På baggrund af resultaterne i en afprøvning af treoninindhold i foder til smågrise (Meddelelse nr. 549) blev det besluttet at øge normen til smågrise. Resultatet af denne afprøvning har rejst spørgsmålet, om den danske norm for treonin til slagtesvin er tilstrækkelig. Det er af stor økonomisk betydning at få fastsat normen korrekt, og der fandtes ikke danske undersøgelser, der kunne be- eller afkræfte, om den hidtidige norm sikrede maksimal produktivitet.

Udenlandske anbefalinger for treonin: lysin-forholdet i foder til slagtesvin varierer mellem 60-70 pct. Ved arbejdet med idealprotein i det nye danske proteinvurderingssystem (Boisen, 1996) er der foreslået et forhold på 64 pct. (Pedersen, 2001). Forklaringerne på de mange forskellige forsøgsbestemte anbefalinger kan være mangeartede, bl.a. forsøgsmetoderne, vægtintervaller, lavere udnyttelse af det tilsatte frie treonin end forventet og/eller for små forsøgsdesign. Forholdet imellem treonin og lysin til slagtesvin var 64 pct. i henhold til de danske normer for næringsstoffer 2002.

Det var lige så økonomisk aktuelt at be- eller afkræfte, om den hidtidige norm for standardiseret fordøjeligt lysin var på det rigtige niveau. (Begge normer var i maj 2002 fremkommet ved omregning af en standardblanding til slagtesvin fra det gamle fodervurderingssystem til det nye fodervurderingssystem). Det var væsentligt for konklusionen på et treoninnorm-forsøg at kende lysinnormen for maksimal produktivitet, hvis det rigtige forhold imellem treonin og lysin skal kunne beskrives.

Ud fra resultatet af en afprøvning af slagtesvinefoder med 130 g ford. råprotein pr. FEs og 10 pct. forhøjet indhold af lysin, methionin og treonin i forhold til norm (Meddelelse nr. 379) kunne der argumenteres for, at den hidtidige norm for disse aminosyrer samt methionin+cystin var optimal, men ikke nødvendigvis gav maksimal produktivitet: Optimal fordi bedre produktivitet modsvares af tilsvarende ekstra omkostninger til aminosyretilsætning.

Det var afprøvningens formål at undersøge effekten af at reducere eller øge indholdet af treonin og lysin i foderet til slagtesvin fra 25-100 kg. Effekten blev undersøgt på produktionsresultaterne. Afprøvningen skal danne baggrund for at vurdere, om der skal ændres i den hidtidige norm for standardiseret fordøjeligt lysin henholdsvis treonin pr. FEsv i vækstintervallet fra 25-100 kg.

Afprøvningen blev gennemført på Forsøgsstation Grønhøj. Der blev indsat 62 hold (gentagelser) pr. gruppe. Der var ni grupper i afprøvningen, og der blev i alt indsat 5.580 grise.

Alle stier var indrettet med fuldspaltegulv. Der var én foderautomat og én drikkekop pr. sti. Afprøvningsperioden varede fra grisene blev indsat i slagtesvinestalden ved gennemsnitligt 29 kg og indtil slagtning ved 99 kg levendevægt. Der blev anvendt en enhedsblanding i alle grupper fra indsættelse til slagtning. Alle grise havde adgang til foder og vand hele døgnet.

Råproteinniveauet var 130 gram standardiseret fordøjeligt råprotein pr. FEsv i alle 9 grupper. De øvrige essentielle aminosyrer, ud over lysin og treonin samt niveauet af calcium, natrium og fordøjeligt fosfor var 10 pct. over gældende norm for vægtintervallet 25-100 kg (jf. "FOKUS PÅ Normer for næringsstoffer", Landsudvalget for Svin, 2002) for at have sikkerhed mod udsving i råvareindhold.

