Konjugeret linolsyre (CLA) er betegnelsen for en gruppe af isomere af linolsyre, hvor dobbeltbindingerne er separeret af enkeltbindinger i stedet for af en metylgruppe (figur 1). CLA forekommer enten som frie fede syrer eller bundet i triglycerider. Der er i alt 28 forskellige CLA-isomere, der afviger fra hinanden ved, at dobbeltbindingerne er placeret forskellige steder på kæden eller ved, at kæden drejer forskelligt omkring dobbeltbindingen. De to isomere cis-9-trans-11 og trans-10-cis-12 er de mest interessante, idet de menes at have en positiv effekt på henholdsvis immunforsvaret, tilvækst, foderudnyttelse og fedtindholdet i slagtekroppen. Det er disse to isomere, der primært er anvendt i udenlandske undersøgelser.

Figur 1. Struktur af linolsyre (C18:2), CLA isomererne cis-9-trans-11 og trans-10cis-12

Der har været gennemført undersøgelser, hvor der er tildelt/fodret med CLA til både mennesker, mus, rotter og grise. Overordnet viser alle disse undersøgelser, at CLA har følgende effekter: 1) reduktion i fedtdeponeringen; 2) forbedring i vækst og foderudnyttelse, og 3) stimulering af immunforsvaret. Disse effekter er formentlig afhængige af indholdet af de forskellige isomere af linolsyre. Effekt på fedtomsætningen antages primært at være forårsaget af isomeren trans-10-cis-12. Effekten på vækst og foderudnyttelse forårsages af isomeren cis-9-trans-11. Effekten på immunforsvaret antages at skyldes begge iomerer.(Park et al., 1999; Gnädig et al., 2001). Det er ligeledes disse to isomere, der er mest af i de syntetisk fremstillede produkter. CLA forekommer naturligt i kød og mælk fra drøvtyggere. CLA dannes ved fermentering i vommen af bakterien Butyrivibrio fibrisolens (Bauman et al., 1999). Undersøgelser har vist, at jo mere græs koen æder, jo mere CLA dannes der i vommen.

I forsøg med slagtesvin er der fundet positiv effekt på både tilvækst, foderoptagelse, foderudnyttelse og kødprocent ved tilsætning af CLA (Dugan et al., 1997; Ostrowka et al., 1999; Bee, 2001; Thiel-Cooper, et  al., 2001). Nogle undersøgelser har vist en negativ eller slet ingen effekt på tilvækst, foderoptagelse og foderudnyttelse af at tilsætte CLA til foderet (Eggert et al., 2001; Müller et al, 2000; Ramsay et al., 2001). I enkelte undersøgelser er kød- og fedtkvaliteten undersøgt, og her blev det fundet, at indholdet af mættede fedtsyrer blev øget i forhold til indholdet af umættede fedtsyrer ved tilsætning af CLA til foderet (Bee, 2001). Der er ikke fundet effekt på de teknologiske kødkvalitetsparametre (pH­₂, farve og dryptab) af at tilsætte CLA til foderet. En undersøgelse har fundet et stigende indhold af intramuskulært fedt, øget grad af harskning og negativ effekt på farveudvikling under lagring ved at tilsætte CLA til foderet (Joo et al.,2002). Yderligere detaljerede oplysninger kan findes i en litteraturgennemgang af Matthiesen (2003).

CLA kan fremstilles ud fra vegetabilske olier og der anvendes primært solsikkeolie. Dannelsen af CLA sker ved opvarmning og/eller kemiske processer eller det fremstilles naturligt ved mikrobiel omsætning. Mængden og typen af CLA, der fremstilles ud fra vegetabilske olier, varierer og afhænger af processen og linolsyreindholdet i råvaren (Reaney et al., 1999; Gnädig et al., 2001). 

Den effekt, der er ønskelig at teste under danske produktionsforhold, er effekten på foderudnyttelse og kødprocent samt effekten på fedtsyresammensætningen i fedtvævet. Det blev valgt at anvende et CLA-produkt, der indeholdt 60% CLA, med et indhold af de to isomere cis-9-trans-11 og trans-10-cis-12 på hver 30%.

På baggrund af erfaringer fra tidligere undersøgelser er valgt en dosering af LUTA CLA 60 på 0,5 og 1% i foderet. Produktets pris var 87 kr./kg.

