Luftvejssygdom hos slagtesvin del A: Hoste og seroreagenter i 95 besætninger

Dansk svineproduktion har gennem årene udviklet metoder til at opnå og bevare en god sundhedsstatus i besætningerne. Der har særligt været opmærksomhed på sygdomme som ondartet lungesyge og mykoplasma lungesyge (almindelig lungesyge) grundet deres betydning for produktiviteten. Sygdommene er en del af SPF deklarationerne. En ny undersøgelse viser, at disse sygdomme koster mellem 4,4 g og 8,8 g i daglig tilvækst fra fødsel til slagtning [6].

Landsudvalget for Svin har sammen med Den Kongelige Veterinær- og Landbohøjskole analyseret sammenhænge mellem tegn på lungesygdom hos slagtesvin og forklarende forhold i besætningen med hensyn til infektionsstatus, ekstern smittebeskyttelse og intern smittebegrænsning herunder holddrift.

SPF reglerne omfatter krav til ekstern smittebeskyttelse:

• brug af forrum
• skift af tøj og støvler
• 12 timers karantæne for besøgende fra lavere status
• etablering af udleveringsfaciliteter, så vognmanden ikke skal ind på besætningsområdet.

Disse forholdsregler sigter imod at forhindre, at sygdomme introduceres i besætningen, og de bliver også brugt i mange besætninger uden SPF status [3], [2].

I de senere år ændrer stadig flere besætninger driftsformen til alt-ind alt-ud holddrift. En del besætninger har desuden etableret multisite produktion, hvor produktionen er opdelt på flere lokaliteter, ideelt kun med en aldersgruppe på hver lokalitet. LU skønner, at 10 % af den danske svineproduktion benytter multisite-principper [4], [8], [4], [10].

Det er tidligere blevet undersøgt om alt-ind alt-ud holddrift reducerer forekomst af smitsomme luftvejssygdomme, som ondartet lungesyge og mykoplasma lungesyge. En undersøgelse af syv multisite-systemer med alt-ind alt-ud holddrift kunne ikke vise sundhedsmæssige fordele i slagtesvineperioden, hvorimod dødeligheden var lavere og forekomsten af luftvejssygdom i smågriseperioden var lavere. Generelt var tilvæksten højere hos både smågrise og slagtesvin i de syv multisite-systemer sammenlignet med det generelle niveau i Danmark [4], [8], [5], [10].

En anden undersøgelse af fire besætninger viste, at når grisene blev opdrættet i alt-ind alt-ud drift i optimerede stalde, blev den daglige tilvækst forbedret. Der var færre lungelæsioner i en del af de undersøgte hold, men den sundhedsmæssige effekt var ikke statistisk sikker [9]. En undersøgelse fra 1993 af tre besætninger konkluderede, at effekt af holddrift primært kommer til udtryk i besætninger med lav sundhedsstatus [12].

Det må antages, at en nedsættelse af antallet af grise i et hold alt andet lige vil begrænse omfanget af smitsomme luftvejssygdomme. En del nyere stalde er derfor blevet opdelt i sektioner for at opnå en mindre holdstørrelse. Alt-ind alt-ud holddrift af sektioner kan give mulighed for højtryksrensning af staldrummet uden, at det er en ulempe for dyr, der er opstaldet i rummet.

Slagtesvin i delvis sektionerede staldrum (opdeling med 110 cm vaskemur) havde en lavere tilvækst og et højere niveau af antistoffer overfor luftvejssygdomme sammenlignet med fuldt sektionerede staldrum i to besætninger [7]. Vask mellem hvert hold i fuldt sektionerede staldrum gav ikke produktionsmæssige fordele i to besætninger med højt sundhedsniveau [13].

Redskaber til styring og begrænsning af smitte internt i besætningen omfatter i denne undersøgelse alt-ind alt-ud holddrift på staldniveau eller sektionsniveau, nedsættelse af antallet af grise i et staldrum og rengøring mellem hold.

Ekstern smittebeskyttelse omfatter:

• brug af forrum med skift af tøj og støvler
• brug af udleveringsfaciliteter såsom et rum, en fold eller en mobil udleveringsvogn.

