Nøgen havre og almindelig havre til smågrise

Havre anvendes i dag kun i begrænsede mængder i foder til smågrise, primært begrundet i det lave energiindhold. Der er dog flere, der anvender havre i foderet som ”problemløser”, da erfaringen er, at det er godt til at stabilisere mave-tarm-kanalen og dermed til at reducere problemer med diarré. Derudover er der flere foderstoffirmaer, der anvender nøgen havre, specielt i fravænningsfoder. 

Nøgen havre eller afskallet havre adskiller sig fra almindelig havre, ved at indholdet af skaller - og dermed svært fordøjelige fibre - er lavt. Havre har i forhold til hvede et højt indhold af uopløselige fibre i form af beta-glucaner. Indholdet af beta-glucaner er et par procentpoint højere i nøgen havre end i almindelig havre.

Nøgen havre har en god aminosyresammensætning og generelt en høj fordøjelighed, og anses derfor for en god råvare til smågrise. Afskallet havre er stort set lig med nøgen havre, dog er der mindre forskelle i indholdet af visse fibre og en lidt lavere proteinfordøjelighed. Da det forventes, at nøgen havre er en mere ensartet vare og har en højere fordøjelighed i forhold til afskallet havre, er det valgt at fokusere på nøgen havre.

Havre og nøgen havre giver et lavere udbytte i marken sammenlignet med hvede. Dog betyder havre i sædskiftet, at udbyttet i hvede året efter øges. Sammenlignes nøgen havre med havre er der et lavere udbytte på cirka 30 pct. ved dyrkning af nøgen havre. For svineproducenter, der er hjemmeblandere, afhænger valg af kornart imidlertid også af foderværdien af de forskellige kornarter. Der er blandt andet derfor behov for at få klarlagt foderværdien af nøgen havre til smågrise.

Almindelig havre har som tidligere nævnt et lavt indhold af energi, primært på grund af det høje indhold af fibre i skaldelen som har en meget lav fordøjelighed. Et foderstoffirma har den senere tid reklameret for et produkt, som kaldes Ave-vita. Dette produkt består alene af almindelig havre, som er formalet meget fint. I en EFOS-analyse viser dette produkt sig at have et væsentligt højere indhold af energi sammenlignet med almindelig formalet havre. Spørgsmålet er dog, om grisene også finder det højere energiindhold. Ifølge foderstofproducentens erfaring øger produktet grisenes produktivitet.

Der er således flere spørgsmål vedrørende anvendelse af forskellige havreprodukter i foder til smågrise.

• Hvad er foderværdien af nøgen havre relativt til hvede til smågrise?
• Opnås der er en højere produktionsværdi hos smågrise ved brug af det meget fint formalede havreprodukt Ave-vita?
• Påvirker de forskellige havreprodukter forekomsten af diarré?

I denne afprøvning undersøges effekten af at anvende de forskellige havreprodukter på produktiviteten. Formålet med denne afprøvning var dermed at få klarlagt den fodringsmæssige værdi af nøgen havre, Ave-vita og almindeligt formalet havre i forhold til hvede til smågrise. Effekten blev målt primært på produktivitet.

Afprøvningen er gennemført i én besætning med smågrise. Den gennemsnitlige indsættelsesvægt var cirka 8 kg (ved en gennemsnitlig fravænningsalder på cirka 33 dage), og vægt ved udvejning af forsøget var cirka 27-29 kg. Der indgik i alt 52 gentagelser i gruppe 1 og 36 gentagelser for gruppe 2 til 6 i afprøvningen. Gruppeinddelingen fremgår af tabel 1.

Tabel 1. Gruppeinddeling (beskrivelse af korndelen i de seks foderblandinger, pct.)

Foderets sammensætning fremgår af appendiks 1.

Alle blandinger var varmebehandlede og pelleterede. Blandingerne var optimeret efter de gældende normer for næringsstoffer[1], dog var indholdet af lysin, methionin, treonin og tryptofan optimeret med 5 pct. over norm for at sikre, at normerne var overholdt. Fravænningsfoderet blev produceret ad to gange (foderet til gruppe 1 dog ad tre gange) og smågrisefodret ad tre gange (foderet til gruppe 1 dog ad fire gange).

