Luftvejssygdom hos slagtesvin del B: Analyse af lungelæsioner i 75 besætninger

Luftvejslidelser giver anledning til driftsøkonomiske tab. Tabene skyldes højere foderforbrug, lavere tilvækst, højere dødelighed og højere veterinære omkostninger [10], [5].

Landsudvalget for Svin har sammen med Den Kongelige Veterinær- og Landbohøjskole analyseret sammenhænge mellem læsioner i slagtelunger og forklarende forhold i besætningen med hensyn til infektioner, driftsform, intern og ekstern smittebeskyttelse.

Lungelæsioner hos slagtede grise viser, at grisen har en sygdomsforandring. Læsioner kan dog ikke angive, hvor påvirket grisen har været, eller om den har haft symptomer på sygdom. En del grise uden læsioner kan have haft sygdom tidligere i opvæksten, som på slagtetidspunktet kan være fuldstændigt afhelede.

Lungelæsioner (lungebetændelse eller brysthindear) observeret ved slagtning har kunnet forklare en variation i daglig tilvækst, så dyr med lungelæsioner voksede 30 gram mindre dagligt i de sidste 7 uger før slagtning end dyr uden læsioner fra samme besætning [4]. Ved vurdering af en vaccinations effekt bruges en reduktionen af lungeforandringer som måleparameter, eksempelvis reducerer vaccination med Porcilis APP mod ondartet lungesyge lungelæsioner ved slagtning [9].

En ekstern smittebarriere (forrum, støvle og tøjskift, udleveringsfaciliteter) antages at beskytte besætningen mod introduktion af nye smitstoffer. Ekstern smittebeskyttelse er nu blevet praksis i mange slagtesvinebesætninger, dog med højest konsekvens i besætninger med høj sundhedsstatus. En undersøgelse viste, at 84 % af en række besætninger udleverede slagtesvin på en måde, hvor vognmanden ikke havde direkte adgang til staldområdet ved afhentning af slagtesvin [1].

Indenfor besætningen ses opdeling af stalde i sektioner, og der gennemføres alt-ind/alt-ud drift i stadig flere besætninger, hvilket antages at begrænse udbredelse af smitsomme sygdomme. I multisitebesætninger, der anslås at omfatte 10 % af slagtesvineproduktionen, holdes grise af forskellige aldersgrupper på forskellige lokaliteter [2], [6], [3], [7].

I denne undersøgelse vurderedes sammenhængen mellem forekomsten af hoste registreret ved et besætningsbesøg 1-2 måneder før grisene havde opnået slagtevægt, og forekomsten af lungeforandringer i lunger udtaget ved slagtning. Desuden vurderedes sammenhænge mellem serologi for ondartet lungesyge og mykoplasma lungesyge i forhold til de lungelæsioner, som blev påvist på slagtetidspunktet.

Undersøgelsens formål var at måle værdien af en række smittebegrænsende tiltag i forhold til forekomsten af læsioner i grisenes lunger ved slagtning. Undersøgelsen omfatter et tværsnit af slagtesvineproduktionsbesætninger.

I år 2000 deltog 98 besætninger i en CEPROS-undersøgelse af staldsystem, sygdom og driftsform. Udpegningsproceduren for besætningerne og en overordnet beskrivelse af besætningerne blev givet af  Nielsen et al., 2002 [8].

I denne undersøgelse er der medtaget 75 af de 98 besætninger, der deltog i CEPROS-undersøgelsen. Antallet af besætninger blev reduceret grundet vaccinering eller manglende registreringer. En besætning betragtes som en virksomhed (SE-nummer) med slagtesvin på et eller flere CHR-numre.

I de 75 besætninger havde producenten eller fodermesteren deltaget i et interview om besætningsforholdene, og de fik besøg af en veterinærtekniker. Efter besætningsbesøget blev slagtelunger udtaget til en udvidet undersøgelse for lungelæsioner (USK).

Interview
Besætningsejeren eller fodermesteren blev interviewet telefonisk af en dyrlæge. I få tilfælde blev interviewet udført af en tekniker. Formålet med interviewet var at kortlægge besætningens:

• opbygning
• antal stalde
• antal stipladser
• aldersgrupper
• driftsform
• rengøring
• holddrift
• ekstern smittebeskyttelse i form af forrum og udleveringsfaciliteter.

Sammenhæng til lungelæsioner blev analyseret for en række smittebegrænsende faktorer, de er listet op i tabel 1.

Besøg
En veterinærtekniker besøgte hver besætning én gang. Tre teknikere delte opgaven. Oplysningerne om smittebeskyttelse og drift fra interviewet blev kontrolleret ved besøget. Undersøgelsen blev begrænset til stalde med grise, der var så store, at der blev leveret grise til slagtning, når USK skulle foretages. Det skyldtes, at de kliniske registreringer skulle sammenholdes med forekomsten af lungelæsioner ved slagtning 1-2 måneder senere.

