Ophør med brug af vækstfremmere til smågrisene har i mange besætninger øget forekomsten af behandlingskrævende diarré. Dette har medført, at der afprøves forskellige fodringsmæssige alternativer for at forbedre grisenes sundhedstilstand og mindske forbruget af antibiotika.

Et af de alternativer, der hævdes at have god effekt imod E.coli-betingede diarréer efter fravænning, er tilsætningsstoffet ”Biacton”. Der har været positive tilbagemeldinger fra svineproducenter, dyrlæger [1] og foderstoffirmaer om produktets virkning, og produktet markedsføres massivt som ”problemløser” i besætninger med fravænningsdiarré. Endvidere har en række foderstoffirmaer meldt ud, at de fremover tilbyder produktet i deres smågriseblandinger [2]. Produktets påståede diarréhæmmende virkning samt den tiltagende udbredelse og brug har gjort det relevant at undersøge Biacton nærmere.

Biacton er et EU-godkendt probiotisk tilsætningsstof. Produktet indeholder frysetørrede mælkesyrebakterier (ikke sporer), som beskyttes af en speciel indkapsling, der sikrer holdbarheden i foderet. De anvendte mælkesyrebakterier (Lactobacillus farciminis) er isoleret fra svin. Biacton angives at være varmestabilt indtil 95 grader Celsius (i 2 minutter), hvilket adskiller det fra lignende produkter (frysetørrede mælkesyrebakterier).

Ifølge leverandøren anvendes Biacton dels som ”problemløser” ved fravænningsdiarré, hvor produktet anvendes i kortere tid med en høj dosering, og dels som ”produktivitetsfremmende” tilsætningsstof, hvor produktet anvendes kontinuerligt i en lavere dosering. I den aktuelle afprøvning var det hensigten at undersøge Biacton som ”problemløser” med registrering af diarrébehandlinger og dødelighed som det primære.

Tidligere afprøvninger med lignende produkter (frysetørrede mælkesyrebakterier, ikke på sporeform) har ikke kunnet påvise en positiv effekt på hverken produktionsresultater eller sundhed (diarrébehandlinger) hos smågrise [3], [4], [5], [6], [7]. Kun i ét tilfælde (Lactiferm, [5]) var der tendens til færre diarrébehandlinger. Frysetørrede mælkesyrebakterier antages at virke på den måde, at de reaktiveres når de indtages af grisen, hvorefter de formerer og etablerer sig på tyndtarmsoverfladen, hvor de begynder at producere mælkesyre (bakteriehæmmende).  Yderligere information om produktet fremgår af appendiks 1.

Derimod antages produkter med bakterier på sporeform at virke ved, at de tilførte bakterier udskiller bakteriehæmmende stoffer, uden at de formerer eller etablerer sig i tarmen hos grisen. Produkter med bacillusbakterier på sporeform har i to tilfælde vist at kunne forbedre henholdsvis produktionsresultaterne (BioPlus2B =Bacillus lichiniformis + Bacillus subtilis,[8]) og give færre diarrébehandlinger (Paciflor = Bacillus cereus,[9]) ved tilsætning til smågrisefoder.

Formålet var at undersøge effekten af Biacton på fravænningsdiarré hos smågrise. Effekten blev målt primært på antallet af diarrébehandlinger hos smågrise de første uger efter fravænning. Sekundært måltes dødeligheden.

Produktet Biacton er tidligere afprøvet [10],  hvor det blev tildelt i smågriseperioden (7-30 kg) i en lavere dosering end i den aktuelle afprøvning. Effekten blev dengang målt på tilvækst og foderforbrug i smågriseperioden. Afprøvningen viste ingen statistisk sikker effekt ved brug af produktet.

Afprøvningen blev gennemført i to besætninger. Resultaterne fra en tredje besætning blev  udeladt, fordi diarréproblemerne ”forsvandt” i afprøvningsperioden. Besætningerne var udvalgt til afprøvningen, fordi der var mange sygdomsbehandlinger mod coli-betinget fravænningsdiarré. Alle besætninger blev før opstart besøgt og godkendt til afprøvningen af produktleverandøren (Chemvet).

