Melfoder kontra pelleteret foder ved vådfodring

Tidligere afprøvninger [1], [2], [3], [4] har vist, at varmebehandlet og pelleteret foder gav en statistisk sikker bedre produktionsøkonomi i forhold til melfoder, primært på grund af en bedre foderudnyttelse. Afprøvningerne blev gennemført i besætninger med tørfoderautomater uden vandforsyning i automaten. Konklusionen på disse afprøvninger var, at den bedste produktionsøkonomi blev opnået med fint formalet foder, der var varmebehandlet og pelleteret, men at pelleteret foder ligeledes gav en højere frekvens af mavesår og en øget risiko for Salmonella.

Den forringede foderudnyttelse ved melfoder kan delvis være forårsaget af foderspild og/eller afblanding, men reduceret fordøjelighed har også spillet en rolle, især for grise fodret med groft formalet melfoder, hvor der er fundet indhold af stivelse på op til ca. 5 procent i gødningstørstoffet [1], [2]. En anden mulig årsag til den ringere produktivitet på melfoderet kan være en lavere foderoptagelse af melfoder sammenlignet med pelleteret. Dette er specielt set ved fint formalet melfoder udfodret som tørfoder.

Hypotesen bag denne afprøvning var, at foderspildet vil være mindre ved melfoder, når der anvendes vådfoder frem for tørfoder, hvor grisene skal gå fra foderautomaten til vandventil og muligvis spilde foder på vejen dertil. Når sammenligningen mellem melfoder og pelleteret foder dermed i højere grad er ”renset” for indflydelsen af foderspild, forventer vi, at den forskel i foderudnyttelse, som denne afprøvning måtte finde, opstår på grund af varmebehandling og pelletering.

Formålet med denne afprøvning var at undersøge, om varmebehandlet og pelleteret foder gav bedre produktionsøkonomi end melfoder i besætninger med vådfoder.

Afprøvningen blev gennemført i en konventionel slagtesvinebesætning, der anvendte vådfoder. Besætningen indkøbte smågrise fra en fast leverandør. Grisene blev indsat ved cirka 30 kg. Stierne var med fuldspaltegulv og åbne stiadskillelser.

Sektionerne, hvor grisene var opstaldet, var opdelt i fire stier med 25 grise og fire stier med 12 grise. Mellem hver sti var der en dobbeltkrybbe til vådfoder, således at grisene i de store stier kunne æde i begge sider af stien. Der var to vandventiler i de store stier og en i de små. Der var dobbelt vådfodringsanlæg med to tanke á 3.000 liter og to separate vådfoderstrenge til hver enkelt sektion.

Grupper

Der indgik følgende to grupper i afprøvningen:

Gruppe 1:  Indkøbt pelleteret færdigfoderblanding udfodret som vådfoder
Gruppe 2:  Indkøbt melfoder (ikke varmebehandlet og ikke pelleteret) udfodret som vådfoder

Råvaresammensætningen var ens mellem de to grupper (se appendiks 1). Foderet i de to grupper blev produceret ud fra samme råvarepartier, det vil sige i umiddelbar forlængelse af hinanden. Begge foderblandinger blev formalet med samme formalingsudstyr. Foderblandingernes indhold af næringsstoffer fremgår af appendiks 2. Blandingernes indhold af øvrige næringsstoffer var fastsat ud fra gældende normer (Fokus på Normer for Næringsstoffer 8. udgave, Landsudvalget for Svin).

Ved indsættelse blev grisene fordelt tilfældigt på to grupper á 74 grise. Der indgik i alt 29 hold og ca. 1.950 grise pr. gruppe.

Grisene i de to grupper blev fodret efter samme foderkurve. Vådfoderet blev udfodret fire gange dagligt (kl. 8:00, kl. 13:00, kl. 17:30 og kl. 22:30) efter tilnærmet ædelyst, og det betød, at grisene skulle have ædt op 30 minutter efter udfodring.

