Krydsningssøer dimensioner

I farestalden er lav pattegrisedødelighed og høj kuldvægt ved fravænning blandt produktionsmålene, som blandt andet skal sikres ved, at pattegrisene har en høj mælkeoptagelse i løbet af diegivningsperioden. Det forudsætter dels, at soen har en høj mælkeydelse og dels, at pattegrisene har god adgang til yveret. Dette afhænger igen af at soens komfort og pladsbehov bliver tilgodeset, så hun har en høj foder- og vandoptagelse og plads til at lægge sig i sideleje for at blotlægge yveret under diegivningen.

Den plads, soen har til rådighed i farestien, begrænses af dimensionerne på stien og dens inventar. I  de senere år er der observeret stigende pladsproblemer i fareboksen, hvilket tyder på at søerne er blevet større, da dimensionerne på farestiinventar ikke har ændret sig – i hvert fald ikke i nedadgående retning. At søerne tilsyneladende er blevet større, underbygges af, at slagtedata viser, at slagtevægten for søer er steget fra 161 kg i 1994 til 166 kg i 1998 [2].

Formålet med afprøvningen var, ud fra en bestemmelse af danske krydsningssøers kropsmæssige dimensioner, at skabe et forbedret biologisk grundlag for dimensionering af farestiinventar til søer – det være sig traditionelle farestier med farebokse såvel som stisystemer til løsgående, farende og diegivende søer.

Afprøvningen blev gennemført som en del af et samarbejdsprojekt med Danmarks JordbrugsForskning og Den kgl. Veterinær- og Landbohøjskole, hvor formålet var at anvise forbedrede, i forhold til dem der kendes og anvendes nu, design af stier og managementrutiner til løsgående diegivende søer. Selvom afprøvningen var rettet mod farende og diegivende søer, vil resultaterne med fordel kunne anvendes også til dimensionering af staldanlæg, herunder æde-, hvile- og insemineringsbokse, til ikke-lakterende søer.

Dimensionerne af i alt 368 krydsningssøer fra fem besætninger blev bestemt. Forinden var niveauet og variationen af søernes dimensioner blevet fastlagt på grundlag af dimensionerne af 20 søer fra tre besætninger. På den måde kunne det afgøres, hvor mange søer og besætninger, der i alt skulle anvendes, for at give et statistisk sikkert materiale.

Herefter gennemførtes to besøg per ugehold per besætning i yderligere to besætninger, så dimensionerne af i alt 368 krydsningssøer blev bestemt i fem besætninger. De fem besætninger deltog i forvejen i Den rullende Afprøvning. Fordeling af antal søer og lægnummer for hver besætning er vist i tabel 1. Ved første besøg måltes det ugehold af søer, som var på vej ind i farestalden. De samme søer måltes ved fravænning ca. fire uger senere. Alle opmålinger blev foretaget af landbrugsteknikere ved Den rullende Afprøvning.

Tabel 1. Antal søer fordelt på besætning og lægnummer

Registreringer

De primære registreringer for hver so var: vægt, længde, bredde, højde og dybde. Vægten blev bestemt ved vejning i mobil sovægt. Til bestemmelsen af de øvrige kropsdimensioner blev der dels anvendt målebånd og tommestok og dels en specialudviklet skydelære. Længden blev målt som en ret linie fra tryne til bag på skinkerne og som en blød kurve, der fulgte kroppen, fra isse til halerod. Bredden blev målt ved skuldrene, midt på ryggen og ved skinken. Højden blev målt ved haleroden og for hver 30 cm frem til ørerne, mens dybden, dvs. fra rygrad til under bugen, blev målt bag forbenene, midt for og foran bagbenene. Ved måling blev søerne taget ud af stien og ført ind i sovægten. Alle målte dimensioner er vist i figur 1 og 2.

  
Figur 1.  Bredde ved skulder, midt på og ved skinke samt             Figur 2. Længde som hhv. ret linie og blød kurve samt dybden
højden vist 30 cm foran hale                                                         målt tre steder

Statistik

Data blev analyseret ved variansanalyse, hvor responsvariable var de primære registreringer vægt, længde, bredde, dybde og højde.

De samlede resultater for de målte søers dimensioner ved henholdsvis indsættelse i og flytning fra farestalden er vist i tabel 2. Fordelingen af sodimensioner er udtrykt ved gennemsnitsværdi og 95 procent-fraktil. Ved 95 procent-fraktilen af sodimensioner forstås den øvre grænse, 95 pct. af søernes dimensioner ligger under. Fx var 95 pct.-fraktilen for søernes længde i besætning 4 202 cm ved indgangen til farestalden hvilket således betyder, at 95 pct. af søerne var 202 cm eller kortere på dette tidspunkt.

Dimensionerne i tabel 2 er de største for hver dimension

. Fx var skulderbredden det bredeste mål i forhold til bredden midt på ryggen og ved skinken. Søerne var dybest midt for og højest 30 cm foran halen. En detaljeret præsentation af det samlede datasæt ses i appendiks.

Når man anvender 95 pct.-fraktilen af sodimensioner som grundlag for dimensionering af staldinventar, betyder det, at 95 pct. af søerne får deres pladsbehov dækket. Det betyder imidlertid samtidig, at de 5 pct. største søers pladsbehov ikke bliver tilgodeset. Anbefalingen, at dimensionere efter 95 pct.-fraktilen, er truffet ud fra en vurdering af de økonomiske meromkostninger, som dimensionering efter 100 pct.-fraktilen vil medføre. Dimensionering ud fra den største so ville betyde op til 15 pct. større dimensioner på inventaret i forhold til dimensionering ud fra 95 pct.-fraktilen af søernes dimensioner.