Formål

Formålet med undersøgelsen var at måle effekten af en række smittebeskyttende tiltag, som en del slagtesvineproducenter allerede gennemfører. Effekten af de smittebeskyttende tiltag måles på forekomsten af hoste og tilstedeværelse af seroreagenter overfor ondartet lungesyge type 2 og almindelig lungesyge i et større antal slagtesvinebesætninger.

I år 2000 deltog en række slagtesvineproducenter i en CEPROS-undersøgelse der omfattede staldsystem, driftsform og sygdomsforekomst. Udvælgelsen af besætningerne og en generel beskrivelse af besætningerne er beskrevet af Nielsen et al. (2002) [11]. Undersøgelsen omfatter slagtesvinebesætninger uden sohold, der har deltaget i et interview om besætningsforholdene og har modtaget besøg af en veterinærtekniker. Besætningerne indsatte grise ved 28 kg i gennemsnit. En besætning er en virksomhed (SE-nummer) med slagtesvin på en eller flere lokaliteter (CHR-numre).

Interview

Besætningsejer eller fodermester blev interviewet telefonisk af en dyrlæge, i få tilfælde blev interviewet udført af en tekniker. Interviewet kortlagde:

• besætningens opbygning
• antal stalde
• antal stipladser
• aldersgrupper
• SPF status på indkøbte smågrise (oplyst af producent)
• driftsform
• rengøring
• holddrift
• ekstern smittebeskyttelse såsom brug af forrum og udleveringsfaciliteter.

I tabel 1 er vist de smittebegrænsende faktorer, der er blevet undersøgt nærmere.

Tabel 1. Udvalgte faktorer til undersøgelse for betydning for forekomst af luftvejssygdom

Besøg

En veterinærtekniker besøgte besætningerne (to gange med to måneders interval). Tre teknikere delte opgaven. Undersøgelsen forløb fra december 1999 til marts 2001. Ved besætningsbesøget blev 1.000 slagtesvin gennemgået for tegn på sygdom [11]. I besætninger med mere end 1.000 grise på stald, blev 1.000 grise udvalgt, så alle staldafsnit var repræsenteret.

Grisene blev gennemgået stivis. Hvis der gik mere end 50 grise i en sti, blev stien ikke udtaget til undersøgelse. For hver sti blev antallet af grise talt, og deres gennemsnitlige vægt blev anslået. Veterinærteknikeren gik derefter ind i stien og vurderede alle dyr for sygdomstegn. Antallet af grise, der hostede ved gennemgangen, blev talt op. Forekomsten af hoste var defineret ved antallet af grise, der hostede, sat i forhold til antallet af grise, der blev gennemgået.

I den enkelte stald blev mellem 5 % og 100 % af grisene vurderet, i gennemsnit 68 %. Rigtigheden af oplysninger om smittebeskyttelse og holddrift fra telefoninterview blev desuden kontrolleret ved besøget.

Serologi

Der blev udtaget 30 serumprøver fra hver besætning, fordelt på tre aldersgrupper i alle de undersøgte stalde. Prøverne blev analyseret for antistoffer overfor Actinobacillus pleuropneumoniae type 2 (ondartet lungesyge) og Mykoplasma hyopneumoniae (almindelig lungesyge). En stald blev kategoriseret som positiv overfor ondartet lungesyge eller almindelig lungesyge, hvis der var en eller flere seroreagenter overfor henholdsvis ondartet lungesyge henholdsvis almindelig lungesyge. Stalden var negativ, hvis alle prøver var negative. De serologiske analyser blev udført af Danmarks Fødevare- og Veterinærforskning.

Statistiske metoder
Sammenhængen mellem forekomst af hoste ved det første besøg og ved det andet besøg i besætningen er beskrevet med Spearman’s rangkorrelation. Dette er et robust mål for sammenhæng, hvor værdier over 0,75 regnes for en stærk sammenhæng. Ligeledes er sammenhænge mellem forekomst af hoste og frekvens af serokonverterede dyr beregnet ved hjælp af rangkorrelation.

Analysen af smittebeskyttende tiltag blev udført med den enkelte stald som analyseenhed. Effekten af tiltag måles på forekomsten af hoste observeret ved det andet besætningsbesøg og på frihed for seroreagenter overfor almindelig lungesyge og på frihed for seroreagenter overfor ondartet lungesyge. I tabel 1 er oplistet de forklarende faktorer for hvilke, der er analyseret. Den beregnede effekt af de smittebeskyttende tiltag er i alle tilfælde givet som (en tilnærmet) relativ risiko.

