Ved traditionel inseminering af søer skrues katetret fast, således at det er muligt at mærke børens tyngde, når man trækker i katetret, der er forsynet med en skumprop. Sæden føres ind i den bagerste del af børhalsen. Ved dyb inseminering føres sæden helt ind i kroppen af børen. Dette sker, ved at der føres et traditionelt kateter ind i den bagerste del af børhalsen, hvor det skrues fast – som ved traditionel inseminering. Herefter føres et inderrør af plastik igennem kateteret og videre ind igennem børhalsen. Indføring af dette inderrør besværliggøres af, at der i soens børhals er en række folder, der rækker ud fra indersiden, samt at børhalsen ”knækker” ned over kanten af den indre bækkenåbning, hvilket er særlig udtalt hos ældre dyr. Disse forhindringer omgås ved at trække i det traditionelle kateter, således at børhalsen rettes ud, inden plasticrøret føres ind.

Et gennemsnitligt ejakulat fra ornen er på 200-400 ml og indeholder 60-80 mia. sædceller. Under danske forhold fortyndes og deles ejakulatet i sæddoser på 80-85 ml med cirka 2 mia. progressiv motile sædceller. Det vil sige, at der af et ejakulat fremstilles 30-40 sæddoser. En deling af ejakulatet i flere sæddoser vil være fordelagtig med hensyn til pris pr. dosis, udnyttelse af de bedste avlsdyr og en eventuel udnyttelse af teknikker til kønsselektion, frysning af sæden mv. Det forudsætter, at produktionsresultaterne ikke forringes, eller at forringelsen er mindre end det økonomiske udbytte ved at reducere antallet af sædceller pr. dosis.

Formålet var at undersøge, om dyb inseminering påvirkede reproduktionsresultaterne, om der opstod skader på soens børhals og endelig om soen oplevede smerte ved anvendelse af dyb inseminering i forhold til traditionel KS og bedækning med orne.

Undersøgelserne bestod af fire afprøvninger som fandt sted i tidsrummet år 2000 til 2003.

Afprøvning 1

Afprøvning 1 blev gennemført på forsøgsstation Grønhøj, og der indgik i alt 59 søer. Sæden blev leveret fra Hatting-KS, Viborg afdelingen og bestod af blandingssæd fra tre Duroc-orner. Sæden blev fortyndet til i alt 50 ml med koncentrationer på henholdsvis 2 mia. (kontrol), 1 mia., 0,5 mia. og 0,05 mia. Søerne i kontrolgruppen blev insemineret med et traditionelt kateter fra Hatting-KS, mens søerne i forsøgsgruppen blev insemineret med et kateter til dyb inseminering, DeepGoldenpig™ fra IMV-Technologies, Frankrig. Nedenstående tabel 1 angiver fordelingen af søer på grupperne.

Tabel 1. Fordeling af antal søer på forskellige koncentrationer i sæddoserne og insemineringsmetoder

Koncentration*	2,0 mia.	1,0 mia.	0,5 mia.	0,05 mia.
Traditionel KS	7	8	8	8
Dyb inseminering	6	8	7	7
*Koncentrationen er angivet i antal mia. progressiv motile sædceller

Søerne blev insemineret første gang cirka 24 timer efter de var observeret i stående brunst ved brunstkontrol med en orne, og dernæst igen 24 timer senere. Søerne blev stimuleret til stående brunst efter kateter og inderrør var ført ind og sæddosen sat fast på kateteret. Stimuleringen til stående brunst bestod af greb i lyskefold, stød under skede og krydsgreb. Inseminering foregik, ved at inseminøren sad på ryggen af soen og strøg foden over yveret.

Reproduktionsresultaterne blev registreret, og derudover blev det vurderet, hvilken insemineringsmetode, der ydede mest modstand ved indføring af katetret. Vurdering af modstand var en subjektiv vurdering af dels, hvor urolige søerne var under indføring af kateter, dels om inderrøret gled let igennem børhalsen.

Statistik
Data blev analyseret i SAS. Totalfødte grise pr. kuld og koncentrationerne i sæddoserne blev analyseret ved hjælp af en variansanalyse under proceduren GLM. Faringsprocenten ved hjælp af proceduren Genmod.