Det var afprøvningens formål at undersøge effekten af to niveauer af CLA sammenlignet med en slagtesvineblanding tilsat animalsk fedt til slagtesvin fra 30-100 kg. Effekten blev målt på produktionsresultaterne. Sekundært blev registret dødelighed og behandlinger for sygdom. Desuden blev det undersøgt, hvorledes tilsætning af CLA påvirkede den sensoriske kvalitet, indholdet af intramuskulært fedt og fedtsyresammensætningen.

Afprøvningen blev gennemført på Forsøgsstation Grønhøj. Afprøvningen er gennemført i 19 stier (19 gentagelser) af 10-11 grise pr. gruppe, i alt 197 grise pr. gruppe. Alle stier var indrettet med fuldspaltegulv. Der var én foderautomat og en drikkekop pr. sti. Afprøvningsperioden varede fra grisene blev indsat i slagtesvinestalden ved gennemsnitligt 28 kg og indtil slagtning ved 99 kg levendevægt. Alle grise havde adgang til foder og vand hele døgnet.

Gruppeinddeling fremgår af tabel 1.

Tabel 1. Gruppeinddeling

Foderblandingerne blev i forhold til normen optimeret med 5% ekstra indhold af aminosyrerne: lysin, methionin, cystin, treonin og tryptofan for at sikre imod udsving i råvarernes indhold af råprotein. Foderet blev optimeret således, at indholdet af øvrige næringsstoffer overholdt de gældende normer (jf. ”FOKUS PÅ Normer for næringsstoffer”, Landsudvalget for Svin, 2002).

Foderet blev produceret ad fire gange på ØA’s fabrik i Aulum. CLA, der er flydende, blev doseret med en pumpe direkte i blanderen. Foderet blev varmebehandlet og pelleteret ved en temperatur på minimum 81 grader Celsius. Foderets sammensætning samt en nærmere beskrivelse af produktet fremgår af appendiks 1 og 2. Det anvendte LUTA CLA 60 var en methylester af konjugeret linolsyre C₁₈H₃₅O₂. Foderet blev produceret hver anden måned, da der var en risiko for, at CLA kunne nedbrydes, hvis det blev lagret i mere end 8 uger efter produktion.

Ved hver foderlevering blev alle foderblandinger analyseret for energiindhold (FEs), råprotein og for aminosyrerne: lysin, methionin, cystin, treonin, samt for calcium og fosfor. Desuden blev indholdet af fedtsyrer og CLA i foderet og i produktet analyseret.

På slagteriet blev der udtaget prøver af kammen fra ca. 40 grise fra gruppe 1 (kontrol) og gruppe 3 (1% CLA) til kødkvalitetsundersøgelser. Der blev gennemført analyse af fedtsyresammensætning i fedtvæv, indholdet af intramuskulært fedt samt af spisekvaliteten. Analyserne blev gennemført på Slagteriernes Forskningsinstitut. Endvidere blev der udtaget prøver af fedtvæv til analyse af CLA fra 11 grise pr. gruppe. Analyser af CLA i foder og  fedt blev gennemført på Danmarks Tekniske Universitet, Afdeling for Biokemi og Ernæring.

Statistik

Daglig tilvækst, foderudnyttelse og kødprocent blev for hver sti anvendt til beregning af produktionsværdien pr. stiplads pr. år ved samme pris pr. analyseret FEs for alle grupper.

• DB/gris = salgspris ÷ købspris ÷ foderomkostninger ÷ diverse omkostninger.
• Produktionsværdi/stiplads/år = DB/gris x (365 dage/antal foderdage pr. gris) x staldudnyttelse.

I beregningen af PV er anvendt følgende:

• Gennemsnitlig notering over 5 år (1. september 1998 til 1. september 2003):
  -   30 kg’s grise: 344 kr. pr. gris, ± 4,82 kr. pr. kg.
  -   slagtesvin: 9,52 kr. pr. kg, inklusiv efterbetaling
• Foderpris (gennemsnit for de seneste 5 år): 1,17 kr./Fes
• Diverse omkostninger: 20 kr.
• Staldudnyttelse: 95 pct.