I alt 95 slagtesvinebesætninger blev besøgt to gange med to måneders mellemrum. Besætningerne havde tilsammen 232 stalde. Ved disse 190 besætningsbesøg blev der gennemgået 150.929 slagtesvin. Grisene var opstaldet i 9.800 stier med en gennemsnitlig stistørrelse på 15,4 dyr.

Forekomsten af hoste ved det andet besøg er vist i figur 1. I 30 % af staldene blev der ikke observeret hoste ved besøgene, i de øvrige stalde var der nogen variation mellem forekomsten af hoste, den højeste forekomst af hoste var 16 %. Der var en svagt dalende trend i hosteforekomst gennem observationsperioden (data er ikke vist). Om dette er udtryk for årstidsvariation kan ikke afgøres.

Figur 1. Forekomst af hoste blandt grise i 232 slagtesvinestalde ved 2. besøg

Der blev i alt analyseret 2.756 blodprøver. Blodprøverne blev udtaget ved det andet besætningsbesøg i hver besætning og udtaget fra 211 stalde. I den enkelte stald blev der udtaget mellem 1-36 prøver, som hovedregel blev der udtaget mellem 5-15 prøver.

Forekomst af seroreagenter overfor mykoplasma lungesyge (almindelig lungesyge) og ondartet lungesyge i besætninger, der ikke vaccinerer, er vist i figur 2.

Blandt de stalde, hvor grisene ikke blev vaccineret, var der 44 %, hvor der ikke var seroreagenter overfor almindelig lungesyge, medens det tilsvarende tal for ondartet lungesyge var 79 %. Der blev vaccineret mod mykoplasma lungesyge i 27 stalde og ondartet lungesyge i 27 stalde. Vaccinering mod begge sygdomme blev gennemført i 11 af de i alt 43 stalde, hvor der blev vaccineret. Vaccineringer er ikke blevet oplyst fra to stalde.

Figur 2, Forekomst af seroreagenter i procent i 182 slagtesvinestalde overfor mykoplasma lungesyge (almindelig lungesyge) og ondartet lungesyge type 2

Der var en moderat sammenhæng mellem forekomsten af hoste ved de to besøg, korrelationen var 0,44 (figur 3). Idet der var to måneders mellemrum mellem besøgene kan det i alt-ind alt-ud drevne stalde være stor forskel i alderen i de to forskellige hold, der sammenlignes, og der kan ikke forventes en stærk sammenhæng. Analysen viste en positiv sammenhæng mellem forekomsten af hoste og grisenes gennemsnitsvægt (tabel 2), så hoste blev observeret mere, jo større grisene var i stalden.

Der var en beskeden sammenhæng mellem forekomst af hoste og prævalenserne af seroreagenter overfor mykoplasma lungesyge henholdsvis ondartet lungesyge type 2. I denne forbindelse blev stalde, hvor grisene blev vaccineret, trukket ud af analysen (figur 3).

De svage sammenhænge skyldes formentlig flere forhold:

• en gris kan gennemløbe en infektion, der ikke giver anledning til sygdom, men som kan give anledning til en seroreaktion
• et sygdomsforløb kan være overstået, når blodprøven udtages, så der ikke observeres hoste længere, men der kan fortsat påvises seroreagenter
• flere andre smitstoffer og uheldige klimaforhold kan give anledning til hoste.

Figur 3. Sammenhænge mellem forekomst af hoste og seroreagenter*) overfor ondartet lungesyge (Ap2) og overfor almindelig mykoplasma lungesyge (Mh). *) Sammenhæng blev beskrevet med Spearman’s rangkorrelation. Værdier over 0,75 regnes for at betegne en stærk sammenhæng. Der var komplette data fra 211 stalde til disse beregninger

Betydningen af de smittebeskyttende tiltag blev målt på flere tegn på luftvejslidelse, dels forekomst af hoste og dels påvisning af seroreagenter overfor ondartet lungesyge og almindelig lungesyge. Resultaterne er vist i tabel 2-4 og summeret op i en oversigtstabel (tabel 5), hvor kun den relative betydning af faktorerne er medtaget.