I denne afprøvning blev det fravalgt at undersøge ekstreme treoninforsyninger under 88 procent af norm eller over 112 procent af norm (2002). Et treoninindhold på 88 procent af norm kunne opnås uden at tilsætte frit treonin. For at opnå væsentligt lavere treoninniveauer skulle afprøvningen være gennemført med fodermidler, der ikke blev anvendt i praksis. Små intervaller af aminosyreniveauer ved anvendelse af normalt anvendte fodermidler blev valgt her. Risikoen ved dette valg var, at data fra afprøvningen måske ikke kunne beskrive effekten af treoninforsyningen med en kurvelineær funktion på grund af for lille afstand mellem højeste og laveste treoninniveauer. Denne strategi blev foretrukket frem for risikoen for fejlkonklusioner ved for store intervaller omkring normniveauet og anvendelse af ikke-normale fodermiddelsammensætninger.

Gruppeinddeling fremgår af tabel 1.

Tabel 1. Forsøgsdesign

Foderblandingerne blev optimeret i det nye fodervurderingssystem med almindeligt anvendte råvarer til slagtesvin: hvede, byg, sojaskrå, melasse og fedt. Der blev optimeret en grundblanding, hvor både lysin- og treoninforsyningen var 88 pct. af normen (det laveste niveau for begge aminosyrer). I de øvrige grupper blev tilsat lysin/treonin i fri form, jf. krav til de enkelte grupper. Foderblandingernes sammensætning ses i appendiks tabel A1.

Foderet blev produceret ad 16 gange. Foderet blev varmebehandlet og pelleteret ved en temperatur på minimum 81 °C.

Ved de første foderleveringer blev hver enkelt blanding analyseret for aminosyre- og energiindhold. Efterfølgende blev der for hver foderlevering udtaget samleprøver af alle ni foderblandinger til analyse for energiindhold (FEsv, herunder råprotein, råfedt, råaske, EFOS og EFOSi) samt analyser for calcium og fosfor. Begrundelsen var, at sammensætningen af råvarer var ens i alle ni foderblandinger, eneste forskel var aminosyreindholdet i forblandingerne, som indgik i færdigblandingerne med fire procent. Der blev dannet samleprøver pr. gruppe for hver tre foderleveringer til analyse for energiindhold (FEsv) og for aminosyrerne: lysin, methionin, cystin, treonin, samt for calcium og fosfor. Afprøvningen blev gennemført i samarbejde med Orffa Skandinavien A/S, som også analyserede samleprøverne for alle aminosyrer.

Statistik

Daglig tilvækst, foderudnyttelse og kødprocent blev for hver sti anvendt til beregning af produktionsværdien (PV) pr. stiplads pr. år ved samme pris pr. analyseret FEsv for alle grupper.

PV pr. gris = salgspris ÷ købspris ÷ foderomkostninger ÷ diverse omkostninger.
PV pr. stiplads pr. år = PV pr. gris x (365 dage/antal foderdage pr. gris) x staldudnyttelse.

I beregningen af produktionsværdien er anvendt følgende:

• Gennemsnitlig notering over 5 år (1. september 1998 til 1. september 2003): Grise på 30 kg: 344 kr. pr. gris, ± 4,82 kr. pr. kg - slagtesvin: 9,52 kr. pr. kg, inklusiv efterbetaling.
• Foderpris (gennemsnit for de seneste 5 år): 1,17 kr./FEsv for alle ni grupper
• Diverse omkostninger: 20 kr.
• Staldudnyttelse: 95 pct.

Der blev parallelt beregnet dækningsbidrag pr. stiplads pr. år (DB) med samme metode, dog med forskellig foderpris pr. gruppe, afhængigt af lysin- henholdsvis treoninniveau. Disse priser kan ses i appendiks tabel A1.