Godkendelsen af den enkelte besætning til afprøvningen var baseret på bl.a. en prøvefodring, hvor alle forebyggende tiltag (fx restriktiv fodring mm.) blev undladt. Formålet hermed var at få et indtryk af omfanget af behandlingskrævende diarré samt styrken af diarréudbruddene i hver besætning. Endvidere blev der påvist forekomst af pathogene E.coli (type O149) i alle besætninger. En nærmere beskrivelse af hver besætning fremgår af appendiks 2. 

De to grupper, som indgik i afprøvningen, var dobbelt-blindet. Det vil sige, at hverken landmanden, den tilknyttede forsøgstekniker eller den afprøvningsansvarlige konsulent/dyrlæge var bekendt med, hvilke grise, der fik tildelt et uvirksomt stof (placebo) og hvilke, der fik Biacton. Først efter afslutning af selve afprøvningen og dataopgørelsen blev det afsløret, hvilke grise, der havde fået hvad. Placebo og Biacton blev leveret af Chemvet til afprøvningen. Placebo bestod af samme bærestof, som der anvendes i produktet Biacton, blot uden mælkesyrebakterier tilsat.

Afprøvningen omfattede smågrise fra fravænning ved fire ugers alderen og to uger frem (besætning B) eller fire uger frem (besætning A). Grisenes gennemsnitlige vægt var henholdsvis 6,9 kg og 6,6 kg ved indsættelse og 13,7 kg og 8,3 kg ved forsøgets afslutning i henholdsvis besætning A og B. En sti udgjorde forsøgsenheden.

Forsøgsdesign

Der blev indsat i alt ca. 1.760 grise i hver gruppe fordelt på 33 gentagelser (stier). Der indgik følgende to forsøgsbehandlinger (grupper) i afprøvningen:

Tabel 1. Forsøgsdesign

En uge før fravænning blev søerne (med tilhørende kuld) delt i to grupper i farestalden. Samtidig blev grise, der af fodermesteren blev vurderet at være for små til fravænning ugen efter, taget ud af kuldene og erstattet med større grise fra det efterfølgende ugehold. Således blev der ikke flyttet grise mellem ugehold på fravænningsdagen, hvilket sikrede, at alle grise, som blev indsat i fravænningsstalden havde fået placebo/Biacton den sidste uge i farestalden.

Tildeling af produkter i drikkevand

I farestalden fik pattegrisene tildelt placebo/Biacton opløst i vand (0,1‰ = 100 ppm) via drikkeautomater (Selvan) i den sidste uge inden fravænning. Opløsningen i automaterne blev udskiftet dagligt. De sædvanlige drikkeventiler til grisene i farestien var afskærmet i afprøvningsperioden.

I fravænningsstalden blev produkterne tilsat drikkevandet via medicinblander (i separat rørstreng til hver gruppe). Doseringen på 0,1‰ blev opnået ved at fremstille en 1%-stamopløsning, som igen blev doseret af medicinblanderen med 1% på vandforsyningen til grisene. Der blev fremstillet frisk stamopløsning dagligt.

Tildeling af produkter i foder

Søerne fik tildelt produkterne (opblandet i sojaskaller og farvet markørstof) manuelt en gang dagligt i forbindelse med en udfodring i den sidste uge inden fravænning. Blandingen indeholdende henholdsvis placebo og Biacton blev doseret med 100 g/so/dag ved hjælp af et målebæger.

I begge besætninger anvendtes besætningens hjemmeblandede melfoder til smågrisene før og efter fravænning. Alle grise i afprøvningen blev fodret efter ædelyst.

Foderanalyser

De anvendte foderblandinger blev analyseret for indhold af energi og næringsstoffer tre gange i afprøvningsperioden.

Statistik

Den primære forsøgsparameter var antal diarrébehandlinger efter fravænning. Dødelighed efter fravænning blev registreret som sekundær parameter.

Antal diarrébehandlinger blev analyseret ved variansanalyse med besætning, hold og gruppe som forklarende variable (Proc GLM). Dødelighed blev analyseret ved logistisk regression (Proc Logistic og Proc NLmixed, SAS) med sti som tilfældig effekt, og med besætning og behandlingsgruppe som forklarende variable. Data blev undersøgt for vekselvirkninger mellem besætning og behandlingsgruppe. Resultaterne er vist som rå gennemsnit for hver gruppe. Statistisk sikre forskelle er angivet på 5% signifikansniveau.