Registreringer

Som primære parametre blev daglig tilvækst, foderforbrug og kødprocent registreret, og som sekundære parametre blev sygdomme/bemærkninger samt dødelighed registreret.

Det blev tilstræbt, at grisene blev leveret ved optimal slagtevægt. Fra hver sektion blev i alt 24 tilfældigt valgte grise mærket til maveundersøgelse, og der indgik i alt 413 maver i gruppe 1 og 410 maver i gruppe 2. Ved vurdering af forekomst af forandringer og sår i den hvide del af maven blev følgende skala anvendt:

Der blev udtaget gødningsprøver fra 10-12 grise pr. sti, da grisene vejede cirka 60 kg. Disse prøver blev samlet til to samleprøver pr. sti i hvert hold og der blev analyseret i alt 58 prøver pr. gruppe. Samleprøverne blev analyseret for tørstof og stivelsesindhold.

Foderanalyser

Der blev udtaget læsseprøver af kontrol- og forsøgsblandingerne i forbindelse med levering af foderet. Disse blev samlet til i alt 8-9 samleprøver pr. gruppe. Prøverne blev analyseret for indhold af råprotein, råfedt, råaske, energi (EFOS), calcium og fosfor samt de essentielle aminosyrer. Desuden blev indholdet af aminosyrerne lysin, methionin, cystin og treonin analyseret i fire prøver af vådfoderet udtaget i stierne ved udfodring pr. gruppe.

pH-værdien blev målt i begge vådfodertanke umiddelbart før udfodring 19 gange i løbet af afprøvningsperioden, og i den sidste del af afprøvningsperioden blev også vådfoderets temperatur målt (i alt syv målinger).

Der blev udtaget i alt 35 prøver af hver foderblanding inden pelletering og partikelfordelingen på disse prøver blev undersøgt ved hjælp af sigteapparat Bygholm.

Statistik

De opnåede produktionsresultater er samlet i en produktionsværdi (PV), der beregnes pr. dobbeltsti, det vil sige pr. foderventil:

PV pr. gris = salgspris ÷ købspris ÷ foderomkostninger ÷ diverse omkostninger.
PV pr. stiplads pr. år = PV pr. gris x (365 dage/antal foderdage pr. gris) x staldudnyttelse.

I beregningen af PV er anvendt følgende:

• Det analyserede antal FEs i blandingerne.
• Gennemsnitlig notering de sidste fem år (1. september 1998 til 1. september 2003).
• Grise á 30 kg: 344 kr. pr. stk. ± 4,82 kr. pr. kg.
• Slagtesvin: 9,52 kr. pr. kg, inklusiv efterbetaling.
• Foderpris (gennemsnit for de seneste fem år): 1,17 kr./FEs.
• Diverse omkostninger: 20 kr. pr. gris.
• Staldudnyttelse: 95 pct.

Produktionsværdien var den primære måleparameter. Den blev analyseret ved en variansanalyse i SAS med vægt ved indsættelse som covariabel. I modellen indgik hold og gruppe som forklarende variable. Der blev analyseret for forekomst af outliers. 

De sekundære måleparametre var stivelse i gødningstørstof og karakteren for maveforandringer. Indholdet af stivelse i gødningstørstof samt maveforandringer blev analyseret med gruppe og hold som forklarende variable.

Foderanalyser
Resultater af foderanalyserne er vist i appendiks 2. Tørfoderets analyserede indhold af næringsstoffer var i overensstemmelse med det planlagte niveau, dog var indholdet af FEs cirka to foderenheder lavere pr. 100 kg i melfoderet end i det pelleterede færdigfoder. Totalindhold af aminosyrerne lysin, methionin, cystin og treonin målt i vådfoderet var ikke væsentlig forskelligt mellem de to grupper, men lå lidt lavere end forventet (se appendiks 2).

