gaze vædet i fysiologisk saltvand og opbevaret ved minus 18 °C indtil analyse.

De fridissekerede knogler blev herefter målt og vejet samt underkastet en brudstyrke måling efterfulgt af en bestemmelse af aske-, fosfor- og kalciumindholdet ved afbrænding.

Den metriske måling af de enkelte knogler udtrykt som ydre og indre diameter, længden samt volumen af hele knoglen og af knoglevævet alene, blev udført ved hjælp af CT-skanning (computed tomography scanning) på Røntgen Afdelingen, Hvidovre Hospital. Knoglerne blev skannet i frossen tilstand på en Somatom Plus 4 (Siemens, Tyskland), som sekvensskanning i 5 mm tykke skiver med 120 kiloelektronvolt og 200 milliampere i sekundet pr. skive. Centralt på knoglen, hvor brudstyrkemålingen senere skulle udføres, blev målt ydre og indre diameter i henholdsvis kompressionsretningen og vinkelret på denne.

Brudstyrkemåling af hver enkelt knogle blev udført som en tre-punkts bøjningstest af optøede knogler. Bøjningstesten blev foretaget med Lloyd Instruments LR 50 K (Ametek Inc., England), der forud for undersøgelserne var kalibreret af firmaet. Målingerne blev foretaget ved stuetemperatur med en 50 kilonewton lastcelle (svarende til et maksimalt tryk på 5 tons) på Endokrinologisk Klinik, Osteoporoseenheden, Hvidovre Hospital. Bøjningstesten blev foretaget efter en standardmetode med fast hastighed (15 mm pr. minut) og tryk indtil knoglen blev brudt. Afstanden mellem de to faste barer var 27,32 mm.

Ved anvendelse af de metriske målinger kunne den maksimale vægt inden brud (max load i newton), stress (max load x spænd x inertimoment i kg pr. kvadratcentimeter) og E-modulus (kraft x spænd x inertimoment x maksimal deformitet i kg pr. kvadratcentimeter) udregnes.

Aske-, kalcium- og fosforindholdet i hver knogle blev bestemt af AnalyCen A/S, Danmark. Først blev knoglerne kogt i bægerglas på sandbad i minimum to timer, hvorefter resterende kødrester blev fjernet manuelt. Herefter blev knoglerne tørret i varmeskab og vejet. Formaling af knoglerne skete på en Retsch-kværn monteret med 1 mm sold. Efter blanding af det formalede knoglevæv, blev 0,5 gram udtaget og overført til ekstraktionsbeholder, der blev anbragt i petroleumsæter, til affedtning. Efter fordampning af opløsningsmidlet anbragtes beholderen i en digle, der forinden var glødet og vejet, og prøven blev forasket sammen med ekstraktionsbeholderen ved 550 °C i seks timer, hvorefter askeindholdet af knoglevævet kunne bestemmes.

For bestemmelse af mineraler i asken blev der tilsat 10 ml 10 procent salpetersyre, hvorefter blandingen blev overført til et Sarstedt-rør. Herefter blev tilsat 20 ml koncentreret salpetersyre/vand (1:1), og røret blev lukket. Røret blev herefter autoklaveret ved 121 °C i 30 minutter. Efter afkøling blev indholdet filtreret over i en 100 ml målekolbe, der blev fyldt med vand. Selve målingen af fosfor og kalcium blev foretaget på en Varian Liberty Series II, ICP (et optisk emissionsspektofotometer) (Holger Teknologi, Norge). Som standard blev anvendt opløsninger af fosforkoncentrationer på 1 og 10 ppm, samt kalciumkoncentrationer på 2 og 20 ppm, begge i 10 procent salpetersyre. Som blindprøve blev anvendt 10 procent salpetersyre. 

Besætningsdata til tværsnitsundersøgelsen blev indsamlet som følger. Ud fra registrerede CHR-numre blev besætningsejere til de involverede dyr identificeret og kontaktet telefonisk. Ved hver henvendelse blev besætningsejerne bedt om at svare på nogle spørgsmål fra et udarbejdet spørgeskema. Alle spørgere, seks personer i alt, var inden kontakt til besætningsejerne blevet instrueret i, hvordan spørgeskemaet var opbygget, og hvordan spørgsmålene skulle formuleres. Dette for at minimere eventuel effekt af forskelle i spørgeteknik. Spørgeskemaet var udarbejdet i EpiInfo (EpiInfo, 1997) og var opbygget som vist i appendiks 1. Skemaet omhandlede de faktorer, som menes at have en indflydelse på knoglestyrken, således at første del omhandlede de generelle forhold i besætningen (produktionssystem og foder), mens anden del omhandlede oplysninger om det enkelte individ, hvorfra knogler var indsamlet. Skemaerne blev udfyldt, således at hver svarmulighed refererede til en talværdi, og dersom der var flere kombinationer indenfor den enkelte besætning (fx både renracede dyr og krydsningsdyr), blev talværdierne adderet. Efter indtastning af svar i EpiInfo blev data overført til statistikprogrammet SAS (SAS Institute Inc., 1999-2001) for den videre analyse.

Følgende hypoteser omkring sammenhængen mellem besætningsforhold og DEXA-værdi blev opstillet:

• at renracede søer havde en lavere BMD-værdi end krydsningssøer. Hypotesen bygger på en mulig effekt af krydsningsfrodighed og på praktisk erfaring
• at søer individuelt opstaldet i boks eller bindsel havde en lavere BMD-værdi end søer
• opstaldet i flok, i drægtighedsafdelingen. Hypotesen bygger på en mulig effekt af, at søer opstaldet i flok bevæger sig mere end søer opstaldet i boks eller bindsel
• at søer opstaldet på spalter i boks eller bindsel havde en lavere BMD-værdi end søer opstaldet på  fast gulv i boks eller bindsel, i drægtighedsafdelingen. Hypotesen bygger på en mulig effekt af, at spalter medfører en højere frekvens af ømbenede dyr og dermed nedsat bevægelighed
• at søer tildelt hjemmeblandet foder havde en lavere BMD-værdi end søer tildelt indkøbt foder. Hypotesen bygger på en mulig effekt af højere afblanding og mindre kendskab til indhold af næringsstoffer i hjemmeblandet foder 
• at søer tildelt tørfoder havde en lavere BMD-værdi end søer tildelt vådfoder. Hypotesen bygger på en mulig effekt af en øget fytaseaktivitet i vådfoder
• at søer med en ”tilfældig” fodertildeling (fodring på gulv, fikseret (vådfoder), andet) havde en lavere BMD-værdi end søer med en sikret fodertildeling på enkeltdyrsniveau (fikseret, ædeboks (tørfoder), ESF, biofix), i drægtighedsafdelingen. Hypotesen bygger på en mulig effekt af en sikret fodertildeling på enkeltdyrsniveau
• at unge søer havde en lavere BMD-værdi en ældre søer. Hypotesen bygger på en mulig effekt af, at alder medfører en øget vægt