Grisene havde ad libitum adgang til foder og vand bortset fra perioden dag 4-12, hvor grisene blev fodret fire gange dagligt, og hvor fodermesteren havde mulighed for at fodre restriktivt, hvis det blev anset for nødvendigt på grund af diarré.

Registreringer

Der blev udtaget prøver af foderet i forbindelse med foderproduktionen. Prøverne blev analyseret for indhold af FEsv, calcium, fosfor samt for indhold af aminosyrer. Derudover blev der udtaget prøver af havre og Ave-vita til analyse for indhold af råprotein og vand. Der blev ligeledes udtaget prøver af det anvendte parti nøgen havre. Prøverne blev analyseret for indhold af råprotein, råfedt, EFOS, EFOSi, vand samt samtlige aminosyrer.

I afprøvningsperioden blev der foretaget følgende registreringer: grisenes foderoptagelse og tilvækst, sygdomsbehandlinger og dødelighed.

For at undersøge om nøgen havre og tilsætning af 15 pct. havre med forskellig formalingsgrad til en hvedebaseret foderblanding påvirkede ”pH” og mængden af tørstof i mave-tarm-kanalen hos smågrise, blev der aflivet 12 grise fra gruppe 1, 4, 5 og 6, i alt 48 grise. Grisene blev aflivet seks uger efter indsættelse i forsøget.

Grisene blev aflivet med boltpistol og efterfølgende afblødning. Straks efter aflivningen blev mave-tarm-kanalen frilagt og opdelt i syv segmenter: Mave (mave), tre lige lange segmenter af tyndtarmen (tynd 1-3), blindtarm (blind) og to lige lange segmenter af tyktarmen (tyk 1-2). De tomme segmenter og opsamlet materiale blev vejet hvorefter pH-værdien straks blev målt i det opsamlede fordøjelsesmateriale. Patologiske forandringer i den hvide del af maven blev karakteriseret på en skala fra 0 til 10 [2]. Desuden blev der udtaget prøver fra alle mave-tarmafsnit til tørstofbestemmelse.

Sedimentationsevnen, der udtrykker hvorledes fordøjelsesmaterialet fordeler sig i bundfald og væskefase, blev målt for maveindholdet ved at udtage 25 ml maveindhold i et cylindermåleglas, og efterfølgende aflæse fordelingen i væske og bundfald efter henstand i 16 timer.

Beregninger og statistik

Produktionsresultaterne (daglig tilvækst og foderudnyttelse) blev samlet i en produktionsværdi: Produktionsværdien blev beregnet som: (kg tilvækst × kr. pr. kg tilvækst) - (antal analyserede FEsv × kr. pr. FEsv). Tilvækstværdien (6,09 kr. pr. kg tilvækst) blev beregnet dels på basis af den gennemsnitlige indsættelses- og afgangsvægt i hele afprøvningen og dels på basis af den gennemsnitlige notering i de seneste fem år (1. september 1999 - 1. september 2004) for 7 kg’s grise (218 kr. pr. gris, ± 8,06 pr. kg) samt for 30 kg’s grise (358 kr. pr. gris, ± 5,06 kr. pr. kg). De anvendte priser på foder var gennemsnittet af de seneste fem år (1. september 1999 - 1. september 2004), fravænningsfoder: 2,61 kr. pr. FEsv og smågrisefoder: 1,50 kr. pr. FEsv.

Produktionsværdien blev analyseret som primær parameter med vægt ved indsættelse som covariabel. I modellen indgik følgende variable: hold, stald, hold inden for stald og gruppe. Data blev undersøgt for normalfordeling og forekomst af outliers samt analyseret ved en variansanalyse i SAS under proceduren GLM. Statistisk sikre forskelle er angivet på 5 procentniveau. Ved sammenligningen mellem gruppe 1, 5 og 6 er der korrigeret for tre parvise sammenligninger (alle grupper med hinanden). Ved sammenligningen mellem gruppe 1, 2, 3 og 4 (stigende indhold af nøgen havre) er det undersøgt, om der er lineær sammenhæng i produktionsværdien med stigende indhold af nøgen havre.