Faktorer med betydning for forekomst af hoste

• Vurderet på forekomsten af hoste var der fire betydende faktorer:
• ingen seroreagenter for mykoplasma lungesyge (P<0,01)
• antal grise i en stald (P=0,02)
• holddrift (P=0,05)
• grisenes gennemsnitlige vægt i en stald (P=0,05)

Disse fire faktorer havde statistisk sikker sammenhæng med forekomsten af hoste (tabel 2). Det er forventeligt, at stalde uden seroreagenter overfor mykoplasma lungesyge, mindre stalde og yngre grise er faktorer, der vil have en sammenhæng til lavere forekomst af hoste og dermed luftvejssygdom. Analysen viste, at smågrisenes status ved indkøb med hensyn til mykoplasma lungesyge havde den største betydning.

Betydningen af holddrift er interessant. Overordnet var der en statistisk sikker sammenhæng mellem holddrift og forekomst af hoste sammenlignet med kontinuerlig drift (P=0,05). Den stærkeste grad af holddrift, alt-ind alt-ud holddrift på staldniveau, skiller sig ud, idet den betyder 40 % lavere forekomst af hoste ved sammenligning til kontinuerlig drift, men sammenhængen er kun næsten statistisk sikker (P=0,06).

Der var en tendens til lavere forekomst af hoste i stalde med holddrift i sektioner, men denne sammenhæng var noget svagere (P=0,13). Disse sammenhænge er beregnet på grundlag af 161 stalde, hvor der var komplet information, og hvor der ikke blev vaccineret mod mykoplasma lungesyge eller mod ondartet lungesyge.

Tabel 2. Betydning af forskellige faktorer med hensyn til forekomsten af hoste ved besøg i 161 stalde

Faktorer med betydning for mykoplasma lungesyge
Der var tre faktorer, der havde statistisk sikker sammenhæng med, om grisene i en stald var serologisk positive eller negative overfor mykoplasma lungesyge (tabel 3):

• smågrisenes status ved indkøb
• holddrift
• grisenes gennemsnitlige vægt.

Der var 60 % lavere sandsynlighed for, at der var almindelig lungesyge seroreagenter i en stald med alt-ind alt-ud holddrift (P<0,01). Sandsynligheden for at grisene i en stald var seropositiv for almindelig lungesyge steg med øget gennemsnitsvægt: 20 % højere sandsynlighed ved 10 kg højere vægt af dyrene (P=0,02).

Grundlaget for beregningen er stalde, der var seropositive for mykoplasma lungesyge uden brug af vaccine. Sammenhæng mellem vægt eller alder og udbredelse af mykoplasma lungesyge er velkendt [1].

Derimod er det ikke tidligere vist, at holddrift i danske produktionsbesætninger har statistisk sikker sammenhæng med bibeholdelse af serologisk frihed for almindelig lungesyge.

Tabel 3. Betydning af forskellige faktorer med hensyn til sandsynligheden for, at der er påvist seropositive dyr overfor mykoplasma lungesyge (ja/nej) i 163 stalde

Faktorer med betydning for ondartet lungesyge type 2

Tre faktorer havde statistisk sikker sammenhæng med grisenes serologiske status overfor ondartet lungesyge (positiv/negativ) (tabel 4):

• smågrisenes status ved indkøb
• ekstern smittebeskyttelse
• staldstørrelsen.

Stalde i besætninger uden ekstern smittebeskyttelse havde mere end fire gange så høj sandsynlighed for at have seroreagenter overfor ondartet lungesyge end besætninger med ekstern smittebeskyttelse (P<0,01).

En forøgelse af staldstørrelsen med 500 dyr bevirkede en fordobling af sandsynligheden for, at stalden havde seroreagenter overfor ondartet lungesyge (P=0,04).

Smågrise, der var frie for ondartet lungesyge type 2 ved indsættelse (SPF status eller SPF + Myc status) havde en høj sandsynlighed for at forblive seronegative som slagtesvin.

Tabel 4. Betydning af forskellige faktorer med hensyn til sandsynligheden for, at der er påvist seropositive dyr overfor ondartet lungesyge type 2 (ja/nej) i 160 stalde

Tabel 5. Samlet oversigt af de undersøgte faktorers betydning* med hensyn til forekomsten af hoste og sandsynligheden for seroreagenter (ja/nej) overfor ondartet lungesyge type 2 og mykoplasma lungesyge i en slagtesvinestald

Tidligere undersøgelser af forholdsvis få besætninger har ikke kunnet vise sundhedsmæssig effekt af holddrift i slagtesvineperioden [4], [9], [8], [5], [10].