I besætningsafprøvningen blev knoglemateriale fra tre produktionsbesætninger indsamlet løbende i perioden august 2001 til juni 2002 fra slagtede, aflivede eller døde søer. Fra hver so blev begge forben afklippet igennem underarmen og halen afskåret foran første halehvirvel. Knoglerne blev pakket sammen i en plasticpose og opbevaret ved minus 18 °C indtil analyse. Der indgik knoglemateriale fra tre produktionsbesætninger, som allerede indgik i afprøvningen ”Reduceret fosfornorm til drægtige søer” (Medd. 542, 2002). I hver besætning blev søerne delt i to grupper (forsøg og kontrol) før afprøvningen begyndte, således at kuldnummer og race var ens mellem grupperne. Grupper og behandling fremgår af tabel 2.

Tabel 2. Forsøgs- og kontrolgruppens indhold af fosfor og kalcium (gram pr. FEs) i drægtigheds- og diegivningsfoder. (gennemsnit fra tre besætninger)

Gruppe	Drægtighedsblanding		Diegivningsblanding
	Ford. fosfor	Kalcium	Ford. fosfor	Kalcium
Forsøgsgruppe	1,8	7,5	2,7	7,4
Kontrolgruppe	2,5	7,5	2,7	7,4

Søerne fik tildelt foderet fra indgang som gylte og til afgang fra besætningen, hvilket svarer til minimum 45 og maksimalt 55 måneder. Der blev udført DEXA-skanning på forbenene som tidligere beskrevet for DEXA-total og for anden halehvirvel som beskrevet for DEXA-hale.

I alt blev der indsamlet knogler fra 698 søer, gylte, polte og orner på de tre slagtenætter. Heraf var 20 identificerbare orner og 23 identificerbare polte eller gylte. Af de resterende 655 knoglesæt fandtes besætningsoplysninger på 463 knoglesæt, hvoraf der var oplysninger på enkeltdyrsniveau på 226 knoglesæt. De manglende besætningsoplysninger svarende til 192 knoglesæt skyldes uvilje fra besætningsejer til at deltage i undersøgelsen og manglende eller ufuldstændig indsamling af data på slagteriet. Sidstnævnte indeholdt uoverensstemmelse mellem slagtenummer og CHR-nummer, manglende CHR-nummer, manglende registrering af søer som gik til efterkontrol og fejl mellem fortløbende nummer og aktuelle individ. Der blev i alt skannet 655 knoglesæt, hvoraf 81 knoglesæt var uden hale, da denne manglede fra indsamlingen på slagteriet. 

Den registrerede vægt var den vægt, som soen blev vejet til på slagtebåndet. For at få soens levendevægt blev der korrigeret (ganget) med en faktor på 1,283 (Larsen, 2002). Gennemsnitsvægt og spredning var sammenlignelige for de tre slagteperioder, som vist i tabel 3. For i alt 605 søer, hvor vægten var registreret, var gennemsnitsvægten 216 kg med en spredning på 46,3 kg og med et vægtinterval på 97 - 372 kg.

Tabel 3. Søernes levendevægt med angivelse af periode, spredning, interval (minimum og maksimum) og antal søer

Periode	Vægt1)	Spredning	Interval	Antal søer
1. - 2. oktober 2001	214	47,7	102 – 372	224
2. - 3. oktober 2001	218	44,7	115 – 356	189
25. - 26. oktober 2001	218	46,3	97 – 364	192
I alt for hele perioden	216	46,3	97 – 372	605

1) Angivet i hele kg. Vægt på slagtebånd korrigeret (ganget) med en faktor på 1,283

 

Sammenlignes de opnåede data for den korrigerede vægt på det somateriale, som både havde oplysninger om vægt og besætningsdata (450 søer), med tilsvarende værdier indsamlet på tre soslagterier i Danmark i år 2001 (381.576 søer), ses det anvendte materiale af søer at være en repræsentativ stikprøve. Opgørelsen er fremstillet grafisk i figur 1. 

Resultatet af DEXA-skanningen blev opgivet som tre værdier pr. so. Et gennemsnit af DEXA for hele højre og venstre forfod startende med mellemhåndsknoglerne og ned (DEXA-total), et gennemsnit af DEXA for et fastlagt område i højre og venstre fjerde mellemhåndsknogle (DEXA-spon), og en DEXA-værdi for anden halehvirvle (DEXA-hale). Gennemsnitsværdier og spredning var sammenlignelige for de tre slagteperioder, som vist i tabel 4. For i alt 655 søer var DEXA-total 1,24 gram pr. kvadratcentimeter med et interval på 0,76 – 1,97 gram pr. kvadratcentimeter.

Tabel 4. Resultat af DEXA-skanning med angivelse af periode, spredning, interval (minimum og maksimum) og antal søer

Periode	Skannings- område	DEXA- værdi	Spredning	Interval	Antal observationer
1. – 2. oktober 2001	DEXA-total   1)	1,24   4)	0,16	0,76 – 1,60	215
1. – 2. oktober 2001	DEXA-spon   2)	0,58	0,11	0,30 – 0,88	215
1. – 2. oktober 2001	DEXA-hale    3)	0,65	0,13	0,38 – 1,02	225
2. – 3. oktober 2001	DEXA-total	1,23	0,16	0,78 – 1,62	214
2. – 3. oktober 2001	DEXA-spon	0,58	0,10	0,33 – 0,90	214
2. – 3. oktober 2001	DEXA-hale	0,62	0,12	0,32 – 1,08	189
25. – 26. oktober 2001	DEXA-total	1,27	0,17	0,80 – 1,97	226
25. – 26. oktober 2001	DEXA-spon	0,62	0,12	0,34 – 1,01	226
25. – 26. oktober 2001	DEXA-hale	0,66	0,12	0,39 – 1,06	160
I alt for hele perioden	DEXA-total	1,24	0,16	0,76 – 1,97	655
I alt for hele perioden	DEXA-spon	0,59	0,11	0,30 – 1,01	655
I alt for hele perioden	DEXA-hale	0,64	0,12	0,32 - 1,08	574