Dødelighed og sygdomsbehandlinger var sekundære registreringer i afprøvningen. Det betyder, at afprøvningen ikke blev designet til at finde mindre forskelle mellem grupperne i dødelighed og sygdom. Der skulle derfor være store forskelle i dødelighed og sygdomsbehandlinger, før der kunne registreres en statistisk sikker forskel.

Effekten af de forskellige foderblandinger på maveforandringer, vægten af de forskellige mave-tarmsegmenter, koncentration af tørstof, pH og sedimentation blev undersøgt ved en univariat-analyse i en normal lineær model: Y_ij =  μ + A_i + B_j + e_ij. hvor Y_ij er den observerede respons, μ er det overordnede gennemsnit, A_i er blokeffekten, B_j er gruppeeffekten, og e_ij er residual fejlen der antages uafhængig og normalfordelt.

Foderets analyserede indhold af energi og næringsstoffer ses i appendiks 2. Der blev i blandingerne med nøgen havre generelt fundet et højere indhold af energi end beregnet. Ved optimering af foderet var der tillagt en sikkerhedsmargin på 5 pct. på lysin, methionin, treonin og tryptofan. Foderets beregnede indhold af råprotein pr. FEsv var cirka 150 gram. Dette havde den konsekvens, at leucin, histidin, valin og fenylalanin+tyrosin var 5-10 pct. under de gældende normer. Dette var ens i alle grupper. Det højere analyserede indhold af FEsv i blandingerne med nøgen havre har betydet, at indholdet af næringsstoffer pr. FEsv har været lavere end beregnet. Dette kan være en medvirkende årsag til den ringere foderudnyttelse, der blev fundet med stigende indhold af nøgen havre.

Produktionsresultaterne ses i tabel 2 og 3. Der blev i gruppe 5 udtaget en sti, da den blev fundet at være en statistisk sikker outlier. I gruppe 1 og 4 blev der ligeledes kasseret en sti på grund af fejl i registreringerne. Der var i perioder problemer med svineri i krybber. Det blev her tilstræbt at rense krybberne og veje det beskidte foder retur. Dette kan have påvirket den registrerede foderoptagelse og dermed foderudnyttelsen marginalt.

Tabel 2. Produktionsresultater. Stigende indhold af nøgen havre

Tabel 3. Produktionsresultater. Ave-vita og almindelig havre

Ud fra tilvækst og foderforbrug er der beregnet en produktionsværdi ved samme pris pr. FEsv for alle seks blandinger (se endvidere i ”materiale og metode”) (se tabel 4 og 5). Produktionsværdien udtrykker dermed alene grisenes biologiske svar og ikke en eventuel forskel i foderprisen.

Der var ikke statistisk sikker forskel i produktionsværdien med stigende indhold af nøgen havre (se tabel 4). Ved en analyse af foderudnyttelsen blev der fundet en statistisk sikkert lineær sammenhæng til indholdet af nøgen havre. Jo større andel af nøgen havre, desto ringere foderudnyttelse, men dette resulterede som nævnt ikke i en sikker effekt på produktionsværdien.

I tabel 5 ses, at tilsætning af Ave-vita ikke påvirkede produktionsværdien statistisk sikkert, i modsætning til havre som gav et statistisk sikkert positivt udslag sammenlignet med hvedeblandingen (gruppe 1). Det var ikke forventet, at havre øgede produktiviteten, og det fundne resultat kan ikke umiddelbart forklares.

Tabel 4. Produktionsværdi (kr. pr. gris samt indeks) ved stigende indhold af nøgen havre

Tabel 5. Produktionsværdi (kr. pr. gris samt indeks), Ave-vita og normalt formalet havre

Sygdomsbehandlinger og dødelighed

Sygdomsbehandlinger og dødelighed var i denne afprøvning med som sekundære registreringer. Det betyder, at forsøgsomfanget ikke var så stort at der med sikkerhed kan konkluderes på små forskelle for disse egenskaber. Døde og udsatte var fra cirka 3 – 8 pct. i de seks grupper. Tallene for døde var for de seks grupper mellem cirka 2 og 3 pct. Antal behandlingsdage for diarré var mellem 1,1 og 1,3 dage pr. indsat gris. Der var ikke statistisk sikre forskelle i sygdomsbehandlinger og dødelighed grupperne imellem.