Produktionsværdien blev analyseret som primær parameter med vægt ved indsættelse som covariabel. Data blev testet for lineære og kvadratiske sammenhænge. Data for produktivitet blev analyseret ved en regression på henholdsvis treonin- og lysinindhold i foderblandingerne. Den gennemsnitlige produktivitet blev forsøgt beskrevet som en funktion af henholdsvis treonin og lysin med en kurvelineær model. I det undersøgte område af aminosyreforsyning forventes ingen forgiftningseffekt eller smagshæmmende effekt, og derfor forventes effekten af aminosyreniveau på produktionsværdien at kunne beskrives med enten en kurve eller en linje indtil et plateau, hvorefter der ikke var effekt (dvs. en linje med hældningen 0). Der blev ved hjælp af iterative metoder fastlagt, ved hvilket aminosyreniveau - i forhold til hidtidig norm - at dette plateau blev opnået og hvilken funktion (kurve eller linje), der bedst beskrev data, indtil plateauområdet blev nået. Kriteriet for bedømmelse heraf var den beregnede ”maksimum likelihood”.

Data blev analyseret ved en variansanalyse i SAS under proceduren MIXED med følgende model: hold (”random” klassevariabel) vægt ved indsættelse (kovariat) og gruppe (klassevariabel). Resultaterne er vist som korrigeret gennemsnit for hver gruppe (”Least Square means”), og i beregningen er der korrigeret for vægt ved indsættelse. Data blev testet for normalfordeling og forekomst af ”outliers” for at sikre, at der ikke var stier, der afveg signifikant fra de andre i samme gruppe. Statistisk sikre forskelle angives på 5 procentniveau. Sygdomsregistreringer og dødelighed indgik som sekundære parametre.

Foderanalyser

Analyser af foderets næringsstofindhold viste - bortset fra et basis-treoninindhold, der var højere end forventet i gruppe 1 - god overensstemmelse med det beregnede indhold. Det høje treoninindhold i gruppe 1 kan forklares med højere treoninindhold i de anvendte fodermidler end forventet ud fra tabelværdierne. Der blev ikke tilsat frit treonin i gruppe 1. Næringsstofindholdet er vist i appendiks tabel A2.

Sygdomsforhold

Der var ikke forskel imellem grupperne i dødelighed eller frekvensen af sygdomsbehandlinger eller dødelighed. Der blev i gennemsnit behandlet 2,9 pct. grise mod sygdom. Dødeligheden var i gennemsnit 2,7 pct.

Produktionsresultater

Produktionsresultaterne fremgår af tabel 2. Resultaterne er angivet fra indsættelse til mellemvejning, fra mellemvejning og til slagtning samt for den samlede vækstperiode.

Tabel 2.  Produktionsresultater

Produktionsresultaterne i tabel 2 er korrigeret for eventuelle afvigelser i indsættelsesvægt. Da det teoretiske aminosyrebehov pr. energienhed er 5-7 procent højere i ungsvineperioden (30-60 kg) end behovet i hele slagtesvineperioden fra 30 til 100 kg legemsvægt, ses der i ungsvineperioden som forventet lidt større effekt af øget tilsætning af treonin og lysin, men det er resultaterne for hele perioden, der er økonomisk interessante.

Det ses i tabel 2 og af produktionsfunktionerne for de to aminosyrer i appendiks tabel A3 og A4, at treonin i forhold til lysin har større effekt på foderoptagelsen. Omvendt har lysin, men ikke treonin, effekt på kødprocent, hvor der som følge af treoninniveau ikke kunne påvises effekt.

Produktionsværdi (PV) pr. stiplads pr. år (med ens foderpris i alle grupper) og dækningsbidrag (DB) pr. stiplads pr. år (med foderpris afhængig af treonin- og lysinniveau) er vist for alle grupper i tabel 3 sammen med et forholdstal (indeks) for hvert af dem i forhold til de opnåede resultater i gruppe 3, hvor begge aminosyrer som minimum opfylder hidtidig norm.

Produktionsfunktioner af lysinniveau:

I appendiks tabel A3 er vist de produktionsfunktioner, der med hensyn til lysinniveau bedst beskriver afprøvningens data med hensyn til opnået produktionsværdi, dækningsbidrag, daglig tilvækst, foderudnyttelse, foderoptagelse og kødprocent. De sidstnævnte er afbildet grafisk i appendiks figur A1-A5.

