Fodringsstrategi ved anvendelse af fælles ædebokse - fodring hver eller hver anden dag

Der er indrettet mange drægtighedsstalde med fælles ædebokse, hvor op til fire søer på skift
fodres i en ædeboks. Dette fodringsprincip har vundet indpas, fordi søerne kan fodres individuelt, og det er let at tilse dyrene i forbindelse med fodringen. Fodringsprincippet er billigt at etablere sammenlignet med fx stier med én ædeboks pr. so.

Arbejdsforbruget er den væsentligste ulempe ved dette fodringsprincip. Er der fire søer pr. ædeboks, vil det hver dag tage op mod to timer at fodre søerne.

Et forsøg fra USA (Douglas et al., 1998) har vist, at drægtige søer, der blev fodret med 2 kg foder hver dag, generelt var mere aktive, viste flere stereotypier og drak mere vand, end søer, der blev fodret med 6 kg foder hver 3. dag. Forsøget viste, at søer, der blev fodret hver dag med en lille portion foder, blev mere stressede end søer, der blev fodret hver 3. dag med en portion foder, der kunne gøre søerne mætte. Forsøget viste ligeledes en forskel på søernes immunsvar (målt på T-celler), således at søer fodret hver 3. dag havde et dårligere immunforsvar end søer, der blev fodret hver dag. Søerne havde over en periode på 42 dage en tilvækst på cirka 20 kg i begge grupper, men der var ingen angivelser af variationen på søernes tilvækst.

I Danmark er der erfaringer med systemer, hvor søerne fodres hver anden dag med almindeligt koncentreret drægtighedsfoder, og hvor de har fri adgang til halm. Erfaringerne viser, at produktionsresultaterne og huldstyringen er tilfredsstillende, og at arbejdsforbruget ved fodring af søerne er reduceret.

Ifølge Bekendtgørelse nr. 998, § 15 vedrørende beskyttelse af svin, skal søer og gylte have adgang til foder, der passer til deres alder, vægt, adfærdsmæssige og fysiologiske behov af hensyn til velfærd og sundhed. Ifølge § 16 skal svin endvidere fodres mindst én gang om dagen. Fodring hver anden dag med almindeligt foder kan derfor kun lade sig gøre, hvis søerne fx har fri adgang til eksempelvis ensilage eller halm. Ifølge § 9 i lov om indendørs hold af drægtige søer og gylte, skal søer og gylte have adgang til halm eller andet, der kan give mæthedsfølelse og stimulere deres behov for rodemateriale. Af den formulering kan det tolkes, at halm i den forbindelse betragtes som foder, og at søer og gylte fra et lovgivningsmæssigt synspunkt derfor kan fodres hver anden eller tredje dag med almindeligt koncentreret foder.

Fodring hver dag sammenlignes med fodring hver anden dag (og ikke hver tredje dag) for at sikre, at alle søerne var i stand til forholdsvis hurtigt at æde den udfodrede mængde foder.

Det var afprøvningens formål at undersøge, om fodring hver anden dag påvirkede antal totalfødte grise pr. kuld, faringsprocent, foderforbrug, søernes adfærd (målt som frekvens af bidsår) samt frekvensen af søer, der må tages ud af stien.

Afprøvningen blev gennemført i en besætning med 1.100 årssøer. Søerne var opstaldet i bokse i løbeafdelingen. Efter drægtighedskontrol på dag 28 blev 44 drægtige søer pr. ugehold overført til en sti i løsdriftsstalden.

Løsdriftsstalden var indrettet med 12 stier og fire sæt ædebokse, således at et sæt ædebokse blev anvendt ved fodring af søer i tre stier. Stierne var indrettet med dybstrøelse i lejearealet og spaltegulv i gødearealet. Der var plads til 44 søer i hver sti og der blev fodret med hjemmeblandet vådfoder. Hver sti blev fyldt ad én gang og gruppens sammensætning af søer gennem drægtighedsperioden var således stabil. En uge før forventet faring blev søerne flyttet til farestalden.

Forsøgsgrupper

Ved flytning fra løbeafdelingen til løsdriftsstalden fik holdet tildelt et nummer, således at hvert ugehold var én forsøgsenhed. Ugeholdene blev indsat fortløbende i to grupper.