Grisene blev gennemgået stivis, men hvis der gik mere end 50 grise i en sti, blev stien ikke udtaget til undersøgelse. For hver sti blev antallet af grise talt, og deres gennemsnitlige vægt blev anslået. Veterinærteknikeren gik derefter ind i stien og vurderede alle dyr for sygdomstegn. Forekomsten af hoste er defineret ved antallet af grise, hvor der blev observeret hoste ved gennemgangen sat i forhold til antallet af grise, der blev gennemgået i besætningen.

Serologi
Fra hver besætning blev optil 30 serumprøver udtaget, fordelt på alle aldersgrupper. Prøverne blev analyseret for antistoffer overfor Actinobacillus pleuropneumoniae type 2 (ondartet lungesyge type 2) og Mykoplasma hyopneumoniae (almindelig lungesyge). Besætningerne blev kategoriseret som positive, hvis der var en eller flere seroreagenter overfor henholdsvis ondartet lungesyge eller almindelig lungesyge og som negative, hvis alle prøver var negative.

De serologiske analyser blev udført af Danmarks Fødevareforskning.

Besætninger, der vaccinerede overfor disse to sygdomme, blev ekskluderet fra undersøgelsen. Vaccination giver reaktion i serumprøverne, og derfor kan det ikke afgøres, om grisen er smittet eller vaccineret.

Udvidet sundhedskontrol af lunger
Omkring en måned efter besætningsbesøget blev 40 lungesæt fra hver besætning undersøgt. Lungerne blev sendt til Laboratorium for Svinesygdomme i Kjellerup, hvor en dyrlæge undersøgte dem for sygdomsmæssige læsioner. Det enkelte lungesæt blev vurderet som positivt/negativt for tegn på brysthindear og lungebetændelse. Forekomsten af lunger med henholdsvis brysthindear og lungebetændelse for hver besætning blev beregnet.

Brysthindear skyldes primært smitte med ondartet lungesyge, mens lungelæsioner som lungebetændelse hovedsageligt skyldes mykoplasma lungesyge (almindelig lungesyge).

Statistisk metode
Undersøgelsen beskriver sammenhænge på besætningsniveau. Idet undersøgelsen af slagtelunger ikke omfattede oplysninger om, hvilket staldafsnit dyret havde været opstaldet i. Ved vurdering af sammenhæng mellem forekomsten af hoste ved besøg og lungelæsioner ved slagtning, blev datasættet begrænset til kun at omfatte stalde, hvor der gik grise, der havde mindre end 2 måneder til slagtevægt.

Sammenhængen mellem forekomst af hoste ved besøg og forekomsten af lungelæsioner ved slagtevægt blev beregnet. Denne sammenhæng blev beskrevet med Spearman’s rangkorrelation. Dette er et robust mål for sammenhæng, hvor værdier over 0,75 regnes for at betegne en stærk sammenhæng. Desuden blev sammenhænge mellem forekomst af lungelæsioner og forekomst af serokonverterede dyr vurderet ved hjælp af rangkorrelation.

Tabel 1. Udvalgte faktorer til undersøgelse for betydning for luftvejssygdom. 75 besætninger uden vaccination mod almindelig lungesyge og/eller ondartet lungesyge

Analysen af smittebeskyttende tiltag blev udført med besætningen som analyseenhed. Effekten af tiltag måles på forekomsten af lungelæsioner. De forklarende faktorer, der har indgået i analyserne er oplistet i tabel 1.

I gennemsnit blev der udtaget 38 lungesæt fra hver besætning til udvidet undersøgelse. I alt 2.886 lunger blev undersøgt. De undersøgte grise kunne henføres til besætningen ved hjælp af leverandør nummeret, men det var ikke oplyst, hvilken stald grisen havde været opstaldet i. Det betyder, at resultater i denne undersøgelse omfatter besætningen som helhed.

Den gennemsnitlige forekomst af lunger med brysthindear i de 75 besætninger var 30 %, medens den gennemsnitlige forekomst af lungebetændelse var 31 %. Fordelingen af besætningsforekomsterne ses i figur 1.

Brysthindear bliver registreret rutinemæssigt i kødkontrollen. Forekomsten af brysthindear på landsplan i år 2000 var 24 %. Forekomsten af brysthindear var højere i de undersøgte besætninger. Årsagen kan være, at USK er en mere grundig undersøgelse, der medtager mindre forandringer.

Forekomst af lungebetændelse i slagtelungerne registreres ikke i den rutinemæssige kødkontrol, derfor kan den fundne forekomst ikke sammenholdes med kødkontrollen.

