Benzoesyre og mælke-/myresyre til smågrise

Der er stadig krav til en reduktion af forekomsten af Salmonella i svinekød. Der er i dag et godt rådgivningsgrundlag til at få løst et salmonella-problem hos slagtesvin. Derimod er grundlaget for rådgivning i sohold mangelfuldt.

Det er tidligere i en enkelt afprøvning vist, at brug af en høj dosering af mælkesyre (2,8%) kan reducere udskillelsen af Salmonella hos smågrise [1]. Effekten af syretilsætning i lavere dosering hos smågrise er ikke undersøgt på udskillelse af Salmonella. Benzoesyre har i laboratorie-forsøg udført på Danmarks JordbrugsForskning vist sig at have en større drabseffekt på Salmonella sammenlignet med andre organiske syrer. Samtidig er det vist, at brug af benzoesyre reducerer den mikrobielle aktivitet i mave-tarm-kanalen målt på 6 uger gamle grise [2]. I produktionsforsøg er der fundet en positiv effekt af benzoesyre på produktivitet [2], [3] samt en reducerende effekt på diarré hos smågrise [2]. 

Der er således behov for at få testet, om Salmonella kan reduceres ved tilsætning af mælkesyre i en lavere dosering end tidligere anvendt (2,8% mælkesyre tilsat) eller ved tilsætning af 1% benzoesyre samt om det påvirker produktiviteten positivt. Benzoesyre er ikke i dag tilladt at anvende i smågrisefoder.

Formålet med afprøvningen var at forbedre rådgivningsgrundlaget vedrørende tilsætning af syre i foderet til smågrise i besætninger med et salmonella-problem.

Undersøgelsen blev gennemført i én besætning. Inden for hver smågrisesektion var stierne ligeligt fordelt på hver side af en midtergang. Alle stier var med fast gulv og fælles rensegang og målte 1,2 x 2,8 m inkl. 1,1 m rensegang. I hver sti var der en smågrisehule med overdækning og isolerende bundplader. Der blev anvendt halmstrøelse og spåner. Der var én foderautomat med to ædepladser og én drikkekop i hver sti. Drikkekoppen var placeret i rensegangen.

Til afprøvningen blev der indkøbt smågrise fra en besætning med en salmonella-forekomst på ca. 50%, målt ved 2 x 40 stibundsprøver udtaget med 6 ugers mellemrum. Begge gange blev prøverne udtaget ligeligt fordelt over smågrisestaldens 8 sektioner (8 ugehold). Det viste sig, at forekomsten var høj i alle ugehold med flest positive prøver i smågrisene 2 til 6 uger efter fravænning. Det blev derfor konkluderet, at smittepresset for Salmonella var højt i hele leverandørbesætningens smågrisestald. Der blev påvist Salmonella Typhimurium i leverandørbesætningen. Der blev indkøbt grise ad én gang fra 2 ugehold fra leverandørbesætningen og de pågældende grise havde været fravænnet henholdsvis 1 og 2 uger.

Grupper

Der indgik tre grupper i afprøvningen:
Gruppe 1: Pelleteret foder
Gruppe 2: Pelleteret foder tilsat 0,5% mælkesyre + 0,5% myresyre
Gruppe 3: Pelleteret foder tilsat 1% benzoesyre

Mælkesyre og myresyre blev doseret med 0,6% for at opnå 0,5% ren syre af begge produkter.

Der indgik alt 37 hold (gentagelser) og i alt 226 grise i hver af de 3 grupper. Der blev indsat 6 grise pr. sti. Før indsættelse af grise blev alle stier vasket og desinficeret. Ved indsættelse af grise i forsøg blev det sikret, at grise fra de to indkøbte ugehold blev blandet i hver sti, og derefter blev det så vidt det var muligt tilstræbt, at den gennemsnitlige vægt ved indsættelse var ens mellem de 3 stier i hvert hold. Grisene vejede i gennemsnit 8,6 kg ved indsættelse og 31-33 kg ved afgang fra forsøget.

Fodring

Grisene fik en fravænningsblanding de første ca. 2 uger efter indsættelse i forsøg, hvorefter de skiftede over til en smågriseblanding. Foderet blev fremstillet hos Aarhusegnens Andel. Foderets sammensætning fremgår af appendiks 1. Grisene blev fodret efter ædelyst.