Forhold i mave-tarm-kanalen

Vægten af de slagtede grise var i gennemsnit 20,4 kg, og var ikke statistisk forskellig mellem de forskellige blandinger.

Der var ikke statistisk sikker forskel i den gennemsnitlige score for forandringer i den hvide del af maven eller vægten af de forskellige segmenter af mave-tarm-kanalen, afhængig af hvilken foderblanding grisene havde fået (se tabel 6).

Tabel 6. Graden af maveforandringer og vægten af de forskellige segmenter af mave-tarm-kanalen (pct. af levende vægt, LV) for grise fodret med de forskellige foderblandinger

Fasesedimentationen for maveindholdet fra grisene i gruppe 1, 4, 5 og 6 er vist i figur 1. Der var ikke statistisk sikker forskel mellem grupperne.

Figur 1. Sedimentation i en fast og flydende fase for maveindhold hos grise fodret med forskelligt foder (figur: Lisbeth Jørgensen, billede nr. 7096)

Procent tørstof i mave-tarmindholdet hos grisene i gruppe 1, 4, 5 og 6 er vist i figur 2. Der var statistisk sikker forskel (P = 0,029) i tørstofindholdet mellem grupperne i den forreste del af tyndtarmen, da der var et statistisk sikkert højere tørstofindhold i denne del af tyndtarmen hos grisene i gruppe 5 sammenlignet med gruppe 1 og 4. Ligeledes var der statistisk sikker forskel (P = 0,025) i tørstofindholdet i den sidste del af tyndtarmen, idet der var et statistisk sikkert højere tørstofindhold i gruppe 6 sammenlignet med gruppe 4 og 5. Disse forskelle skyldes antageligt, at det i dette forsøg ikke var muligt at standardisere, hvornår grisene åd i forhold til slagtetidspunktet.

Figur 2. Procent tørstof i mave-tarmindhold hos grise fodret med forskelligt foder (figur: Lisbeth Jørgensen, billede nr. 7097)

"pH" i mave-tarmindholdet hos grisene i gruppe 1, 4, 5 og 6 er vist i figur 3. Der var en tendens til forskel i pH i den første del af tyndtarmen (P = 0,059) der skyldes, at der var en statistisk sikker højere pH i gruppe 6 sammenlignet med gruppe 4. Tendensen skyldes dog nogle få, tilsyneladende højere, målinger i gruppe 6. Endvidere var der statistisk sikker (P = 0,012) højere pH i den midterste del af tyndtarmen hos grisene i gruppe 6 sammenlignet med gruppe 1, 4 og 5. Disse forskelle skyldes antageligt, at det i dette forsøg ikke var muligt at standardisere, hvornår grisene åd i forhold til slagtetidspunktet.

Figur 3. pH i mave-tarmindhold hos grise fodret med forskelligt foder (figur: Lisbeth Jørgensen, billede nr. 7095)

Samlet viser afprøvningen, at brug af nøgen havre med den nuværende vurdering ikke påvirker produktionsværdien statistisk sikkert sammenlignet med hvede. Iblanding af Ave-vita forbedrede ikke produktionsværdien statistisk sikkert, modsat brug af almindelig havre som gav en bedre produktivitet. Brug af havre, Ave-vita og nøgen havre påvirkede ikke de målte fysiske egenskaber i mave-tarm-kanalen markant.

Deltagere
Ernst Nielsen, Jens Ove Hansen og Verner Ruby, Landsudvalget for Svin

Afprøvning: 809

Foderets analyserede og garanterede indhold af næringsstoffer

Indholdet af FEsv er genberegnet ud fra analyseværdier og de beregnede LFK-faktorer for de enkelte blandinger.

Fravænningsfoderets analyserede og garanterede indhold af næringsstoffer.

Smågrisefoderets analyserede og garanterede indhold af næringsstoffer.