Gruppe 1: Søerne blev fodret med cirka 2,0 FEs én gang om dagen, hver dag
Gruppe 2: Søerne blev fodret med cirka 4,0 FEs én gang om dagen, hver anden dag

De sidste tre uger før forventet faring fik søerne i gruppe 1 3,0 FEs pr. so pr. dag og søerne i gruppe 2 6,0 FEs hver anden dag. Udgangspunktet for fodertildelingen var søernes huld i gruppe 1, hvor der blev fodret efter huld.

Søerne blev fodret med samme drægtighedsblanding, som var en traditionel kornbaseret blanding bestående af byg, hvede, sojaskrå, mineralsk foderblanding og vand. Søerne i begge grupper havde fri adgang til halm, som blev tildelt i lejearealet.

I gold- og diegivningsperioden blev søerne fodret med diegivningsblanding.

Registreringer

Produktionsdata: Der blev gennemført produktionskontrol i besætningen, suppleret med registrering af sygdomsbehandlinger, kuldets fødselsvægt, årsager til udtagning fra løsdrift og årsag til udsætning. Søerne blev vejet ved indsættelse og afgang fra drægtighedsstalden. Søer, der blev taget ud af stierne, før de skulle fare, blev vejet og årsagen til udtagningen blev registreret. Deres efterfølgende reproduktionsresultater indgik ikke i afprøvningen.

Foderdata: Foderforbruget pr. hold blev opsamlet dagligt via vådfodringsanlægget.

Adfærdsdata: Fire gang i løbet af drægtighedsperioden blev frekvensen af bidsår på søernes venstre side talt af registreringsteknikeren:

1. observation – ved indsættelse
2. observation – i 6. drægtighedsuge (14 dage efter indsættelse)
3. observation – i 8. drægtighedsuge (28 dage efter indsættelse)
4. observation – i 14. drægtighedsuge

Frekvensen af bidsår blev brugt som indikation af aggressionsniveauet mellem søer. Der blev registreret bidsår på 12 hold søer i alt fordelt på seks hold i gruppe 1 og seks hold i gruppe 2. Hvert hold bestod af cirka 44 søer. Ved optællingen blev der skelnet mellem bidsår på soens vulva samt tre zoner på den ene side af soen: Hoved/skulder, side og bagpart. Ved optælling af bidsår blev der noteret en eksakt værdi for antal bidsår indtil 10 stk. Havde en so flere end 10 bidsår på hoved/skulder fx 23, blev der noteret 10 +. Dette blev valgt, fordi det kan være vanskeligt og tidskrævende at bestemme mængden af bidsår, hvis der er mange.

Arbejdsforbruget i forbindelse med fodring og tilsyn af søer, samt halmforbrug blev vurderet sammen med driftslederen.

Foderanalyser

Der blev udtaget fire stikprøver af drægtighedsblandingen, som blev analyseret for indhold af energi (FEs), råprotein, råfedt, aske, træstof, calcium, fosfor, lysin, methionin, cystin og treonin.

Statistik

De primære måleparametre var: Antal totalfødte grise pr. kuld, faringsprocent, foderforbrug i drægtighedsperioden og fødselsvægt pr. kuld. De primære måleparametre blev analyseret ved en variansanalyse i SAS under procedurerne GLM og MIXED.

De sekundære måleparametre var: Spredning i søernes tilvækst i drægtighedsperioden, arbejdsforbrug ved fodring, udtagningsårsager og søernes adfærd (niveau af aggression) målt som antal bidsår på søerne.

Data vedrørende bidsår blev analyseret med non parametriske modeller, NPAR1WAY procedure, Wilcoxon two-sample test og Kruskal-Wallis test. Resultaterne er bl.a. vist som medianer, der er den midterste værdi i et ulige antal af værdier, der er ordnet efter størrelse, fx værdien 7 i mængden {1, 4, 7, 20, 43}.

Foderanalyser

Der var en acceptabel overensstemmelse mellem det forventede og det deklarerede indhold af næringsstoffer. Analyseresultaterne af drægtighedsblandingerne er vist i appendiks 1.