En enkelt undersøgelse fra 1993 konkluderede, at effekt af holddrift primært kommer til udtryk i besætninger med lav sundhedsstatus [12]. Dette er i overensstemmelse med denne undersøgelse, hvor vi fandt, at sundhedsstatus overfor ondartet lungesyge og almindelig lungesyge havde stor betydning, men at der samtidigt hermed var effekt af alt-ind alt-ud holddrift og ekstern smittebeskyttelse.

Antal dyr i staldrummet har naturligt nok betydning for forekomsten af luftvejslidelser, da det fælles luftrum for flere dyr giver mulighed for et øget smittetryk. Undersøgelsen viste, at hvis stalden udvides med 500 stipladser, vil der statistisk sikkert optræde en 25 % højere forekomst af hoste og en fordobling af sandsynligheden for, at stalden er seropositiv for ondartet lungesyge. Effekt af ekstern smittebeskyttelse i form af forrum og udleveringsfaciliteter blev kun vist for ondartet lungesyge.

I løbet af slagtesvineperioden var frekvens af hoste og sandsynligheden for at blive seropositive overfor mykoplasma lungesyge højere, mens der var en konstant risiko for at blive seropositive overfor ondartet lungesyge type 2 med alderen.

Ekstern smittebeskyttelse
Ekstern smittebeskyttelse i form af brug af forrum og udleveringsfaciliteter havde i denne undersøgelse ikke betydning for forekomsten af hoste eller for seroreagenter overfor almindelig lungesyge. Men gennemførsel af ekstern smittebeskyttelse i besætningen gav en lavere sandsynlighed for, at dyrene i den enkelte stald var seropositive overfor ondartet lungesyge type 2.

Holddrift
I stalde med holddrift var forekomsten af hoste lavere end i kontinuerligt drevne stalde. Alt-ind alt ud holddrift på staldniveau var forbundet med lavere forekomst af hoste sammenlignet med kontinuerlig drift (P=0,06). Der var højere sandsynlighed for, at stalden var fri for almindelig lungesyge seroreagenter, når der var holddrift. Holddrift havde ikke betydning for seroreagenter overfor ondartet lungesyge.

Staldstørrelse
En stald med mange dyr havde højere forekomst af hoste, fx havde en stald med 1.000 dyr 25 % mere hoste i forhold til en stald med 500 dyr. Ligeledes ville en stald med 500 dyr ekstra betyde en fordobling af sandsynligheden for, at stalden var positiv for ondartet lungesyge.

Gennemsnitlig vægt af slagtesvinene i stalden
Der hørtes mere hoste ved besøg i stalde med store slagtesvin, og forekomsten af hoste øgedes med 10 %, når gennemsnitsvægten i stalden var 10 kg højere. Sandsynligheden for at der er almindelig lungesyge seroreagenter i en stald øgedes med 20 %, når dyrenes gennemsnitsvægt øgedes med 10 kg.

Status på indkøbte grise til slagtesvineproduktion
Der var en stærk sammenhæng mellem oplyst status på indkøbte smågrise og sandsynligheden for, at slagtesvinene var seropositive for ondartet lungesyge og mykoplasma lungesyge.

Smågrisenes status ved indkøb var afgørende for, om slagtesvinene var seropositive overfor almindelig lungesyge og/eller ondartet lungesyge. Smittebegrænsende tiltag internt i besætningen var også væsentlige for udbredelsen af luftvejssygdom. Alt-ind alt ud holddrift på staldniveau og størrelsen af stalden havde størst betydning. Gennemførsel af ekstern smittebeskyttelse med forrum og udleveringsfaciliteter havde også statistisk sikker betydning, men kun for serokonvertering overfor ondartet lungesyge.

Ved vurdering af et luftvejsproblem hos slagtesvin skal gennemsnitsvægten i stalden tages i betragtning, idet der blev observeret mere hoste, og der var en højere sandsynlighed for, at stalden var seropostiv for mykoplasma lungesyge jo større slagtesvinene var.

* * * * *

Tak til de mange producenter der deltog i denne undersøgelse.