1)	Måleområde er knoglerne startende med mellemhånden og ned. Værdien er angivet som et gennemsnit af højre og venstre knogle
2)	Måleområde er den spongiøse del af fjerde mellemhåndsknogle. Værdien er angivet som et gennemsnit af  højre og venstre knogle
3)	Måleområde er anden halehvirvel
4)	Angivet i gram pr. kvadratcentimeter

Forholdet mellem in situ (ikke udbenede knogler) og ex situ (udbenede knogler) BMD-værdier blev undersøgt ved DEXA-skanning af elleve parrede knogler, henholdsvis højre og venstre fjerde inderste fingerknogle. Overordnet gav in situ-skanningen gennemsnits BMD-værdier som var cirka 18 procent højere end tilsvarende værdier for ex situ-skanningen. BMD-værdierne var 0,595 med en spredning på 0,092 for in situ-skanningerne og 0,488 med en spredning på 0,061 for den tilsvarende ex situ-skanning. Årsagen til denne forskel, udover tilstedeværende bløddelsabsorption for in situ-skanningerne, ligger i at programmet i DEXA-skanneren udregner en estimeret værdi, for at det målte område er cirkulært i tværsnit, hvilket ikke er fuldt ud korrekt, da fingerknoglen mere antager en oval struktur. En statistisk analyse (Pearsons korrelations test) viste dog, at der var en sikker sammenhæng mellem de opnåede in situ og ex situ DEXA-værdier (p<0,01). Resultaterne er angivet i appendiks 2.

De 463 knoglesæt med besætningsoplysninger repræsenterede 173 besætninger, hvoraf der fandtes oplysninger om type af besætning for de 163. Besætningsstørrelsen udtrykt som antal årssøer var i gennemsnit 230 med et interval fra 1 til 1.310 årssøer. I alt indgik der søer fra besætninger repræsenterende 37.684 årssøer. 153 besætninger var produktionsbesætninger, fem opformeringsbesætninger og tre avlsbesætninger. Herudover var én både avls- og opformeringsbesætning og én både opformerings- og produktionsbesætning. Dette svarer til at 94 procent af de deltagne besætninger var produktionsbesætninger. Tabel 5 giver en oversigt over fordelingen af besætningsvariable, som indgik i spørgeskemaundersøgelsen. Tallene er på soniveau, selv om det for en stor del er faktorer, der er fælles for alle søer i en besætning.

Tabel 5. Procentvise fordeling af forskellige besætningsvariable

Variable	Procent	Kumulativ procent
Renracede søer	12	12
Krydsningssøer	88	100
Boks/bindsel – drægtighedsafdeling	35	35
Flok – drægtighedsafdeling	60	95
Begge dele – drægtighedsafdeling	5	100
Foder – indkøbt, tør	25	25
Foder – indkøbt, våd	5	30
Foder - hjemmeblandet, tør	53	83
Foder – hjemmeblandet, våd	14	97
Foder – kombinationer	3	100
Foder – tør	80	80
Foder – våd	20	100
Fodertildeling – tilfældig	64	64
Fodertildeling – sikret	36	100
Gulv – drægtighedsafdeling – fast	12	12
Gulv – drægtighedsafdeling – spalter	88	100

I 129 besætninger var racen opgivet på besætningsniveau. Disse fordelte sig på 120 besætninger med krydsningssøer (i kombinationen Landrace og Yorkshire), fire med ren Landrace, to med ren Yorkshire, samt en med ren Duroc og en med krydsningssøer af Landrace, Yorkshire og Duroc. Dette svarer til at 93 procent af de indgående besætninger var krydsningssøer i kombinationen Landrace og Yorkshire.

Ud af 163 besætninger anvendte de 135 holddrift, hvoraf 70 procent var ugedrift, mens andre 20 procent var 14-dages drift. Intervallet lå fra 1-7 ugers holddrift. Holdstørrelse var angivet for 130 besætninger med en gennemsnitsstørrelse på 15 søer pr. hold og et interval på 2-75 søer pr. hold.

Ud af 163 besætninger havde 120 besætninger individuel opstaldning (ligeligt fordelt mellem enkeltdyrsstier og boksopstaldning), 36 flokopstaldning, mens 7 besætninger havde begge dele. Af de 36 besætninger med flokopstaldning var der oplysninger på 35 besætninger, hvor den gennemsnitlige flokstørrelse var cirka 10 søer med et interval på 2-40 søer. Halvdelen af søerne blev overflyttet til drægtighedsafdelingen indenfor syv dage efter ankomst til løbeafdelingen, mens  90 procent var overflyttet indenfor 35 dage.

Ved flokopstaldning i løbeafdelingen havde halvdelen af besætningerne enten dybstrøelse eller fastgulv, mens de resterende besætninger anvendte forskellige grader af spaltegulv. De individuelt opstaldede søer stod i halvdelen af besætningerne på fast gulv, 0,02 procent af besætningerne på dybstrøelse og resten med forskellige grader af spaltegulv. Den hyppigste kombination mellem spalte- og fast gulv hos de individuelt opstaldede var 1/3-del spaltegulv og 2/3-dele fast gulv.

Af 150 besætninger med oplysninger havde 60 procent en individuel opstaldning i drægtighedsafdelingen, hvoraf 75 procent stod i boks og resten i bindsel, og 38 procent var opstaldet i flok. Resten af besætningerne havde både flok og individuel opstaldning.

Af de flokopstaldede søer i drægtighedsafdelingen var der oplysninger omkring indsættelsesstrategi for 49 besætninger. Af disse kørte 12 besætninger med stabile grupper, mens 37 kørte med dynamiske grupper. Den gennemsnitlige flokstørrelse var 65 søer med et interval på 2-250 søer.