Figur 1. Lungelæsioner ved slagtning. Procentvis forekomst af brysthindear og lungebetændelse i 75 besætninger

Analyse af blodprøver viste, at en del slagtesvinebesætninger ikke havde seroreagenter overfor ondartet lungesyge type 2 og almindelig lungesyge. Dette er tidligere præsenteret Nielsen et al., 2002 [8]. Blandt de 75 besætninger var der tre blå SPF og 14 blå SPF + Myc besætninger, hvilket resultatet af blodprøveanalyserne bekræftede.

Der var 58 besætninger med konventionel status, heraf havde 20 (35 %) ikke seroreagenter overfor almindelig lungesyge, og 35 besætninger (60 %) havde ikke seroreagenter overfor ondartet lungesyge type 2.

Figur 2. Seroreagenter i besætningen. Procentvis forekomst af antistoffer overfor ondartet lungesyge type 2 og almindelig lungesyge i 75 besætninger

De simple sammenhænge mellem hoste, lungelæsioner og seroreagenter ses i figur 3. Der var en moderat sammenhæng mellem forekomst af dyr, der var serokonverterede overfor ondartet lungesyge type 2 og forekomst af brysthindear. Tilsvarende var der en moderat sammenhæng mellem forekomst af dyr, der havde serokonverteret overfor almindelig lungesyge og lungebetændelse ved slagtning.

Med hensyn til hoste var der stærkest sammenhæng til lungebetændelse ved slagtning og også her var sammenhængen kun af moderat styrke. Fundene var i overensstemmelse med andre undersøgelser og kendskab til sygdomsudviklingen for de to lungelidelser.

Ondartet lungesyge giver anledning til lungehinde (og brysthinde) betændelse, men der observeres ikke megen hoste. Mykoplasma lungesyge giver derimod anledning til langvarig tør hoste.

Herudover er flere andre smitstoffer i stand til at give såvel hoste som lungelæsioner, fx:

• andre typer af ondartet lungesyge
• influenza virus
• PRRS-virus
• pasteurella bakterier.

Hoste kan også udløses af støv og gødningsgasser i staldmiljøet.

Figur 3. Sammenhænge mellem forekomst af lungelæsioner, hoste og seroreagenter i 75 besætninger beskrevet med Spearman’s rangkorrelation

Forekomst af de to typer lungelæsioner blev analyseret for sammenhæng med besætningens serologiske status, besætningsstørrelsen, besætningstætheden i området, holddrift og gennemførsel af ekstern smittebeskyttelse. De analyserede faktorer fremgår af tabel 1.

Forekomst af lungebetændelse i slagtelunger
Forekomst af lungebetændelse i slagtelunger havde statistisk sikker sammenhæng med, om besætningen var serologisk fri for almindelig lungesyge ved undersøgelse af 30 blodprøver. Forekomst af lungebetændelse var 73 % lavere i lunger fra besætninger, der var serologisk fri for almindelig lungesyge (RR=0,27; P<0,01) (tabel 2).

Tabel 2. Faktorer med betydning for frekvens af lungelæsionen lungebetændelse ved slagtning i 75 besætninger. Relativ risiko for at et slagtesvin vil have læsioner ved slagtning

Forekomst af brysthindear
For forekomsten af brysthindear havde tre faktorer statistisk sikker betydning:

• besætningen var serologisk fri for almindelig lungesyge (45 % lavere forekomst af lungehindebetændelse)
• besætningen var fri for ondartet lungesyge (63 % lavere forekomst af lungehindbetændelse).
• besætningsstørrelsen, målt i antal dyr på stald. For hver 1.000 slagtesvin ekstra var der 37 % lavere forekomst af brysthindear i lunger fra besætningen (P=0,02) (tabel 3).

Tabel 3. Faktorer med betydning for frekvens af lungelæsionen brysthindear ved slagtning i 75 besætninger. Relativ risiko for at et slagtesvin vil have læsioner ved slagtning

Forekomsten af lungelæsioner ved slagtning afhang af, om besætningen var serologisk fri for de to vigtige lungesmitstoffer Mykoplasma hyopneumoniae og A. pleuropneumoniae type 2. Betydningen af andre lungesmitstoffer såsom andre typer af ondartet lungesyge, influenzavirus eller PPRS-virus blev ikke undersøgt.

Frihed for mykoplasma seroreagenter var den vigtigste faktor for reduktion af lungebetændelse i slagtelunger, men forekomsten af brysthindear var også væsentligt reduceret.

Frihed for seroreagenter overfor ondartet lungesyge type 2 var den væsentligste faktor for reduktion af brysthindear. Desuden har besætningens størrelse betydning for forekomst af brysthindear. Forekomst af brysthindear var lavere ved øget besætningsstørrelse. Den biologiske baggrund for dette fund blev ikke fundet i denne undersøgelse.

* * * * *

Tak til de mange producenter der bidrog til denne undersøgelse.