Sundhedsforhold

Der var ingen vekselvirkninger mellem forsøgsbehandling og besætning for nogen af de viste parametre, og resultaterne fra de to besætninger er derfor vist samlet i tabel 2.

Afprøvningsperioden efter fravænning var fire uger i besætning A og to uger i besætning B.

Resultaterne fra en tredje besætning, hvor afprøvningen blev gennemført, er udeladt af den samlede analyse i tabel 2, fordi diarréproblemerne  ”forsvandt” i afprøvningsperioden. Det var således ikke muligt at vurdere virkningen af Biacton på grisenes sundhed i denne besætning.

Det ses i tabel 2, at der ikke var forskel på antal diarrébehandlinger mellem grise, som fik placebo og grise, der fik Biacton. Derimod var der tendens (p=0,06) til lavere dødelighed, når grisene fik tildelt Biacton. Den primære dødsårsag, som blev registreret af landmanden, var diarré (97% af registrerede døde grise). Resultatet viser, at Biacton ikke mindsker forekomsten af behandlingskrævende diarré, men at grisene måske bliver mindre medtaget af diarréudbrud og derfor har lavere dødelighed.

Tabel 2. Resultater for besætning A og B samlet

Resultaterne dækker over en stor variation i sygdomsbilledet besætningerne imellem. I besætning A var sygdomsbilledet kendetegnet ved meget aggressive udbrud af colidiarré med heraf følgende høj behandlingsfrekvens og ekstrem høj dødelighed. I besætning B var sygdomsbilledet forbedret i afprøvningsperioden i forhold til tidspunktet, hvor besætningen blev udvalgt til afprøvningen. Dette afspejles i en moderat behandlingsfrekvens og dødelighed.  I den tredje besætning, som blev udeladt af analysen, ”forsvandt” diarréproblemerne stort set i afprøvningsperioden. Resultaterne i hver af de tre besætninger viste ingen statistisk sikre forskelle grupperne imellem. Resultaterne fremgår af appendiks 3.

Den aktuelle afprøvning afspejler det kendte fænomen, at coli-betingede diarréudbrud kan variere i styrke over tid indenfor samme besætning. I to af de tre medvirkende besætninger var sygdomsbilledet således et andet i afprøvningsperioden end på det tidspunkt, hvor besætningen blev udvalgt til afprøvningen (ca. 2½ måned tidligere). Dette er vigtigt at huske på, når man som svineproducent vurderer virkningen af fx et fodertilsætningsstof – diarréproblemerne kan ”forsvinde” uden, at det nødvendigvis skyldes det produkt, som testes.

Fra besætning A blev der i afprøvningsperioden undersøgt 11 fravænnede grise, hvor der i 10 tilfælde blev påvist sygdomsfremkaldende E.coli type O149. Fra besætning B blev der i afprøvningsperioden undersøgt 14 grise, heraf otte tilfælde med E.coli type O149.

Økonomisk værdi

For besætning A og B samlet var der en tendens til reduktion i dødelighed fra 8,7% til 6,2% hos grisene, som fik Biacton. Ved en dækningsbidragsberegning (7-30 kg) giver denne reduktion i dødelighed en gevinst på ca. 6,00 kr./fravænnet gris. De 6,00 kr. skal dog fratrækkes omkostninger for: tilsætning af Biacton i smågrisefoder, samt i drikkevand før og efter fravænning, til søer den sidste uge i farestalden samt til etablering af medicinblander og/eller drikkeautomater. Med andre ord, må omkostningen ved brug af Biacton maksimalt udgøre 6,00 kr/fravænnet gris, før det økonomiske resultat er lig med kontrolgruppens.

I besætning A måtte omkostningen til produktet maksimalt udgøre ca. 12,30 kr./fravænnet gris før det økonomiske resultat var lig med kontrolgruppens. I besætning B var værdien 2,40 kr./fravænnet gris.