Afprøvning 2

Afprøvning 2 blev gennemført på Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole med i alt fire søer. Hver so blev behandlet forskelligt:

• én so blev insemineret med et traditionelt kateter fra Hatting-KS
• én blev insemineret dybt med et DeepGoldenpig™ kateter fra IMV-Technologies
• den tredje fungerede som positiv kontrol og blev ikke insemineret, men fik udtaget vævsprøve af børhalsen
• den fjerde fungerede som negativ kontrol og blev hverken insemineret eller fik udtaget vævsprøve

Inden inseminering fik søerne påsat et pulsur (Polar Sportstester). Pulsmålingerne blev anvendt som parameter for smertereaktionen ved inseminering. Endvidere blev søerne undersøgt for, om c-fos blev udtrykt. c-fos er et gen der udtrykkes i cellekernen, når neuroner i rygmarven aktiveres med en smertevoldende stimulus. Dermed er c-fos protein et værktøj til at synliggøre smertevoldende stimulus, en slags smertens fingeraftryk (Svendsen, 2003). Efter inseminering blev søerne aflivet og børhalsen undersøgt for makroskopiske og mikroskopiske skader.

Afprøvning 3

Afprøvning 3 blev gennemført med 12 søer fra en sobesætning. Alle søer blev brunstkontrolleret af en inseminør og insemineret på dag fem efter fravænning. Søerne blev insemineret uanset styrken af brunsten for at inkludere varierende insemineringstidspunkter i forhold til ægløsningen. Inden inseminering fik søerne påsat et pulsur (Polar Sportstester). Ved indføringen af katetret blev reaktioner, der kunne relateres til søernes smerte, observeret. Søerne blev insemineret med 100 ml fortynder, der hverken var tilsat sædceller eller antibiotikum.

Der blev undersøgt tre forskellige typer af katetre, et traditionelt kateter fra Hatting-KS (kontrolgruppe) og to katetre til dyb inseminering (tabel 2).

Tabel 2. Fordeling af antal søer på forskellige insemineringsmetoder og katetre

Firma	Hatting-KS	Import Vet.	Veterinærfakultet i Murcia
Antal søer	4	4	4
Metode	Kontrol	Dyb inseminering	Dyb inseminering
Katetertype	Traditionelt Hatting-KS kateter	DeepGoldenpig™ med 43 °C varm fortynder til blødgøring af børhals inden inseminering	Hatting-KS kateter med plastlange

Søerne blev stimuleret til stående brunst, efter kateteret var ført ind som beskrevet under afprøvning 1. I den ene gruppe med dyb inseminering blev der efterfølgende ført en blød plastslange forsigtigt 20 cm længere ind, end stedet hvor katetret var skruet fast. Metoden er anbefalet af Veterinærfakultet i Murcia, Spanien. Den anden gruppe med dyb inseminering fulgte anbefalingen fra firmaet Import Vet, Spanien, og søerne blev insemineret med et DeepGoldenpigä kateter. Teknikken bag indføringen af inderrøret var modificeret efter Import Vet, Spanien. Efter katetret var skruet fast, blev der insemineret med 50 ml 43 °C varm fortynder. Et minut senere førtes inderrøret cirka 20 cm længere ind under forsigtigt pres. Baggrunden for først at inseminere med varm fortynder er, at børhalsen blødgøres, hvorved indførslen af inderrøret formodentlig lettes.

Placeringen af kateter og inderrør blev angivet ved at måle, hvor dybt kateter og inderrør var ført ind i henholdsvis skede og børhals. Herefter blev der foretaget brunststimulation ved flanke- og krydsgreb, og soen blev insemineret. Under insemineringen sad inseminøren på soens ryg og stimulerede soens yver og flanke for at fremme optagelsen af fortynder. Efter inseminering blev kateteret taget ud og skumproppen på kateterspidsen kontrolleret for blod, som udtryk for om insemineringen havde medført en blødning.

Der blev registreret pulsmålinger før, under og efter (indtil kateteret blev fjernet) inseminering. Efter inseminering blev søerne slagtet, og bør samt børhals blev taget ud til undersøgelse for synlige forandringer, der kunne tilskrives insemineringsmetoden. Materiale fra områder med forandringer blev udtaget til mikroskopisk, histologisk undersøgelse. Undersøgelse af bør og børhals blev udført på Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole, Laboratorium for Veterinær Patologi.

Eventuelle skader i børhalsen, der ikke kunne tilskrives insemineringsmetoden, blev kategoriseret som gamle skader, mens skader forårsaget af insemineringerne blev kategoriseret som nye. Nye skader blev opdelt i yderligere tre kategorier. Slimhindeafskrabning, rift og trykning, hvor sidstnævnte var den mildeste form for skade.

Statistik
Data blev analyseret i SAS. Frekvensen af skader blev analyseret ved hjælp af Fisher’s eksakte test, mens pulsmålingerne blev analyseret ved hjælp af proceduren Means.