Ved flokopstaldning i drægtighedsafdelingen havde 40 procent af besætningerne enten dybstrøelse eller fastgulv, mens de resterende besætninger anvendte forskellige grader af spaltegulv. Af de individuelt opstaldede søer var cirka 16 procent med fast gulv, 0,01 procent med dybstrøelse og resten med forskellige grader af spalter. Den hyppigste kombination mellem spalte- og fast gulv hos de individuelt opstaldede var 1/3-del spaltegulv og 2/3-dele fast gulv.

Med oplysninger fra 158 besætninger var 90 procent af søerne traditionelt opstaldet i kassestier i fareafdelingen, mens resten var alternativt opstaldede. 90 procent af søerne var opstaldet på 1/3-del spaltegulv og 2/3-dele fast gulv, mens de resterende 10 procent var opstaldet på fast gulv. Der var ikke opstaldet nogen søer på dybstrøelse.

Ud af 162 besætninger med oplysninger var cirka 70 procent hjemmeblandere, 28 procent indkøbte foder og de resterende besætninger anvendte en kombination. For hjemmeblanderne anvendte cirka 80 procent tørfodring og de resterende vådfodring. Kun i 1/3-del af tilfældene blev hjemmeblandingen foretaget ud fra analyseværdier af korndelen, mens de resterende besætninger anvendte tabelværdier. I de besætninger, hvor der blev indkøbt foder, anvendte cirka 90 procent tørfodring og de resterende vådfodring. I cirka halvdelen af besætningerne blev der anvendt både en drægtigheds- og en diegivningsblanding, mens der i den anden halvdel alene blev anvendt en diegivningsblanding. Der blev i 80 procent af besætningerne udfodret to eller flere gange dagligt i drægtighedsafdelingen, mens der i de resterende besætninger alene blev udfodret en gang dagligt. Udfodring skete i 90 procent af tilfældene som en sikret fodertildeling på enkeltdyrsniveau (fikseret (tørfodring)), ædeboks, eller elektronisk sofodring (ESF)), mens de resterende besætninger tildelte foder på flerdyrsniveau (gulv, jord, fikseret (våd fodring) eller på en anden måde). I 70 procent af besætningerne fik søerne tildelt halm i drægtighedsafdelingen.

I den videre databehandling indgik data fra 173 besætninger, repræsenterende 463 søer. Heraf fandtes en vægt på 450 søer og en alder, udtrykt som læg, på 214 søer. DEXA-skanning var udført med måling af DEXA-total og DEXA-spon på 457 søer, mens DEXA-hale var målt på 381 søer.

Fordelingen af de fem kontinuerte variable; alder, vægt og de tre DEXA-værdier er angivet i tabel 6.

Tabel 6. Resultat af DEXA-skanning (gram pr. kvadratcentimeter), vægt og alder, angivet med gennemsnitsværdi, spredning, medianværdi og interval (minimum og maksimum) samt antal søer

Til undersøgelse af om der ses en parvis sammenhæng  (korrelation) mellem variablene; alder, vægt, DEXA-total, DEXA-spon og DEXA-hale, er udført en Spearmann Correlation Coefficients test. Resultaterne er angivet i tabel 7.

Tabel 7. Parvis sammenhæng (korrelation), p-værdi og antal søer mellem resultat af DEXA-skanning, vægt og alder

Variable	DEXA-hale	DEXA-total	DEXA-spon	Vægt	Alder
DEXA-hale	1,00 <0,0000 381	0,30 <0,0001 381	0,25 <0,0001 381	0,22   <0,0001 370	0,05 0,53 169
DEXA-total		1,00 <0,0000 457	0,86 <0,0001 457	0,63 <0,0001 445	0,45 <0,0001 211
DEXA-spon			1,00 <0,0000 457	0,58 <0,0001 445	0,41 <0,0001 211
Vægt, kg				1,00 <0,0000 450	0,38 <0,0001 208
Alder, læg					1,00 <0,0000 214

I tabel 7 er en høj korrelation (værdier på over 0,50) angivet med fed skrift. Som det ses, er der en høj korrelation mellem DEXA-total og DEXA-spon, hvilket også var at forvente, da DEXA-spon er en delmængde af DEXA-total. Det kan derfor rent statistisk forudsættes, at disse to variable indeholder de samme informationer. Samtidig ses, at begge værdier er korreleret til vægten af søerne. Den grafiske sammenhæng mellem DEXA-total, DEXA-spon og vægt er vist i figur 2 og 3.

Variationen i de fundne DEXA-værdier er relateret til følgende faktorer; alder, vægt, race eller krydsning, om opstaldning i drægtighedsafdeling var som fikseret eller flok, om der blev indkøbt foder eller foderet var hjemmeblandet, om der blev anvendt vådfoder eller tørfoder, om fodertildeling var tilfældig eller sikret og slutteligt om gulvet i drægtighedsafdeling var fast eller med helt eller delvist spaltegulv.

I en lineær normalfordelingsmodel fandtes følgende sammenhænge:

        DEXA-total  havde en sammenhæng med vægt, (alder), stisystem og gulvtype
        DEXA-spon havde en sammenhæng med vægt, (alder), stisystem og gulvtype
        DEXA-hale havde en sammenhæng vægt og stisystem.

De forklarende variable optræder altså samtidig i modellen. Alder er anbragt i parentes fordi inklusion af denne variabel reducerer datamaterialet med 50 procent. Alderseffekten nedenfor er derfor baseret på et selekteret udsnit af søerne, og den efterfølgende tolkning af resultaterne derfor usikker, hvorfor denne er udeladt her. Endelig er to søer med DEXA-total på en værdi under 0,6 udelukket som outliers af DEXA-total-analysen, ligesom der i alle tilfælde kun er medtaget søer, hvor det er muligt at fastlægge, hvorledes de har stået opstaldet i drægtighedsafdelingen. Dette udelukker 22 søer fra at indgå i analysen. Estimaterne for effekterne er angivet i tabel 8, 9 og 10. Der syntes ikke at være nogen væsentlig tilfældig besætningsvariation, og denne er derfor ikke medtaget i tabellerne.

