Undersøgelse af rygspækmålere

Faring og diegivning stiller store krav til søernes stofskifte og funktion. Derfor skal drægtige søer fodres, så der opnås et optimalt huld ved faring. Visuel vurdering af huldet er usikkert, og kan ikke gradueres tilstrækkeligt til at planlægge en optimal fodring af den enkelte so. Rygspæktykkelsen viser lineær sammenhæng til søernes fedtindhold, og kan derfor benyttes som en konkret måling af søernes huld. Denne måling kan sammenholdes med referenceværdier. En rygspæktykkelse over 15 mm rygspæk ved faring har en beskyttende effekt imod skuldersår. Til gengæld falder soens foderoptagelse i diegivningsperioden med stigende rygspæktykkelse ved faring [2].

Rygspækmåling foretages ved hjælp af ultralyd. Målerne kan være en-dimensionelle rygspækmålere (A-mode), der viser rygspæktykkelsen som et tal eller som kurver over de enkelte lags tæthed. De to-dimensionelle rygspækmålere (B-mode) viser et skærmbillede af spæk og muskler, og angiver et tal for rygspæktykkelsen. Dette tal angives enten direkte, eller efter frysning af billedet og markering af fedtvævets afgrænsninger. Skærmbilledet på de to-dimensionelle rygspækmålere sikrer, at man måler de ønskede spæklag. De testede rygspækmålere er beskrevet i appendiks.

Rygspækmåling kan foretages for at finde det gennemsnitlige huld på søerne i besætningen. Herved kan man anbefale den gennemsnitligt optimale fodertildeling i en besætning, hvor den individuelle fodertildeling ikke kan styres. Angivelse af besætningens niveau kræver, at rygspækmålerne i gennemsnit giver nogle brugbare resultater, mens usikkerheden på de enkelte søer er af mindre betydning. I besætninger med fodring i ædebokse eller med elektronisk sofodring kan hver enkelt so tildeles en bestemt foderstyrke på basis af rygspækmålingen. Dette kræver, at de enkelte målinger er præcise, idet fejl ved målingerne kan medføre, at en so tildeles en forkert foderstyrke. Ud over operatørfejl så kan fejl ved rygspækmåling opstå, hvis apparatet fejlagtigt måler afstanden til et forkert spæklag, eller måler noget af muskelvævet med som et spæklag.

Formålet med undersøgelsen var at teste sikkerheden på de markedsførte rygspækmålere.

På forsøgsstation Grønhøj blev 18 søer og to gylte udvalgt, så der var en stor forskel på de enkelte søers huld. En af søerne udgik af forsøget på grund af stor forskel på rygspæktykkelse i henholdsvis venstre og højre side. Undersøgelsen omfattede herefter 17 søer og to gylte. To målepunkter blev markeret på hver side af rygsøjlen. Første punkt var punktet P2, der findes syv cm ude fra rygsøjlen, så langt tilbage på soen, at det ligger ud for den bageste kant af sidste ribben (se foto).

Foto. Rygspækmåling sker i punktet P2, der findes ud for det bageste punkt på sidste ribben. Der måles 7 cm ude fra midten af ryggen. For at øge sikkerheden måles der også 7 cm foran dette punkt, og rygspæktykkelsen angives som gennemsnittet af disse to målinger. Målingerne kan eventuelt gentages på den anden side af soen

Det andet målepunkt blev afsat syv cm længere fremme på soen, stadig syv cm ude fra rygsøjlen. De samme punkter blev markeret på den modsatte side af rygsøjlen. Der måles vinkelret på huden og sonden må kun lige placeres på huden, da man ellers presser fedtlaget sammen og opnår for lav måleværdi. Målepunkterne blev klippet fri for børster og mærket op med tusch, så resultaterne ikke blev påvirket af testpersonernes erfaring med at finde det rigtige målested.

Kontrolmålingerne blev foretaget af en skanningstekniker fra Afd. for Avl og Opformering, Landudvalget for Svin, der målte rygspæktykkelsen i alle fire punkter med en to-dimensionel skanner (Aloka SSD-210DX2). Denne skanner anvendes af Afd. for Avl og Opformering ved kontrol af afdelingens øvrige rygspækmålere af mærket Kraut Krämer.