Øvrige forudsætninger anvendt til beregningen var: ens tilvækst, ens foderforbrug, ens udgift til medicin, ens arbejdsforbrug, lavere foderomkostning til døde grise, og 5-ugers prissæt (7 kg’s gris: 179 kr.; 30 kg’s gris: 314 kr.; gennemsnitlig foderpris: 1,74 kr./FEsv).

Foderanalyser

Analyseresultaterne viste meget god overensstemmelse mellem foderet tilsat placebo og foderet tilsat Biacton med hensyn til indhold af energi og næringsstoffer. Foderet i begge grupper blev endvidere screenet for antibiotika med negativt resultat. Analyseresultaterne er vist i appendiks 4.

Konklusion

Samlet viste afprøvningen ingen forskel i antal behandlingsdage mod diarré mellem grise, der fik placebo (uvirksomt snydestof) og grise, der fik tildelt Biacton.

Derimod var der en tendens (p=0,06) til lavere dødelighed hos grisene, der fik tildelt Biacton. Medtages dette i en fuld dækningsbidragsberegning for perioden 7-30 kg kan det beregnes, at de samlede omkostninger ved brug af Biacton maksimalt må udgøre ca. 6,00 kr./fravænnet gris, for at opnå samme økonomiske resultat som i kontrolgruppen.

Økonomisk støtte

Afprøvningen er gennemført med støtte fra Chemvet samt Norma og Frode Jacobsens Fond.

Beskrivelse af besætninger

Besætning A:
Besætningen havde 240 søer, fravænnede ved cirka 28 dage, og anvendte hjemmeblandet foder. Farestalden var ikke sektioneret. Farestierne havde delvist spaltegulv og smågrisehjørner. Grisene fik tilbudt fravænningsfoder på gulvet fra 8-10-dages alderen. Søerne blev vaccineret mod nysesyge, glässer, rødsyge, Ap og PPV. Pattegrisene blev behandlet med Ampivet mod Strep.suis på 12. dagen. I farestalden var der generelt god sundhedstilstand, og der blev fravænnet store, flotte grise.

Ved hver fravænning fyldtes én klimastald. Der var seks ens klimastalde med to storstier i hver. Der var fuldspaltegulv, simple tørfoderautomater i stiadskillelsen. Der var fire drikkeventiler og et drikketrug langs ydervæggen. De første fire dage efter fravænning fik grisene tilbudt en elektrolyt-opløsning i et cirka 2 meter langt trug (monteret på væggen). Besætningen blev godkendt til afprøvningen af Chemvet.

Besætning B:
Besætningen havde 370 søer, fravænnede ved cirka 28 dage, og anvendte hjemmeblandet foder. Farestalden var ikke sektioneret. Farestierne havde delvist spaltegulv og smågrisehjørner. Grisene fik tilbudt fravænningsfoder på gulvet fra 14-dages alderen. Søerne blev vaccineret mod tarmbrand og E.coli, rødsyge og PPV. Pattegrisene blev behandlet med Baycox mod coccidiose på 4. dagen.

Ved hver fravænning fyldtes én klimastald. Hver klimastald var indrettet med fire stier og fuldspaltegulv. Hver sti var indrettet med fritstående ad libitum foderautomater med drikkeventil, samt en ekstra drikkekop monteret på bagvæggen. Besætningen blev godkendt til afprøvningen af Chemvet.

Resultater i hver besætning for sig

Tabel 3. Resultater for besætning A

Tabel 4. Resultater for besætning B

Tabel 5. Resultater for besætning C  - Resultaterne herfra indgår ikke i den samlede analyse !!

Foderets beregnede og analyserede indhold af næringsstoffer
 
I besætning A varede afprøvningen fire uger, og grisene fik derfor både hjemmeblandet start- og slutfoder. Analyseresultaterne fremgår af tabel 6 og 7.

I besætning B varede afprøvningen to uger, og grisene fik derfor kun hjemmeblandet startfoder. Analyseresultaterne fremgår af tabel 8.

Tabel 6. Besætning A – Hjemmeblandet startfoder til smågrise

Tabel 7. Besætning A – Hjemmeblandet slutfoder til smågrise

Tabel 8. Besætning A – Hjemmeblandet slutfoder til smågrise