Tabel 8. Effekten af vægt, alder udtrykt i læg, samt opstaldningsform og gulvtype i drægtigheds-afdelingen på DEXA-total

Faktor	Antal søer	Estimat	Spredning	P-værdi
Vægt, kg	366	0,021/10 kg	0,001	<0,0001
(Alder, læg)	174	0,017/læg	0,003	<0,0001
Flok/boks	366	0,085	0,015	<0,0001
Spaltegulv/fast gulv	366	0,047	0,021	0,023

 

Tabel 9. Effekten af vægt, alder udtrykt i læg, samt opstaldningsform og gulvtype i drægtighedsafdelingen på DEXA-spon

Faktor	Antal søer	Estimat	Spredning	P-værdi
Vægt, kg	367	0,013/10 kg	0,001	<0,0001
(Alder, læg)	175	0,010/læg	0,003	0,0002
Flok/boks	367	0,061	0,012	<0,0001
Spaltegulv/fast gulv	367	0,047	0,016	<0,0001

 

Tabel 10. Effekten af vægt og opstaldningsform i drægtighedsafdelingen på DEXA-hale

Faktor	Antal søer	Estimat	Spredning	P-værdi
Vægt, kg	296	0,0053/10 kg	0,0017	0,002
Flok/boks	296	0,046	0,016	0,005

Af tabellerne ses det, at det er soens vægt, opstaldningsform og gulvtype i drægtighedsafdelingen, der synes at have en effekt på knoglestyrken udtrykt ved DEXA-skanning. For vægten gælder, at dersom soen øger sin vægt med 10 kg øges DEXA-total med 0,021 gram pr. kvadratcentimeter, mens DEXA-spon øges med 0,013 gram pr. kvadratcentimeter. DEXA-hale øges også, men dette dog med en værdi som er cirka 10 gange mindre.

For opstaldningsformen betyder en opstaldning i flok i drægtighedsafdelingen en større knoglestyrke hos søerne sammenlignet med søer opstaldet i boks eller bindsel. Søer i flok havde en DEXA-total på 0,085 gram pr. kvadratcentimeter højere end søer opstaldet i boks eller bindsel. Der var også en højere værdi af DEXA-spon og DEXA-hale til fordel for søer opstaldet i flok.

Søer opstaldet i boks eller bindsel på spaltegulv i drægtighedsafdelingen havde en større knoglestyrke end søer opstaldet i boks eller bindsel på fastgulv, i samme afdeling. Søer på spaltegulv havde en DEXA-total på 0,047 gram pr. kvadratcentimeter højere end søer som var opstaldet på fast gulv. Det tilsvarende forhold var gældende for DEXA-spon.

Der kunne ikke påvises nogen sammenhæng mellem de fundne DEXA-værdier og race, foder eller fodertildeling.

I tabel 11 er resultaterne af aske-, fosfor-, kalcium- og vægtbestemmelse, samt DEXA-spon, DEXA-hale og brudstyrkeværdier, sammenholdt. Opdelingen af knoglerne er sket ud fra DEXA-total værdien i grupperne ”Lav”, ”Middel” og ”Høj”, som angivet i tabel 1.

Den statistiske behandling er udført ved anvendelse af proceduren Proc GLM i statistikprogrammet SAS med DEXA-total, opdelt i grupperne ”Lav”, ”Middel” og ”Høj”, som klassevariabel. Der er undersøgt på et fem procentniveau, dog korrigeret for multipeltestning ved hjælp af Bonferroni-faktoren, for hver variabel for sig.

Tabel 11. Resultater af aske-, fosfor-, kalcium- og vægtbestemmelse, samt DEXA-spon, DEXA-hale og brudstyrkeværdier, fordelt på grupperne ”Høj, Middel og Lav”. Gennemsnitsværdier (standard error of the mean) for højre og venstre fjerde mellemhåndsknogle

Gruppe DEXA-total	Aske (%)	Fosfor*	Kalcium *	Vægt**	DEXA- Spon	DEXA- hale	Max Load (N)	Stress ***	E-modulus ***
Lav 0,8921 (0,0076)	57,5a (0,44)	88a (1,6)	184a (3,5)	38,9a (1,8)	0,394a (0,009)	0,528a (0,019)	2.536a (129)	386a (22)	765a (73)
Middel 1,2971 (0,0079)	61,3b (0,45)	92ab (1,6)	195a (3,6)	55,6b (1,9)	0,627b (0,010)	0,600b (0,019)	5.400b (134)	573b (23)	1.222b (76)
Høj 1,5315 (0,0082)	62,6b (0,47)	97b (1,7)	208b (3,8)	71,9c (2,0)	0,748c (0,010)	0,691c (0,020)	7.032c (139)	707c (34)	1.433b (78)

* ** *** a,b,c

gram pr. kg rå knogle vægt i gram af begge knogler kilo pr. kvadratcentimeter forskelligt bogstav indenfor kolonne angiver statistik sikkert forskellige værdier

For knoglernes indhold af aske, fosfor og kalcium ses en statistisk sikker stigning, når der gås fra gruppen lav til middel, mens der ingen sikker forskel er i indholdet mellem gruppen middel og høj. For de resterende variable; knoglevægt, DEXA-spon, DEXA-hale og værdierne for brudstyrken, ses en statistik sikker stigning, når der gås fra gruppen lav over middel til gruppen høj.

Ses på hele materialet under et, det vil sige uden opdeling i grupper, kan den lineære sammenhæng udtrykt som estimatet for de enkelte variable overfor DEXA-total bestemmes. Estimaterne for korrelationen er angivet i tabel 12.

Tabel 12. Estimatet for aske-, fosfor- og kalciumbestemmelse, samt brudstyrkeværdier, overfor DEXA-total, med angivelse af p-værdien. Gennemsnitsværdier for højre og venstre mellemhåndsknogle

Variable	Aske (%)	Fosfor*	Kalcium *	Max Load (N)	Stress**	E-modulus**
Ændring af DEXA-total med 0,1 enhed (p-værdi)	0,84 (<0,0001)	1,4 (0,0001)	3,5 (<0,0001)	708 (<0,0001)	50 (<0,001)	108 (<0,001)

* **	gram pr. kg rå knogle kilo pr. kvadratcentimeter

Tabellen skal læses således at ændres DEXA-total værdien med 0,1 gram pr. kvadratcentimeter   medføre dette en ændring i askeindholdet i knoglen på 0,84 procent og en ændring i fosfor og kalcium på henholdsvist 1,4 og 3,5 gram pr. kg rå knogle. Resultatet betyder, at man ud fra en DEXA-total værdi kan udtale sig statistisk sikkert omkring ændringen i aske, kalcium og fosfor og om brudstyrken af knoglen.