Analyser

Både de 3 fravænningsblandinger og de 3 smågriseblandinger blev produceret ad én gang. Der blev af hver foderblanding udtaget 1 samleprøve af hver foderblanding, som blev neddelt til 4 enkeltprøver. Prøverne blev udtaget med det automatiske prøveudtagningsudstyr. Foderet blev analyseret for indhold af FEsv, calcium, fosfor og aminosyrene lysin, methionin, cystin og treonin hos Steins A/S. Derudover blev foderet analyseret for indhold af henholdsvis mælke-, myre- og benzoesyre på Danmarks JordbrugsForskning.

Gødningsprøver

Salmonella-udskillelsen blev undersøgt på stiniveau. Fem uger efter indsættelse blev der udtaget 2 gødningsprøver i hver sti. En gødningsprøve var defineret som en samleprøve af gødning (ca. 5 gram) udtaget fra endetarmen fra 5 grise. De 2 prøver fra hver sti var fra de samme 5 grise. Prøverne blev sendt til Laboratoriet for Svinesygdomme i Kjellerup, hvor de blev dyrket for Salmonella. For at sikre, at også et lavt niveau af salmonella-udskillelse i gødningen kunne detekteres, blev prøverne dyrket for Salmonella i to døgn (i stedet for 1 døgn, som er standardproceduren). Salmonella-suspekte prøver blev sendt videre til Danmarks Fødevare- og Veterinærforskning (nu Danmarks Fødevareforskning) til typebestemmelse.

Der blev endvidere udtaget 20 gødningsprøver i gruppe 1 og gruppe 3 til analyse for indhold af enterobakterier. Der blev udtaget én provokeret gødningsprøve fra én tilfældig gris i 20 stier i de to grupper. Prøverne blev analyseret på Danmarks JordbrugsForskning. Disse prøver blev udtaget i forbindelse med en anden grundlæggende undersøgelse og derfor blev der ikke udtaget prøver fra grisene i gruppe 2.

Blodprøver

Fem uger efter indsættelse blev der desuden taget blodprøver af alle 6 grise pr. sti i hver gruppe til undersøgelse for antistoffer mod Salmonella. Blodprøverne blev analyseret af Danmarks Fødevare- og Veterinærforskning vha. en mix-ELISA [4], med en cut-off på 20 OD%.

Produktionsresultater

I afprøvningsperioden blev grisenes foderoptagelse og tilvækst registeret. Derudover blev dødelighed og sygdomsbehandlinger registreret.

Produktionsværdi

Produktionsværdien blev beregnet som: (kg tilvækst × kr. pr. kg tilvækst) ÷ (antal analyserede FEsv × kr. pr. FEsv). Tilvækstværdien (5,49 kr. pr. kg tilvækst) blev beregnet dels på basis af den gennemsnitlige indsættelses- og afgangsvægt i hele afprøvningen og dels på basis af den gennemsnitlige notering i de seneste fem år (1. september 1998 - 1. september 2003) for 7 kg’s grise (212 kr. pr. gris, ± 7,51 kr. pr. kg) samt for 30 kg’s grise (344 kr. pr. gris, ± 4,82 kr. pr. kg). De anvendte priser på foder var gennemsnittet af de seneste fem år (1. september 1998 - 1. september 2003), fravænningsfoder: 2,46 kr. pr. FEsv og smågrisefoder: 1,49 kr. pr. FEsv.

Statistik

Salmonella-forekomsten i mælke-/myresyregruppen og benzoesyregruppen blev sammenlignet med kontrolgruppen vha. en Chi²-test, og udtrykt som en Relativ Risiko.

Produktionsværdien blev analyseret med vægt ved indsættelse som covariabel. I modellen indgik følgende variable: hold, stald, hold(stald) og gruppe. Data blev undersøgt for normalfordeling og forekomst af outliers samt analyseret ved en variansanalyse i SAS under proceduren GLM. Statistisk sikre forskelle er angivet på 5% niveau korrigeret for 3 parvise sammenligninger (alle grupper sammenlignes indbyrdes) ved en Bonferroni t-test.

Dødelighed og sygdomsbehandlinger var sekundære registreringer i afprøvningen. Det betyder, at afprøvningen ikke blev designet til at finde mindre forskelle mellem grupperne i dødelighed og sygdom. Der skulle derfor være store forskelle i dødelighed og sygdomsbehandlinger før der kunne registreres en statistisk sikker forskel.

Foderanalyser

Analyserne af foderet viste generelt god overensstemmelse mellem analyserede og garanterede værdier. Resultaterne ses i appendiks 2.