Produktionsværdien blev analyseret som primær parameter. Sygdomsregistreringer og dødelighed indgik som sekundære parametre. Data blev analyseret ved en variansanalyse i SAS under proceduren GLM med følgende model: hold, stald og gruppe. Resultaterne er vist som korrigeret gennemsnit for hver gruppe, og i beregningen er der korrigeret for vægt ved indsættelse. Data blev testet for normalfordeling og forekomst af outliers for at sikre, at der ikke var stier, der afveg signifikant fra de andre. Alle tre grupper blev sammenlignet med hinanden, og der blev korrigeret for to parvise sammenligninger. Statistisk sikre forskelle angives på 5 procentniveau.

Foderanalyser

Analyser af foderets næringsstofindhold viste god overensstemmelse med det beregnede indhold. Indholdet af CLA i LUTA CLA 60 og i foderet var i overensstemmelse med det forventede indhold (appendiks 2).

Sygdomsforhold

Der var ikke forskel imellem grupperne i dødelighed eller frekvensen af behandlinger for diarré. I gennemsnit var dødeligheden 1,9% og der blev i gennemsnit udtaget 1,7% på grund af sygdom. For at kunne opnå en signifikant forskel mellem to grupper i dødelighed, skulle der være dobbelt så mange døde i en af forsøgsgrupperne i forhold til kontrolgruppen. Samlet for de tre grupper blev der i gennemsnit behandlet 0,6 dage for sygdom, heraf var de 0,4 dage for diarré. Alle behandlinger blev foretaget individuelt, og en behandling var typisk injektion med antibiotika tre dage i træk.

Kødkvalitet

Resultaterne af fedt- og spisekvalitetsundersøgelserne er nøje beskrevet i rapport nr. 13476.4 fra Slagteriernes Forskningsinstitut. Her gives kun hovedkonklusionerne.

Analyserne af fedtkvaliteten viste, at tilsætning af CLA til foderet som gennemsnit medfører en reduktion i jodtallet med 10 enheder fra 73 til 63. Der var vekselvirkning imellem køn og behandling, idet jodtallet i fedtvæv fra sogrise var 76 og blev reduceret til 64 ved tilsætning af 1% CLA til foderet. I fedtvævet fra galtene i kontrolgruppen var jodtallet 70 og det blev reduceret til 62 ved tilsætning af CLA til foderet. Sogrisenes jodtal er højere end galtenes, hvilket skyldes, at de har en højere kødprocent end galtene – jo mere mager en gris er, jo mere umættet er fedtvævet. Årsagen til reduktionen i jodtal i fedtvævet ved tilsætning af CLA til foderet er, at CLA påvirker fedtomsætningen således, at der indlejres en større andel af mættede fedtsyrer, og en mindre andel af umættede fedtsyrer.

Jodtallet i fedtvæv stiger med stigende indhold af umættet fedt. Jo mere umættet fedtet er, jo ringere er holdbarheden som følge af en øget risiko for harskning. Normalt skal jodtallet være under 70 for at sikre en tilfredsstillende kvalitet. I denne afprøvning var jodtallet gennemsnitligt på 73 ved anvendelse af animalsk fedt. I en tidligere afprøvning er fundet, at tilsætning af 2% sojaolie medførte et jodtal i fedtvævet på 84, hvilket er uacceptabelt (Medd. 561). Den opnåede reduktion i jodtal ved tilsætning af CLA er meget interessant set i lyset af, at andelen af vegetabilsk fedt stiger i takt med, at mængden af animalsk fedt reduceres i svinefoder. Anvendelsen af vegetabilske fedtkilder i svinefoder medfører en risiko for, at slagtekroppens fedt bliver mere umættet, og dermed en risiko for, at kvaliteten af svinekødsprodukter forringes.

Indholdet af intramuskulært fedt var 1,4% i gennemsnit, og det var det samme i begge grupper. Spisekvalitetsundersøgelserne viste, at koteletter fra grise, der havde fået CLA, var mere hårde ved første bid, havde en forøget tyggetid og var mindre saftige, når de kom fra de grise, der havde fået 1% CLA i foderet i forhold til kontrol. De fundne forskelle er dog så små, at de ikke forventes at kunne bemærkes af en almindelig forbruger (rapport nr.13476.4, Slagteriernes Forskningsinstitut 2003)