Ved undersøgelsen blev rygspækmålerne benyttet af en person valgt af producent eller forhandler. Personen målte rygspæktykkelsen i målepunkterne på venstre side af søerne, og resultaterne blev noteret. Herefter blev resultaterne afleveret til den forsøgsansvarlige, og søerne blev herefter målt i højre side. Ved opgørelse af resultaterne blev målingerne i venstre side sammenlignet med målingerne i højre side. Resultaterne er angivet i tabel 1. Desuden vises gennemsnit af målingerne i forhold til kontrolmålingerne i figur 1.

Tabel 1. Angivelse af rygspækmålernes sikkerhed ved undersøgelse af 19 søer. Resultaterne angiver forskellen mellem måling på venstre og højre side af søerne

Der findes ingen ”protokol” for korrekt måling af rygspæktykkelsen. Da lyd bevæger sig med forskellig hastighed i fedt (1480 m/sekund) og i muskler (1630 m/sekund), må man vælge imellem én af disse hastigheder, når man beregner rygspæktykkelsen som tiden fra afsendelse til ekkoet er modtaget. Man vil opnå forskellige resultater alt efter om hudtykkelsen måles med eller ej, eller om bindevævslaget imellem rygspækket og den lange rygmuskel regnes med i rygspækmålet. For at disse forskelle i ”korrekt” rygspækmåling ikke skulle komme enkelte rygspækmålere til skade, blev målerne ikke undersøgt imod en ”facitliste”, som ellers godt kunne være Afd. for Avl og Opformerings Aloka skanner. Formålet var i stedet at undersøge, om den enkelte rygspækmåler gav samme resultat ved gentagne målinger på samme so.

De undersøgte rygspækmålere og forhandlere er beskrevet i appendiks. Resultaterne er angivet for hvert apparat som spredningen på de parvise dobbeltmålinger, samt som en opgørelse af afvigelser for den enkelte rygspækmåler.

Ved den statistiske behandling er standardspredningen på målinger i henholdsvis venstre og højre side beregnet ved lineær regression.

Rygspækmålernes målesikkerhed er undersøgt ved at opgøre spredningen imellem gennemsnittet for de to målinger i venstre side af soen og gennemsnittet af de to målinger i højre side. Kontrolmålingerne viste, at 18 af de 20 søer gav resultater, hvor venstre og højre side lå indenfor en afvigelse på 1 mm. En so afveg 4 mm i rygspæktykkelse imellem venstre og højre side. Denne so udgik af undersøgelsen, der derfor omfatter 19 søer.

”Sikre målinger” er målinger, hvor gennemsnittet for venstre og højre side var nul eller 1 mm fra hinanden. ”Lidt afvigende” er antal målinger, hvor venstre og højre side varierede med 2 eller 3 mm. Disse afvigelser kan accepteres, men gør dog resultaterne mindre brugbare. ”Stor afvigelse” angiver, at målingerne i venstre og højre side lå mere end 3 mm fra hinanden. Denne afvigelse er ikke acceptabel ved måling på enkelte søer, da en fejlmåling på dette niveau kan placere en so på en forkert foderstyrke.

Kraut Krämer og Pie S 50 Tringa gav ingen store afvigelser på målingerne i undersøgelsen. Pig-Log havde en mindre spredning på resultaterne end Pie S. Tringa, men samtidig også to målinger hvor der var 4 mm i forskel imellem venstre og højre side. Med Pie S 50 Tringa bruger man tid til at fryse billedet, hvorefter man skal flytte markeringen. Alligevel var tidsforbruget som ved brug af en en-dimensionel rygspækmåler, hvor man blot skal aflæse et rygspækmål. Dette skyldes, at når man først har et klart billede med en to-dimensional rygspækmåler, så er man klar til at gennemføre målingen. Kraut Kramer USK 7D viser den én-dimensionelle måling som et to-dimensionelt billede på skærmen, så man umiddelbart kan se placeringen af fedtlagene. Dette giver en følelse af sikkerhed ved målingerne, der afspejler sig i mindre tidsforbrug. Med en en-dimensionel måler har man ikke et billede af, hvilke fedtlag man måler, og bruger derfor mere tid på at opnå en måling og herefter gennemføre nogle ekstra målinger for at føle sig sikker.