Afprøvning 4

Afprøvning 4 blev gennemført med 67 søer. Insemineringerne blev gennemført som i afprøvning 3 og opgørelsen af skader ligeså. Der blev undersøgt tre forskellige insemineringsmetoder og bedækning med orne (tabel 3). Der blev anvendt et traditionelt kateter med skumprop fra Hatting-KS, mens den dybe inseminering blev foretaget med et kateter fra DeepGoldenpig™, henholdsvis med og uden 50 ml 43 °C varm fortynder. Fortynderen blev først insemineret for at blødgøre børhalsen, inden inderrøret blev ført ind.

Dyrenes reaktion ved indføring af katetret blev observeret. Således var reaktion 1 = soen reagerer ikke anderledes på indføring af katetret end før indføring blev indledt, reaktion 2 = svag eller middel halepisken og reaktion 3 = stærk halepisken, svag trippen.

Efter inseminering blev søerne slagtet, og bør samt børhals blev taget ud til undersøgelse for synlige forandringer, der kunne tilskrives insemineringsmetoden. Materiale fra områder med forandringer blev udtaget til mikroskopisk, histologisk undersøgelse. Undersøgelse af bør og børhals blev udført på Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole, Laboratorium for Veterinær Patologi.

Tabel 3 angiver fordelingen af søer på de tre insemineringsmetoder og bedækningen.

Tabel 3. Fordeling af antal søer på grupperne

Firma	-	Hatting-KS	Import Vet.	IMV-Technologies
Antal søer	16	18	17	16
Metode	Bedækning	Kontrol	Dyb inseminering	Dyb inseminering
Katetertype	Orne	Traditionel KS	DeepGoldenpig™ med fortynder	DeepGoldenpigä uden fortynder

Statistik
Data blev analyseret i SAS. Skaderne blev analyseret ved hjælp af Fisher’s eksakte test.

Afprøvning 1

Der var ingen statistisk sikre forskelle i reproduktionsresultaterne efter brug af de to insemineringsmetoder (tabel 4). Begge insemineringsmetoder gav en lavere kuldstørrelse og faringsprocent, når der blev anvendt sæddoser med en sædkoncentration på 0,05 mia. progressiv motile sædceller pr. dosis (p = 0,007). Der blev ikke fundet statistisk sikre forskelle ved de øvrige sædkoncentrationer.

Undersøgelsen viste, at der kan opnås drægtighed og acceptabel kuldstørrelse ved såvel høje som lave koncentrationer af sædceller. Det begrænsede antal dyr i undersøgelsen gør, at det ikke kan afklares, om dyb inseminering forbedrer frugtbarheden i forhold til traditionel inseminering, når der samtidig anvendtes lavt antal sædceller.

Tabel 4. Reproduktionsresultater

	Koncentration* (mia.)	2	1	0,5	0,05
Totalfødte grise pr. kuld	Traditionel KS	15,3a	14,1a	13,9a	7,7b
	Dyb inseminering	15,0a	13,8a	15,2a	11,3b
Faringsprocent	Traditionel KS	100a	87,5a	87,5a	37,5b
	Dyb inseminering	100a	87,5a	85,7a	42,9b
* Koncentrationen er angivet i antal mia. progressiv motile sædceller a, b: Forskellige bogstaver i samme række indikerer en statistisk sikker forskel (p<0,05)

Med hensyn til forløbet af insemineringerne viste afprøvningen, at dyb inseminering giver mest modstand ved indføring af kateteret sammenlignet med traditionel KS (data ikke vist).

Afprøvning 2

Det var ikke muligt at drage nogen konklusion med hensyn til sammenhæng mellem forekomsten af skader i børhalsen og pulsmålinger. Det var ikke muligt at påvise en forskel i mængden af c-fos, der blev udtrykt hos den so, der fungerede som positiv kontrol, og de andre søer. Ud fra de anvendte metoder var det således ikke muligt at konkludere, om søerne oplevede smerte. Ej heller ved den positive kontrol, hvor der blev udtaget vævsprøve fra børhalsen.

Afprøvning 3

Der var ingen signifikante forskelle på forekomsten af skader ved de tre forskellige insemineringsmetoder (tabel 5). Ved anvendelse af katetret fra Murcia havde de trykninger, der fandtes (nye skader) en anden karakter (stribeformet rødmen) i forhold til de skader, de to andre katetre forårsagede, hvorfor dette kateter blev valgt fra i efterfølgende afprøvninger. Endvidere er katetret fra Murcia oprindelig dimensioneret til at gå langt op i æggelederen, hvilket er væsentligt længere end de undersøgelser, der er foretaget her.