CLA i foder og fedtvæv

Både foder og LUTA CLA 60 indeholdt den mængde CLA, der var garanteret (appendiks 2). Analyserne af fedtvævet viste, at grisene i kontrolgruppen ikke indeholdt CLA, mens grisene i gruppe 3, hvor foderet blev tilsat 1% CLA, havde et gennemsnitligt totalt CLA-indhold på 3,6% af fedtindholdet. Heraf var der 2,3% af isomeren cis-9-trans-11 og 1,3% af isomeren trans-10-cis-12 (appendiks 3). I oksekød og smør er der fundet indhold af CLA på hhv. 4,3 og 4,7% i fedtet (Chin et al., 1992), hvilket er lidt højere end indholdet fundet i fedtvæv hos grise tildelt 1% CLA i foderet. I fedt i svinekød (hvor foderet ikke var tilsat CLA) fandt Chin et al. (1992) et indhold på 0,6%, hvilket er over det niveau, der er fundet i kontrolgrisene.

Produktionsresultater

Produktionsresultaterne fremgår af tabel 2. Resultaterne er angivet fra indsættelse til mellemvejning, fra mellemvejning og til slagtning samt for den samlede vækstperiode.

Tabel 2. Produktionsresultater

Der var en signifikant højere kødprocent hos grisene, der havde fået CLA i foderet. I forhold til kontrolgruppen, havde grisene, der fik 0,5% CLA, en kødprocent, der var 1,0 pct. enheder højere, og grisene, der fik 1% CLA, havde en kødprocent, der var 1,2 pct. enheder højere. Der var ikke forskel i kødprocent imellem de to grupper, der havde fået CLA i foderet. Der var ikke forskel i effekten af CLA-tilsætningen på kødprocenten imellem sogrise og galte. Den fundne effekt på kødprocenten bekræfter de øvrige undersøgelser, der er gennemført med CLA til  slagtesvin, hvor fedtkilden til kontrolgruppen var vegetabilsk.

Produktionsværdien blev beregnet udfra de opnåede produktionsresultater. Produktionsværdien ved 5-års priser fremgår af tabel 3.

Tabel 3. Produktionsværdi ved 5-ugers og 5-års priser

Samlet viste afprøvningen, at produktionsværdien var signifikant højere i de to grupper, hvor der var tilsat CLA i forhold til kontrolgruppen. Der var ikke forskel imellem de to grupper, hvor der var tilsat CLA til foderet. Den opnåede forskel i produktionsværdien som følge af CLA-tilsætning skyldes, at kødprocenten blev forøget. Med den pris, CLA har i dag og den dosering, der er anvendt, er det ikke relevant at anvende CLA på trods af den opnåede forbedring i produktivitet.

Anvendelsen af CLA kunne være en mulighed for at løse problemer med forringelse af fedtkvaliteten i slagtekroppen, der kan opstå ved anvendelse af vegetabilske fedtkilder til slagtesvin. Det er relevant i fremtidige undersøgelser at afprøve, om en reduceret dosering i en eventuel kortere tildelingsperiode kan medføre de samme positive effekter på en væsentligt billigere måde.

Tilsætning af CLA til foderet bevirkede en signifikant øgning af kødprocenten samtidig med, at kvaliteten af slagtekroppens fedt blev forbedret via en reduktion i andelen af umættet fedt. Hos grise fodret med CLA, blev der fundet CLA i fedtvævet. Der blev ikke fundet forskelle i indhold af intramuskulært fedt eller markante forskelle i spisekvaliteten. Produktet er i dag for dyrt at anvende i slagtesvinefoder med den valgte dosering i hele slagtesvineperioden.

Deltagere
Landbrugstekniker Tommy Nielsen, Landsudvalget for Svin.
Projektleder Chris Claudi Magnussen, Slagteriernes Forskningsinstitut, Råvarekvalitet.
Projektleder Ellen Marie Strarup, Danmarks Tekniske Universitet, Biokemi og Ernæring.

Afprøvning nr.: 730

Tabel 1. Råvaresammensætning i slagtesvinefoder, pct.

Tabel 2. Sammensætning af fedtkilder iflg. leverandør (pct. af total fedtsyrer)

Appendiks 2

Tabel 1. Beregnede og analyserede indhold af næringsstoffer - fire produktioner

Tabel 2. Analyseret indhold af fedtsyrer (pct.) i foder (gennemsnit af 1. og 4. leverance)

 Tabel 3. Analyseret indhold af CLA i foder og LUTA CLA 60 (pct. af totalt fedtindhold)

Fedtvævets indhold af CLA (pct. af totalt fedtindhold)