Resultaterne af sigteanalyserne viste, at der som forventet ikke var forskel på de to grupper målt inden pelletering (se appendiks 2).

pH i vådfoder
pH-værdien i vådfoderet blev målt i begge vådfodertanke. I vådfoderet blandet på basis af pelleteret foder blev ”pH” målt til gennemsnitlig 5,1 og i vådfoderet blandet på basis af melfoder var pH i gennemsnit 5,0. Temperaturen, der kun blev målt i den sidste del af afprøvningen, var i gennemsnit 17 grader celsius og var ens i begge vådfodertanke. Temperaturen blev målt i perioden fra september til november måned.

Produktionsresultater
De opnåede produktionsresultater og den beregnede produktionsværdi ses i tabel 1. Der blev fundet en statistisk sikker ringere produktionsværdi hos grisene, der fik melfoder sammenlignet med grisene, der fik pelleteret foder udfodret som vådfoder. Grisene på melfoderet optog mindre foder og havde en lavere daglig tilvækst. Grisene blev i begge grupper fodret efter samme foderstrategi med fire daglige udfodringer, hvor grisene skulle have ædt op efter 30 minutter, og med en maksimal foderstyrke på 2,9 FEs pr. gris pr. dag. Der blev som tidligere nævnt fundet cirka 2 FEs færre i melfoderet end i det pelleterede foder pr. 100 kg. Det har betydet, at grisene, der fik vådfoder blandet ud fra melfoderet, reelt har fået tildelt mindre energi pr. gris pr. dag end grisene, der fik vådfoder blandet ud fra pelleteret foder. Endelig kan en mulig forklaring på den lavere foderoptagelse være en reelt lavere foderoptagelse på grund af en øget opholdstid i maven, når grisene tildeles melfoder.

Modsat, hvad der er fundet i flere andre undersøgelser med tørfoder, var foderudnyttelsen ikke statistisk sikkert påvirket i denne afprøvning, når det analyserede indhold af FEs indgik i beregningerne.

Tabel 1. Produktionsresultater og produktionsværdi for slagtesvin (28-105 kg) ved vådfodring

Indholdet af stivelse målt i gødningen var statistisk sikkert højere i gruppen, der fik vådfoder på basis af melfoder. Forskellen var mindre, end hvad der flere gange tidligere er set ved mel og piller udfodret som tørfoder, og passer godt sammen med, at der ikke blev fundet væsentlig forskel i foderudnyttelsen i de to grupper.

Der var ikke statistisk sikker forskel på procent døde og udsatte grise, der lå på 2,3 procent i gruppe 1 og 1,6 procent i gruppe 2.

Mavesundhed

Vådfoderet på basis af melfoder resulterede i færre og mindre alvorlige maveforandringer i den hvide del af maven sammenlignet med vådfoder blandet på basis af pelleteret foder (se tabel 1). I begge grupper sås en forholdsvis lav gennemsnitlig score for maveforandringer (få/milde former for forandringer). Melfoder har i flere tidligere afprøvninger vist sig at kunne reducere forekomsten af maveforandringer sammenlignet med pelleteret foder udfodret som tørfoder.

Samlet viser afprøvningen, at vådfoder blandet på basis af pelleteret foder gav en bedre produktionsværdi end vådfoder blandet på basis af melfoder. Forskellen skyldtes primært en lavere foderoptagelse og en lavere daglig tilvækst hos grisene, der fik vådfoder blandet ud fra melfoder. Der var derimod ikke sikker forskel i foderudnyttelsen mellem de to grupper. Vådfoder på basis af melfoder resulterede i færre og mindre alvorlige maveforandringer i den hvide del af maven sammenlignet med vådfoder blandet på basis af pelleteret foder.

Deltagere: Landbrugsteknikere Ib Dahl Jensen
Afprøvning: 619

Analyser af færdigfoderblandingen (tørfoder). Analysetallene er angivet på basis af 9 samleprøver for gruppe 1 og 8 samleprøver for gruppe 2.

Analyser af vådfoderet, gennemsnit af 3 prøver