I tabel 5 består ”ny skade” udelukkende af trykninger, der blev således ikke observeret dybe skader. Detaljeret kategorisering af skader fremgår af appendiks 1.

Tabel 5. Fordeling af makroskopiske skader i børhalsen på de tre katetre

	Traditionel KS	DeepGoldenpig™	Veterinærfakultetet i Murcia
Ingen skade	2	1	0
Gammel skade	1	1	3
Ny skade	5	8	5

Som det fremgår af tabel 6, var der ingen signifikante forskelle på forekomsten af skader ved de tre forskellige insemineringsmetoder. Hos én enkelt so blev der fundet en afskrabning i børhalsens slimhinde. Paradoksalt nok var det i gruppen, hvor der blev insemineret med et traditionelt kateter.

Tabel 6. Fordeling af mikroskopiske skader i børhalsen på de tre katetre

	Traditionel KS	DeepGoldenpig™	Veterinærfakultetet i Murcia
Ingen skade	1	2	2
Gammel skade	4	2	1
Ny skade – trykning	3	5	5
Ny skade - afskrabning	1	0	0

Pulsmålingerne viste, at der generelt var meget store individuelle forskelle på søerne, men det var ikke muligt at se nogen sammenhæng i ændring af pulsen i forhold til insemineringsmetode eller i forhold til før, under og efter inseminering (data ikke vist).

Denne undersøgelse viste, at brug af katetre til dyb inseminering ikke giver flere skader i børhalsen på søerne end et traditionelt kateter.

Afprøvning 4

Ved indføring af katetret var det Hatting kateteret til traditionel KS, der medførte størst reaktion (reaktion 3) hos søerne (p = 0, 027). Ved indføring af inderrøret har DeepGoldenpig™ uden fortynder størst indflydelse på søernes reaktion (p = 0,046) (tabel 7). Reaktionen på udtagning af kateteret var i alle tilfælde 1 (data ikke vist).

Tabel 7. Antallet af søer, der reagerer ved indføring af kateter

	Traditionel KS	DeepGoldenpig™ med fortynder	DeepGoldenpig™uden fortynder
Indføring af kateter
Reaktion 1	12	16	16
Reaktion 2	5	0	1
Reaktion 3	1	0	0
Indføring af inderrør
Reaktion 1	-	15	10
Reaktion 2	-	1	5
Reaktion 3	-	0	2
Reaktion 1 = soen reagerer ikke anderledes på indføring af katetret end før indføring blev indledt Reaktion 2 = svag eller middel halepisken Reaktion 3 = stærk halepisken, svag trippen

Der var ikke nogen signifikant forskel på antal skader i børhalsen ved de fire metoder (tabel 8). Endvidere havde alle grupper samme grad af gamle skader. Af de nye skader var trykning den hyppigst forekommende. Dette var også tilfældet i afprøvning 3. Detaljeret kategorisering af skader fremgår af appendiks 2.

Tabel 8. Antal børhalse med skader ved de forskellige metoder

	Orne	Traditionel KS	DeepGoldenpig™med fortynder	DeepGoldenpig™uden fortynder
Ingen skade	7	12	9	9
Gammel skade	3	2	3	2
Ny skade – trykning	3	3	1	5
Ny skade - rift	0	1	4	0

Det er muligt at konkludere, at der ikke er nogen forskel i antallet af skader og den tilsyneladende reaktion søerne udviser ved de forskellige metoder til inseminering. Derfor bliver metoden med blødgøring med 43 °C varm fortynder valgt fra i fremtidige anbefalinger, da den er mere arbejdskrævende i forhold til ikke at anvende fortynder.

Der var ingen nævneværdige forskelle med hensyn til reproduktionsresultater eller skader forårsaget af de forskellige katetre, der er undersøgt. I disse afprøvninger, hvor insemineringerne forestås af en rutineret inseminør, giver dyb inseminering ikke anledning til flere skader end traditionel KS. Ydermere forårsager ornen samme hyppighed og type af skade som KS-teknikken gør. Endvidere blev dyb insemineringsteknikken forbedret i løbet af undersøgelserne i takt med udvikling af både materialer og teknikker til dyb inseminering.

I afprøvning 1 gjaldt det for begge insemineringsmetoder, traditionel og dyb, at en koncentration på 50 mio. progressiv motile sædceller pr. dosis gav en lavere kuldstørrelse og faringsprocent.