I besætningsafprøvningen blev der i alt fra de tre besætninger indsamlet knoglesæt fra 194 udsatte søer. Søernes alder, udtrykt som læg, var kendt for 181 søer, og varierede fra 1. - 13. læg, med et gennemsnit på 5,8 læg. Vægten, som var kendt for 134 søer, varierede fra 145 - 318 kg med et gennemsnit på 240 kg. Der var ingen forskel på alder og vægt i hver af grupperne indenfor samme besætning. De fundne DEXA-total værdier for de to grupper er angivet i tabel 13.

 

Tabel 13. DEXA-total for forsøgs- og kontrolgruppen med angivelse af antal søer

Gruppe	Antal søer, stk.	DEXA-total*
Forsøgsgruppe	92	1,35±0,17
Kontrolgruppe	102	1,35±0,16

* Angivet i gram pr. kvadratcentimeter

Som det ses af tabel 13 er der ingen forskel mellem de fundne DEXA-total værdier mellem den gruppe af søer, som fik tildelt fosfor under normen, sammenlignet med den gruppe af søer, som fik tildelt fosfor efter normen i drægtighedsperioden.

Sammenlignes den gennemsnitlige DEXA-total værdi for begge grupper (1,35 gram pr. kvadratcentimeter) med DEXA-total værdien fra tværsnitsundersøgelsen (1,25 gram pr. kvadratcentimeter) er DEXA-total værdien, fundet i besætningsafprøvningen, statistisk sikkert større (p=0,008) end for tværsnitsundersøgelsen. Årsagen til dette var, at søerne i tværsnitsundersøgelsen var yngre (4,8 læg kontra 5,8 læg) og lettere (216 kg kontra 240 kg).

Afprøvningen blev gennemført i samarbejde med:
Agronom Helle Lohmann Poulsen, Landsudvalget for Svin
Dyrlæge Dorte Hald Nielsen, Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole
Statistiker Henrik Wachmann, Landsudvalget for Svin
Statistiker Mai Britt Friis Nielsen, Landsudvalget for Svin
Dyrlæge Bettina Jensen, DANSKE SLAGTERIER
Dyrlæge Flemming Thorup, Landsudvalget for Svin
Afdelingsleder Gunner Sørensen, Landsudvalget for Svin
Dyrlæge Claes Enøe, Landsudvalget for Svin
Volontør Troels Olesen, Landsudvalget for Svin

Afprøvning: 693

Referencer
-	Andreassen, H. (1999): Knogleomsætning ved kronisk inflammatorisk tarmsygdom. Knoglemineraltæthed og biokemiske markører for knogleomsætning hos patienter med Crohn´s sygdom eller ulcerøs colit. Ph.d.-afhandling, Roskilde Amts Sygehus Køge
-	EpiInfo, Version 6,04b, Centers for Disease Control & Prevention (CDC), US, January 1997
-	Genant, H. K., K. Engelke, T. Fuerst (1996): Review: Noninvasive assessment of bone mineral and structure: State of the art. Journal of Bone and Mineral Research, 11, 707-723
-	Larsen, J. (2002): Personlig meddelelse, Slagterikontrollen, Axelborg, 2002
-	Mahan, D. C. & Fetter, A. W. (1982): Dietary calcium and phosphorus levels for reproducing sows. J. Anim. Sci., 1982, 54, 285-291
-	Maxson, P. F. & D. C. Mahan (1983): Dietary calcium and phosphorus levels for growing swine from 18 to 57 kilograms body weight. J. Anim. Sci., 56, 1124-1134
-	Meddelelse nr. 522 (2001): Knoglebrud hos slagtede søer. Landsudvalget for Svin
-	Meddelelse nr. 542 (2002): Reduceret fosfornorm til drægtige søer. Landsudvalget for Svin
-	Notat 9536 (1995):  Ny fosfornorm til slagtesvin. Landsudvalget for Svin
-	Notat 9711 (1997): Nye normer for kalcium og fordøjelig fosfor. Landsudvalget for Svin
-	Notat 0017 (2000): Nye normer til kalcium for søer og smågrise. Landsudvalget for Svin
-	Prins, S. H., H. L. Jørgensen, L. V. Jørgensen, C. Hassager (2000): Kvantitative UL-målinger til undersøgelse af knogler. Ugeskrift for Læger, 162/19, p. 2731- 2735
-	Reid, I. R. (1997): Metabolic bone disease. Ballieres Clinical Endocrinology, London, WB Saunders Company Ltd.
-	SAS Institute Inc., SAS System for Elementary Statistical Analysis. Cary, NC: Version 8.2., 1999 - 2001

Spørgeskema til besætningsejere i tværsnitsundersøgelsen

Generelt

• Besætningsejer (navn), CHR-nr., adresse, telefonnummer
• Type besætning (avlsbesætning, opformeringsbesætning, produktionsbesætning)
• Race (Landrace, Yorkshire, Duroc, Hampshire)
• Antal årssøer, holddrift (antal)

Produktionssystem

• Produktionssystem (indendørs, indendørs med udeareal, ude hele året)
• Stisystem løbeafdeling (flok, individuel (enkeltdyrsstier, boks, bindsel)), antal dage i løbeafdeling, fast gulv i procent, spalter i procent, dybstrøelse i procent
• Stisystem drægtighedsafdeling (flokopstaldning (antal), individuel opstaldning (boks, bindsel)),  flokstørrelse, indsætningsstrategi (stabile grupper, dynamiske grupper), fast gulv i procent, spalter i procent, dybstrøelse i procent
• Stisystem fareafdeling (kassestier, indendørs alternativt, farehytter), fastgulv i procent, spalter i procent, dybstrøelse i procent

Foder

• Fodertype (tør indkøbt, våd indkøbt, tør hjemmeblander, våd hjemmeblander), tildeles halm
• Foderblanding (kun drægtighedsblanding, kun diegivningsblanding, andet), næringsværdi (analyse, tabelværdi)
• Udfodring i drægtighedsafdeling (antal gange pr. dag), udfordringsprincip (fikseret, ædeboks, biofix, ESF, gulv, andet)