Salmonella

Forekomsten af Salmonella i smågrisene målt vha. gødningsprøver 5 uger efter indsættelse er vist i tabel 1.

Tabel 1. Forekomst af Salmonella i gødningsprøver

Som det ses i tabel 1 var salmonella-forekomsten gjort op pr. sti lidt over 40% i alle tre grupper og der var ingen statistisk sikker forskel mellem grupperne. Analyseres i stedet antallet af positive prøver fundet i hver gruppe (se tabel 2), varierede forekomsten fra 35,1 til 37,8% mellem de tre grupper (ingen statistisk sikker forskel).

Erfaringer fra tidligere undersøgelser har vist, at niveauet af Salmonella i svinegødning kan variere meget, og at det derfor kan være vanskeligt at påvise Salmonella, når der kun udtages én prøve pr. sti. I nærværende undersøgelse blev salmonella-forekomsten i gødningen derfor bestemt vha. to prøver fra hver sti. Det viste sig, at i 10 (21,7%) af de i alt 46 positive stier, blev Salmonella kun blev påvist i én gødningsprøve, mens i de resterende 36 stier var begge gødningsprøver positive. Denne forskel blev fundet i alle tre grupper (se tabel 2: Antal stier, hvor begge prøver var positive).

Tabel 2. Forekomst af Salmonella i gødningsprøver – sammenligning af dobbeltbestemmelse og forlænget dyrkning på laboratoriet

Desuden blev gødningsprøver, som var negative efter dyrkning i et døgn, dyrket i yderligere et døgn, ud fra den antagelse, at prøver med et lavt salmonella-niveau vil tage længere tid om at blive positive ved den anvendte dyrkningsmetode. I tabel 2 kan det ses, at størstedelen af de positive prøver (mellem 80 og 90%) var salmonella-positive allerede efter 1 døgn. Der var ikke statistisk sikre forskelle i dyrkningsresultat efter 1 døgn mellem grupperne. Ud fra ovenstående antagelse kan resultatet derfor tolkes således, at tilsætning af syre i foderet i denne afprøvning ikke påvirkede udskillelsesniveauet af Salmonella markant.

Begge observationer (nogle gange var kun én prøve pr. sti positiv, og nogle gange blev prøven først positiv efter yderligere et døgns dyrkning) tyder på, at salmonella-niveauet i gødningen varierer mellem grisene, og at en diagnose på basis af kun én gødningsprøve pr. sti, og dyrket i kun et døgn, ville have underestimeret forekomsten af Salmonella i smågrisene. Det kan dog ikke afvises, at en positiv og en negativ gødningsprøve fra samme sti afspejler variation, der stammer fra proceduren i laboratoriet, eftersom kun en delmængde gødning fra hver prøve bruges til dyrkningen. Samlet set tyder resultaterne fra dobbeltdyrkningen på, at det bør overvejes at udtage mere end 1 samleprøve af gødning pr. sti, når effekten af en behandling på salmonella-udskillelsen i gødningen skal måles på stiniveau.

Forekomsten af Salmonella i smågrisene målt vha. antistoffer i blodet 5 uger efter indsættelse er vist i tabel 3.

Tabel 3. Forekomst af Salmonella målt ved antistoffer i blodprøver

I modsætning til gødningsprøverne viser blodprøverne en lille tendens til, at salmonella-forekomsten er lavere (en reduktion på ca. 25%) i smågrise, der har fået foder med hhv. mælke-/myresyre og benzoesyre. Forskellen er dog ikke statistisk sikker og langt fra den reduktion på 60%, undersøgelsen var beregnet til at kunne påvise.

Salmonella-resultaterne fra nærværende afprøvning viser dermed ikke den reducerende effekt, som tidligere er fundet ved en høj dosering af mælkesyre [1].

Det er muligt, at en dosering på 1%, som er brugt i denne afprøvning, ikke er tilstrækkelig, når forekomsten af Salmonella er forholdsvis høj (ca. 50% blandt smågrisene i leverandør-besætningen). Det kan heller ikke afvises, at effekten på Salmonella først ville kunne måles senere end 5 uger efter indsættelse, men så ville man i det mindste forvente at kunne se starten på reduktionen allerede indenfor disse 5 uger. Det kunne tyde på, at syre i den anvendte dosering alene ikke på kort sigt kan afhjælpe et højt salmonella-niveau i smågrise, men at det muligvis kan være med til at forebygge nye infektioner. Det sidste kan dog ikke afklares udfra dette forsøg.