Det er stadig ikke afklaret, hvor den nedre grænse for antal sædceller pr. dosis er, uden at reproduktionsresultaterne forringes.

Producenterne af de afprøvede katetre anbefaler, at man ikke stimulerer dyrene til stående brunst inden indføring af katetret, da kontraktionerne i børhalsen formodentlig gør det sværere at føre inderrøret ind. Dette til trods viser andre undersøgelser, at human stimulering af søer ved brunstkontrol og inseminering blandt andet giver en stigning i niveauet af hormonet oxytocin i søernes blodbane og derved en forventet bedre sædtransport ved KS, da oxytocin virker sammentrækkende på muskelcellerne i børen hos soen. Det må derfor anbefales, at søerne stimuleres op til stående brunst ved hjælp af fem punkts planen inden indføring af kateteret og efterfølgende stadig stimuleres under selve insemineringen.

Der er stadig en række uafklarede spørgsmål i forbindelse med dyb inseminering af søer. På basis af en anmodning fra Fødevaredirektoratet har det Veterinære Sundhedsråd den 16. november 2001 udtalt, at ”På grundlag af den nuværende viden, kan intrauterin inseminering ikke ses at være en tilstrækkelig forsvarlig behandling af dyret, jf. Dyreværnslovens § 1”. I nærværende afprøvninger er insemineringerne foretaget af en erfaren inseminør, uden at det har resulteret i flere skader på de søer, der er insemineret dybt. Det vil i en kommende afprøvning, der gennemføres under forsøgsdyrtilladelse søges afklaret, om dyb inseminering kan gennemføres på forsvarlig vis af svineproducenter, der er instrueret i teknikken. Afprøvningen skal endvidere vise, hvor den nedre grænse for antallet af sædceller i en dosis skal være, for at undgå at reproduktionsresultaterne forringes.

Svendsen, O. 2003. Seks års smerteforskning, Dansk Veterinærtidsskrift, 86, 23, 1/12.

Deltagere

Professor Henrik Elvang Jensen, Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole
Professor Torben Greve, Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole
Statistiker Mai-Britt Friis Nielsen, Landsudvalget for Svin
Tekniker Roald Koudal, Landsudvalget for Svin

Afprøvning 2, 3 og 4 er gennemført under forsøgsdyrstilladelse jnr. 2001/561-473.

Afprøvning: 678

 

Appendiks 1

Afprøvning 3
Kategorisering af skader på børhalsen.
Skade		Traditionel KS	DeepGoldenpig™	Veterinærfakultetet i Murcia
Ingen skade	Intet unormalt bemærket	1	1	3
Gammel skade	Brunlig misfarvning på craniale del af cervix	2	0	0
	Lyst stregformigt epithel ventralt i midterste del af cervix	0	1	0
Ny skade	Rødme på pulvini i craniale del af cervix	0	1	1
	Rødme på pulvini i craniale del af cervix og arvæv	1	0	0
	Rødme på og imellem pulvini cervicales i hele cervix	0	0	1
	Lineær hæmorrhagi ventralt i craniale del af cervix	0	1	0
	Rødme på caudale pulvini cervicales, brun misfarvning på craniale pulvini cervicales	1	1	0
	Rødme på pulvini i hele cervix	0	0	1
	Rødme på spidsen af enkelt pulv. Cerv. Caudalt. Brun misfarvning, lineær karlignende struktur i craniale del af cervix	0	1	1
	Rødme på pulvini caudalt i cervix	2	3	1
	Rødme på caudale del af pulvini i midterste 3 cm af cervix	1	1	0

Appendiks 2

Afprøvning 4
Kategorisering af skader på børhalsen
Skade		Orne	Traditionel KS	DeepGoldenpig™ med fortynder	DeepGoldenpig™ uden fortynder
Ingen skade	Intet unormalt bemærket	7	12	9	9
Gammel	Let neutrofil ekssudation	0	1	0	1
skade	Let neutrofil infiltration	0	0	1	0
	Neutrofil infiltration	1	0	1	1
	Fokal ektopisk epitel og epithelial dysplasi	1	0	0	0
	Apostemdannelse	0	1	1	0
	Intraepitheliale abcesser	1	0	0	0
Ny skade -	Subepithelial blødning	1	1	1	5
trykning	Subepitheliale blødninger og epitel borte	1	1	0	0
	Subepithelial blødning og apostemdannelse	1	1	0	0
Ny skade - rift	Subepithelial blødning med blødning til lumen	0	0	1	0
	Epithelial erosion	0	0	1	0
	Blod i lumen	0	1	1	0
	Subepithelial blødning og erosion	0	0	1	0