Oplysninger om det individuelle dyr

• Alder (polt/gylt, lægnummer)
• Type (Landrace, Yorkshire, Duroc, Hampshire)
• Udsætningsårsag (reproduktion, ben, alder, andet)
• Udsætningstidspunkt (efter faring, efter fravænning, efter løbning/omløbning)

Forholdet mellem in situ (ikke udbenede) og ex situ (udbenede) DEXA-værdier (gram pr. kvadratcentimeter) blev undersøgt ved DEXA-skanning af elleve parrede knogler, henholdsvis højre og venstre fjerde inderste fingerknogle

BMC-værdi (gram), skannet areal (kvadratcentimeter) og DEXA-værdi (gram pr. kvadratcentimeter) for højre fjerde inderste fingerknogle in situ og ex situ
Højre fingerknogle – in situ				Højre fingerknogle – ex situ			Difference
BMC1		Areal1	DEXA1	BMC2	Areal2	DEXA2	DEXA1 – DEXA2
0,133		0,246	0,541	0,110	0,252	0,435	0,106
0,133		0,246	0,542	0,107	0,252	0,424	0,118
0,140		0,246	0,569	0,116	0,252	0,459	0,110
0,159		0,246	0,646	0,128	0,252	0,509	0,137
0,155		0,246	0,629	0,115	0,252	0,456	0,173
0,140		0,246	0,567	0,121	0,252	0,481	0,086
0,115		0,246	0,466	0,115	0,252	0,456	0,010
0,136		0,246	0,553	0,128	0,252	0,509	0,044
0,149		0,246	0,605	0,112	0,252	0,446	0,159
0,164		0,246	0,665	0,164	0,252	0,650	0,015
0,183		0,246	0,741	0,139	0,252	0,551	0,190
X	0,146	0,246	0,593	0,123	0,252	0,489	0,104
SD	0,019	-	0,075	0,016	-	0,065	0,061

BMC-værdi (gram), skannet areal (kvadratcentimeter) og DEXA-værdi (gram pr. kvadratcentimeter) for venstre fjerde inderste fingerknogle in situ og ex situ
Venstre fingerknogle – in situ				Venstre fingerknogle – ex situ			Difference
BMC3		Areal3	DEXA3	BMC4	Areal4	DEXA4	DEXA3 – DEXA4
0,124		0,242	0,512	0,111	0,252	0,440	0,072
0,133		0,242	0,550	0,122	0,253	0,483	0,067
0,159		0,242	0,657	0,129	0,253	0,511	0,146
0,165		0,246	0,670	0,151	0,253	0,598	0,072
0,180		0,245	0,733	0,130	0,247	0,524	0,209
0,140		0,244	0,575	0,137	0,253	0,540	0,035
0,096		0,241	0,400	0,104	0,254	0,409	-0,009
0,131		0,242	0,542	0,114	0,252	0,453	0,089
0,126		0,242	0,519	0,108	0,252	0,428	0,091
0,150		0,246	0,609	0,110	0,252	0,437	0,172
0,188		0,239	0,787	0,136	0,253	0,537	0,250
X	0,145	0,243	0,596	0,123	0,252	0,487	0,109
SD	0,027	0,002	0,110	0,015	0,002	0,059	0,077

 