Data for produktionsværdi pr. stiplads pr. år i relation til lysin (gruppe 5 til 9) kan bedst beskrives med en sammensat funktion bestående af en kurve og en ret linje. Produktionsværdien kan fra 87 indtil 100,4 procent af hidtidige lysinnorm (6,4 til 7,4 gram standardiseret fordøjeligt pr. FEsv) beskrives med en kurve baseret på en andengradsligning og derefter med en ret linje med hældningen 0. Det betyder, at indhold over 7,43 gram standardiseret fordøjeligt lysin pr. FEsv ikke medfører en yderligere stigning i produktionsværdien.

Tabel 3. Produktionsværdi (PV) ved 5 års priser og dækningsbidrag (DB) med foderpris afhængig af aminosyreniveau for henholdsvis treonin og lysin

Der er en udenlandsk undersøgelse, der kan bruges i sammenligning med denne afprøvnings svar på maksimalt respons på lysinniveau.  Rademacher et al. 2000 fandt - omregnet til dansk målestok - at ungsvin mellem 28 og 57 kg bør have 7,7 gram standardiseret fordøjeligt lysin pr. FEsv, hvilket passer med den danske norm for ungsvin i samme vægtinterval og svarer til resultatet af perioden 29 til 60 kg i denne afprøvning, se tabel 2.

Ved de anvendte prisforudsætninger (se appendiks tabel A1) opnås højeste dækningsbidrag pr. stiplads pr. år ved 7,36 gram standardiseret fordøjeligt lysin pr. FEsv. Højere lysintildeling medfører et fald i dækningsbidraget, fordi den ekstra foderomkostning ikke modsvares af merproduktivitet.

 

Figur 1. Effekt af lysinniveau på produktionsværdi og dækningsbidrag pr. stiplads pr. år

I figur 1 er vist målt og beregnet produktionsværdi og dækningsbidrag, jf. ovenstående sat i forhold til foderblandingernes indhold af lysin i forhold til normen.

Produktionsfunktioner af treoninniveau:

I appendiks tabel A4 er vist de produktionsfunktioner, der med hensyn til treoninniveau bedst beskriver afprøvningens data med hensyn til opnået produktionsværdi, dækningsbidrag, daglig tilvækst, foderudnyttelse, foderoptagelse og kødprocent. De sidstnævnte er afbildet grafisk i appendiks figur A6-A10.

Data for produktionsværdi pr. stiplads pr. år i relation til treonin (gruppe 1 til 5) kan bedst beskrives tilnærmet med en model med to rette linjer. Produktionsværdien kan fra 92 indtil 105 procent af hidtidige treoninnorm (4,3 til 4,9 gram standardiseret fordøjeligt pr. FEsv) bedst beskrives med en ret linje med hældningen ca. 3,10 kr. pr. ekstra procent treonin og derefter med en anden ret linje med hældningen 0. Det betyder, at indhold over 4,94 gram standardiseret fordøjeligt treonin pr. FEsv ikke medfører en yderligere stigning i produktionsværdien.

Dermed fås største produktivitet ved ca. 66 procent treonin i forhold til lysin på basis standardiseret fordøjelig mængde pr. FEsv. Dette ligger inden for det område på 60-70 procent af lysin, der ifølge mange udenlandske kilder giver største produktivitet.

Data for dækningsbidrag pr. stiplads pr. år i relation til treonin kan indtil 105 procent af hidtidige treoninnorm bedst beskrives med en ret linje med hældningen ca. 2,30 kr. pr. ekstra procent treonin og derefter med en anden ret linje med hældningen ca. ÷ 1,75 kr. pr. ekstra procent treonin.

Det betyder, at højeste dækningsbidrag pr. stiplads pr. år opnås ved 4,9 gram standardiseret fordøjeligt treonin pr. FEsv ved de anvendte prisforudsætninger. Højere treonintildeling medfører et fald i dækningsbidraget, fordi den ekstra foderomkostning ikke modsvares af merproduktivitet.

Figur 2. Effekt af treoninniveau på produktionsværdi og dækningsbidrag pr. stiplads pr. år

I figur 2 er vist målt og beregnet produktionsværdi og dækningsbidrag, jf. ovenstående sat i forhold til foderblandingernes indhold af treonin i forhold til normen.