Den umiddelbare forventning var, at der ville ske et vægttab i diegivningsperioden, dvs. søerne ville blive tyndere, hvilket primært ville kunne ses ved, at de ville blive smallere og mindre dybe. Derimod forventedes ingen ændringer i længden og højden. Det var derfor tankevækkende, at søerne i besætning 3 tilsyneladende blev 15 cm kortere fra indsættelse i farestalden til fravænning. Denne forskel var konsekvent, således at hver enkelt so var fra 4 til 32 cm kortere ved udgangen fra farestalden i forhold til ved indgangen til farestalden. Da der ikke kan findes en biologisk forklaring på, at søerne bliver op til 32 cm kortere i løbet af diegivningsperioden, tyder den manglende overensstemmelse på, at opmålingsproceduren ikke har været den samme ved hhv. indgangen til og udgangen fra farestalden. Det har ikke været muligt efterfølgende at afgøre hvilket måletidspunkt, der repræsenterede de mest sande værdier. Udeladelse af data fra besætning 3 gjorde imidlertid ingen forskel på de samlede resultater, da denne besætning kun bidrog med 17 ud af i alt 368 søer. Data fra besætning 3 blev derfor bibeholdt i det samlede datasæt.

Tabel 2. Søernes dimensioner ved indsættelse i (a) og flytning fra (b) farestald, gennemsnit og 95 procent-fraktil

Der var en klar forskel mellem besætninger således, at indenfor hvert kuldnummer var søerne fra besætning 1 og 3 signifikant kortere (p<0,0001) end søerne fra besætning 2, 4 og 5.  Dette kunne formentlig tilskrives besætningsfaktorer, da det forklarede den største del af variationen. Det er også en mulighed, at forskellene i kropslængde blot var et udtryk for den variation, der vil kunne findes i populationen af krydsningssøer som helhed. De brede intervaller, de målte sodimensioner i denne afprøvning befinder sig indenfor, syntes dermed at give et fyldestgørende billede af alle danske krydsningssøers dimensioner.

Der var en statistisk sikker sammenhæng (p≤0,002) mellem alder udtrykt som kuldnummer og søernes længde indtil 4. kuld, som vist i figur 3. Det vil sige, søer kan generelt forventes at være udvoksede efter 4. kuld.

I forhold til opmålinger af 1. til 4. kuldssøers vægt og længde i 1986 [4], viste resultaterne fra nærværende opmålinger, at samme aldersgrupper i et aldersvægtet gennemsnit er blevet 20 pct. tungere og 9 pct. længere, dvs. hhv. 43 kg og 13 cm. Dette har formentlig nær sammenhæng med, at anbefalingen de seneste år har været, at polte bør være 8 måneder gamle, når de løbes første gang [5], [7], mens tidligere gældende praksis indebar, at poltene blev løbet allerede ved 6-7 måneders alderen [6]. Samtidig betyder det fortsatte avlsarbejde, hvor vækstraten til stadighed øges, at grise ved en given alder vil være tungere og større i dag, end de var i 1986.

At søerne er blevet større, medfører også et øget pladsbehov til bevægelse, da der er en nær sammenhæng mellem dyrs dimensioner og størrelsen af deres bevægelser [1], dvs. jo større dimensioner, desto større bevægelser. Denne viden bør inddrages i fremtidige dimensioneringer af farestier og -stalde, selvom det konkrete pladsbehov til bevægelse endnu ikke er kendt.

Figur 3. Søernes længde fordelt på kuldnummer. Til sammenligning 1. til 4. kuldssøers længde i 1986 [4]

         
Selvom afprøvningens sigte var farende og diegivende søer, vil de fundne sodimensioner med fordel kunne anvendes også til dimensionering af andet staldinventar, herunder æde-, hvile- og KS-bokse til drægtige søer og goldsøer.

Resultaterne fra denne afprøvning har vist, at danske krydsningssøer er blevet større indenfor de seneste knap 20 år. Dimensionerne på fare-, æde-, hvile- og insemineringsbokse er ikke øget tilsvarende. Det anbefales, at resultaterne fra denne afprøvning inddrages i dimensioneringen af fremtidige stald- og stisystemer til søer. Grundlaget bør være 95 procent-fraktilen af sodimensioner, bestemt ved indgangen til farestalden. 95 procent-fraktilen for de dimensioner, der bedst beskriver en given sos størrelse, er 200 cm for længden, 47 cm for bredden, 71 cm for dybden og 95 cm for højden og en vægt på 352 kg. Herudover skal et endnu ukendt pladsbehov til bevægelse tilgodeses. Det bemærkes, at ved anvendelse af 95 pct.-fraktilen med tillæg af ekstra plads til bevægelse vil de 5 pct. største søer have tilstrækkelig plads til at stå og ligge udstrakt i fareboksen, mens pladsbehovet til bevægelse ikke vil være fuldt tilgodeset.

Afprøvning nr. 721

Deltagere: Jens Martin Strager, Erik Bach, Jens Ove Hansen, Hanne Nissen, Peter Nøddebo Hansen, Ernst Nielsen, Niels-Peder Nielsen

Søernes dimensioner ved indsættelse i og flytning fra farestald for de fem besætninger