Enterobakterier

Resultaterne af de 2 x 20 gødningsprøver viste, at hos grisene, der fik foder tilsat benzoesyre, blev der fundet en statistisk sikker lavere population af enterobakterier i gødningen sammenlignet med grisene, der fik kontrolfoderet uden syre tilsat. I gruppe 1 var populationen 7,1 log CFU pr. g gødning, hvor der i gruppe 3 blev fundet 6,5 log CFU pr. g gødning. Gruppen af enterobakterier omfatter bl.a. salmonella-bakterier og coli bakterier, og en reduktion anses som positiv. Den fundne reduktion i dette forsøg har ikke været tilstrækkelig til også at kunne måle effekten på antal salmonella-positive prøver.

Produktionsresultater

De opnåede produktionsresultater ses i tabel 4. Udfra de opnåede resultater er der beregnet en produktionsværdi ved samme pris pr. FEsv (se under Materiale og metode) og tallene er vist i tabel 5. Produktionsværdierne udtrykker dermed grisene biologiske svar ved ens prissæt i alle 3 grupper. Prisen for tilsætning af syre er dermed ikke indregnet i produktionsværdien.

Der blev fundet en statistisk sikker positiv effekt af tilsætning af syre på grisenes produktivitet. Produktionsværdien var sikkert højere sammenlignet med kontrol ved tilsætning af 1% syre (uanset syreprodukt). Forskellen var numerisk størst i gruppen, der fik benzoesyre, men der var ikke statistisk sikker forskel mellem grupperne, der fik foder tilsat mælke-/myresyre og foder tilsat benzoesyre.

Denne afprøvning bekræfter dermed tidligere gennemførte forsøg, hvor der ligeledes er fundet, at grisenes produktivitet øges ved tilsætning af syre til foderet. I gennemsnit af de forsøg, der hidtil er gennemført med tilsætning af syre til smågrisefoder er der fundet en positiv effekt på daglig tilvækst på 5,2% og en forbedring i foderudnyttelsen på 1,7% [5].

Den bedre produktivitet i grupperne, hvor der var tilsat syre, er omregnet til, hvor meget dyrere foderet må blive, for at opnå mindst samme resultat, som i kontrolgruppen.

Den bedre produktivitet i gruppe 2 svarer til, at foderet må være ca. 9 kr. dyrere pr. 100 kg og for gruppe 3 må foderet være ca. 13 kr. dyrere. Tilsætning af 1% benzoesyre eller 1% mælke-/myresyre øger ved gældende dagspriser (sep. 2004) foderprisen med ca. 10 kr. pr. 100 kg foder.

En stor del af den øgede foderpris modsvares dermed af en bedre produktivitet ved tilsætning af mælke-/og myresyre og for gruppen, der fik benzoesyre, var den øgede foderpris fuldt ud betalt af en bedre produktivitet.

Tabel 4. Produktionsresultater

Tabel 5. Produktionsværdi

Sygdomsbehandlinger og dødelighed

Der var generelt kun få sygdomsbehandlinger i løbet af afprøvningen. Der blev i alt behandlet 0,14 dage pr. gris mod diarré i gruppe 1, 0,08 dage i gruppe 2 og 0,07 dage i gruppe 3. Der skal være en forskel på 0,12 behandlingsdage pr. gris for, at der er statistisk sikker forskel mellem grupperne, og det blev, som det fremgår, ikke fundet i denne afprøvning.

Der døde ingen grise i forsøgsperioden, men der blev udtaget 7, 3 og 1 gris fra henholdsvis gruppe 1, 2 og 3. Årsagerne til udtagning blev ikke registreret.

Samlet viser afprøvningen, at brug af foder tilsat 1% mælke-/myresyre eller 1% benzoesyre i en 5-ugers periode ikke reducerede udskillelsen af Salmonella hos smågrise indkøbt fra en besætning med høj forekomst af Salmonella. Tilsætning af syre øgede grisenes produktivitet statistisk sikkert.

Deltagere
Ib Dahl Jensen, Jens Ove Hansen, Verner Ruby, Henrik Wachmann

Afprøvning: 810

Fravænningsfoderets sammensætning, pct.

Smågrisefoderets sammensætning, pct.

Fravænningsfoderets analyserede og garanterede indhold af næringsstoffer.