Undersøgelse af serologisk udvikling hos grise med eller uden PMWS

Postweaning Multisystemic Wasting Syndrome (PMWS) blev første gang konstateret i Danmark i 2000. Siden da er PMWS konstateret i store dele af landet (Hassing et al., 2002). Udbredelsen kan følges på Landsudvalgets hjemmeside (www.lu.dk). Porcint Circovirus type 2 (PCV2) er sandsynligvis afgørende for udviklingen af PMWS (Allan & Ellis, 2000), men da PCV2 er til stede i næsten alle danske svinebesætninger, må man antage at andre faktorer også spiller ind. Udover driftsmæssige forhold og forskellige former for PCV2 virus, menes tilstedeværelsen af andre smitstoffer at være af betydning, herunder muligvis PRRS eller PPV.

Formålet med undersøgelsen var at undersøge om grisens risiko for at udvikle PMWS afhænger af dens serologiske profil overfor PCV2, PPV, PRRS-EU og PRRS-AM.

Grisene var en del af en større gruppe der indgik i en PMWS smitteundersøgelse (se Meddelelse nr. 620 eller Vetinfo nr. 0349). I undersøgelsen blev grise fra to besætninger uden PMWS og grise fra fire besætninger med PMWS blandet i fire veladskilte sektioner. I alle fire sektioner udviklede en del af de raske grise PMWS.

Fra alle grisene blev blodprøver taget:

• Blodprøve 1: ved start
• Blodprøve 2: midtvejs (efter 3 uger)
• Blodprøve 3: til slut (efter 6 uger).

Efterfølgerne blev to grupper af grise udvalgt til at indgå i denne delundersøgelse.

• Gruppe 1: Grise der blev aflivet med kliniske tegn på PMWS, hvoraf nogle fik verificeret PMWS diagnosen som ved den histologiske og virologiske undersøgelse
  
  
• Gruppe 2: Grise der ikke på noget tidspunkt havde kliniske tegn på PMWS under undersøgelsen og som havde en høj tilvækstKun grise indkøbt fra besætninger uden PMWS indgik i denne undersøgelse.

Blodprøverne fra de tre grupper af grise blev undersøgt for antistoffer overfor PCV2, PPV, PRRS-EU og PRRS-AM. Derudover blev følgende registreret:

• Grisens køn
• Oprindelsesbesætning
• Stald
• Startvægt
• Slutvægt
• Antal dage i forsøg

Statistisk analyse

Antistof titer overfor PCV2 og PPV blev log-transformeret således at 50 fik værdien 1, 250 værdien 2 osv. Dette var nødvendigt, for at de serologiske data kunne anvendes som forklarende variable. Ved den statistiske analyse betragtedes grisens risiko for at blive aflivet. Aflivning var synonymt med ”udviklet PMWS”. Hvilket betød, at gruppe 1 blev betragtet som PMWS syge grise, medens gruppe 2 blev betragtet som raske grise. Undersøgelsen var et case-kontrol studie, derfor blev logistisk regression anvendt.

Gruppe 1 bestod af grise med positivt respons overfor PMWS, medens gruppe 2 repræsenterer ’kontrollerne’, skønt denne gruppe formentlig har et generelt helbredsniveau over normen.

• Som forklarende variable blev anvendt:
• Fald i serologisk titer fra første til anden måling
• Stald
• Køn
• Startvægt

Det er ved denne betragtningsmåde ikke muligt at benytte måling 3 (6 uger), da den manglede fra alt for mange svin.

Der blev først udført en analyse med de fire antistoffer inkluderet (PCV2, PPV, PRRS-EU og PRRS-AM) hver for sig, men sammen med de øvrige forklarende variable listet ovenfor. Dernæst blev de antistoffer udvalgt til fælles analyse, som enkeltvis var af betydning.

Der indgik i alt 39 grise i undersøgelsen. Fordelingen af grise i de to grupper fremgår af Tabel 1.

Tabel 1. Fordeling af grise i de to grupper under forsøget samt antal grise, der var i live ved hver blodprøvetagning

Gennemsnitlige titre ved de tre blodprøvetagninger, for hver af de to grupper, fremgår af Figur 1. Bemærk, at titre for PCV2 og PPV er transformeret.

PCV2 antistoffer, gennemsnit                                                PPV antistoffer, gennemsnit

PRRS-EU antistoffer, gennemsnit                                              PRRS-AM antistoffer, gennemsnit

Den statistiske analyse antyder, at et fald i PCV2 titer (fra blodprøve 1 til 2) medfører en større risiko for at udvikle PMWS, OR=0,01. Tilsvarende med en stigning i PRRS-EU titer, hvor man finder OR=1,15 pr. måleenhed. Endelig fandtes en sammenhæng med højere startvægt - OR=0,52 pr. 100 gram. De øvrige forklarende variable havde ingen påviselig effekt. Tabel 2 angiver desuden P-værdien og et 95% konfidensinterval. Bemærk at konfidensintervallet for effekten af PCV2 er meget bredt.

Tabel 2. Risikofaktorer for udvikling af PMWS

Der var tilsyneladende en sammenhæng mellem på den ene side et fald i PCV2 titer, en stigning i PRRS-EU titer samt lav startvægt og på den anden side, grisens risiko for at udvikle PMWS.

Det skal dog bemærkes, at der indgår et begrænset antal grise i undersøgelsen, hvorfor de fundne sammenhænge bør testes i en større målestok.