Optimal aminosyreforsyning er ikke det niveau, hvor der opnås størst produktionsværdi, men derimod det niveau, hvor omkostningen til ekstra tildeling netop modsvares af værdien af ekstra produktivitet. Det er opfyldt, hvor dækningsbidraget er størst. Dermed vil optimal aminosyre-forsyning være afhængig af prisen for aminosyrer. Ud fra produktionsfunktionerne (appendiks tabel A3 og A4) på tilvækst, foderudnyttelse og kødprocent er dækningsbidrag pr. gris og dækningsbidrag pr. stiplads pr. år beregnet ved hvert ”procent-trin” i forhold til hidtidig norm, dvs. ved 88, 89, 90, 91 osv. op til 112 procent. Beregningerne er foretaget ved aminosyrepriser fra 100 kr. til 6.000 kr. pr. hkg ren aminosyre. Beregningerne viser, at det aminosyreniveau, hvor det største dækningsbidrag fås, ikke flyttes væsentligt, så længe prisen for lysin befinder sig mellem 900 kr. og 2.800 kr. pr. hkg, og prisen for treonin befinder sig mellem 1.600 kr. og 2.100 kr. pr. hkg. I beregningerne af DB pr. stiplads pr. år, der er vist i tabel 3, var prisen for lysin sat til 1.800 kr. og for treonin til 2.000 kr. pr. hkg.

Netop for fastlæggelsen af optimalt lysinniveau bør foderprisforskellen mellem niveauer efterfølgende inkludere prisforskellen for hele aminosyreprofilen, da de øvrige aminosyrer skaleres i forhold til lysin. Her mangles imidlertid viden om, hvad der sker, hvis alle aminosyrer samtidig gives i fem eller ti procent under norm. Hvis denne viden opnås, kan det beregnes, hvad den optimale aminosyreforsyning skal være under specielle forhold, f.eks. påtvunget lavt råproteinniveau.

Der var statistisk sikker effekt af treoninniveau, som blev undersøgt i gruppe 1 til 5. Effekten er beskrevet med en produktionsfunktion, der viste, at den højeste produktionsværdi pr. stiplads pr. år kunne opnås ved 4,9 gram standardiseret fordøjeligt treonin pr. FEsv.

Der var statistisk sikker effekt af lysinniveau, som blev undersøgt i gruppe 5 til 9. Effekten er beskrevet med en produktionsfunktion, der viste, at den højeste produktionsværdi pr. stiplads pr. år kunne opnås ved 7,4 gram standardiseret fordøjeligt lysin pr. FEsv.

Treonin har i forhold til lysin har større effekt på foderoptagelsen. Omvendt har lysin større effekt på kødprocent end treonin.

På baggrund af afprøvningen konkluderes det, at den hidtidige norm på 7,4 gram standardiseret fordøjeligt lysin pr. FEsv kan fastholdes, mens den hidtidige norm på 4,7 gram standardiseret fordøjeligt treonin pr. FEsv bør hæves til 4,9 gram.

Deltagere:
Jens Ove Hansen, Tommy Nielsen, Verner Ruby, Mai Britt Friss Nielsen og Henrik Wachmann. Afprøvningen blev gennemført i samarbejde med Orffa Skandinavien A/S.

Afprøvning: 731

Tabel A1. Råvaresammensætning i slagtesvinefoderet i procent

Tabel A2. Foderets analyserede og beregnede indhold af næringsstoffer

Tabel A3. Produktionsfunktioner af lysinniveau

Tabel A4. Produktionsfunktioner af treoninniveau

Figur A1 til A5 viser:

Grafisk afbildning af målte værdier (gennemsnit) samt produktionsfunktionerne mht. lysinniveau 1. 

Figur A1

Figur A2

Figur A3

Figur A4

Figur A5

Figur A6 til A10 viser:

Grafisk afbildning af målte værdier (gennemsnit) samt produktionsfunktionerne mht. treoninniveau.

Figur A6

Figur A7

Figur A8

Figur A9

Figur A10