Figur 1 viser, at de enkelte rygspækmålere gav samme resultater for søer med lav rygspæktykkelse. Spredningen imellem de enkelte måleres resultater var betydeligt større for søer med høj rygspæktykkelse. Ved rygspækmåling på søer med høj rygspæktykkelse kan resultatet derfor være påvirket af, hvilken rygspækmåler der er anvendt. Personernes tryk på sonden og forskelle i sondens vinkel i forhold til huden kan have påvirket resultaterne for den enkelte måler. Ved undersøgelsen gav Sonograder resultater, der ikke korrelerede til kontrolmålingerne. Efter en justering af måleren blev målingerne gentaget en uge senere på de samme søer. Resultaterne korrelerede herefter til kontrollen. Sonograder er således privilegeret i forhold til de øvrige målere, da repræsentanten kendte variationen i søernes huld, og var vant til forsøgsopstillingen ved den gentagne undersøgelse. Måleresultaterne for Unitron VetScan er ikke angivet, da resultaterne ikke var realistiske.

Fem af de seks undersøgte rygspækmålere kan anvendes til at angive en besætnings niveau for søernes rygspæktykkelse. Rygspækmåleren Unitron VetScan var ikke færdigudviklet ved testen. Sonograder måtte justeres før der blev opnået brugbare resultater. Hvis målingerne skal angive rygspækket på en enkelt so, for at angive den anbefalede foderstyrke til denne so, så anbefales en tester med lav spredning på resultaterne. Her opnåede Kraut Krämer, Pie S 50 Tringa og Pig-Log størst sikkerhed på målingerne. Med Kraut Krämer kunne testpersonen ikke finde det tredje spæklag hos to søer, og undlod derfor at registrere et resultat. Kraut Krämer kan godt måle to spæklag, og kunne derfor have angivet et resultat også for disse to søer. Sikkerheden på disse to målinger er imidlertid ikke afklaret. Der er forskel på den sikkerhed man føler ved at benytte en en-dimensionel måler, der blot angiver et tal, og til den sikkerhed det giver, at en to-dimensionel måler viser, hvilke væv der måles. Dette medfører, at selv om de en-dimensionelle rygspækmålere er hurtige at anvende i forhold til de flere tastninger, der indgik ved hver måling med den to-dimensionelle rygspækmåler, så var alle målerne lige tidskrævende at benytte.

Deltagere
Staldmedarbejder Søren Bjerregaard, Forsøgsstation Grønhøj
Avlstekniker Stig Holst, Landsudvalget for Svin
Registreringstekniker Peter Nøddebo Hansen, Landsudvalget for Svin
Statistiker Mai Britt Friis Nielsen, Landsudvalget for Svin

Afprøvning: 797

Leverandører og priser på de undersøgte rygspækmålere

  Aloka SSD-210DX2 (2-dimensionel)
Denne rygspækmåler er en lineær to-dimensionel skanner, hvor skannerhovedet følger kroppens form, og viser et billede af et stort udsnit af soen. Det gør det let at udvælge det korrekte måleområde. Billedet skal herefter fryses, og en markering placeres ved huden og en ved rygmusklen. Herefter angiver apparatet rygspæktykkelsen i millimeter. Apparatet skal stå på et rullebord og skal kobles til lysnettet. Det er således ikke egnet til rutinemæssig brug på besætningsplan.

Lean-Meater (1-dimensionel)
En model uden mange justeringsmuligheder, der er let at lære at benytte. Sonden er flad, hvilket giver god kontakt til huden. Resultatet angives som rygspæktykkelsen i millimeter på det tydelige display. Normalt angives der intet resultat før det rigtige mål er opnået, men der kan forekomme forkerte målinger, så målingerne må gentages. Apparatet kan indstilles til at måle to eller tre fedtlag. Hvis soen er mager og mangler det tredje fedtlag, så opnås der ingen måling. Her vil indstilling til måling af to fedtlag være relevant. Ellers er det vigtigt at apparatet indstilles til at måle alle tre fedtlag.