Foderforbrug og tilvækst

Den gennemsnitlige daglige foderoptagelse pr. so i løsdriftsstalden er vist i tabel 1. Den gennemsnitlige tilvækst pr. so, samt indgangs – og afgangsvægt er ligeledes vist i tabel 1. Tallene er korrigeret for antal dage i løsdriftsstalden, og foderkurverne er reguleret i afprøvningsperioden.

Tabel 1. Fodertildeling og tilvækst på søerne i løsdriftsstalden

Som det fremgår af tabel 1, var den gennemsnitlige fodertildeling ens i de to grupper. Søerne reagerede forskellig på fodermængden, da tilvæksten var statistisk sikkert højere i gruppe 1, hvor søerne blev fodret hver dag. Dette kan ikke forklares med en større halmoptagelse, da halmtildelingen var ens i de to grupper.

Når søerne tildeles koncentreret foder hver anden dag medførte det, at foderudnyttelsen blev  forringet med 15 procent. 

Arbejdsforbrug

I afprøvningsperioden blev arbejdsforbruget ved de to fodringsprincippet vurderet. Det var arbejdsbesparende, at søerne kun skulle tages ud af stien hver anden dag. Denne arbejdsbesparelse blev imidlertid opvejet af, at søerne tilbragte længere tid i ædeboksene, da de skulle æde den dobbelte mængde foder. Der var således kun tale om en arbejdsbesparelse, når fodermesteren kunne udføre andet arbejde, mens søerne åd. I afprøvningsbesætningen var dette ikke tilfældet og derfor var der ingen arbejdsrationalisering ved at fodre drægtige søer hver anden dag.

Søernes adfærd

Bidsår på søerne blev registreret, da det giver en indikation af aggressionsniveauet mellem søer på de forskellige foderstrategier. Det var forventet, at der var færre søer uden bidsår i den første periode efter indsættelse, svarende til de første to observationstidspunkter, da søerne får bidsår i den periode, hvor rangordendannelsen finder sted. Det var desuden forventet, at der ville forekomme flere bidsår på søernes hoved/skulderregion, da søerne som regel står hoved/skulder mod hoved/skulder i forbindelse med rangordenkampe.

Resultaterne af bidsårsregistreringerne fremgår af tabel 2.

Tabel 2. Andelen (pct.) af søer uden bidsår ved fire observationstidspunkter i løbet af drægtighedsperioden

Der var ikke statistisk sikker forskel mellem de to grupper. Der var generelt meget få søer uden bidsår på hoved/skulder, side og bagpart, hvilket betyder, at aggressionsniveauet mellem søer generelt var højt.

Det høje niveau af bidsår tilskrives fodringssystemet, da hovedparten af skaderne sker, når søerne venter på at komme ud til ædeboksene. I en tidligere afprøvning (Den rullende Afprøvning, meddelelse nr. 625, 2003) blev der fundet væsentligt flere søer uden bidsår, og mængden af søer uden bidsår var stigende igennem drægtighedsperioden. Dette var ikke tilfældet i denne afprøvning.

Niveauet af søer uden bidsår i denne afprøvning mindede mere om det, der blev fundet i en afprøvning med ESF og dynamisk indsættelse (Den rullende Afprøvning, Meddelelse nr. 607, 2003). I denne afprøvning var antallet af søer uden bidsår ligeledes meget begrænset. Det må forventes, at antallet af søer uden bidsår udgør en væsentlig andel af søerne i flokken, når rangordendannelsen er helt overstået efter 2-3 uger.

Som det fremgår af figur 1, blev der fundet en forskel i antal bidsår på hoved/skulder på unge søer (2. og 3. kuld) og gamle søer (4. kuld og derover). Ved 2., 3. og 4. observation var der færre bidsår på gamle søer i forhold til unge søer, uanset om søerne var blevet fodret én gang om dagen eller hver anden dag.

Medianen for bidsår ved 1. observation var i alle tilfælde 10+, hvilket skyldes, at 60-75 af søerne, uanset gruppe og alder, havde flere end 10 bidsår på hoved og skulder, og der blev ikke registreret flere end 11 bidsår pr. område på soen. Figuren viser også, at der allerede 14 dage efter indsættelse var sket en væsentlig reduktion af antal bidsår på søernes hoved/skulder.