Appendiks 3
Resultater af aske-, fosfor-, kalcium- og vægtbestemmelse, sammenholdt med DEXA- og  brudstyrkeværdier, fordelt på grupperne ”Lav, Middel og Høj”
So ID	Aske (%)	Fosfor*	Kalcium*		Vægt**		DEXA- total		DEXA- spon		DEXA- hale		Max load (N)		Stress***		E-modulus ***
Gruppe Lav
25	57,1	85	183		79,3		0,9565§		0,4415§		0,654		2.614		415		620
28	61,6	96	205		37,8		0,9135		0,4280		0,548		2.930		358		695
51	56,9	80	169		36,4		0,9250		0,3665		0,632		2.359		356		697
54	57,9	91	183		37,2		0,9085		0,3885		0,621		2.781		375		795
55	58,4	89	181		41,5		0,9340		0,3355		0,482		3.324		478		872
60	62,5	102	217		38,5		0,8915		0,3945		0,535		2.676		405		659
64	55,9	90	178		27,6		0,7900		0,3510		0,377		1.826		287		376
70	60,4	89	195		49,5		0,9055		0,3905		0,566		2.437		296		517
79	48,4	57	124		38,9		0,7600		0,3015		0,491		1.886		305		427
109	56,9	90	190		25,4		0,8330		0,4050		0,676		2.268		496		1.301
115	51,3	74	165		55,4		0,9265		0,3980		0,434		3.225		440		768
116	57,3	92	183		35,6		0,8005		0,3460		0,640		1.902		284		601
162	59,4	87	186		30,4		0,8975		0,3630		0,458		2.199		445		1.037
165	57,5	90	192		32,4		0,8740		0,3665		0,691		2.490		545		1.025
178	57,8	90	190		34,6		0,7955		0,3215		0,435		2.047		269		360
199	57,4	91	194		33,7		0,9655		0,5235		0,703		3.050		414		869
209	60,5	95	202		26,1		0,8595		0,4170		0,568		1.800		351		749
284	52,3	80	174		34,7		0,8785		0,3830		0,539		2.967		496		1.042
291	53,6	83	172		37,5		0,9505		0,4640		0,593		2.643		379		913
334	55,1	86	172		32,3		0,8475		0,4720		0,322		2.567		346		571
360	57,4	73	148		34,2		0,9320		0,3930		0,545		2.437		340		736
366	55,9	87	187		32,9		0,8785		0,3865		0,472		2.465		523		1.415
382	60,5	95	208		37,0		0,9080		0,3630		0,456		2.347		432		956
396	54,8	86	184		42,1		0,9655		0,3910		0,399		2.954		434		937
403	61,7	94	204		48,3		0,9475		0,5045		0,416		3.438		331		684
412	57,9	89	173		40,8		0,9515		0,4060		0,603		3.193		428		927
416	57,3	82	162		35,5		0,9385		0,3530		0,551		2.735		448		1.063
443	61,2	97	206		40,0		0,9525		0,4315		0,548		2.877		403		552
453	61,6	98	208		27,4		0,7755		0,3305		0,467		1.622		279		571
467	57,8	92	198		64,4		0,9015		0,4140		0,410		2.026		210		207
X SD	57,5 3,23	88 8,77	184 19,45		38,9 11,30		0,8921 0,0599		0,3943 0,0514		0,528 0,010		2.536 486		386 82		763 274
Gruppe Middel
2	60,9	95		192		48,0		1,3070		0,5735		0,453		5.700		654	1.597
26	62,7	96		198		49,3		1,2895		0,6515		0,592		6.056		599	1.232
27	59,5	99		207		59,4		1,2990		0,6925		0,681		5.279		519	1.212
40	61,2	96		196		58,7		1,3055		0,6270		0,697		5.717		685	1.584
44	-	-		-		-		1,3130		0,6250		0,795		-		-	-
46	61,2	91		200		53,2		1,2940		0,6465		0,792		5.346		633	1.517
57	60,9	94		193		51,9		1,3110		0,6280		0,803		4.788		488	911
86	62,4	93		191		55,5		1,2970		0,7180		0,513		5.742		763	2.337
96	60,1	91		201		51,1		1,3125		0,7230		0,680		6.124		697	1.866
107	60,1	88		196		60,9		1,2865		0,5870		0,418		4.654		393	567
110	58,4	88		192		62,3		1,2895		0,6305		0,491		4.589		256	681
113	58,5	75		165		57,1		1,2870		0,5600		0,479		4.028		378	644
141	61,0	88		177		52,7		1,2920		0,5825		0,556		5.102		527	1.049
144	61,5	85		182		55,3		1,2970		0,5935		0,608		6.196		555	1.076
191	62,4	100		205		53,0		1,2950		0,5730		0,622		4.768		475	987
201	61,6	93		191		64,1		1,2905		0,5415		0,469		4.707		466	794
208	60,2	86		171		56,2		1,3060		0,6805		0,673		6.168		837	1.791
235	63,7	78		170		57,3		1,2940		0,5990		0,532		5.699		591	1.044
249	62,9	88		194		59,2		1,2905		0,6025		0,458		4.762		545	834
274	62,4	93		206		56,7		1,2960		0,6945		0,678		5.940		674	1.524
303	61,0	103		216		43,6		1,2895		0,6315		0,802		5.099		618	1.413
328	57,7	90		194		57,7		1,2960		0,6545		0,478		5.351		593	1.019
348	60,2	70		137		65,4		1,2885		0,5595		0,701		5.351		478	684
349	62,0	93		202		54,3		1,3015		0,6550		0,607		5.474		787	2.016
353	61,2	95		197		48,7		1,3055		0,5555		0,650		4.840		540	1.318
361	63,4	96		208		52,5		1,3005		0,6980		0,530		6.004		616	1.051
374	-	-		-		-		1,2885		0,5640		0,507		-		-	-
400	61,9	94		205		54,5		1,2890		0,6145		0,570		5.914		510	953
415	62,9	94		206		60,6		1,3040		0,6520		0,534		5.963		602	1.410
430	63,0	125		268		56,2		1,2980		0,6195		0,735		5.845		562	1.119
X SD	61,2 1,53	91 10,92		195 21,66		55,6 4,99		1,2971 0,0079		0,6245 0,0508		0,604 0,116		5.400 587		573 126	1.223 439
Gruppe Høj
12	61,4	96		212		68,6		1,5445		0,7080		0,676		7,133		646	1.118
34	59,7	95		196		114,6		1,4915§		0,6990§		0,770		6.584		691	1.666
37	62,3	112		238		70,2		1,5310		0,7995		0,585		7.610		775	1.420
42	64,5	98		212		59,2		1,4955		0,7205		0,694		6.552		716	1.544
66	-	-		-		-		1,4705		0,6635		0,600		-		-	-
67	60,1	123		261		64,2		1,4880		0,6200		0,657		6.747		817	1.381
74	61,8	94		201		77,9		1,4860		0,7775		-		7.432		609	873
81	65,5	90		204		77,7		1,6000		0,7845		0,819		8.028		683	1.140
117	61,3	95		196		61,6		1,5165		0,7880		0,723		6.980		766	1.785
119	60,8	93		205		62,6		1,4985		0,6820		0,824		6.149		432	630
127	63,7	93		206		67,6		1,5975		0,7635		0,790		7.843		903	2.129
131	61,9	95		195		67,3		1,5145		0,7355		0,617		6.971		727	1.364
135	58,3	88		195		87,6		1,5155		0,7195		0,711		7.385		477	555
151	65,0	97		213		66,4		1,5215		0,7540		0,809		3.798		715	1.783
159	63,9	100		217		72,7		1,5700		0,7865		0,809		7.795		603	1.275
171	-	-		-		-		1,5535		0,8230		0,801		-		-	-
186	-	-		-		-		1,6215		0,9015		0,668		-		-	-
206	64,2	100		218		76,4		1,5435		0,8055		0,725		7.823		735	2.041
231	61,2	97		203		67,6		1,4895		0,7950		0,485		6.298		551	919
237	61,9	96		197		62,7		1,5050		0,7090		0,665		7.021		644	1.250
240	65,0	100		218		51,9		1,4830		0,7790		0,490		5.882		610	1.728
255	61,5	89		191		80,7		1,5255		0,9045		0,697		7.771		723	1.573
301	63,7	98		212		78,2		1,6220		0,7380		0,720		8.053		653	1.071
314	61,9	96		185		89,7		1,5150§		0,6935§		0,644		7.991		1.055	2.100
327	66,2	102		221		64,9		1,5520		0,7680		0,660		8.523		1.075	2.457
341	63,7	98		212		69,8		1,5050		0,7525		0,626		6.734		606	1.073
351	63,3	95		206		74,9		1,5610		0,7630		0,615		7.512		768	1.764
354	61,5	91		189		66,9		1,5710		0,7370		0,779		6.614		799	1.621
395	64,1	95		208		66,7		1,5305		0,6770		0,681		5.601		608	996
420	-	-		-		-		1,5265		0,6975		0,650		-		-	-
X SD	62,6 1,93	97 7,07		208 15,85		71,9 12,18		1,5315 0,0410		0,7433 0,0559		0,689 0,090		7.032 987		707 147	1.433 474

* ** *** § -

gram pr. kg rå knogle vægt i gram af begge knogler kilo pr. kvadratcentimeter kun værdier for én knogle manglende analyser