Sonograder (1-dimensionel)
Denne rygspækmåler kan også anvendes som drægtighedstester, og er beskrevet i meddelelse nr. 486 fra Den rullende Afprøvning. Sonden er flad, hvilket giver god kontakt til huden. Rygspæktykkelsen fremstår som et tal. Der er en række muligheder for at justere på rygspækmåleren. Således kan tykkelsen af hudlaget trækkes fra, og rygspækmåleren kan beregne rygspæktykkelsen efter om der skal regnes med lydhastighed i fedt eller i muskelvæv. Sensitiviteten skal reguleres efter, om der måles på tynde eller fede søer. Resultaterne kan lagres og overføres til en PC.

Pig-Log 105 (1-dimensionel)
Apparatet giver et tal som mål for rygspæktykkelsen. Sonden er flad og let at holde, uden at den trykkes ned i vævet. Ved et enkelt tryk på apparatet startes en ny måling. Knappen er placeret så upraktisk, at den skal aktiveres med den hånd, der holder sonden, der derfor må flyttes væk fra soen, for at målingen kan gentages. Det er ikke så praktisk at bære det ret store apparat, men man kan lave en sele, så man ikke risikerer at tabe apparatet. Data for én eller flere målinger pr. so kan lagres i apparatet og overføres til en PC.

Krautkrämer USK 7D (1-dimensionel)
Denne rygspækmåler viser et skærmbillede med kurver over vævets struktur. Sonden er flad, hvilket giver god kontakt til huden. Ved måling ses én til 3 ekkoer (toppe) på kurven, hvorefter afstanden til starten af det sidste ekko på tredje kurve aflæses på en skala. Apparatet kræver nogen oplæring. Det undersøgte apparat er den ældste model af de apparater, der anvendes rutinemæssigt af Afd. for Avl og Opformering, Landsudvalget for svin.

Pie S 50 Tringa (2-dimensionel)
Denne rygspækmåler viser et billede af vævets struktur. Når billedet er skarpt, fryses billedet. Herefter markerer testpersonen huden og grænsen mellem fedtvæv og muskel på billedet, hvorefter rygspækmålet angives som tal på skærmen. Målet angives i centimeter, og skal derfor ganges med 10 for at opnå en værdi i millimeter. Det runde hoved på sonden kan forsynes med en muffe (stand off pad) med flad bund. Derved får hele skannerhovedet kontakt med huden, uden at man kommer til at presse for hårdt ned i ryggen på soen. Skærmen er beregnet til at bære på armen, når man skanner for drægtighed, men for at få en hånd fri til at sætte markeringerne, skal skærmen bæres i en taske. Apparatet kan også anvendes til drægtighedstest og er beskrevet i meddelelse nr. 486 fra Den rullende Afprøvning. Efter to tastninger og påsætning af ”stand off pad” omstilles apparatet fra drægtighedstest til rygspækmåling, så disse to funktioner er det realistisk at gennemføre samtidig.

Unitron VetScan(2-dimensionel)
Rygspækmåleren viser et billede af vævet. Der placeres en målelinie ved huden, og apparatet placerer automatisk en linie ved undersiden af fedtvævet, og angiver afstanden imellem linierne. Fedtvævet angives med gul farve på skærmen. Dette burde være en fordel, men som apparatet fungerer nu, dækker den gule farve over selve skanningsbilledet, så man ikke kan sikre sig, at man måler de korrekte fedtlag. En speciel funktion beregner gennemsnittene af en række målinger af afstanden imellem linierne. Dette vil sandsynligvis være en fordel ved måling på urolige eller løsgående søer, men en enkelt fejlmåling kan komme til at påvirke resultatet. Denne rygspækmåler er ikke færdigudviklet, og er ikke blevet demonstreret i funktionsdygtig tilstand. Apparatet kan også anvendes til drægtighedstest.