Afprøvningen blev gennemført i samme stald, så der var fodring hver dag. Det var forventet, at søerne i gruppe 2 ville være rolige de dage, hvor de ikke skulle fodres. Det var ikke tilfældet, da de var meget aktive i gødearealet, når fodringen startede, selv om de ikke skulle fodres. Dette kan være årsagen til, at frekvensen af bidsår var ens mellem grupperne. Hvis alle søerne i stalden var blev fodret hver anden dag, ville søerne sandsynligvis have forholdt sig i ro. Der var ikke forskel mellem grupperne med hensyn til, hvor hurtigt søerne kom ud af stien i forbindelse med, at de skulle have noget at æde.

Produktionsresultater

Antallet af søer, der blev taget ud af løsdriftsstierne, var ens i grupperne. I begge grupper skyldes halvdelen af udtagningerne, at søer ikke var drægtige. Den anden halvdel skyldes primært ”dårlige ben”, når søerne blev fodret hver dag, mens ”kastning”, ”dødsfald” og ”dårlige ben” var ligeligt fordelt i gruppen, hvor søerne blev fodret hver anden dag. Resultaterne fremgår af tabel 3.

Søerne indgik først i afprøvningen, efter de var testet drægtige ved 28. dagen. De var på dette tidspunkt reproduktionsmæssigt meget robuste, og det var derfor ikke forventet, at foderpåvirkningen kunne påvirke faringsprocent eller kuldstørrelse. Dette fremgår også af produktionsresultaterne i tabel 4.

Der var ingen statistisk sikker forskel i kuldets fødselsvægt, selv om vægten var lavest, når søerne blev fodret hver anden dag.

Tabel 3. Udtagningsårsager fra løsdriftsstalden

Tabel 4. Produktionsresultater

Når søer har fri adgang til halm, kan de modvirke den fysiske sult ved at fylde mavesækken. Til gengæld opstår der en metabolisk sult mellem måltiderne, og der vil være store udsving i soens puljer af næringsstoffer. I denne afprøvning er påvirkningen først sket efter 28. drægtighedsdag, og det har ikke påvirket reproduktionsresultaterne. Hvis påvirkningen var sket i implantationsperioden, ville det formodentlig have haft en negativ effekt på reproduktionsresultaterne.

Fra naturens side har soen to hovedmåltider pr. dag (morgen og aften). I den mellemliggende periode bruger soen tiden på hvile eller fødesøgning. Soens naturlige føde er ikke særlig koncentreret, derfor skal der ædes mange kilo for at dække behovet for næringsstoffer. Føden er også fiberrig, hvilket sikrer en lang kontinuert optagelse af kortkædede fedtsyrer fra tyktarmen, således at sultperioderne er korte.

I dag er det normalt, at drægtige søer fodres én gang dagligt med et koncentreret foder, hvor søernes daglige næringsstofbehov dækkes med cirka 2 kg foder. Foderet indeholder meget stivelse, derfor vil energien hurtigt blive frigivet og optaget. Det koncentrerede foder betyder også, at der er sultperioder mellem hver fodring. Jo længere tid der går mellem hver fodring, jo større er den mængde foder, soen skal optage. Soen har en høj ædehastighed af koncentreret foder, så jo større mængde foder soen æder, jo kortere bliver foderets opholdstid i mave og tyndtarm. Det er ikke særlig hensigtsmæssigt, da det er i disse afsnit, at foderet fordøjes og næringsstofferne optages.

Der er således to grunde til, at længere tid mellem fodringerne påvirker foderudnyttelsen:

1. kortere opholdstid for foderet i mave og tyndtarm
2. større udsving i soens næringsstofpuljer

Denne afprøvning har vist, at foderudnyttelsen forringes med 15 procent ved at gå fra én gang daglig fodring til fodring hver anden dag, selv om søerne har fri adgang til halm. Det kan ikke ud fra denne afprøvning afgøres, om foderudnyttelsen forbedres yderligere ved at fodre to gange dagligt.  

Afprøvningen er gennemført jf. forsøgsdyrstilladelse nr. 192000/561-310

Drægtighedsfoder